Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2286623_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-11-2020
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPANB
Sagsnr.: 2015436
Dok. nr.: 1451182
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 76 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 76:
Kan ministeren redegøre for, om det er korrekt, at besøgende ikke kan komme ind
på plejehjemmene med en negativ coronatest i hånden?”
Svar:
Det er korrekt, at en negativ coronatest ikke i sig selv giver adgang til besøg på pleje-
hjem.
Om man som besøgende kan komme ind på et plejehjem afhænger af, om Styrelsen
for Patientsikkerhed har påbudt kommunalbestyrelsen midlertidigt at udstede forbud
eller restriktioner for besøg. Ellers kan der som udgangspunkt aflægges besøg såvel
ude som inde, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges.
Trods eventuelle forbud eller restriktioner for besøg rettet mod én eller flere kon-
krete institutioner, vil det fortsat være muligt at få besøg i kritiske situationer, fx be-
søg hos en døende. Herudover er det muligt for beboere at få besøg fra den nærme-
ste pårørende.
Fra medio november 2020 kan Styrelsen for Patientsikkerhed også som led i påbud
om besøgsrestriktioner fastsætte, at beboerne kan få besøg i indendørs besøgsrum af
den nærmeste pårørende og yderligere to nære pårørende, dog maksimalt to besø-
gende ad gangen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Anne Bækgaard