Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2380007_0001.png
Sag
Titel:
Sagsnummer:
Journalist Brian Weichardt, Ekstra Bladet, søger aktindsigt i dokumenter ml.
sundhedsmyndigheder om nedlukning ifm. COVID-19
04-0100-855
Dokumenter
Aktnr.
8
Doknr.
4395355
Titel
Afgørelse på anmodning om aktindsigt af
den 22. maj 2020 jr. nr. 04-0100-855
Afgørelse 04-0100-855
Brevdato
11-08-2020
Type
U, Udgående
0
4395356
11-08-2020
U, Udgående
0
4395357
Aktliste 04-0100-940
11-08-2020
U, Udgående
0
4395358
Aktliste 04-0100-1063
11-08-2020
U, Udgående
0
4395359
Sagsudskrift 04-0100-474
11-08-2020
U, Udgående
0
4395360
Sagsudskrift 04-0100-476
11-08-2020
U, Udgående
0
4395361
Sagsudskrift 04-0100-876
11-08-2020
U, Udgående
0
4395362
Sagsudskrift 04-0100-940
11-08-2020
U, Udgående
0
4395363
Sagsudskrift 04-0100-1063
11-08-2020
U, Udgående
0
4395364
Aktliste 04-0100-474
11-08-2020
U, Udgående
0
4395365
Aktliste 04-0100-476
11-08-2020
U, Udgående
0
4395366
Aktliste 04-0100-876
11-08-2020
U, Udgående
Internal - KMD A/S
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0002.png
Dok.nr.: 4395355 Titel: Afgørelse på anmodning om aktindsigt af den 22. maj 2020 jr. nr. 04-0100-855 Aktnr.:
8 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Sophie Gram Madsen (SGMA) <>
11-08-2020 15:05:05 (UTC +02)
'[email protected]' <[email protected]>
Afgørelse på anmodning om aktindsigt af den 22. maj 2020 jr. nr. 04-0100-855
Kære Brian
Hermed afgørelse på din anmodning om aktindsigt af den 22. maj 2020
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid, og fristoverskridelse.
Med venlig hilsen
Sophie Gram Madsen
Kontorelev
T (m.) +45 20 45 65 98
[email protected]
Sundhedsstyrelsen
Forebyggelse
Islands Brygge 67
2300 København S
T +45 72 22 74 00
[email protected]
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0003.png
Dok.nr.: 4395356 Titel: Afgørelse 04-0100-855 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Brian Weichardt,
Ekstra Bladet
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
Anmodning om aktindsigt af 22. maj 2020
11. august 2020
Du har ved e-mail af 22. maj 2020 anmodet Sundhedsstyrelsen om aktindsigt på
følgende måde:
”Jeg
anmoder om dokumenter, mails, notater, der er sendt mellem sund-
hedsmyndighederne (afgrænset til SSI, SST og SUM) mellem den 7. og 14.
marts vedrørende den politiske beslutning om en delvis nedlukning af landet
(annonceret på et pressemøde den 11. marts)”
Sundhedsstyrelsen skal indledningsvist bemærke, at temaet nedlukningen af
samfundet er meget bredt og ikke entydigt og klart defineret, og at styrelsen der-
for har foretaget en nærmere afgrænsning for at kunne behandle din anmodning.
Sundhedsstyrelsen har forstået din anmodning således, at den omfatter dokumen-
ter og oplysninger om det faglige grundlag vedrørende lukning af skoler, dagin-
stitutioner, arbejdspladser, cafeer, restauranter og kulturtilbud, som kommunike-
ret på pressemødet om COVID-19 den 11. marts 2020 i Statsministeriet. Andre
spørgsmål, der blev omtalt på pressemødet, herunder forsamlingsforbud, teststra-
tegi, afstands- og hygiejnekrav, brug af offentlige transportmidler, hjælpepakker,
har Sundhedsstyrelsen ikke anset for omfattet af din anmodning.
Hvis du ønsker aktindsigt i øvrige temaer, som måtte være berørt på det pågæl-
dende pressemøde, eller andre pressemøder, bedes du konkretisere, hvilke speci-
fikke temaer dette i givet fald omfatter.
Sundhedsstyrelsen har identificeret en række dokumenter, der er omfattet af din
anmodning om aktindsigt, forstået som anført ovenfor, i perioden fra den 1. ja-
nuar 2020 til d.d. Det drejer sig om følgende:
På sagsnummer 04-0100-474: Akt 1
På sagsnummer 04-0100-476: Akt 1, 3, 4 og 6
På sagsnummer 04-0100-876: Akt 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 13, 15, 16, 17,
18, 20, 21 (er identisk med akt 18)
På sagsnummer 04-0100-940: Akt 24, 27, 29, 30, 31, 33, 38 og 40
På sagsnummer 04-0100-1063: Akt 2, 3, 8, 19 og 38
Sagsnr. 04-0100-855
Reference cher/jsni/sgma
T 72 22 74 00
E [email protected]
Afgørelse
Sundhedsstyrelsen meddeler dig delvist aktindsigt. Nedenfor følger en redegø-
relse for retsgrundlaget og en begrundelse for Sundhedsstyrelsens afgørelse.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395356 Titel: Afgørelse 04-0100-855 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Retsgrundlag
Det følger af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver
med de i §§ 19-35 nævnte
undtagelser
kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået
til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar
2020 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).
Offentlighedslovens § 23, stk. 1, fastslår, at retten til aktindsigt ikke omfatter in-
terne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er af-
givet til udenforstående, 2) dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et
tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få
behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og 3) dokumenter, der efter §
25 udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger eller i
forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiati-
ver.
Interne dokumenter, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter,
medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af
andre lignende grunde, jf. § 23, stk. 2.
Offentlighedslovens § 26 fastslår endvidere, at retten til aktindsigt omfatter visse
interne dokumenter, som foreligger i endelig form.
Herudover følger det af offentlighedslovens §§ 28 og 29, at der skal foretages
ekstrahering af visse oplysninger i interne dokumenter. Offentlighedslovens §
28, stk. 1, fastslår, at retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 23, § 24, stk.
1, § 25 og § 27, nr. 1-4, uanset disse bestemmelser omfatter oplysninger om en
sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen. Det
samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i doku-
menter, der er omfattet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3.
Offentlighedslovens § 29 bestemmer, at retten til aktindsigt i dokumenter omfat-
tet af § 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3, uanset disse bestemmelser oplys-
ninger omfatter om interne faglige vurderinger i endelig form, i det omfang op-
lysningerne indgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort rede-
gørelse, handlingsplan el.lign. Det gælder dog ikke oplysninger om interne fag-
lige vurderinger, som findes i dokumenter, der er udarbejdet til brug for mini-
sterrådgivning eller rådgivning af formandskabet for KL og for Danske Regio-
ner.
Ekstraheringspligten i offentlighedslovens §§ 28 og 29 gælder dog ikke, i det
omfang 1) det vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, 2) de
pågældende oplysninger fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbin-
delse med aktindsigten, eller 3) oplysningerne er offentligt tilgængelige, jf. § 28,
stk. 2, og § 29, stk. 2.
Ud over den ret til aktindsigt, som følger af offentlighedsloven, er det i lov om
aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017
(herefter ”miljøoplysningsloven”), fastlagt, at enhver under de betingelser og
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395356 Titel: Afgørelse 04-0100-855 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
med de undtagelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven, har ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger, jf. § 2, stk. 1,
jf. dog stk. 2-6. Efter miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, skal henvisninger i mil-
jøoplysningsloven til bestemmelser i lov om offentlighed i forvaltningen forstås
som henvisning til de pågældende bestemmelser i lov nr. 572 af 19. december
1985 om offentlighed i forvaltningen med senere ændringer (1985-offentligheds-
loven).
Det er en betingelse for, at miljøoplysningsloven finder anvendelse, at anmod-
ningen omfatter aktindsigt i ”miljøoplysninger”,
sådan som dette er defineret i
lovens § 3:
Ӥ 3.
Ved miljøoplysninger forstås alle oplysninger, som er i myn-
dighedens besiddelse, eller som opbevares for den, som foreligger
i skriftlig form, i billed- eller lydform, eller i elektronisk eller en
hvilken som helst anden form, uanset hvornår oplysningerne er til-
vejebragt, og som vedrører
1) tilstanden i miljøelementer som f.eks. luft og atmosfære, vand,
jord, landskaber og naturområder, herunder vådområder, kyst- og
havområder, biologisk mangfoldighed og dennes enkelte bestand-
dele, herunder genetisk modificerede organismer, og vekselvirk-
ningen mellem disse elementer,
2) faktorer som f.eks. stoffer, energi, støj, stråling eller affald, her-
under radioaktivt affald, emissioner, udledninger og andre udslip
i miljøet, der påvirker eller kan påvirke de miljøelementer, som er
nævnt i nr. 1,
3) foranstaltninger, herunder administrative foranstaltninger så-
som politikker, lovgivning, planer, programmer, miljøaftaler og
aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelemen-
ter, som er nævnt i nr. 1 og 2, og faktorer samt foranstaltninger og
aktiviteter, der har til formål at beskytte disse miljøelementer,
4) rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen,
5) rentabilitetsberegninger og andre økonomiske analyser og for-
udsætninger, som er anvendt i forbindelse med de foranstaltninger
og aktiviteter, som er nævnt i nr. 3, og
6) menneskers sundheds- og sikkerhedstilstand, herunder, hvor det
er relevant, forurening af fødekæden, menneskers levevilkår, kul-
turminder og bygningsværker, i det omfang de påvirkes af de en-
kelte miljøelementers tilstand, som er nævnt i nr. 1, eller via disse
elementer af de i nr. 2 og 3 nævnte forhold.”
Sundheds- og Ældreministeriet har den 3. juli 2020 tilsendt Sundhedsstyrelsen et
notat af 2. juli 2020 om aktindsigt i sager relateret til håndtering af ny coronavi-
russygdom (COVID-19). Notatet konkluderer, at oplysninger om smitte med ny
coronavirussygdom ikke længere anses for at være omfattet af miljøoplysnings-
begrebet i miljøoplysningsloven. Sundheds- og Ældeministeriets vurdering er
begrundet med,
at
der for så vidt angår smitte med ny coronavirussygdom ikke
er den fornødne relation mellem menneskets sundhedstilstand og tilstanden i mil-
jøelementet (luften),
at
ny coronavirussygdom primært smitter gennem dråbe- og
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395356 Titel: Afgørelse 04-0100-855 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
kontaktsmitte, hvor dråberne i luften hurtigt falder til jorden og således kun op-
holder sig i luften i kort tid,
at
ny coronavirussygdom alene findes i luftprøver
taget tæt på smittekilden (f.eks. mink) og således ikke generelt (overalt) i luften
i en bygning med smittekilde (f.eks. minkstald), og
at
smitte over en længere
afstand end 1 meter alene kan lade sig gøre, fordi der udføres en aktiv handling,
der påvirker smitstoffets tilstand, f.eks. aerosolgenererende procedurer.
Sundhedsministeriet har som følge af Sundheds- og Ældreministeriets notat af 2.
juli 2013 foretaget en praksisændring den 3. juli 2020, som indebærer, at føl-
gende oplysninger ikke længere anses for at være omfattet af miljøoplysningslo-
vens anvendelsesområde:
Oplysninger om antal smittede og forventede smittede
både nationalt
og internationalt
Oplysninger om prøvestatistik
Oplysninger om smittetryk og smitteudbredelse, herunder hvorledes co-
ronavirus/COVID-19 spredes i befolkningen
Oplysninger om udbredelsen af smitte i bestemte geografiske områder,
f.eks. i Ischgl
Oplysninger om undersøgelsen af sygdomsudbrud i et bestemt miljø
Oplysninger om en flerhed af personers sundhedstilstand, som er påvir-
ket af coronavirus/COVID-19
Oplysninger om retningslinjer for menneskers adfærd, herunder i be-
stemte sektorer såsom skoler, restaurationer og lufthavne som følge af
coronavirus/COVID-19
Sundhedsstyrelsen behandler herefter anmodninger om aktindsigt i ovenstående
oplysninger efter lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om offentlig-
hed i forvaltningen (offentlighedsloven).
Begrundelse
Sundhedsstyrelsen meddeler dig hermed delvist aktindsigt.
Styrelsen undtager således følgende akter fra sagsnummer 04-0100-876 samt til-
hørende bilag fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1:
1
8 (dog udleveres e-mail af 11. marts 2020 fra Per Okkels til Kåre Mølbak,
samt bilag til e-mail af 11. marts 2020 fra Dorte Eberhardt Søndergaard
til Per Okkels mfl.)
15
Styrelsen undtager endvidere følgende akter fra sagsnummer 04-0100-1063 samt
tilhørende bilag fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1:
38
Begrundelsen for undtagelsen af disse akter er, at retten til aktindsigt ikke om-
fatter interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums
departement og dets underordnede myndigheder eller forskellige ministerier på
et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0007.png
Dok.nr.: 4395356 Titel: Afgørelse 04-0100-855 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
behov for embedsværkets rådgivning og bistand, jf. offentlighedslovens § 24,
stk. 1.
Akterne, der er omfattet af din anmodning om aktindsigt, er udvekslet mellem
Sundheds- og Ældreministeriet, SSI, NOST, Justitsministeriet, Statsministeriet,
Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Sundhedsstyrelsen i forbindelse
med ministerbetjening vedr. nedlukning af Danmark som følge af COVID-19,
og dokumenterne er derfor undtaget fra aktindsigt.
Der ikke blandt de undtagne dokumenter miljøoplysninger eller oplysninger om
sagens faktiske grundlag mv., der skal udleveres i medfør af miljøoplysningslo-
ven eller offentlighedslovens §§ 28-29. Der er heller ikke interne dokumenter,
som foreligger i endelig form, jf. offentlighedslovens § 26.
Meroffentlighed
Sundhedsstyrelsen har overvejet, om der efter reglen om meroffentlighed allige-
vel bør gives aktindsigt i de undtagne dokumenter og oplysninger, jf. offentlig-
hedslovens § 14, stk. 1, hvorefter det i forbindelse med behandlingen af en an-
modning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter
og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens undtagelsesbe-
stemmelser, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse foretaget en afvejning af på den ene side
de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 24, stk.
1 (hensynet til den interne og politiske beslutningsproces), og på den anden side
den berettigede interesse, du som journalist må antages at have i, at anmodningen
om aktindsigt imødekommes. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund ikke fun-
det grundlag for at udlevere de pågældende dokumenter.
Klagevejledning
Du har mulighed for at klage over denne afgørelse. Klage over denne afgørelse
kan ske til Sundheds- og Ældreministeriet. Du skal dog indledningsvis sende din
klage til Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S, [email protected].
Hvis din klage ikke giver Sundhedsstyrelsen anledning til at ændre afgørelsen,
sender Sundhedsstyrelsen klagen samt sagens akter og herunder afgørelsen til
Sundheds- og Ældreministeriet snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejds-
dage efter modtagelsen af klagen ved Sundhedsstyrelsen, jf. § 37, stk. 1 og 2, i
offentlighedsloven.
