Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 2100902
Dok. nr.: 1613231
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 759 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål nr. 759:
”Vil i istere oplyse ko kret hvor og hvilket i shared are
ikke e er er e traliseri g?”
odeller e,
i istere
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
der oplyser følgende:
”Shared Care forstås so orga iseri g af e eha dli g, hvor a svaret for eha dli -
gen er delt mellem flere behandlere eller behandlerteams, med henblik på at levere
højest mulig behandlingskvalitet. Shared Care giver mulighed for understøtte sam-
menhængende patientforløb og udnytte sundhedsvæsenets kompetencer og ressour-
cer optimalt. Ved Shared Care er ansvaret for behandlingsforløbet fælles mellem de
involverede behandlende afdelinger. I et traditionelt behandlingsforløb, hvor patien-
ten henvises fra en afdeling til en anden, overgår behandlingsansvaret fra den henvi-
sende afdeling til den modtagende afdeling.
Ved Shared Care kan børnene og deres familier eksempelvis gå til kontrol, få taget
blodprøver, henvende sig ved feber eller bivirkninger til behandlingen, få antibiotika,
blodtransfusioner og reguleret deres smertebehandling på lokale børneafdelinger. Og
man kan organisere, at dele af udrednings og behandlingsforløbet tilbydes lokalt, så-
som scanninger, blodprøver, knoglemarvsprøver og kemoterapi, ud fra en behand-
lingsplan fastlagt af et specialiseret center.
Med et ’shared- are’ setup ka der der ed sikres ærhede til hje
et i store dele
af det ofte langvarige forløb, som børn og unge med kræft skal igennem. Samtidig sik-
res specialiseringen ved, at alle børn med samme kræfttype ses af de specialister,
som har den største viden om den enkelte kræfttype, som for mange typers vedkom-
mende optræder få gange hvert år i Danmark. Derved kan patienten tilbydes den
bedst mulige behandling og specialisterne kan opbygge sig så stor erfaring som mu-
ligt, aseret på de atio ale foreko st af de e kelte sygdo .”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.
I forlængelse heraf vil jeg gerne fremhæve, at jeg har noteret mig, at styrelsen mener,
at der er behov for at se nærmere på børnekræftområdet for at sikre, at behandlin-
gen af børn med kræft i Danmark fortsat er blandt de bedste i verden, når vi ser 10
–