Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2344202_0001.png
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
1. marts 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Patrick Kofod Holm
Sagsnr.: 2021-0030-5575
Dok.:
1833225
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds-
og Ældreudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 773 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg har stillet til justitsministeren den 5. februar
2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 773: MFU spm., om medicinudlevering i Kriminalforsorgen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 773 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”I forlængelse af sundhedsministerens svar på SUU alm. del –
spm. 65 om medicinudlevering i Kriminalforsorgen, bedes mi-
nisteren beskrive:
1) Hvilke ordninger hver af institutionerne under Kriminalfor-
sorgen har valgt i forhold til medicinudlevering, f.eks. om der er
valgt 1) fælles medicin eller 2) medicin til den enkelte?
2) I hvor mange tilfælde, hvor der er valgt medicin til den en-
kelte, håndterer en fængselsbetjent selv afmålingen og udleve-
ringen af medicinen efter instruktion fra en læge eller sygeple-
jerske?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har indhentet en udtalelse
fra kriminalforsorgens fire kriminalforsorgsområder til brug for
besvarelsen.
1.
Som svar på spørgsmålet om, hvilke medicinordninger krimi-
nalforsorgens institutioner (matrikler) har valgt, kan direktoratet
henvise til vedlagte bilag, hvoraf de enkelte matriklers valg af
medicinordning fremgår.
Kriminalforsorgens institutioner fik med bekendtgørelse nr.
1109 af 30. juni 2020 om medicinskabe eller -rum samt hånd-
købslægemidler i kriminalforsorgens institutioner mulighed for
at opbevare mindre mængder af håndkøbslægemidler uden for
eventuelle medicinskabe eller -rum. Fængselsbetjente kan udle-
vere disse håndkøbslægemidler, f.eks. hovedpinepiller, til en
indsat, der har udtrykt ønske herom, uden forudgående kontakt
med en læge. De institutioner, hvor fængselsbetjente udleverer
håndkøbsmedicin efter den indsattes konkrete ønske herom,
fremgår af vedlagte bilag.
2.
For en beskrivelse af fængselsbetjentenes rolle generelt i for-
bindelse med medicinhåndteringen henvises til sundheds- og
ældreministerens besvarelse af 1. december 2020 af spørgsmål
nr. 65 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.
Som det fremgår af denne besvarelse, vil den af lægen ordine-
rede medicin i de tilfælde, hvor institutionen har valgt ordningen
Side 2/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 773: MFU spm., om medicinudlevering i Kriminalforsorgen, til justitsministeren
med medicin til den enkelte indsatte, fra modtagelsen i instituti-
onen være pakket til den enkelte indsatte, og fængselsbetjente-
nes rolle vil afhænge af, om der er en sygeplejerske tilknyttet
institutionen.
Hvis der er en sygeplejerske i institutionen, vil sygeplejersken
dosere medicinen til den indsatte, f.eks. til en uge, hvorefter en
fængselsbetjent kan udlevere medicinen. Hvis der ikke er en sy-
geplejerske i institutionen, vil fængselsbetjenten
som lægens
medhjælp
modtage medicinen og dosere medicinen samt ud-
levere den til den indsatte.
Om fængselsbetjentenes dosering og udlevering af medicin de
steder, hvor der anvendes medicin til den enkelte indsatte, kan
direktoratet oplyse følgende:
I Kriminalforsorgen Hovedstaden er det
som det fremgår af
vedlagte bilag
kun i Bornholms Arrest, at ordningen med me-
dicin til den enkelte indsatte er valgt. I dette arresthus doserer
og udleverer fængselsbetjente medicin. Området arbejder aktu-
elt på, at der fremover vil være tilknyttet en sygeplejerske, som
skal stå for dosering af medicin til de indsatte i arresthuset.
I Kriminalforsorgen Sjælland har alle institutioner
som det
fremgår af vedlagte bilag
undtagen Herstedvester Fængsel
valgt ordningen med medicin til den enkelte indsatte. I området
forestår fængselsbetjente dosering og udlevering af medicin i
Holbæk Arrest, Kalundborg Arrest, Ringsted Arrest, Roskilde
Arrest, Nykøbing Falster Arrest, Næstved Arrest og Slagelse
Arrest.
Derudover forestås medicinudlevering af fængselsbetjente i
Storstrøm Fængsel, Jyderup Fængsel, Nykøbing Fængsel samt i
Køge Arrest.
I Kriminalforsorgen Syddanmark har alle matrikler
som det
fremgår af vedlagte bilag
valgt ordningen med medicin til den
enkelte indsatte. I området er der ingen matrikler, hvor fæng-
selsbetjentene står for dosering af medicin, men på alle matrikler
er det fængselsbetjente, der udleverer medicinen, når sygeple-
jersken har doseret den.
I Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland har alle institutioner
som det fremgår af vedlagte bilag
valgt ordningen med me-
dicin til den enkelte indsatte. I området doserer og udleverer
fængselsbetjente medicin i Holstebro Arrest, Ringkøbing Arrest
og Silkeborg Arrest, mens de alene udleverer medicin i de øv-
rige matrikler. Området arbejder på, at der fremover på alle om-
rådets matrikler skal være tilknyttet sygeplejersker, som vil
skulle stå for dosering af medicin til de indsatte.
Side 3/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 773: MFU spm., om medicinudlevering i Kriminalforsorgen, til justitsministeren
Der kan for kriminalforsorgsområderne være afvigelser fra
ovenstående beskrivelse af fængselsbetjentenes involvering i
medicinhåndtering, hvis der opstår akut sygdom i et tidsrum,
hvor der ikke er sygeplejerske på matriklen.”
Side 4/4