Med venlig hilsen
Sophie Gram Madsen
På vegne af Marie Waarkjær, Sekretariatschefen
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0008.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentliste
Parter og bilag
Dokumentnummer:
4078787
Titel:
SV: Vedr. plan/strategi for
håndtering af COVID 19 i Danmark
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Sigrid Paulsen
Modtager
Aktnr.:
1
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0009.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078805
Titel:
Udkast til national strategi for
håndtering af COVID-19
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Sigrid Paulsen
Søren Brostrøm
Rebecca Asbjørn
Legarth
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
2
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4078806
Titel
Strategi for pandemisk udvikling af COVID (003)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0010.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078812
Titel:
VS: Scannet
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Sigrid Paulsen
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
3
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4078813
Titel
Scanned from a Xerox Multifunction Printer
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0011.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078817
Titel:
SV: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
4
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4078830
Titel:
VS: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Agnethe
Helene Probst
Vale Nielsen
Aktnr.:
5
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078831
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0012.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078840
Titel:
VS: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Agnethe
Vale Nielsen
Aktnr.:
6
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078841
4078842
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro
Epidemiforløb og kapacitetsbehov
Dokumentnummer:
4078844
Titel:
VS: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
7
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4078846
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0013.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078852
Titel:
VS: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Britt Asnæs
Kattrup
Aktnr.:
8
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078853
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro
Dokumentnummer:
4078855
Titel:
VS: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Sigrid Paulsen
Aktnr.:
9
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078856
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0014.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078865
Titel:
SV: Strategi og indstilling til
videre tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Britt Asnæs
Kattrup
Sigrid Paulsen
Bolette Søborg
Aktnr.:
10
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4078866
4078867
Titel
Covid-19 strategi
COVID_19_strategi_010320_sbro_rleg
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0015.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078871
Titel:
SV: bestillinger til SUM/STM
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Sigrid Paulsen
Sigrid Paulsen
Aktnr.:
11
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078872
Titel
COVID_19_strategi_030320_sbro_FINAL_udkast
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0016.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078875
Titel:
VS: Cover om
epidemiscenarier
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Sigrid Paulsen
Bolette Søborg
Aktnr.:
12
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078876
Titel
Cover om epidemiscenarier COVID
Dokumentnummer:
4078964
Titel:
VS: Beregninger for
pandemiscenarie i Norge
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Aktnr.:
13
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0017.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4078990
Titel:
Fwd: SV: bestillinger til
SUM/STM
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Agnethe
Helene Probst
Vale Nielsen
Aktnr.:
14
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4078991
4078993
Titel
COVID_19_strategi_030320_sbro_FINAL_udkast
ATT00001
Dokumentnummer:
4079006
Titel:
SV: SV: bestillinger til
SUM/STM
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Agnethe
Vale Nielsen
Aktnr.:
15
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0018.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079020
Titel:
VS: bestillinger til SUM/STM
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Sigrid Paulsen
Rebecca Asbjørn
Legarth
Bolette Søborg
Aktnr.:
16
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079021
Titel
COVID_19_strategi_030320_sbro_FINAL_udkast
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0019.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079028
Titel:
Endelig version af COVID
strategi
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
SST Beredskab
distributions
Aktnr.:
17
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079029
4079030
Titel
Strategi for COVID-19
Strategi for COVID-19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0020.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079042
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Bolette Søborg
Mikkel
Bruun Pedersen
Aktnr.:
18
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4079043
4079044
Titel
COVID 19 strategi
2.b. Strategi for scenarier (SUM)
Dokumentnummer:
4079056
Titel:
kommetarer SBRO strategi
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Aktnr.:
19
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079057
Titel
COVID 19 strategi_HPR_SBRO
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0021.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079064
Titel:
VS: Notat om
afbødningsstrategi
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Bolette Søborg
Helene Probst
Aktnr.:
20
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4079065
Titel
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
Dokumentnummer:
4079066
Titel:
mulige tiltag
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Bolette Søborg
Aktnr.:
21
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079067
Titel
Mulige tiltag_HPR
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0022.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079070
Titel:
strategi
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Aktnr.:
22
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079071
Titel
Strategi for COVID-19_rble-BRITT_HPR
Dokumentnummer:
4079072
Titel:
SV: Strategi for COVID-
19_rble-BRITT
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Aktnr.:
23
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079073
Titel
Strategi for COVID-19_rble (002)_Kap 5_HPR
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0023.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079101
Titel:
SV: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Lene Brøndum
Jensen
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Katrine Kaldahl
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Rebecca Asbjørn
Legarth
Aktnr.:
24
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079102
Titel
Strategi for COVID-19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0024.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079107
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Helene Probst
Aktnr.:
25
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079108
Titel
Strategi for COVID-19
Dokumentnummer:
4079118
Titel:
Re: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Helene Probst
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
26
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0025.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079121
Titel:
Strategi notat
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Helene Probst
Bolette Søborg
Aktnr.:
27
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079122
Titel
Strategi for COVID-19
Dokumentnummer:
4079125
Titel:
Strategi for COVID-19
(003).pdf
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
28
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079126
Titel
Strategi for COVID-19 (003)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0026.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079132
Titel:
Opdatering af strategipapir og
scenariepapir
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
[email protected]
FEJLOPRETTET
Aktnr.:
29
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4079133
4079134
Titel
Strategi for COVID-19
signaturbevis
Dokumentnummer:
4079135
Titel:
SV: Strategi notat
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Helene Probst
Bolette Søborg
Aktnr.:
30
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079136
Titel
Strategi for COVID-19_krm
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0027.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4079143
Titel:
Opdateret strateginotat
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Helene Probst
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Aktnr.:
31
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4079144
Titel
Strategi for COVID-19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0028.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4081034
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
32
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081035
4081036
Titel
COVID 19 strategi
2.b. Strategi for scenarier (SUM)
Dokumentnummer:
4081037
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
33
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081038
4081039
Titel
COVID 19 strategi
2.b. Strategi for scenarier (SUM)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0029.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4081040
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
34
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081041
Titel
2.b. Strategi for scenarier (SUM)_SSI
Dokumentnummer:
4081042
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
35
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0030.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4081043
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
36
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4081044
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
37
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081045
Titel
2.b. Strategi for scenarier (SUM)_SSI
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0031.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4081046
Titel:
VS: Opdatering af
strategipapir og scenariepapir -
FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
38
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081047
Titel
Strategi for COVID-19
Dokumentnummer:
4081300
Titel:
Rådgivning fra SSI d. 9.
marts. vedr. skifte fra inddæmning
til afbødning
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jens Wehl
Aktnr.:
39
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4081301
4081302
Titel
SV Dagens status til kommentering
SV Dagens status til kommentering
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0032.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4083154
Titel:
VS: Strategi notat
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Rebecca Asbjørn
Legarth
Bolette Søborg
Aktnr.:
40
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4083155
Titel
Strategi for COVID-19_krm
Dokumentnummer:
4083159
Titel:
VS: Notat om
afbødningsstrategi
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Rebecca Asbjørn
Legarth
Bolette Søborg
Aktnr.:
41
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4083160
Titel
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0033.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4090162
Titel:
SV: HASTER: Bidrag til
strategipapir
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Tyra Grove Krause
Marlene Øhrberg
Krag
Sigrid Paulsen
Aktnr.:
42
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4090163
Titel
Epidemiscenarier for Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0034.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4090164
Titel:
Strategi/plan
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Sigrid Paulsen
Marlene Øhrberg
Krag
Aktnr.:
43
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4090165
Titel
Strategi for pandemisk udvikling af COVID (003)
Dokumentnummer:
4090166
Titel:
VS: Epidemimodeller for
Danmark
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Aktnr.:
44
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
4090167
Titel
Notat om intensivpladserTGV
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0035.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4165320
Titel:
SV: Beregninger for
pandemiscenarie i Norge
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Nygård, Karin
Maria
Aktnr.:
45
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4169257
Titel:
Risikovurdering for COVID-19
- ny version 10. marts 2020.pdf
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Thor Bern
Lotte Bælum
Jensen
Aktnr.:
46
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4169258
4169259
Titel
Risikovurdering for COVID-19 - nyeste version 10.
marts
Risikovurdering for COVID-19 - ny version 10. marts
2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0036.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4169410
Titel:
VS: Nyt udkast
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Nanna Svejborg
Aktnr.:
47
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4169411
Titel
Strategi for COVID-19_rble-BRITT
Dokumentnummer:
4178305
Titel:
VS: Udkast til national
strategi for håndtering af COVID-19
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Bolette Søborg
Aktnr.:
48
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4178306
Titel
Strategi for pandemisk udvikling af COVID (003)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0037.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4178318
Titel:
Beregninger for
pandemiscenarie i Norge
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Nygård, Karin
Maria
Aktnr.:
49
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4178328
Titel:
Link til kapacitetsoversigten
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Jette Rydahl
Sørensen
Aktnr.:
50
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0038.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4178334
Titel:
VS: Link til
kapacitetsoversigten
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Agnethe
Mikkel
Helene Probst
Marlene Øhrberg
Krag
Vale Nielsen
Bruun Pedersen
Aktnr.:
51
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4178335
Titel
Kopi af 28_09_18 Kapacitetoversigt 2018
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0039.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4178341
Titel:
VS: Beregninger for
pandemiscenarie i Norge
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Tyra Grove Krause
Bolette Søborg
Sigrid Paulsen
Aktnr.:
52
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0040.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4178350
Titel:
HASTER: Bidrag til
strategipapir
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Tyra Grove Krause
Marlene Øhrberg
Krag
Sigrid Paulsen
Aktnr.:
53
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0041.png
Dok.nr.: 4395357 Titel: Aktliste 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4178543
Titel:
VS: Dispositioner ift.
opdatering af kapitel 5 i Strategien
Sags nr:
04-0100-940
Dokumentparter
Anna Wulff
Westergaard
Aktnr.:
54
Type:
N, Internt
Sagstitel:
COVID19 Status ved
indgangen til 1. epidemiuge (1.
status)_udgives_10. marts
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0042.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentliste
Parter og bilag
Dokumentnummer:
4341315
Titel:
Mail til Per Okkels vedr.
samarbejde med SSI
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
1
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4341316
Titel
Uden navn
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0043.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341327
Titel:
Mail fra Per Okkels vedr.
testning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
2
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Thomas
Senderovitz DKMA
Annemarie
Lauritsen (SUM)
[email protected]
Tyra Grove Krause
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0044.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341348
Titel:
Svar til Per Okkels vedr.
testning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
3
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Annemarie
Lauritsen (SUM)
[email protected]
Tyra Grove Krause
Kåre Mølbak
Thomas
Senderovitz DKMA
Helene Probst
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0045.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341362
Titel:
Mail fra Søren Til Per Okkels
vedr. opdateringer til
www.sst.dk/coronasmitte til kl.
11.00
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
4
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0046.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341472
Titel:
Fwd: SMS fra Tedros, WHO,
vedr. anbefaling om testning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
5
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Thomas
Senderovitz DKMA
[email protected]
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4341473
4341474
Titel
image2
image3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0047.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341521
Titel:
Anmodning og spørgsmål fra
TV 2 - overvågning af dødsfald
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
6
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0048.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341564
Titel:
SV: dagens opdaterede tal
med indlæggelser 16/3
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
7
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Helene Probst
Kåre Mølbak
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0049.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341624
Titel:
SV: Teststrategi i Norden.
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
8
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Tyra Grove Krause
[email protected]
Thomas
Senderovitz DKMA
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Helene Probst
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0050.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341649
Titel:
Strategi for testning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
9
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0051.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341684
Titel:
Testaktiviteten - EpiMiba
Epidemic Report
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
10
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Lene Brøndum
Jensen
Afsender
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0052.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341751
Titel:
Re: SMS fra Tedros, WHO,
vedr. testning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
11
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Modtager
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0053.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341896
Titel:
SV: Flyvninger til og fra
Bornholm
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
12
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
'Svend Hartling
(Region
Hovedstaden)'
Søren Brostrøm
'annemarie.hvidber
g.hellebek@region
h.dk'
Jens Gordon
Clausen
Svend Særkjær
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0054.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341908
Titel:
testning af vitalt personale i
sygehusvæsenet
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
13
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4341925
Titel:
Testning og udmelding fra
WHO
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
14
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0055.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341985
Titel:
Re: VS: Brev fra
landsstyreformanden + forslag til
svar til STM
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
15
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Lene Brøndum
Jensen
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Andreas Jull
Sørensen
Helene Probst
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0056.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342134
Titel:
Formulering vedr.
smittespredning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
16
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Helene Probst
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0057.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342173
Titel:
Re: Statens Serum Institut:
Hold afstand og aflys legeaftaler
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
17
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4342192
Aktnr.:
18
Titel:
VS: Hermed oversigt over 500
praktiserende speciallæger, der
Type:
U, Udgående
tilbyder at arbejde på sygehusene
(Id nr.: 2552563)
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
Sags nr:
04-0100-1063
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0058.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342451
Titel:
SV: Teststrategi i Norden.
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
19
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Tyra Grove Krause
[email protected]
Thomas
Senderovitz DKMA
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Helene Probst
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0059.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342766
Titel:
Omjournaliseret til 04-0100-
876, dokumentnr. 4342461
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
20
Type:
OMJ, Omjournaliseret
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4342765
Titel:
Omjournaliseret til 04-0100-
876, dokumentnr. 4342490
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
21
Type:
OMJ, Omjournaliseret
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0060.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342878
Titel:
Re: BESTILLNG til SST, LMST
og SSI: Test i Danmark
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
22
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Helene Probst
Marlene Øhrberg
Krag
Kåre Mølbak
Tyra Grove Krause
Thomas
Senderovitz DKMA
Lene Brøndum
Jensen
Katrine Kaldahl
Katrine
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Ring
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0061.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342946
Titel:
Re: Notat om udvikling i
forhold til prognose
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
23
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Søren Heldgaard
Olesen
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0062.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342971
Titel:
Materiale om økonomiske
konsekvenser til "ansvarlig
genåbning"
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
24
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Afsender
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4342972
4342973
4342974
4342975
Titel
cover
Bilag 1 Stilleskruer
Bilag 2 Økonomi
Bilag 3 Dashboard økonomi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0063.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342996
Aktnr.:
25
Titel:
Re: Møde med STM (JM og
Danske Regioner inviteret) i aften kl.
Type:
I, Indgående
20.00
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
Sags nr:
04-0100-1063
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Stine Sønderby
Bonde
DEP Alle
ministersekretærer
'Ole Allin Jensen'
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0064.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343202
Titel:
Status COVID-19 tredje
epidemiuge
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
26
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Lene Brøndum
Jensen
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Helene Probst
Kåre Mølbak
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343203
4343204
4343205
Titel
UDKAST_COVID_19_i_Danmark_220320
følgebrev_COVID_19_status_220320
ITA_COVID_19_220320
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0065.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343692
Titel:
VS: HASTER: Bestilling:
Materiale til brug for partiledermøde
FRIST kl. 19.00
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
27
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Dorte
Helene Probst
Agnethe
Søren
Marlene Øhrberg
Krag
Vale Nielsen
Mikael Neermark
Hansen Thrige
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4343693
Titel
Opdateret prognose for smitte og effekt af de
gennemførte tiltag
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0066.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343707
Titel:
SV: Spørgsmål fra Venstre
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
28
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Tyra Grove Krause
Katrine Kaldahl
Lene Brøndum
Jensen
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Andreas Jull
Sørensen
Katrine
Ring
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0067.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343718
Titel:
Ro i Danmark
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
29
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Helene Probst
Tyra Grove Krause
Steen Ethelberg
Robert
Skov
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0068.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343722
Titel:
Vurdering af smittetrykket i
Danmark
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
30
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Per Okkels
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Tyra Grove Krause
Sidsel Skou Voss
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343723
Titel
Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0069.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343732
Titel:
Test strategier
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
31
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Thomas
Senderovitz DKMA
Per Okkels
Katrine Kaldahl
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4343733
4343734
Titel
COVID19 - EU recommendations for community
measures v2
COVID19 - EU recommendations on testing strategies
v2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0070.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343760
Titel:
Notat om udvikling i forhold til
prognose
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
32
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Per Okkels
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Søren Brostrøm
Steen Ethelberg
Tyra Grove Krause
Robert
Laura Espenhain
Sidsel Skou Voss
'Luise Müller'
Skov
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343761
Titel
Vurdering af COVID i forhold til SST rapport
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0071.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343784
Titel:
VS: Status på modelarbejdet
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
33
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Bolette Søborg
Tyra Grove Krause
Steen Ethelberg
Robert
Skov
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343785
4343786
Titel
Scenarier til sammenligning af modeller_krm
Status for modelarbejde
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0072.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343794
Titel:
Nationalt testcenter på SSI
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
34
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
[email protected]
Bolette Søborg
Tyra Grove Krause
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343795
4343796
Titel
Sundhedsfaglig teststrategi udenfor hospitalsregi
20200327_COVID-19_testkapacitet_plan 0.09
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0073.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343799
Titel:
SV: Notat om prognose og
udtrapning
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
35
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Per Okkels
Søren Brostrøm
Tyra Grove Krause
'Ole Allin Jensen'
'[email protected]'
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343800
Titel
Prognose for epidemiens fremtidige udvikling
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0074.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343837
Titel:
Bestillinger og forventninger
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
36
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Helene Probst
Dorte
Hansen Thrige
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0075.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343859
Titel:
VS: Vurdering af
smittetrykket i Danmark
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
37
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Per Okkels
Helene Probst
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343860
Titel
Vurdering af det aktuelle smittetryk i Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0076.png
Dok.nr.: 4395358 Titel: Aktliste 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4340677
Titel:
Mail fra Per Okkels vedr. SST
input til udkast til bekendtgørelse
om forsamlinger mv.
