Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Sagsnr.: 2102744
Dok. nr.: 1592068
Folketingets Sundheds- og ældreudvalg har den 4. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 758 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 758:
”Kan
ministeren oplyse, om ministeren aktuelt er i dialog
om et fælles EU-vaccinationspas (covid-19)?”
ed EU’s su dheds i istre
Svar:
Der har de seneste måneder løbende været dialog om vaccinationscertifikater i EU.
Herunder blandet andet i EU's integrerede mekanisme for politisk kriserespons
(IPCR), som løbende drøfter, hvilke muligheder der er for fælles løsninger for vaccina-
tionscertifikater og hvordan en eventuel europæisk tilgang skal tænkes sammen med
igangværende parallelt arbejde under WHO.
På den uformelle videokonference for sundhedsministre den 13. januar 2021 frem-
hævede flere medlemslande relevansen af vaccinationscertifikater og vigtigheden at
sikre interoperabilitet på EU-niveau. Kommissionen bemærkede, at spørgsmålet om
vaccinationscertifikater var væsentligt og relevant for den frie bevægelighed.
På opfordring fra Det Europæiske Råd har Kommissionen og medlemslandene i regi af
eHealth-netværket udarbejdet fælles retningslinjer for vaccinecertifikater, der skal
sikre sammenhæng mellem de nationale løsninger. Der er tale om en frivillig og trin-
baseret tilgang til deling af data om vaccinationsdokumentation, og der skal nu arbej-
des videre med at konkretisere rammerne. Arbejdet med udvikling af et dansk co-
ronapas baserer sig på disse retningslinjer, og det er et krav, at den danske løsning
matcher de internationale standarder, så den kan bruges både i og uden for Dan-
mark.
Spørgsmålet om vaccinationscertifikater drøftes også i andre relevante ministerråd,
senest ved stats- og regeringschefernes møde den 25.-26. februar 2021, hvor der var
enighed om at fortsætte arbejdet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Caroline Axel Nielsen