Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-02-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 2102746
Dok. nr.: 1592101
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 778 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 778:
”Vil
ministeren redegøre for reglerne for opkrævning af coronatillæg i lyset af situati-
onen med bl.a. tandlæger, der uberettiget har opkrævet et coronatillæg af deres kli-
enter?”
Svar:
Sundhedsministeriet skrev et brev til Tandlægeforeningen den 18. maj 2020, hvor det
fremgår, at det er ministeriets vurdering, at opkrævning af hygiejnetillæg ikke kan ske
i forbindelse med, at der ydes tandbehandling med faste priser, som fremgår af bilag
1 i bekendtgørelse om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge.
Hvis der alene ydes tandbehandlinger med faste priser, så kan der ikke lægges tillæg
til ydelserne, da de faste priser således ikke vil være fulgt. Frie priser er derimod defi-
neret ved, at tandlægerne selv fastsætter priserne, men at tilskud til ydelserne er
fastsat i bekendtgørelsen, hvorfor patienternes egenbetaling på sådanne ydelser også
kan variere.
Bekendtgørelser skal følges og er i denne sammenhæng en af de forpligtelser, som en
tandlæge skal opfylde for, at tandlægen kan yde tandlægehjælp med tilskud fra det
offentlige.
Ministeriet skrev til Tandlægeforeningen igen i starten af oktober 2020 med besked
om, at dette fortsat er ministeriets vurdering.
Endvidere har ministeriet i starten af året været i dialog med Tandlægeforeningen om
problematikken. Tandlægeforeningen oplyser, at de har orienteret deres medlemmer
om reglerne og har indskærpet, at der i forbindelse med behandling med faste priser
ikke kan opkræves gebyrer. Tandlægeforeningen har endvidere orienteret medlem-
merne om, at de bør refundere gebyrer, der er opkrævet uretmæssigt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Louise Sevel Lundstrøm