Sags nr:
04-0100-1063
Aktnr.:
38
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om strategi og håndtering af
COVID-19 efter nedlukning (14. marts -
31. marts 2020)
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4340678
Titel
SST input til bek om forsamlinger mv_godkendt
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0077.png
Dok.nr.: 4395359 Titel: Sagsudskrift 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Sagsparter
Korrespondance ml. Søren Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr. test ifm.
COVID-19
Birgitte Neumann, BIN
04-0100-474
2020-04-21T00:00:00
2020-04-21T00:00:00
Lægemiddelstyrelsen Thomas
Senderovitz, O-24251
Sagspart
Dokumenter
Titel
Tilstand
Type
Aktnr.
Mail fra Thomas vedr. testning
ARK, Arkiveret
I, Indgående
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395359 Titel: Sagsudskrift 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Thomas Senderovitz
Sent:
15. marts 2020 09:23 (UTC +02)
To:
Per Okkels;Søren Brostrøm;Kåre Mølbak
Cc:
Annemarie Lauritsen;Anne-Marie Vangsted;Tyra Krause;Pierre Quartarolo;Sara
Westengaard;Beredskab (Fællespostkasse)
Subject:
SV: Testning.
Kære alle
Nuværende test strategi afspejler den nye afbødningsstrategi. Hvis man ønsker at anlægge en anden test strategi er det
vel op til SST og SSI at anvise denne.
På baggrund af det scenarie vi tidligere har fået fra SSI er der ikke kapacitets problemer fsva tests – og de nye test
maskiner fra Roche (Cobas 6800) er endnu ikke indregnet i kapaciteten.
Vi har fire maskiner på 3 cites i DK, Odense, Århus og RH, og jeg nævnte for Roche direktør i går, at vi ønsker endnu
en maskine, om muligt, til SSI.
Thomas
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Per Okkels <[email protected]>
Sendt: 14. marts 2020 11:28
Til: Søren Brostrøm SST <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Thomas Senderovitz <[email protected]>
Cc: Annemarie Lauritsen <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted (STPS.dk) <[email protected]>; Tyra Krause
<[email protected]>
Emne: Testning.
STM er meget bekymret for hvorfor vi tester så lidt som vi gør jvf vores nye strategi hvor vi fra den ene dag til den
anden(torsdag) forlader inddæmningsstrategien. I sagens natur medfører det naturligvis færre test de første dage.
Der er selvfølgelig et kommunikationsproblem i forhold til befolkningen da tallene helt naturligvis vil flade ud. Alt er
som forudsat i planen.
Hvis der er mulighed for det er kravet at vi fortsat tester flere. Det er den strategi der i øvrigt bruges i asiatiske lande -
med succes.
Dette også fordi vi ikke ved hvordan udviklingen er fra nu til om 10 dage. Vi er altså på en måde 10 dage bagud.
Følgende muligheder tegner sig.
1. Adgang til test for personale og praktiserende læger i sundheds og ældresektoren ved symptomer.
2. Adgang til generel test for alle i de to sektorer.
3. Stikprøve testning.
Ad1. Måske en udemærket ide men det kræver der er kapacitet nok til at teste og at der er en klar beslutningsproces.
Ad2. Uoverskuelig.
Ad4. Fremme i pressen idag men hvordan skulle man kunne afgrænse det.?
Ovenstående kræver at der er kapacitet nok i væsenet og testkapacitet nok.
Thomas/ Kåre : er der kapacitet nok? Og i den forbindelse kan vi med mening indkøbe nyt udstyr der kan øge vores
testkapacitet. I givet fald skal vi gøre det og naturligvis fortsat købe hvad der i øvrigt skal til i de kommende måneder.
Ovenstående er naturligvis en forudsætning for 1,2,og eller 3.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395359 Titel: Sagsudskrift 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Og Søren giver modellerne mening. Før du svarer skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et
ekstremt forsigtighedsprincip. Vi må meget gerne have svar på ovenstående i dag.
Per.
Sendt fra min iPad
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0080.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Sagsparter
Korrespondance ml. Søren Brostrøm og Kåre Mølbak vedr. kontaktopsporing
ifm. COVID-19
Birgitte Neumann, BIN
04-0100-476
2020-04-21T00:00:00
2020-07-31T00:00:00
Kåre Mølbak , P-102478
Sagspart
Dokumenter
Titel
Tilstand
Type
Aktnr.
Korrespondance vedr.
karantænesætning af indrejsende fra
særlige risikoområder
ARK, Arkiveret
I, Indgående
1
Mail fra Kåre Mølbak vedr. notat om
begræsnning af smitte
Notat om begrænsning af smitte
gennem tiltag i det offentlige rum
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
3
0
4
0
6
0
Mail fra Kåre Mølbak vedr. rev. notat om ARK, Arkiveret
begræsning af smitte
Notat om begrænsning af
smitte_vers2
Mail fra Kåre Mølbak aflysning af
offentlig arrangementer.
Hatchett_Lipsitch PNAS 2007 1918
public health interventions worked
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0081.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Importance:
Kåre Mølbak
3. marts 2020 10:55 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Lene Brøndum Jensen;Annemarie Lauritsen
Per Okkels
SV: udmelding vedr. karantænesætning af indrejsende fra særlige risikoområder
High
Kære Søren
Som udgangspunkt ser det fint ud.
Der skal sættes en dato på, eksempelvis skal det gælde for personer der er kommet hjem efter onsdag den
19. februar 2020. Der er nogle praktikaliteter med dem der kom hjem i weekenden 21-23. februar idet
disse er sidst i inkubationsperioden, og evt. kan håndteres gennem en fritesting.
Det er min umiddelbare vurdering at det er en for snæver afgrænsning i Italien og at den ideelt set kan
flugte med UM’s rejsevejledning, dvs.
Regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto
Vi arbejder på at kvalificere regionerne yderligere.
Hilsen
Kåre
Fra:
Søren Brostrøm
Sendt:
3. marts 2020 10:43
Til:
Lene Brøndum Jensen <[email protected]>; Annemarie Lauritsen <[email protected]>
Cc:
Kåre Mølbak <[email protected]>; Per Okkels <[email protected]>
Emne:
udmelding vedr. karantænesætning af indrejsende fra særlige risikoområder
Kære Annemarie og Lene,
Som aftalt meget hurtigt udkast til udmeldign vedr. hjemmearbejde. Mangler afpudsning af sprog, citater
m.v., men kanbruges til at angive linje. Jeg har netop haft dialog med Erik Jylling, der er et ekstremt stort
pres fra sygehus-bagland for en koordineret national udmeldign, go flere regioner presser på fro at melde
solo ud. Jeg har dog aftalt med ham at han forsøger at ’holde hestene’, således at vi kan melde nationalt ud
i løbet af i dag. Regionerne vil meget gerne have at der kommer an autoritativ udmeldign fra SST. Han siger
at vi ikke skal være volsomet bekymrede for de arbejdsfetlige forhold fsva. regionale ansatte.
….
Udbruddet af COVID-19 udvikler sig hurtigt i en række lande, herunder også Italien, som er et popuklært
feriemål for ma nge dansker. Det øger risikone for at vi får inført tilfælde af COVID-19 i Danmark, således
som vi allerede har set det med en række tilfælde.
Vi skal beskytte de grupper i vores samfund, der er særligt udsatte og sårbare hvis de bliver ramt af COVID-
19. Det gælder særligt vores ældre, men også patienter med kroniske sygdomme, patienter svækket
immunforsvar som f.eks. kræftpatienter i kemoterapi, og personer med andre risikofaktorer.
Ved at sikre en ekstra effektiv forebyggelse af smittespredning i sundheds- og ældresektoren, kan vi også
forebygge smittespredning mellem personalet, så vi ikke risikerer at alt for meget personale lægger sig
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0082.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
syge, så det bliver svært at få vagtplanerne til at hænge samen på plejecentre, sygehuse m.v. Samtidigt skal
vii også afveje de forebyggende tiltag, vi tager, så konsekvenserne ikke er for store for sundheds- og
ældreområdet ift. den forventede forebyggende effekt. Derfor afgrænser vi nogle helt særlige
risikoområder, mens vi f.eks. ikke vil anbefale at man går i 14 dages hjemmekarantæne, blot fordi man har
været på tjenesterejse eller på ferie til Rom eller Tokyo.
Vi er stadig i en inddæmningsstrategi, hvor sætter kraftigt ind ift. at sikre tidlig opsporing og isolation af de
smittede, og karantænesætning af personer, der kan være i risiko for at være smittede, f.eks. fordi de har
haft tæt kontakt til smittede.
På baggrund af udviklingen i bl.a. Italien og andre lande, og for at skrue yderligere op for den forebyggende
indsats, så anbefaler Sundhedsstyrelsen fra i dag, , at alt personale på sundheds- og ældreområdet, som har
direkte kontakt til borgere og patienter, bliver hjemme indtil 14. dag efter de er udrejste fra et af de
særlige risikoområder, hvor der er vedvarende og udbredt smittespredning med COVID-19.
Arbejdsgiveren, som kan være sygehuse, plejecentre, læge-og sundhedshuse m.v., skal samtidigt sørge for,
at de medarbejdere, der arbejder hjemme, er informeret i forholdsregler efter Sundhedsstyrelsens
retningslinjer, som bl.a. omfatter daglig temperaturmåling, og selvisolation hvis man får feber, hoste eller
andre symptomer på COVID-19. Medarbejdere, der udvikler tegn på sygdom vil selvfølgelig blive tilbudt
undersøgelse for COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler samtidigt, at man senest på karantænedagens 7.
dag aftaler kontakt til medarbejderen med en sundhedsfaglig vurdering og svælgpodning for COVID-19, og
hvis medarbejderen er uden symptomer og har negativ svælgpodning, kan det ud fra en konkret
sundhedsfaglig vurdering aftales at medarbejderen kommer tilbage på arbejde.
For øvrige sektorer i samfundet, både offentlige og private arbejdspladser, opfordre Sundhedsstyrelsen til
at arbejdsgivere [arbejdsmarkedets parter?] overvejer at lave tilsvarende aftaler om hjemmearbejde,
særligt på områder hvor medarbejdere har hyppig og tæt borgekontakt, som f.eks. i detailhandel,
servicefag, transportsektor m.v. Uddanelsesinstitutioner bør overveje muligheder for at tilbyde
hjemmestudium for uddannelsessøgende, der indrejser fra et af risikoområderne.
Øvrige borgere, herunder selvstændige og personer, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse,
anbefaler Sundhedsstyrelsen også at blive hjemme indtil 14. dag efter de er udrejste fra et af de særlige
risikoområder.
Listen over risikoområder vil blive opdateret daglige af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, og kan
ses på Sundhedsstyrelsens særlige infomationsside om COVID-19: sst.dk/corona
Yderligere information om hvordan man skal forholde sig, herunder hvilke symptomer man skal være
opmærksom på, og hvor man skal henvende sig ved sygdom, kan finde på sst.dk/corona
Alle, der indenfor de sidste 14 dage har været i et land eller område, med generel eller lokaliseret
smittespredning, eller som har været i kontakt med en patient med COVID-19, skal fortsat ringe til læge, og
ikke møde op i venteværelse m.v., se: sst.dk/corona
FAKTABOKS
Særlige risikoområder, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler at man bliver hjemme indtil 14. dag fra udrejse
(for Italien gælder det alle, der er udrejst efter d. 20 februar. For øvrige områder er der ikke
tidsafgrænsning)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0083.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Land
Særlige risiskoområder
Kina
Provinsen Hubei, med storbyen Wuhan
Syd Korea Provinsen Gyeongbuk med storbyen Daegu
Iran
Provinsen Ghom og hovedstaden Teheran
Italien
Regionerne Emilia-Romagna og Lombardiet samt byen Vo i regionen Veneto
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0084.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Importance:
Kåre Mølbak
5. marts 2020 11:41 (UTC +02)
[email protected];[email protected]
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag
SV: Corona
High
Kære Troels og Svend
Her er et forslag til en tretrinstrappe der giver god mening.
Venlig hilsen
Kåre
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
5. marts 2020 10:40
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Emne:
Corona
Kære Kåre Mølbak
Tak for et godt møde hos rigspolitichefen i går.
Vil du ringe til mig på 2228 7236, når du har et ledigt øjeblik?
Mvh.
Troels
Med venlig hilsen
Troels Jensen
afdelingschef
Rigspolitiet
Politiområdet
Ejby Industrivej 125
2620 Glostrup
Mobil 2228 7236
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0085.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Notat om begrænsning af smitte gennem tiltag i det offentlige rum
Statens Serum Institut, 5. marts 2020
Covid-19 spredes via dråbe- og kontaktsmitte, det betyder at den væsentligste smitte sker inden for 1-2
meter fra den syge person. SARS-coronavirus-2 er et kappebærende virus, som derfor antages at blive
inaktiveret af en lang række desinfektionsmidler, herunder alkohol og klor. Almindelig rengøring med vand
og sæbe vurderes også til at have en betydende reducerende effekt overfor virus da rengøring medfører
dels en fortynding af smitstof samtidig med en mekanisk fjernelse af smitstof. Håndvask samt brug af
håndsprit/vådservietter er vigtige tiltag for at sikre en god håndhygiejne.
Nedenfor beskrives en række trin/hvilke interventioner der kan anvendes i den brede befolkning for at
reducere smitte af luftvejsinfektioner herunder Covid-19.
1. Vi fremmer gode adfærdsvaner gennem at styrke hygiejnen. Husk hosteetikette, håndsprit, og bliv
hjemme fra arrangementer såfremt du har den mindste tegn på luftvejsinfektion. Vi anbefaler, at man ikke
hilser med håndtryk, kram eller kindkys.
Disse tiltag tager udgangspunkt i viden om måder hvorpå virus kan inaktiveres samt viden hvilke
risikofaktorer der mindsker smittespredning. Håndvask og håndsprit er begge to let tilgængelige måder at
reducere risiko for smitte. Man kan medbringe vådservietter som kan erstatte håndvask i situationer hvor
der er begrænset adgang til håndvask.
2. Vi anbefaler, at ældre og personer med kronisk sygdom ikke deltager i offentlige arrangementer mv. Evt
andet, såsom rådgivning af arrangører mv?
Ældre og og personer med kronisk sygdom har en større risiko for at pådrage sig infektion, samt at få et
mere alvorligt forløb af infektionen. Evt. negative sociale konskevenser af dette tiltag kan afbødes ved at
tilråde videosamtaler med pårørende og nære kontakter. Ved besøg hos ældre bør den besøgende være
opmærksom på en god håndhygiejne og hosteetikette.
Rådgivning af arrangører
Ved afholdelse af arrangementer bør arrangøren sætte informationsmateriale op om at man fraråder
deltagelse af personer der har symptomer på luftvejsinfektion samt om forholdsregler (håndhygiejne og
hosteetikette samt adfærd). Der bør være udstrakt tilgængelighed til håndsprit eller vådservietter. Stole
kan placeres med større afstand og når folk forlader arrangementet bør det ske under mere kontrollerede
forhold, således at der naturligt er større afstand imellem deltagerne. Arrangører bør observere om der
findes personer som har udtalt hoste og nysen og såfremt dette er tilfældet bør de kunne afvises.
3.
Tvungen aflysning af visse offentlige arrangementer, baseret på en konkret risikovurdering. Her skal vi
kunne levere en liste over kriterier for disse, såsom international deltagelse, deltagelse af ældre eller
sårbare, indendørs vs udendørs, konkrete hygiejniske forhold, lokale transmissonsforhold osv.
Forhold som angivet i punkt 2 er en forudsætning for nedenstående.
Kriterier for aflysning
Lokalestørrelse i forhold til antal deltagere: Der bør plads til mindst 1 m i diameter til hver person.
Der skal være mulighed for at alle deltagere kan udføre håndvask samt brug af håndsprit/vådservietter
Lokaler skal have vinduer der kan åbnes (sikrer frisk luft)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Opvask af service skal kunne foregå maskinelt (ikke opvask i balje)
Lokaler og inventar skal være rengøringsvenlige. Plan for rengøring skal foreligge.
Servicering vedr. mad og drikke bør foregå uden brug af buffet, men med udlevering af madpakker
Restriktioner mht alkoholforbrug, således at højere compliance af hygiejne kan forventes
Nødvendigheden af mødet/arrangementet
International deltagelse: personer fra områder som har kendt smittetransmission bør kunne afvises.
Arrangementer hvor stor rejseaktivitet kan forventes bør overvejes
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0087.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Kåre Mølbak
5. marts 2020 12:43 (UTC +02)
[email protected];[email protected]
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag;Brian Kristensen;Tyra Grove Krause
SV: Corona
Kære Troels
Her er en let redigeret version.
I forhold til retningslinjer for rengøring af offentlige transportmidler kan du evt. skrive direkte til overlæge
Brian Kristensen de er cc. på denne mail.
Vand og sæbe bør som udgangspunkt være tilstrækkeligt. Det er hyppigheden der betyder noget.
Venlig hilsen
Kåre
Fra:
[email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt:
5. marts 2020 11:53
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>; [email protected]
Cc:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>
Emne:
SV: Corona
Kære Kåre
Tak for det – vi inkorporerer inputtet.
Der spørges til, om I har overvejet guidelines / foranstaltninger i forhold til offentlige transportmidler, f.eks.
afspritning ell. lign?
Mvh.
Troels
Fra:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Sendt:
5. marts 2020 11:42
Til:
Jensen, Troels (TJE001) <[email protected]>; Larsen, Svend Ulrik (SUL002) <[email protected]>
Cc:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>
Emne:
SV: Corona
Prioritet:
Høj
Kære Troels og Svend
Her er et forslag til en tretrinstrappe der giver god mening.
Venlig hilsen
Kåre
Fra:
[email protected]
[mailto:[email protected]]
Sendt:
5. marts 2020 10:40
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Emne:
Corona
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0088.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Kære Kåre Mølbak
Tak for et godt møde hos rigspolitichefen i går.
Vil du ringe til mig på 2228 7236, når du har et ledigt øjeblik?
Mvh.
Troels
Med venlig hilsen
Troels Jensen
afdelingschef
Rigspolitiet
Politiområdet
Ejby Industrivej 125
2620 Glostrup
Mobil 2228 7236
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
STATENS SERUM INSTITUT
5 Artillerivej | DK-2300 Copenhagen S | T +45 3268 3268 | F +45 3268 3868 | E
[email protected]
| W
ssi.dk
This e-mail, inclusive of attachments, is intended for the person(s) or entity stated above and may contain
confidential information. Unauthorised reading, disclosure, copying, distribution or use of this information may violate
rights to proprietary information. If you are not an intended recipient, please return this e-mail to the sender and
delete your copy. Thank you.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0089.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Notat om begrænsning af smitte gennem tiltag i det offentlige rum
Version 2, 5/3-2020
Statens Serum Institut
Opdrag: At komme med bud på en værktøjskasse i forhold til tiltag, der kan gå fra trin 1 til trin 3 i takt med
at trusselsbilledet udvikler sig.
COVID-19 spredes via dråbe- og kontaktsmitte, det betyder at den væsentligste smitte sker inden for 1-2
meter fra den syge person. SARS-coronavirus-2 er et kappebærende virus, som derfor antages at blive
inaktiveret af en lang række desinfektionsmidler, herunder alkohol og klor. Almindelig rengøring med vand
og sæbe vurderes også til at have en betydende reducerende effekt overfor virus, da rengøring medfører
dels en fortynding af smitstof samtidig med en mekanisk fjernelse af smitstof. Håndvask samt brug af
håndsprit/vådservietter er vigtige tiltag for at sikre en god håndhygiejne.
Nedenfor beskrives en række trin/hvilke interventioner der kan anvendes i den brede befolkning for at
reducere smitte af luftvejsinfektioner herunder Covid-19.
1. Vi fremmer gode adfærdsvaner gennem at styrke hygiejnen. Husk hosteetikette, hyppig håndvask evt
suppleret med håndsprit, og bliv hjemme fra arrangementer såfremt du har den mindste tegn på
luftvejsinfektion. Vi anbefaler, at man ikke hilser med håndtryk, kram eller kindkys.
Øget opmærksomhed på rengøring af overflader på arbejdspladser mm Ved sygdom holder man sig
hjemme.
Disse tiltag tager udgangspunkt i viden om måder hvorpå virus kan inaktiveres samt viden hvilke
risikofaktorer der mindsker smittespredning. Håndvask og håndsprit er begge to let tilgængelige måder at
reducere risiko for smitte. Man kan medbringe vådservietter som kan erstatte håndvask i situationer hvor
der er begrænset adgang til håndvask.
2. Rådgive ældre og personer med kronisk sygdom om ikke at deltage i offentlige arrangementer mv?
Ældre og og personer med kronisk sygdom, som udmeldes af Sundhedsstyrelsen har en større risiko for at få
et mere alvorligt forløb af infektion med COVID-19. Disse personer kan rådgives til at blive hjemme fra
større samlinger. Evt. negative sociale konskevenser af dette tiltag kan afbødes ved at tilråde videosamtaler
med pårørende og nære kontakter. Ved besøg hos ældre bør den besøgende være opmærksom på en god
håndhygiejne og hosteetikette.
Arrangementer der er forbundet med større risiko for smitte vil være:
Arrangementer med mange mennesker
Arrangementer hvor folk står meget tæt sammen
Arrangementer med udenlandske deltagere
Arrangement der holdes indendørs vurderes at være forbundet med større risiko for smitte
Rådgivning af arrangører
Ved afholdelse af arrangementer bør arrangøren sætte informationsmateriale op om, at man fraråder
deltagelse af personer der har symptomer på luftvejsinfektion samt om forholdsregler (håndhygiejne og
hosteetikette samt adfærd). Der bør være udstrakt tilgængelighed til håndsprit eller vådservietter. Stole
kan placeres med større afstand og når folk forlader arrangementet bør det ske under mere kontrollerede
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0090.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
forhold, således at der naturligt er større afstand imellem deltagerne. Arrangører bør observere om der
findes personer som har udtalt hoste og nysen og såfremt dette er tilfældet bør de kunne afvises.
3.
Tvungen aflysning af visse offentlige arrangementer skal baseres på en konkret risikovurdering .
Forhold som angivet i punkt to bør tages i betragtning Følgende krite
Kriterier for aflysning
Lokalestørrelse i forhold til antal deltagere: Der bør plads til mindst 1 m i diameter til hver person.
Der skal være mulighed for at alle deltagere kan udføre håndvask samt brug af håndsprit/vådservietter
Ved indendørs arrangementer skal lokaler have vinduer der kan åbnes (sikrer frisk luft)
Opvask af service skal kunne foregå maskinelt (ikke opvask i balje)
Lokaler og inventar skal være rengøringsvenlige. Plan for rengøring skal foreligge.
Servicering vedr. mad og drikke bør foregå uden brug af buffet, men med udlevering af madpakker
Restriktioner mht alkoholforbrug, således at højere compliance af hygiejne kan forventes
Nødvendigheden af mødet/arrangementet
International deltagelse: personer fra områder som har kendt smittetransmission bør kunne afvises.
Arrangementer hvor stor rejseaktivitet kan forventes bør overvejes
Deltagelse af mange ældre personer eller personer der tilhører risikogrupper
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Kåre Mølbak
2. marts 2020 13:35 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag
Tyra Grove Krause;Brian Kristensen
SV: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære Søren og Marlene
Jeg ved ikke om I kender denne. En vigtig pointe er at såfremt man beslutter at gøre noget skal der sættes tidligt ind.
Det er også hvad der antydes i den store rapport fra ECDC som jeg sendte for et par dage siden.
Hilsen
Kåre
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Søren Brostrøm
Sendt: 1. marts 2020 23:23
Til: Ida Krems <[email protected]>
Cc: Tyra Grove Krause <[email protected]>; Brian Kristensen <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>;
Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag
<[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>
Emne: Re: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære Ida,
Her er et meget hurtigt skriv på sundhedsfaglige aspekter ift. begrænsning af forsamlingsfrihed, men som ikke vurderer
juridiske og samfundsøkonomiske aspekter
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er der en række
samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og nærhed af kontakter mellem mennesker i det
offentlige rum. Det kan være begrænsninger af større forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og
teaterforestillinger, kollektiv trafik m.v. eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v.
Der kan også være tale om forlængelse eller udvidelse af ferier, udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v.
Endeligt kan der være tale om omfattende indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem landsdele, eller
afgrænsning og adgangskontrol af byer eller områder.
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der synes at være nogen
evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere smittespredning og sygdomsbyrde ifm.
influenza-epidemier.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som f.eks. særligt sårbare eller
personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smittspredning til sårbare gruppe. Omvendt kan tiltagende
afviges for grupper, der ikke er i stor risiko, f.eks. børn såfremt det sikkert kan fastslås at disse udgør risiko for
smittespredning ifm. COVID-19.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end tidlig opsporing og isolation af
smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer på mindre lokaliteter kan risikere at fremme smitte blandt de
berørte. Da tiltag som begrænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt
i nyere tid i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagende i sig selv være med til at øge befolkningens usikkerhed og give
indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser
kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj tærskel for at
Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte dele kan have sin plads, særligt ift. at
forsinke og formindske epidemiens top. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan være mindre indgribende tiltag,
der kan fremmes politisk, f.eks. tiltag som udvidelse eller forlængelse af Påske-ferie m.v., eller opfordring til og
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
understøttelses af, visksomheders og uddannelsesinsitutioners muligheder for at tilbyde hjemmearbejde iog -studie.
Mange hilsner,
Søren
Fra: Dorthe Eberhardt Søndergaard
Sendt: 29. februar 2020 15:54
Til: Kåre Mølbak <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>
Cc: Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>; Ida
Krems <[email protected]>
Emne: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære alle
Der er kommet en bestilling på
Overvejelser ift. forbud mod større arrangementer/forsamlinger (juridiske og praktiske).
1. Der tages udgangspunkt i epidemilovens § 7 om epidemikommissionernes muligheder for at påbyde afspærring af
områder og forbud mod offentlige arrangementer. Det skriver Ida Krems på.
2. Vi skal også have beskrevet § 28 om skolers og institutioners forhold generelt. Det skriver Ida på.
* Vi har en bkg 77 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. I
den står, at der også findes en vejledning, som jeg ikke umiddelbart kan finde. SST bedes bidrage til denne del med evt
inddragelse af STPS.
1. Det bør også overvejes, om der kan være anden relevant regulering på jeres områder (f.eks. bredere hensyn til
sikring af den offentlige sundhed).
Vigtigt at vi får det hele screenet. SST, STPS og SSI
Fristen er med udgangen af i morgen søndag. Bidrag bedes sendt til Ida, [email protected]<mailto:[email protected]>
Vi koordinerer med JM, der overvejer, hvilke muligheder der ligger i politiets almindelige indgrebshjemler og i
nødretsbetragtninger.
MVH Dorthe
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0093.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Public health interventions and epidemic intensity
during the 1918 influenza pandemic
Richard J. Hatchett*
, Carter E. Mecher
‡§
, and Marc Lipsitch
*Division of Allergy, Immunology, and Transplantation, National Institute of Allergy and Infectious Diseases, National Institutes of Health,
Bethesda, MD 20892;
Department of Veterans Affairs, VA Southeast Network, 3700 Crestwood Parkway, Duluth, GA 30096;
§
Homeland Security
Council, Executive Office of the President, EEOB, 1650 Pennsylvania Avenue NW, Washington, DC 20502; and
Department of Epidemiology and
Department of Immunology and Infectious Diseases, Harvard School of Public Health, 677 Huntington Avenue, Boston, MA 02115
Edited by Burton H. Singer, Princeton University, Princeton, NJ, and approved February 14, 2007 (received for review December 9, 2006)
Nonpharmaceutical interventions (NPIs) intended to reduce infec-
tious contacts between persons form an integral part of plans to
mitigate the impact of the next influenza pandemic. Although the
potential benefits of NPIs are supported by mathematical models,
the historical evidence for the impact of such interventions in past
pandemics has not been systematically examined. We obtained
data on the timing of 19 classes of NPI in 17 U.S. cities during the
1918 pandemic and tested the hypothesis that early implementa-
tion of multiple interventions was associated with reduced disease
transmission. Consistent with this hypothesis, cities in which mul-
tiple interventions were implemented at an early phase of the
epidemic had peak death rates 50% lower than those that did not
and had less-steep epidemic curves. Cities in which multiple inter-
ventions were implemented at an early phase of the epidemic also
showed a trend toward lower cumulative excess mortality, but the
difference was smaller ( 20%) and less statistically significant than
that for peak death rates. This finding was not unexpected, given
that few cities maintained NPIs longer than 6 weeks in 1918. Early
implementation of certain interventions, including closure of
schools, churches, and theaters, was associated with lower peak
death rates, but no single intervention showed an association with
improved aggregate outcomes for the 1918 phase of the pandemic.
These findings support the hypothesis that rapid implementation
of multiple NPIs can significantly reduce influenza transmission,
but that viral spread will be renewed upon relaxation of such
measures.
mitigation
nonpharmaceutical interventions
closures
I
Downloaded by guest on February 26, 2020
nfluenza pandemics have occurred periodically in human popu-
lations, with three pandemics in the 20th century. The 1918
influenza pandemic resulted in unprecedented mortality, with an
estimated 500,000–675,000 deaths in the U.S. and 50–100 million
deaths worldwide (1–3). The spread of H5N1 avian influenza has
provoked public concern (4) and accelerated efforts to plan for the
next pandemic. Because antiviral medications and effective vac-
cines may not be widely available at the beginning of a pandemic,
many authorities have suggested using nonpharmaceutical inter-
ventions (NPIs; i.e., voluntary quarantine of infected households,
closure of schools, bans on public gatherings, and other measures)
to decrease disease transmission. This approach is supported by
mathematical models, which suggest that multiple simultaneous
NPIs applied early in an epidemic may significantly reduce disease
transmission (5). A recent review, however, concluded that the
evidence base for recommending such interventions is limited,
consisting primarily of historical and contemporary observations,
rather than controlled studies (6).
The intensity of the 1918 pandemic, whether assessed as total
excess deaths, the rate of increase in the epidemic curve, or peak
death rates, varied widely among U.S. cities. Cities also varied
widely in their choice and timing of implementation of NPIs
designed to reduce disease spread. Many cities closed schools,
churches, theaters, dance halls, or other public accommodations;
made influenza a notifiable disease; banned funerals or other public
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
gatherings; or introduced isolation of sick persons. In some cases,
these NPIs were put in place in the first days of epidemic spread in
a city, whereas in other cases, they were introduced late or not at
all (Table 1).
We noted that, in some cases, outcomes appear to have corre-
lated with the quality and timing of the public health response. The
contrast of mortality outcomes between Philadelphia and St. Louis
is particularly striking (Fig. 1). The first cases of disease among
civilians in Philadelphia were reported on September 17, 1918, but
authorities downplayed their significance and allowed large public
gatherings, notably a city-wide parade on September 28, 1918, to
continue. School closures, bans on public gatherings, and other
social distancing interventions were not implemented until October
3, when disease spread had already begun to overwhelm local
medical and public health resources. In contrast, the first cases of
disease among civilians in St. Louis were reported on October 5,
and authorities moved rapidly to introduce a broad series of
measures designed to promote social distancing, implementing
these on October 7. The difference in response times between the
two cities ( 14 days, when measured from the first reported cases)
represents approximately three to five doubling times for an
influenza epidemic. The costs of this delay appear to have been
significant; by the time Philadelphia responded, it faced an epi-
demic considerably larger than the epidemic St. Louis faced.
Philadelphia ultimately experienced a peak weekly excess pneumo-
nia and influenza (P&I) death rate of 257/100,000 and a cumulative
excess P&I death rate (CEPID) during the period September
8–December 28, 1918 (the study period) of 719/100,000. St. Louis,
on the other hand, experienced a peak P&I death rate, while NPIs
were in place, of 31/100,000 and had a CEPID during the study
period of 347/100,000. Consistent with the predictions of modeling,
the effect of the NPIs in St. Louis appear to have had a less-
pronounced effect on CEPID than on peak death rates, and death
rates were observed to climb after the NPIs were lifted in mid-
November (7–9).
To investigate whether early implementation of individual inter-
ventions or of multiple measures reduces disease transmission
during influenza pandemics, we analyzed the NPIs used in a
collection of U.S. cities during the fall wave of the 1918 pandemic,
identifying the NPIs used in each city as well as the timing of their
implementation [details of individual city outcomes and interven-
Author contributions: R.J.H., C.E.M., and M.L. designed research; R.J.H., C.E.M., and M.L.
performed research; M.L. analyzed data; and R.J.H. and M.L. wrote the paper.
The authors declare no conflict of interest.
This article is a PNAS Direct Submission.
Freely available online through the PNAS open access option.
Abbreviations: P&I, pneumonia and influenza; CEPID, cumulative excess P&I deaths; NPI,
nonpharmaceutical intervention; CFP, case-fatality proportion.
See Commentary on page 7313.
To
whom correspondence should be addressed. E-mail: [email protected].
This article contains supporting information online at
www.pnas.org/cgi/content/full/
0610941104/DC1.
© 2007 by The National Academy of Sciences of the USA
7582–7587
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0094.png
Death Rate / 100,000 Population
Table 1. Summary of interventions and their timing across
17 cities
Median
(interquartile range)
epidemic stage
(CEPID) at time of
implementation*
5.6 (3.1, 25.9)
15.7 (7.6, 30.8)
300
250
200
150
100
50
0
12-Oct
19-Oct
14-Sep
21-Sep
28-Sep
26-Oct
5-Oct
2-Nov
9-Nov
16-Nov
23-Nov
30-Nov
7-Dec
14-Dec
21-Dec
28-Dec
Philadelphia
St. Louis
Intervention
Making influenza a
notifiable disease
Emergency declarations
Isolation policies
Quarantine of households
where infection
identified
School closures
Church closures
Theater closures
Dance hall closures
Other closures
Staggered business hours to
reduce congestion in
stores and on transit
systems
Mask ordinances
Rules forbidding crowding
on streetcars
Private funerals
Bans on door-to-door sales
Interventions designed to
reduce transmission in
the workplace
Protective sequestration of
children
Bans on public gatherings
No-crowding rules in
locations other than
transit systems
Community-wide business
closures
Number of
17 cities
implementing
15
4
14
5
Date
14
15
15
11
13
8
30.8 (15.1, 96.3)
29.9 (12.4, 130.6)
29.9 (10.3, 66.9)
44.7 (12.4, –)
84.7 (29.9, 322.0)
Fig. 1.
Excess P&I mortality over 1913–1917 baseline in Philadelphia and St.
Louis, September 8 –December 28, 1918. Data are derived from ref. 10.
the date on which the intervention was announced. Thus, early
interventions in a given city were those that were implemented
when relatively few individuals had died, whereas later ones
peak weekly excess P&I death rate
(median for group)
2
6
11
1
0
92.1 (30.8, –)
a
160
140
120
100
80
60
40
20
0
**
*
**
*
**
*
3
15
3
30.8 (12.4, 118.1)
1
5+
public
theaters
churches
schools
4+
closed
gatherings
closed
closed
measures measures
banned
CEPID < 20 CEPID < 30 CEPID<30 CEPID<30 CEPID<30
CEPID<30
*Shown only for interventions implemented in at least nine cities ( 50%);
75th percentile not shown for interventions implemented in 13 cities.
b
study period total
excess P&I death rate
(median for group)
600
500
*
Results
Effect of Early Interventions on Epidemic Spread.
We assessed the
4+
measures
CEPID <
20
public
theaters
5+
churches
schools
gatherings
closed
measures
closed
closed
CEPID < CEPID<30 CEPID<30 CEPID<30 banned
CEPID<30
30
Downloaded by guest on February 26, 2020
relationship between the timing of NPIs and three measures of
epidemic outcome: (i) the peak weekly rate of excess P&I
deaths per 100,000 population (peak death rate) during the
study period; (ii) the ‘‘normalized’’ peak weekly excess P&I
death rate (peak weekly death rate during the study period
divided by the median weekly rate during the period); and (iii)
the CEPID per 100,000 population during the study period.
The stage of the epidemic at the time of each intervention was
defined as the CEPID from the start of the study period until
Hatchett
et al.
Fig. 2.
Relationship of (a) peak weekly excess P&I death rate and (b) total
excess P&I death rate during the study period to the timing of various NPIs.
Cities were divided evenly into those intervening early (black bars) vs. late or
not at all (gray bars), and the median outcome for the early and late groups
was plotted. The first two groups of bars assess overall timing of intervention,
comparing those cities that announced four or more NPIs before experiencing
20/100,000 CEPID with those with three or fewer and those that announced
five or more NPIs before experiencing 30/100,000 CEPID with those with four
or fewer. The remaining groups compare those cities that announced partic-
ular measures before experiencing 30/100,000 CEPID with those that did not.
Significance by Mann–Whitney
U
test:
*
,
P
0.05;
**
,
P
0.01.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7583
MEDICAL SCIENCES
tions are included in
supporting information (SI)
Appendix].
We
then related this information to the observed outcomes of the peak
weekly death rate and CEPID during the period September–
December, 1918. Excess death rates were used as a proxy for case
incidence because of the more accurate reporting of deaths than
cases. We hypothesized that early implementation of multiple NPIs
in an immunologically naı population would slow the progression
¨ve
of the epidemic, resulting in a flatter epidemic curve, but that over
time aggregate outcomes would approach those observed in cities
not implementing such measures, until roughly comparable levels of
herd immunity were achieved.
400
300
200
100
0
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0095.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Table 2. Correlation between influenza epidemic outcomes and timing of interventions in 17
U.S. cities in 1918
Outcome: Excess weekly P&I deaths
Measure of interventions
Number of interventions before:
10/100,000 CEPID
20/100,000 CEPID
30/100,000 CEPID
40/100,000 CEPID
CEPID at time of intervention:
First
Second
Third
Fourth
Fifth
Sixth
CEPID at time of:
Closing schools
Closing theaters
Closing churches
Closing dance halls
Other closures
Making influenza notifiable
Bans on public gatherings
Imposing case isolation
Bans on public funerals
Peak
0.53,
P
0.68,
P
0.51,
P
0.32,
P
0.08,
P
0.54,
P
0.54,
P
0.66,
P
0.55,
P
0.26,
P
0.54,
P
0.56,
P
0.56,
P
0.03,
P
0.33,
P
0.01,
P
0.46,
P
0.16,
P
0.09,
P
0.03
0.002
0.04
0.21
0.76
0.02
0.02
0.004
0.02
0.31
0.02
0.02
0.02
0.90
0.19
0.97
0.06
0.53
0.75
Normalized
peak
0.53,
P
0.64,
P
0.55,
P
0.40,
P
0.004,
P
0.47,
P
0.52,
P
0.70,
P
0.67,
P
0.44,
P
0.63,
P
0.72,
P
0.70,
P
0.04,
P
0.34,
P
0.07,
P
0.56,
P
0.14,
P
0.09,
P
0.03
0.005
0.02
0.11
0.87
0.06
0.03
0.002
0.003
0.08
0.007
0.001
0.002
0.87
0.18
0.79
0.02
0.59
0.72
1918 total
0.31,
P
0.52,
P
0.29,
P
0.07,
P
0.07,
P
0.39,
P
0.31,
P
0.38,
P
0.27,
P
0.05,
P
0.25,
P
0.17,
P
0.17,
P
0.15,
P
0.24,
P
0.11,
P
0.27,
P
0.13,
P
0.41,
P
0.22
0.03
0.27
0.80
0.79
0.12
0.22
0.13
0.30
0.84
0.34
0.52
0.53
0.57
0.35
0.67
0.30
0.62
0.10
Three measures of epidemic intensity. Peak weekly excess P&I death rate, normalized peak weekly excess P&I
death rate (peak divided by median weekly rate during the study period), and 1918 study period total excess P&I
death rate are related to number of interventions before reaching a specified CEPID, CEPID at time when specified
numbers of interventions had been imposed, and CEPID at time when specific interventions had been imposed.
Spearman rank correlations and associated
P
values are shown, with bold type for
P
0.05.
were those implemented after more excess P&I deaths had
occurred.
In comparisons across cities (Fig. 2a, Table 2), we found that
aggressive early intervention was significantly associated with a
lower peak of excess mortality (Spearman
0.49 to 0.68,
P
0.002–0.047; see Table 2,
Number of interventions before,
for the
number of NPIs before a given CEPID cutoff vs. peak mortality).
Cities that implemented three or fewer NPIs before 20/100,000
CEPID had a median peak weekly death rate of 146/100,000,
compared with 65/100,000 in those implementing four or more
NPIs by that time (Fig. 2a,
P
0.005). The relationship was similar
for normalized peak death rates and for a range of possible cutoffs
(see Table 2,
CEPID at time of intervention),
although the relation-
ship became weaker as later interventions were included. Cities
with more early NPIs also had fewer total excess deaths during the
study period (Fig. 2b, Table 2,
1918 total),
but this association was
weaker: cities with three or fewer NPIs before CEPID 20/100,000
experienced a median total excess death rate of 551/100,000,
compared with a median rate of 405/100,000 in cities with four or
more NPIs (P 0.03).
The association of early intervention and lower peak death rates
was also observed when cities were ranked according to the CEPID
in each city at the time of the second, third, fourth, or fifth
intervention (Table 2,
CEPID at time of intervention).
Similar
relationships were again detected for the normalized peak death
rate [Table 2,
CEPID at time of intervention/Normalized peak].
Again, the relationship with total death rate was weaker and in this
case not statistically significant.
Effects of Individual Interventions.
To assess whether particular
Downloaded by guest on February 26, 2020
were ranked last in each analysis). Results are shown in Table 2,
CEPID at time of.
Early school, church, or theater closure was
associated with lower peak excess death rates (Spearman
0.54–0.56,
P
0.02). Cities that made each of these interven-
tions before they reached 30/100,000 CEPID had a median peak
death rate of 65–68/100,000, compared with median peaks of
127–146/100,000 for cities that made these interventions later or
not at all (Fig. 2a,
P
0.005–0.01). Announcements of school,
church, and theater closures were linked in most cities, occurring
within a span of 6 days in the majority, and this near simul-
taneity of implementation precludes multivariate analysis or
strong inference about the relative importance of the individual
NPIs. Early bans on public gatherings were also associated with
lower peak excess death rates, but the statistical significance of
this result depended on the test used [Table 2,
CEPID at time of,
and Fig. 2a]. Of the other NPIs considered (closure of dance
halls, other closures, isolation of cases, bans on public funerals,
and making influenza notifiable), none showed a statistically
significant association between the stage of implementation and
the peak or cumulative excess death rates (Table 2,
CEPID at
time of,
and Fig. 2).
Other Predictors of Epidemic Severity.
We assessed the correlation
NPIs were associated with better outcomes, we calculated a
Spearman rank correlation coefficient between outcome mea-
sures and the stage at which individual NPIs were implemented
in each city (cities that never implemented a given intervention
7584
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
between peak mortality rate and each of the following variables:
latitude, longitude, 1910 population density, 1920 population den-
sity, 1918 population size, and epidemic start week, defined as the
first week in which excess P&I mortality exceeded 10/100,000. Of
these variables, only longitude (Spearman
0.61,
P
0.009)
0.55,
P
0.02) were
and epidemic start week (Spearman
significantly associated with the peak weekly excess P&I mortality
rate, and these two variables were strongly associated with one
0.66,
P
0.004), indicating that eastern
another (Spearman
U.S. cities were hit earlier in our data set. In addition, cities whose
epidemics began later tended to intervene at an earlier stage of their
Hatchett
et al.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0096.png
epidemics (Spearman
0.77,
P
0.0003), presumably because
local officials in these cities observed the effects of the epidemic
along the Eastern seaboard and resolved to act quickly.
In linear regressions of peak death rates vs. stage of the epidemic
at the time of interventions (number of NPIs before CEPID
20/100,000) and timing of epidemic onset, the association of peak
with intervention stage was statistically significant and stronger
than that with epidemic onset in univariate models (SI
Table 3).
If
both predictors are used in a bivariate regression, the point estimate
for interventions remains unchanged while the p value increases to
0.13; no independent effect of week of onset is seen in this bivariate
model. Similar results are found for longitude (data not shown).
Subject to the caveats of performing a linear regression on only 17
cities with such highly correlated explanatory variables, this finding
suggests that the relationship between early intervention and lower
peak death rates is explained by factors of geography or timing of
epidemic onset only to the extent that these factors influenced the
quality of the public health response.
Sensitivity Analyses.
Similar results were obtained when the inter-
vention date was defined as the date public health orders were
promulgated (Table 2) or the last date a particular type of gathering
was permitted (e.g., Sunday church service;
SI Table 4).
Results
were identical or improved when 7- and 10-day lags in assessing
CEPID were introduced to account for the lag between infection
and death (SI
Tables 5 and 6).
Relationship Between Interventions and Subsequent Waves.
Al-
Downloaded by guest on February 26, 2020
Discussion
Comparisons across 17 U.S. cities show that the first peak in
excess P&I death rates during the fall wave of the 1918 influenza
pandemic was 50% lower in cities that implemented multiple
NPIs to control disease spread early in their epidemics than in
cities that made such interventions late or not at all. This finding
suggests that such interventions may be capable of significantly
reducing the rate of disease transmission so long as they remain
in effect.
If NPIs were maintained indefinitely once they were put in place,
one would expect that early interventions would be associated with
a reduction in both the peak incidence (and therefore peak death
rate) and also in the cumulative incidence or cumulative excess
Hatchett
et al.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7585
MEDICAL SCIENCES
though it was not the primary intent of this paper to analyze
pandemic wave dynamics, it is possible to formulate descriptive
observations from the data at hand (SI
Table 7).
In offering these
observations, it is important to underscore that in some cities,
information about the dates of relaxation of the interventions used
was incomplete.
All cities showed some fluctuation in mortality rates after the
main wave of the 1918 pandemic subsided. The peak weekly
mortality rates observed in ‘‘second waves’’ in the cities we studied
ranged from 13.60 to 79.69/100,000, as compared with 31.29–
256.96/100,000 during the first wave. There was a statistically
significant inverse correlation of the height of the first and second
peaks (Spearman
0.53,
P
0.03), so that cities that had low
peaks during the first wave were at greater risk of a large second
wave. Cities that had lower peak mortality rates during the first wave
also tended to experience their second waves after a shorter interval
of time, 6–8 weeks after the first peak vs. 10–14 weeks for cities
with higher peak mortality rates (Spearman
0.84,
P
0.0001).
These patterns were also observed in cities that implemented NPIs
sooner [as assessed by ranking the cities according to their CEPID
at school closure (Spearman
0.63,
P
0.006) or CEPID at time
of the fourth intervention (Spearman
0.52,
P
0.03)]. Finally,
and this is perhaps the most important observation, no city in our
analysis experienced a second wave while its main battery of NPIs
was in place. Second waves occurred only after the relaxation of
interventions.
death rate. However, NPIs used in 1918 did not last indefinitely;
rather, most of the NPIs in the study cities appear to have been
relaxed within 2–8 weeks, whereas opportunities for reintroduction
and transmission of the pandemic virus extended for many months.
If highly effective NPIs are put in place early in the epidemic, and
these result in a smaller epidemic, then a large proportion of the
population will remain susceptible to the renewed spread of the
virus once interventions are relaxed. In the absence of an effective
method of otherwise inducing immunity in the uninfected popu-
lation (i.e., a well matched vaccine), such an epidemic is likely to
have two phases, with the first phase mitigated by NPIs and the
second commencing after NPIs are relaxed. In our review of 17
cities, we observed that cities that implemented NPIs sooner had
lower peak mortality rates during the first wave and were at greater
risk of a large second wave. These cities also tended to experience
their second waves after a shorter interval of time. As described
above, no city in our analysis experienced a second wave while its
main battery of NPIs was in place, and second waves occurred only
after the relaxation of NPIs.
A mitigated two-phase epidemic may result in a cumulative
burden of morbidity and mortality less than that observed in a single
unchecked epidemic because of reduced epidemic overshoot (7–9).
However, the relationship between the timing of transiently main-
tained NPIs and final outcomes will be complicated and not
necessarily monotonic (10). Because our goal was to assess the
evidence for an effect of NPIs on transmission, rather than to assess
whether the particular NPIs in 1918 were sustained long enough to
prevent epidemic spread altogether, we defined peak death rates
a
priori
as the main outcome measure. Consistent with these expec-
tations, the relationship between intervention timing and peak
death rates was stronger and statistically more convincing than that
with total death rates in 1918.
The most important limitation of our study is that we used
observed weekly excess fatality rates as a proxy for weekly com-
munity morbidity rates, which are not available for the study period.
We believe that untransformed excess mortality rates are the most
reliable (and least assumption-laden) record of the effects of the
pandemic, but it is important to note that case fatality proportions
(CFP) in 1918 appear to have varied between populations [being
higher, for example, among the Inuit than in the general United
States population (1)], likely as a result of differing levels of general
public health, and it is possible that they varied between cities in the
United States for similar reasons. Varying patterns of bacterial
colonization or other, unidentified factors could also have contrib-
uted to variation in CFP. Differences in CFP between the cities
could introduce a systematic error into our results (because they
would lead to higher total deaths at a given stage of the epidemic,
and higher peaks, in the same subset of cities). Our use of a
normalized peak death rate was designed to avoid this error. If our
results were artifacts of city-to-city variation in CFP, then the
associations found should become weaker after this normalization;
in fact, each of the strongest associations was at least comparably
strong after the normalization (Table 2,
Normalized peak),
suggest-
ing that variation in CFP did not create the associations we found.
More generally, a possible explanation for our findings is that
inherently small epidemics (i.e., epidemics with flatter and smaller
overall mortality curves, because of variation in CFP or in other
factors not considered in our analysis) could appear to be associated
with earlier interventions as an artifact of how we defined ‘‘early.’’
If this were the case, however, even ineffectual NPIs, considered
individually, should correlate with lower peak mortality rates. In
fact, NPIs that seem less likely to block transmission directly (e.g.,
making influenza a notifiable disease, closing dance halls, and bans
on public funerals) had no such association. That several individual
interventions were found not to be associated with lower peaks
suggests this statistical artifact is not present.
Previous authors have noted that epidemics that started later
tended to be milder and have speculated that this might be due to
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0097.png
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
attenuation of the causative virus (3). Although viral attenuation
may explain changes in the CFP over the course of the pandemic
period (which extended to approximately March 1920), this mech-
anism seems an unlikely explanation for the striking variability of
outcomes during the 1918 fall wave, given the marked transmissi-
bility of the lethal virus and the short intervals between the onset
of epidemics in different cities. A potentially more plausible expla-
nation is that public health and political authorities in cities that
were struck later responded more quickly and aggressively because
they had several weeks’ notice of the severity of the pandemic.
Subject to the caveats attendant on a linear regression in such a
small data set, we found that the stage of the epidemic at the time
of interventions predicted peak mortality better than timing of
epidemic onset. This finding suggests that the association between
early intervention and lower peak mortality may be explained in
large part by the fact that later-hit cities responded more promptly.
Similar results were obtained when longitude was included in the
analysis along with or in place of time of epidemic onset. Although
we do not know of any mechanistic hypothesis connecting longitude
directly to epidemic severity, our analysis similarly suggests that
longitude is not an important confounder of our results.
In a related vein, the analysis of second peaks adds credence to
the inference that NPIs were responsible for the observed lower first
peaks in cities that implemented NPIs promptly. If lower first peaks
were attributable to some other mechanism (e.g., a less virulent
virus, seasonal changes in transmission, etc.), it is difficult to explain
why, upon relaxation of NPIs, these low-peak cities tended to have
larger second peaks. On the other hand, if NPIs curtailed the first
wave, leaving more susceptibles in the early-intervention cities, then
one would expect a more severe second wave in these cities, as was
observed. Altogether, we take these findings as evidence that NPIs
were capable of reducing influenza transmission in 1918, but that
their benefits (as one would expect) were limited to the time they
remained in effect.
In sensitivity analyses, we found that associations between early
intervention and better outcomes were strengthened when we
timed interventions based on the cumulative excess deaths up to 7
or 10 days after the intervention, an effort to account for the delay
expected from case incidence (which is affected by interventions)
to mortality. In part, this strengthening likely is due to the fact that
delayed death figures better reflect the true stage of the epidemic
at time of intervention. However, use of a delay time in this fashion
raises concerns about reverse causality. If a delay longer than the
shortest time from infection to death is used (e.g., the median,
rather than the minimum, time to death), then the number of deaths
before intervention, the independent variable in our analysis, is
affected by the intervention itself. To avoid such difficulties, we
took as our primary analysis the simpler, more conservative ap-
proach of defining the stage of the epidemic based on the date of
intervention, with no delay. This choice has the additional benefit
that in future pandemics, the cumulative excess death rate at the
time of an intervention is in principle knowable in nearly real time,
whereas the delayed death rate cannot by definition be known at the
time of an intervention.
The implications of our analysis should be interpreted with care.
Our univariate analyses of the relationship between individual NPIs
and outcomes are consistent with the hypothesis that social dis-
tancing through closure of particular institutions (schools, churches,
and theaters) led to reduced transmission, but the similarities in
timing of various NPIs within a given city make it very difficult to
discriminate the relative contributions of individual interventions
(Fig. 2). Similarly, it was not possible to evaluate the effects of NPIs
that were undertaken only in a small number of cities, or that were
generally implemented only late in the epidemic, if at all, such as
mass transit interventions (rules forbidding crowding and introduc-
tion of staggered business hours to reduce crowding on mass transit)
or mask ordinances. Whether these NPIs might have made a
difference in particular cities where they were implemented early,
7586
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
such early implementation was not common enough to evaluate
whether it was associated with better outcomes. A third consider-
ation is that the historical record is not seamless, and it is possible
that our source material did not capture the full range of interven-
tions used or reflect the true timing of implementation of those it
identifies. Finally, we note that causality may be complicated; the
interventions used may themselves have produced the observed
effects, or they could have worked by shaping perceptions about the
epidemic and causing changes in unmeasured private behaviors.
Despite these caveats about the details of interpretation, the
relationships detected in our analyses strongly suggest that the
aggressive implementation of NPIs resulted in flatter epidemic
curves and a trend toward better overall outcomes in the fall of
1918.
To the extent that these results provide evidence that multiple
NPIs can reduce influenza transmission and mitigate the impact of
a pandemic, they should inform current efforts related to pandemic
preparedness. In particular, our results underscore the need for
prompt action by public health authorities. The strongest relation-
ship between peak death rates and timing of NPIs was observed for
the number of interventions in place before the CEPID exceeded
20/100,000. If we assume a 2% CFP, this approximately corresponds
to interventions undertaken before the deaths caused by infections
in 1% of the population in a given city had occurred. Given the rate
of growth of the pandemic and the lag between infection and death,
perhaps 3–6% of the population would have been infected at this
time. This finding emphasizes the need for very rapid interventions
to stem the spread of the disease. Communities that prepare to
implement layered NPIs aggressively are likely to achieve better
outcomes than communities that introduce such interventions
reactively, and they may be better positioned to manage the
disruption caused by the more stringent interventions, such as
school closure.
Finally, an important practical issue that requires further study is
the question of when such interventions can be relaxed. The
implication of patterns observed in the timing and severity of
second waves in 1918 seems clear, however. In the absence of an
effective vaccine, cities that use NPIs to mitigate the impact of a
pandemic remain vulnerable. In practice, and until emergency
vaccine production capacity increases, this means that in the event
of a severe pandemic, cities will likely need to maintain NPIs for
longer than the 2–8 weeks that was the norm in 1918.
Methods
Historical Data.
We defined our study period as September 8–De-
cember 28, 1918, encompassing the first 16 weeks for which excess
P&I death rates were reported by ref. 11. Of the 45 cities reported
in ref. 11, we eliminated those cities for which 4 weeks during the
study period had missing or partial data (partial data included
excess pneumonia deaths only or excess influenza deaths only). Of
the remaining cities, we included in the final analysis those 17 cities
for which we were able to obtain a complete account of public
health responses during the study period from our research in
period newspapers, public health reports, or municipal records;
from consultations with current public health officials in the study
cities; or from well documented secondary sources. We defined 19
categories of public health responses (NPIs, interventions, or
measures) and scored the date on which a city implemented each
of these interventions. Citations for the scoring of individual NPIs
in each city are provided in
SI Appendix.
Interventions.
Cities were scored as implementing an intervention
Downloaded by guest on February 26, 2020
if available evidence suggested that a measure was implemented on
a community-wide basis through policy actions. Cities attempting to
influence public behavior through exhortation alone (e.g., a rec-
ommendation to ‘‘avoid crowds’’ without an explicit ban on their
formation) were not scored as implementing an intervention.
Hatchett
et al.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0098.png
Where possible, dates of implementation of NPIs were cross-
checked against multiple sources.
Timing of NPIs was assessed relative to the epidemic in each city
by defining the ‘‘stage’’ of an epidemic for a given intervention as
the estimated CEPID from September 8, 1918, through the calen-
dar date on which the intervention was announced. Linear inter-
polation was used for cumulative deaths when this date was between
weekly reporting dates in ref. 11. In sensitivity analyses performed
to account for the interval between infection (the true measure of
transmission) and death (an outcome of infection), we also con-
sidered lags of 7 or 10 days in calculating the CEPID, that is,
defining the stage of the epidemic at which an intervention was
implemented as the CEPID 7 or 10 days after the date of inter-
vention (the median time from infection to death in autopsy reports
tabulated in ref. 12 was 10 days). In a separate sensitivity analysis,
we defined the date of the intervention as the last day that a
particular activity was possible, rather than the date on which it was
banned. Thus, for example, if a ban on church services was
announced on a day other than Sunday, the last activity date was
defined as the preceding Sunday; likewise, if school closure was
announced during a weekend, the last activity date was the pre-
ceding Friday.
The timing of a city’s overall response was scored in two closely
related ways. First, the number of NPIs (of a possible 19) an-
nounced by a city before the CEPID reached a particular threshold
(e.g., 20/100,000) was quantified as ‘‘number of interventions before
CEPID
20/100,000.’’ This threshold was varied from 10 to
40/100,000 to encompass the range in which there was substantial
intercity variation. Second, the CEPID at the time of the first
intervention imposed in a city, the second intervention, and so on
up to the sixth intervention was calculated.
Outcomes.
Epidemic outcomes were measured as (i) the first weekly
10.
Weekly excess P&I death rate data transcribed from ref. 10 are
provided in
SI Table 11. SI Tables 7–11
are in Excel format.
Analysis.
To avoid issues of reverse causality and reduce some forms
of confounding, the data were analyzed in a fashion similar to an
‘‘intention to treat’’ analysis: that is, NPIs were scored on the date
they were announced, and the duration, effectiveness, or other
features of the intervention were not considered in the analysis.
Associations between overall intervention timing and outcomes
were assessed by Spearman rank correlation coefficients and as-
sociated
P
values calculated between the measures of overall
response (number of interventions before CEPID
x
or CEPID at
the time of the
xth
intervention) and the three outcome measures.
Univariate associations between the timing of particular NPIs and
the outcomes were also assessed by Spearman rank correlation
coefficients and associated
P
values. In these cases, multivariate
analyses were not performed because of the small sample size and
strong collinearity of many intervention timings.
Because of specific concerns that later-hit cities might have had
milder epidemics for reasons other than interventions, we did
perform linear regression of peak death rate on longitude and
epidemic onset week, along with intervention timing (number of
interventions before CEPID 20/100,000) and eliminated model
variables by backward selection.
For NPIs that showed significant or nearly significant overall
correlations with outcomes, we divided cities as evenly as possible
into early and late-intervening cities (eight in the early group and
nine in the late or vice versa) and plotted the median outcome for
each group. The round-numbered cutoff that created this division
is shown in Fig. 2. Mann–Whitney
U
tests were used to assess
statistical significance of differences in the distributions.
We thank Lisa Koonin for invaluable and indefatigable assistance;
Katondra Lee for data retrieval and entry; and John Barry, Barry Bloom,
Martin Cetron, Paul Glezen, Howard Markel, Christina Mills, and David
Morens for constructive criticism. The analysis presented here would not
have been possible without the contributions of a large number of public
health and medical professionals, historians, librarians, journalists, and
private citizens, especially Virginia Aita, Terry Allan, Jim Anderson,
James Apa, Rex Archer, Steven Burg, Pat Cusick, Curt Dalton, Esther
Day, Karen Evans, Evangeline Franklin, Jackie Frederick, Gary Gern-
hart, Anna Gillio, Rob Gillio, Gerald Hoff, Blythe Horman, Erika Janik,
Lucy Killen, Chris Kippes, Judith Leavitt, Harry Levins, Meredith
Li-Vollmer, Dorann Loehr, Mark McKinstry, Jackie Phillips, Shawn
Richards, Kevin Stephens, and Dorothy Teeter. M.L. was supported by
cooperative agreement 5U01GM076497 (Models of Infectious Disease
Agent Study) from the National Institutes of Health.
7. Bootsma MCJ, Ferguson NM (2007)
Proc Natl Acad Sci USA
104:7588–
7593.
8. Handel A, Longini IM, Antia R (2007)
Proc R Soc London Ser B
274:
833–837.
9. Lipsitch M, Cohen T, Murray M, Levin BR (2007)
PLoS Med
4:e15.
10. Sattenspiel L, Herring DA (2003)
Bull Math Biol
65:1–26.
11. Collins SD, Frost WH, Gover M, Sydenstricker E (1930)
Public Health Rep
45:2277–2328.
12. Mills CE, Robins JM, Lipsitch M (2004)
Nature
432:904–906.
peak excess death rate during the fall wave of the pandemic; (ii)
normalized peak death rate: the ratio of
i
to the median weekly
death rate for a given city during the study period; and (iii)
cumulative excess deaths during the study period. Outcome
ii
was
selected as a measure of the ‘‘peakedness’’ of the epidemic curve
that would be insensitive to intercity differences in the CFP.
Data in
SI Tables 8 –11.
Outcomes and CEPID at the time of each
intervention are provided in
SI Table 8.
Dates of intervention intent
used in the primary analysis are provided in
SI Table 9,
whereas last
activity dates used in sensitivity analyses are provided in
SI Table
1. Crosby A (2003)
America’s Forgotten Pandemic: The Influenza of 1918
(Cam-
bridge Univ Press, Cambridge), 2nd Ed.
2. Johnson NP, Mueller J (2002)
Bull Hist Med
76:105–115.
3. Patterson KD, Pyle GF (1991)
Bull Hist Med
65:4–21.
4. WHO (2006)
Wkly Epidemiol Rec
81:249–257.
5. Committee on Modeling Community Containment for Pandemic Influenza
(2006)
Modeling Community Containment for Pandemic Influenza: A Letter
Report
(Institute of Medicine of the National Academies, Washington, DC).
6. World Health Organization Writing Group (2006)
Emerg Infect Dis
12:88–94.
Downloaded by guest on February 26, 2020
Hatchett
et al.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7587
MEDICAL SCIENCES
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395360 Titel: Sagsudskrift 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0099.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
11. august 2020
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Sagsparter
Korrespondance med dept. og SSI om nedlukning og strategiskifte ifm.
COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Birgitte Neumann, BIN
04-0100-876
2020-05-27T00:00:00
2020-08-10T00:00:00
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,
O-17792
Statens Serum Institut , O-17899
Sagspart
Sagspart
Dokumenter
Titel
Tilstand
Type
Aktnr.
Ny version af notat - Bestilling på
aflysning af offentlig arrangementer -
frist tirsdag den 3.3 kl. 11
Notat om overvejelser ift. forbud
mod større
arrangementerforsamlinger
SST Bemærkninger til NOST
beslutningsoplæg vedr. strategiskifte.
ARK, Arkiveret
I, Indgående
2
ARK, Arkiveret
I, Indgående
0
ARK, Arkiveret
U, Udgående
U, Udgående
U, Udgående
4
0
5
2020-03-10 UDKAST
ARK, Arkiveret
Beslutningsoplæg strategiskifte (002)
Mail til Per Okkels med bemærkninger
vedr. beslutningsoplæg om
strategiskifte - Til rundsendelse i NOST
2020-03-10 Beslutningsoplæg
strategiskifte
Input i NOST til konsekvenser af
nedlukning
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
U, Udgående
N, Internt
0
6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0100.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
11. august 2020
VS Bør klinikker for fysioterapi lukke fra
i morgen torsdag - Konkret spørgsmål
fra Danske Fysioterapeuter
ARK, Arkiveret
KO, Kommunikation,
internt
7
Mail fra Per Okkels til Kåre Mølbak -
Fwd: Danmark på pause
IMG_3063
Per Okkels bemærkninger - SV: Til
rundsendelse i NOST
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
8
0
9
SV: Strategipapir - vedr.
karantænesatte
ARK, Arkiveret
U, Udgående
10
Mail fra dept. med QA på nye tiltag
Dokument1
SV: Bestilling på aflysning af offentlig
arrangementer.
Hatchett_Lipsitch PNAS 2007 1918
public health interventions worked
Mail fra Kåre Mølbak med notat om
afbødningsstrategi
Notat om skift fra
inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
Mail fra Kåre Mølbak vedr. strategi og
indstilling til videre tiltag
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
13
0
16
0
17
0
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
18
0
20
0
COVID_19_strategi_010320_sbro_TG ARK, Arkiveret
V_krm
Notat om afbødningsstrategi
Notat om skift fra
inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0101.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
11. august 2020
Mailkorrespond. med Kåre Mølbak vedr.
strategi og indstilling til videre tiltag
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
21
0
COVID_19_strategi_010320_sbro_TG ARK, Arkiveret
V_krm
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0102.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Ida Krems
Sent:
3. marts 2020 11:07 (UTC +02)
To:
Søren Brostrøm
Cc:
Steen Hartvig Hansen;Marlene Øhrberg Krag;Dorthe Eberhardt
Søndergaard;Katrine Kaldahl
Subject:
SV: Ny version af notat - Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer - frist
tirsdag den 3.3 kl. 11
Kære Søren
Jeg ved, I har travlt, men har I på nogen måde mulighed for at vende tilbage på denne nu? Vi har frist til for
et færdigt notat kl. 15 og skal koordinere med Justitsministeriet, derfor haster det en del nu.
På forhånd tak,
VH. Ida
Fra:
Ida Krems
Sendt:
2. marts 2020 18:58
Til:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Brian Kristensen <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted
<[email protected]>; Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Marlene
Øhrberg Krag <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>
Emne:
Ny version af notat - Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer - frist tirsdag den 3.3 kl. 11
Kære Søren
Mange tak for bidraget fra i går aftes.
Vi har indarbejdet jeres bemærkninger og arbejdet videre med notatet - blandt andet på baggrund af
efterspørgsel fra JM på uddybning omkring § 7. Vil I se, om I har bemærkninger til udkastet i den nye
version, som er vedhæftet her?
Vi er desværre nødt til at sætte frist for jeres tilbagemelding allerede i morgen, tirsdag kl. 11.
Ring eller skriv endelig til Dorthe, Katrine eller mig, hvis der er spørgsmål eller brug for at vende.
Med venlig hilsen
Ida Krems
Specialkonsulent, Lægemidler og Internationale Forhold
Direkte tlf. 23484611
Mail:
[email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0103.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
1. marts 2020 23:23
Til:
Ida Krems <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Brian Kristensen <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted
<[email protected]>; Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Marlene
Øhrberg Krag <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>
Emne:
Re: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære Ida,
Her er et meget hurtigt skriv på sundhedsfaglige aspekter ift. begrænsning af forsamlingsfrihed, men som
ikke vurderer juridiske og samfundsøkonomiske aspekter
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er der en række
samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og nærhed af kontakter mellem
mennesker i det offentlige rum. Det kan være begrænsninger af større forsamlinger som f.eks. koncerter,
konferencer, biograf- og teaterforestillinger, kollektiv trafik m.v. eller begrænsninger af fremmøde på
arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v. Der kan også være tale om forlængelse eller udvidelse af ferier,
udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v. Endeligt kan der være tale om omfattende indgreb som
begrænsning af trafikforbindelser mellem landsdele, eller afgrænsning og adgangskontrol af byer eller
områder.
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der synes at
være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere smittespredning
og sygdomsbyrde ifm. influenza-epidemier.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som f.eks. særligt
sårbare eller personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smittspredning til sårbare gruppe.
Omvendt kan tiltagende afviges for grupper, der ikke er i stor risiko, f.eks. børn såfremt det sikkert kan
fastslås at disse udgør risiko for smittespredning ifm. COVID-19.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end tidlig opsporing og
isolation af smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer på mindre lokaliteter kan risikere at
fremme smitte blandt de berørte. Da tiltag som begrænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder,
begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt i nyere tid i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagende i sig
selv være med til at øge befolkningens usikkerhed og give indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og
trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj
tærskel for at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte dele kan have sin
plads, særligt ift. at forsinke og formindske epidemiens top. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan
være mindre indgribende tiltag, der kan fremmes politisk, f.eks. tiltag som udvidelse eller forlængelse af
Påske-ferie m.v., eller opfordring til og understøttelses af, visksomheders og uddannelsesinsitutioners
muligheder for at tilbyde hjemmearbejde iog -studie.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0104.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Mange hilsner,
Søren
Fra:
Dorthe Eberhardt Søndergaard
Sendt:
29. februar 2020 15:54
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted
<[email protected]>
Cc:
Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Katrine Kaldahl
<[email protected]>; Ida Krems <[email protected]>
Emne:
Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære alle
Der er kommet en bestilling på
Overvejelser ift. forbud mod større arrangementer/forsamlinger (juridiske og praktiske).
1.
Der tages udgangspunkt i epidemilovens § 7 om epidemikommissionernes muligheder for at
påbyde afspærring af områder og forbud mod offentlige arrangementer. Det skriver Ida Krems på.
2.
Vi skal også have beskrevet § 28 om skolers og institutioners forhold generelt. Det skriver Ida på.
a.
Vi har en bkg 77 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner
for børn og unge. I den står, at der også findes en vejledning, som jeg ikke umiddelbart kan
finde. SST bedes bidrage til denne del med evt inddragelse af STPS.
3.
Det bør også overvejes, om der kan være anden relevant regulering på jeres områder (f.eks.
bredere hensyn til sikring af den offentlige sundhed).
Vigtigt at vi får det hele screenet. SST, STPS og SSI
Fristen er med udgangen af i morgen søndag. Bidrag bedes sendt til Ida, [email protected]
Vi koordinerer med JM, der overvejer, hvilke muligheder der ligger i politiets
almindelige indgrebshjemler og i nødretsbetragtninger.
MVH Dorthe
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0105.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPIKR
Koordineret med:
Sagsnr.: 2002285
Dok. nr.: 1121319
Dato: 29-02-2020
NOTAT
Overvejelser ift. forbud mod større arrangementer/forsamlinger
Sammenfatning
Epidemikommissionerne kan efter en konkret vurdering påbyde afspærring af et område
for at inddæmme smitte.
Epidemikommissionerne kan også forbyde, at der afholdes offentlige arrangementer som
fx større sportsarrangementer eller koncerter.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan for at hindre spredningen af smitsomme sygdomme som
COVID-19 beslutte, at en skole eller institution skal lukkes helt eller delvist.
[JM
bidrag]
Afspærring af områder og forbud mod offentlige arrangementer
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er
der en række samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og
nærhed af kontakter mellem mennesker i det offentlige rum. Det kan være begrænsninger
af større forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og teaterforestillinger,
kollektiv trafik m.v. eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads,
uddannelsesinstitution m.v. Der kan også være tale om forlængelse eller udvidelse af ferier,
udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v. Endeligt kan der være tale om
omfattende indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem landsdele, eller
afgrænsning og adgangskontrol af byer eller områder.
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag.
Der synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan
reducere smittespredning og sygdomsbyrde i forbindelse med influenzaepidemier.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen.
Da tiltag som begrænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v.
ikke har været anvendt i nyere tid i Danmark i forbindelse med epidemikontrol, kan
tiltagene i sig selv være medføre øget usikkerhed blandt befolkningen og give indtryk af
større risiko, end der reelt er.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt
uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser kan
samfundsmæssige og økonomiske effekter.
lukning af virksomheder,
have betydelige negative
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der
derfor være en høj tærskel for, at Sundhedsstyrelsen kan anbefale omfattende tiltag som
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
anført. Men udvalgte dele kan ud fra en sundhedsfaglig vurdering have sin plads, særligt ift.
at forsinke og formindske epidemiens top. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan
være mindre indgribende tiltag, der kan fremmes politisk, f.eks. tiltag som udvidelse eller
forlængelse af påskeferie m.v., eller opfordring til og understøttelse af virksomheders og
uddannelsesinstitutioners muligheder for at tilbyde hjemmearbejde og -studie.
Epidemikommissionernes muligheder efter epidemiloven
Epidemikommissionerne kan påbyde, at et område, hvor COVID-19 optræder, afspærres,
således at samkvem med omgivelserne forhindres i fornødent omfang, jf. epidemilovens §
7, stk. 1.
Epidemikommissionen kan efter samme bestemmelse forbyde, at der afholdes offentlige
arrangementer og lignende i et området, hvor COVID-19 optræder.
Det vil i praksis kunne dreje sig om begrænsninger af større offentligt tilgængelige
forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og teaterforestillinger m.v. Jo flere
personer, der er samlet på et sted, jo større risiko for smittespredning.
Sundhedsstyrelsen finder, at der særligt i den konkrete situation under en
inddæmningsstrategi kan være konkrete situationer, rammer og forhold, der giver en særlig
stor risiko for smittespredning. Det kan f.eks. være store og tætte forsamlinger af
mennesker, herunder musikfestivaller, spejderlejre, gymnastikstævner, og indkvartering
under trange og uhygiejniske forhold.
Idet der er konstateret smittede flere steder i landet og taget i betragtning, at der er stor
mobilitet mellem landsdele i forbindelse med større arrangementer i Danmark, er det
umiddelbart ikke udelukket, at epidemikommissionerne vil kunne forbyde arrangementer
med hjemmel i epidemilovens § 7, stk. 1, i hele Danmark. Det har næppe betydning for
vurderingen af eventuel aflysning, hvorvidt arrangementet afholdes indendørs eller
udenfor.
Forbud mod offentligt tilgængelige arrangementer kan være særligt relevant i forhold til de
dele af befolkningen, der er særligt sårbare i forhold til den smitsomme sygdom, og de dele
af befolkningen, der er har en stor kontaktflade til sårbare grupper. Det kan formentlig dreje
sig om ældre, gravide og borgere med kronisk sygdom som fx hjerte-karsygdomme,
diabetes, kroniske lunge- eller luftvejssygdomme eller kræftsygdom, der formentlig kan
have en risiko for at blive mere syge ved smitte med COVID-19, og sundhedspersoner eller
plejepersonale, der arbejder med disse særligt sårbare grupper.
Epidemiloven giver ikke hjemmel til at forbyde arrangementer, som ikke er tilgængelige for
offentligheden.
Foranstaltningerne skal ifølge stk. 2 ophæves snarest muligt.
Epidemikommissionerne har kompetence til at udstede forbud og påbyde afspærring. Efter
§ 3, stk. 3, er Sundhedsstyrelsen forpligtet til at vejlede kommissionerne, og efter § 4, stk.
1, er Styrelsen for Patientsikkerhed forpligtet til at bistå kommissionerne i udøvelsen af
pligterne efter epidemiloven.
Erstatning ved aflysninger eller afspærringer
Hvis der i forbindelse med forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af
epidemilovens kapitel 3, fx forbud mod afholdelse af større arrangementer, påføres nogen
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
tab, har vedkommende ifølge lovens § 27, stk. 1, krav på erstatning herfor fra det offentlige.
Det er en forudsætning, at den skadelidte kan dokumentere et tab som følge af den
pågældende foranstaltning.
Størrelsen af en erstatning fastsættes ifølge bestemmelsens stk. 2 af epidemikommissionen
efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om
erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe
erstatningsspørgsmålet for domstolene, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt.
Det følger af lovens § 28, stk. 1, at regionerne med visse undtagelser afholder alle udgifter
efter loven, herunder de i § 27 nævnte erstatninger.
[Muligheder
med hjemmel i regler på JMs ressort]
Skoler og institutioner
Sundhedsstyrelsen kan efter epidemilovens 22 fastsætte regler om skolers og institutioners
forhold i tilfælde af smitsomme og andre overførbare sygdomme.
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om forholdsregler mod
smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge har til formål at opstille
forholdsregler for at hindre spredningen af smitsomme sygdomme som bl.a. COVID-19.
Forholdsreglerne gælder for daginstitutioner for børn og unge, skolefritidsordninger, fritids-
og ungdomsklubber og skoler.
Generelle forholdsregler ved forekomst af smitsomme sygdomme
Børn og personale med smitsom sygdom må ikke modtages i institution eller skole, hvor
smitte kan udgøre en risiko. Hvis der opstår tegn på smitsom sygdom hos et barn, mens det
er i institution/skole, skal hjemmet underrettes med henblik på at barnet kan blive hentet.
Barnet skal om fornødent holdes adskilt fra de øvrige børn indtil afhentningen.
Ved forekomst af en smitsom sygdom hos børn eller personale eller i disses husstand afgør
Styrelsen for Patientsikkerhed i tvivlstilfælde, hvornår de pågældende kan modtages i
institutionen eller skolen.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan beslutte, at en institution skal lukkes helt eller delvist.
Genåbning kan kun ske med Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse, og under
lukningen skal der foretages de foranstaltninger, som Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyder af hensyn til smitterisikoen. Styrelsen kan også bestemme, at der ikke må optages
nye børn på institutionen/skolen.
Anmeldelse og underretning
Den behandlende læge skal hurtigst muligt anmelde ethvert tilfælde af COVID-19, der
forekommer hos børn eller personale på en skole/institution til Styrelsen for
Patientsikkerhed. Efter anmeldelsen underretter Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigst
muligt lederen af de berørte institutioner eller skoler og den kommunale sundhedstjeneste
om sygdomstilfældet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal underrette samme kreds, hvis et
COVID-19-sygdomstilfælde opstår hos husstandsmedlemmer.
Lederen af institutionen eller skolen skal derefter formidle information til børns og perso-
nales hjem. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der træffer beslutning om, hvilken per-
sonkreds lederen skal informere, og om indholdet af denne information. I institutioner for
0-6-årige sker information om forekomst af en smitsom sygdom ved opslag.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ungdomsuddannelser og universiteter
Ungdomsuddannelser som fx gymnasiale uddannelser og universiteter er ikke omfattet af
bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i
skoler og daginstitutioner for børn og unge.
For disse institutioner vil epidemilovens § 7 om aflysning af større offentlige
arrangementer efter omstændighederne kunne finde anvendelse. [+
evt. generelt fra JM]
Sundheds- og Ældreministeriet vurderer, at bekendtgørelsen formentlig kan udvides med
regler om yderligere institutioner, jf. epidemilovens § 22.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0109.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Søren Brostrøm
10. marts 2020 18:09 (UTC +02)
Per Okkels
VS: Frist for bemærkninger til Beslutningsoplæg vedr. strategiskifte.
t.o. og som aftalt
Fra:
Sigrid Paulsen <[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 18:02
Til:
[email protected]
Cc:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Helene Bilsted Probst
<[email protected]>; [email protected]; [email protected]
Emne:
SV: Frist for bemærkninger til Beslutningsoplæg vedr. strategiskifte.
Til Rigspolitiet, att. Svend Larsen
Efter aftale.
Venlig hilsen
____________________
Sigrid Paulsen
Sektionsleder
Evidens, uddannelse og beredskab
T (dir.) +45 25107516
[email protected]
Sundhedsstyrelsen
Danish Health Authority
T +45 72 22 74 00
[email protected]
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 14:10
Emne:
Frist for bemærkninger til Beslutningsoplæg vedr. strategiskifte.
Til deltagere i NOST stabsmøde.
Evt. bemærkninger i forhold til Beslutningsoplæg vedr. strategiskifte skal sendes til
[email protected]
cc.:
[email protected]; [email protected];
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Og foreløbig frist d.d. kl. 1700.
M.v.h.
NOST Sekretariatet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0111.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
UDKAST
10. marts 2020
Indstilling fra NOST om iværksættelse af overgang fra inddæm-
ningsfase til afbødningsfase i forhold til håndtering af coron-
avirus/COVID-19.
Situation
NOST indstillede den 5. marts 2020, at der som led i en ”inddæmningsstrategi” rettet
mod COVID-19 blev iværksat en række tiltag om tydelig kommunikation til borgere om
hensigtsmæssig personlig hygiejne og færden i det offentlige rum. Derudover indgik en
række anbefalinger til vejledning af arrangører af større begivenheder.
Den 6. marts 2020 blev der iværksat en omfattende indsats til gennemførelse/intensi-
vering
af ”inddæmningsstrategien”.
Det primære formål med ”inddæmningsstrategien” har været at forsinke epidemiens
spredning i Danmark. Her har der været et sundhedsmæssigt fokus på at begrænse
smittens veje ind i Danmark og spredning derefter mest muligt.
Antallet af smittede udvikler sig hurtigt i Danmark, og der ses en endnu voldsommere
udvikling i en lang række europæiske lande.På nuværende tidspunkt er imidlertid kon-
stateret aktiv smitte i Danmark.
På baggrund af faglige vurderinger fra Sundhedsstyrel-
sen er det NOST’s opfattelse, at den
nuværende oprindelige
”inddæmningsstrategi”
nu
bør justeres og suppleres af andre tiltag. indenfor de kommende dage bør afløses af
en afbødningsstrategi.
NOST anbefaler derfor, at myndighederne iværksætter en overgang til en ”afbødnings-
strategi”.
I afbødningsstrategien vil der fortsat være fokus på at forebygge smittespred-
ning med en række nye tiltag. Her vil fokus fortsat være på at forebygge smittespred-
ning, herunder ved at isolere og diagnosticere smittede.
Andre af de iværksatte initiati-
ver vil imidlertid ikke skulle videreføres,
herunder den udbredte testning af personer
med lette symptomer.
Samtidig vil det nu være centrale prioriteter at forebygge smitte-
spredning til de mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på hospi-
talerne.
Da langt de fleste tilfælde af smittede ikke vil have behov for sygehusbehand-
ling, kan der i en afbødningsstrategi heller ikke bruges ressourcer på diagnostik af
disse, ligesom isolation og karantænesætning heller ikke vil være en central prioriteret
myndighedsopgave.
1. Inddæmningsaktiviteter frem til nu
Sundhedsmyndighederne vurderede den 5. marts 2020, at det mest effektive værktøj
til på daværende tidspunkt at holde smitten i ave, var at øge borgernes opmærksomhed
Kommenterede [SP1]:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0112.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 2
på vigtigheden af deres personlige adfærd. Det skyldes, at coronavirus/Covid-19 spre-
des via dråbe- og kontaktsmitte, og den væsentligste smitte sker inden for 1-2 meter
fra den syge person.
Regeringen fremlagde fredag den 6. marts 2020 i forlængelse heraf en række hand-
lingsanvisninger til borgere og arrangører om hensigtsmæssig adfærd.
Med henblik på eksekvering af adfærdsrådene har NOST iværksat en række aktiviteter
for at som understøtter Sundhedsstyrelsens sikre, at borgerne
vejledning
til borgernees
om hensigtsmæssig personlig hygiejne og adfærd.
-
-
-
Der er etableret en myndighedsfælles hjemmeside med opdateringer på rejse-
vejledninger, svar på ofte stillede spørgsmål mv. (www.coronasmitte.dk).
Der er etableret en myndighedsfælles hotline, der døgnet rundt besvarer
spørgsmål om coronavirus/COVID-219.
udarbejdet plakater og flyers med opdaterede anbefalinger om personlig hygi-
ejne, der kan hentes på dansk og engelsk på styrelsens hjemmeside. Anbefa-
lingerne er ophængt i lufthavne i Danmark, Færøerne og Grønland.
DCOK har udarbejdet plakat med anbefalinger specifikt målrettet hjemrejsende
fra risikoområder, der er udarbejdet og formidlet til lufthavne i Danmark, Færø-
erne og Grønland.
DCOK har løbende delt anbefalinger målrettet hjemrejsende fra risikoområder
på sociale medier.
NOST har etableret informationsskranker i lufthavne med vejledning særligt til
rejsende fra risikoområder. Der er udarbejdet informationsmateriale til luft-
havnspersonale, ligesom der er delt materiale til fremvisning på infoskærme i
Kastrup Lufthavn.
Dette som supplement til den støre informationsindsats målrettet sundhedsper-
sonale, arbejdspladser, lufthavne mv. og borgere, som Sundhedsstyrelsen har
iværksat.
-
-
-
-
-
NOST har iværksat særlige foranstaltninger for rejsende fra de ”røde” risikoom-
råder, som indebærer, at ankomne passagerer herfra (og passagerer i transit)
ledes uden om de øvrige faciliteter i lufthavnen. De ankomne tilbydes transport
fra Forsvaret til deres ankomststed, og orienteres om, at de forventes at gå i
hjemmekarantæne i 14 dage. Udenlandske rejsende tilbydes ophold i forsvarets
faciliteter i denne periode.
2.
Afbødningsstrategi
Fokus har som nævnt i den første fase været på hensigtsmæssig personlig hygiejne
og færden i det offentlige rum. Samtidig har anbefalingerne været rettet mod at isolere
personer, der er smittet eller
karantænesætte
hvor der er mistanke om smitte.,
i hjem-
mekarantæne.
Af den grund har en række af ovenstående initiativer særligt rettet sig
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0113.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 3
mod indrejsende fra risikoområder, og primært været fokuseret mod lufthavne og øv-
rige trafikknudepunkter.
Der har indtil nu været arbejdet efter en sporingsstrategi, hvor myndighederne har for-
søgt at spore alle potentielt smittede danskere
og deres nære kontakter. Allerede med
det nuværende, stadig relativt begrænsede smittebillede begynder dDette
arbejde at
være vanskeligt at gennemføre til fulde, fordi antallet af smittede og antallet af perso-
ner, der potentielt har været i kontakt med smittede, de seneste dage er steget markant
og fortsat forventes at stige kraftigt.
Desuden giver det heller ikke længere mening at
bruge de geografiske kriterier ift. testning, da der vil være udbredt smittespredning i
Europa.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer, at det med den hurtige epide-
miske udvikling af coronavirus/Covid-19 ikke længere er sandsynligt, at
man kan for-
hindre, at epidemien rammer Danmark. sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt
plan og heller ikke i Danmark, og iInddæmningsstrategien
bør derfor suppleres med
yderligere tiltag.
Ved en overgang til en afbødningsfase vil fokus fortsat være på at begrænse smitten
mest muligt.
Der vil derfor fortsat være behov for aAnbefalingerne
om bl.a. hyppig og
grundig håndvask, begrænset fysisk kontakt, god hosteetikette, og at blive hjemme ved
sygdom, som det blev anvist i inddæmningsfasen,
vil blive intensiveret.
Som led i en overgang til en ”afbødningsstrategi” vil disse handlingsanvisninger skulle
suppleret med en række yderligere anvisninger.
I afbødningsfasen vil man ikke længere opfodre alle med lette symptomer til at hen-
vende sig til sundhedsvæsnet men i stedet tilpasse den borgerrettet information, så det
er borgere med svære symptomer, der kontakter læge. Kravet om, at sundhedsperso-
nale fra bestemte risikoområder skal være i hjemmekarantæne, vil samtidig ophøre,
idet der så i stedet vil blive stillet krav om, at arbejdsgiverne sikrer, at borgere med
symptomer ikke går på arbejde.
NOST indstiller på denne baggrund, at følgende handlingsanvisninger
kan
indgår
i en ”afbødningsstrategi” og kommunikeres til borgerne:
Fortsat forebyggelse af smittespredning i samfundet
- Fortsat borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hosteetikette mv.
-
Krav om Obligatorisk
håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det
privat og offentlige, togstationer, metro og S-tog
-
Krav om Obligatoriske
hygiejneplakater i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
- Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket me-
tro, busser og S-tog fx cykel
- Undgå offentlig transport i myldretid
- Henstillinger til, at der i den offentlige færdsel sikres afstand f.eks. i tog og bus
- Opfordring til hjemmearbejde
eller hjemmestudie
hvis muligt, særligt ved
symptomer på luftvejsinfektion i alle brancher
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0114.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 4
-
-
-
Forlænge ferie og weekender
ud fra en konkret vurdering af smittesprednings-
omfang
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder
med øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder
og tavle-
møder
Opfordre til at undgå mange mennesker i supermarkeder f.eks.
ved at fremme
brugen af gennem brug af
nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
- Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Ind-
satsen skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner, der har med æl-
dre og sårbare grupper at gøre.
o
Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på,
hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne
o
Indsatsen skal også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og
personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i for-
samlinger, klubber og så videre
- Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgsti-
der og fokus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårø-
rende har været ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har
været syge. Der bør udarbejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspoli-
tik
- Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
- Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til
sårbare grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til soci-
ale arrangementer med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
- Ændre prioritering
af sygehusvæsnets ressourcer til at undersøge og be-
handle de meget til alene at teste alvorligt
syge
- Fremadrettet ikke særskilt håndtering af tilfælde, afhængig af hvor vedkom-
mende har rejst (Ophør med geografisk case definition)
- Omfattende testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt fa-
miliemedlemmer med symptomer. Testning af sundhedsarbejdere inden rask-
melding Indførelse af krav til arbejdsgiver og ledere i sundheds- og ældresek-
toren om at sikre, at alle med luftvejssymptomer bliver hjemme, også ved lette
symptomer
- Fortsat telefonvisitation
og fortsat brug af regionale udredningsfaciliteter til vur-
dering af de syge, som ikke kræver indlæggelse men som heller ikke skal
møde op i almen praksis for at forebygge smitte
- Generelt et særligt fokus på, at personale i sundheds- og ældresektoren opfor-
dres til en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
- Nedbringe antallet
og omfanget
af møder mellem personalet i sundhedssekto-
ren
NOST anbefaler på denne baggrund, at der
inden for de kommende dage
iværksættes
et skifte fra inddæmning til afbødning af coronavirus/COVID-19.
Sundhedsstyrelsen
vurderer, at denne betydelige omstilling af sundhedsvæsnet kan implementeret i løbet
af torsdag (d. 12. marts), idet det kræver en betydelig omlægning i sundhedsvæsnet
og sikring af borgerrettet information, visitation og retningslinjer.
Strategiskiftet vil indebære, at der vil være aktiviteter, der ikke længere skal prioriteres.
Formateret:
Ikke Fremhævning
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0115.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 5
Det gælder eksempelvis brugen af omfattende ressourcer til at spore potentielt smit-
tede personer
og deres kontakter.
Tiltag i forbindelse med rejsende/ankomster fra højrisikoområder vil ligeledes kunne
afvikles/nedskaleres.
Kommunikation
DCOK indstiller, at ovenstående kommunikeres med følgende primære budskaber:
-
Vi er på vej ind i en fase, hvor der kan være ting i samfundet, der ikke fungerer
helt, som de plejer. Noget tager måske længere tid; der kan være ting, man ikke
kan få som normalt, og der kan være forhold, som myndighederne ikke kan
hjælpe med på samme måde som normalt.
 
Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere smittens udbredelse. Men det kalder på
befolkningens forståelse og tålmodighed, og aktive hjælp til at begrænse smit-
tens udbredelse. Det betyder også, at der vil være ting, som vi ikke kan gøre,
som vi plejer.
Det vigtigste er ikke kun, hvor mange smittede, der kommer. Det handler også
om, at antallet af smittede ikke kommer på én gang, for det sætter sundheds-
væsnet under stort pres.
Myndighederne prioriterer højt at beskytte vores ældre og udsatte familiemed-
lemmer. Det gælder særligt i en tid, hvor pårørende måske ikke selv vil få mu-
lighed for at besøge dem.
Formateret:
Ikke Fremhævning
-
-
-
NOST indstiller, at der afholdes et fælles pressemøde med deltagelse af [STM?, Sund-
hedsstyrelsen, Rigspolitiet, yderligere?] den xx. marts kl [xx].
NOST indstiller, at der laves plakater og informationsmateriale til kommuner, regioner
og andre, der har ansvaret for de særligt sårbare grupper.
Kommunikationsindsatsen forstærkes desuden med opdateringer på den fælles myn-
dighedshjemmeside
www.coronasmitte.dk,
hvor borgere og arrangører løbende kan
holde sig orienterede om situationen og eventuelle revidere anbefalinger eller skær-
pede foranstaltninger.
Kommenterede [SP2]:
SST foreslår torsdag formidag
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Søren Brostrøm
11. marts 2020 13:27 (UTC +02)
Per Okkels
Kåre Mølbak;Annemarie Lauritsen;Marlene Øhrberg Krag;Helene Bilsted Probst
VS: Til rundsendelse i NOST
Kære Per,
I forlængelse af dette, og som netop drøftet, så kan jeg anføre følgende:
Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv, så kan vi ikke
udfra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation. Dette er bl.a. baseret på
at børn ikke er en væsentlig risikogruppe ift COVID-19 sygdom, og derfor heller ikke kan forventes at
bidrage til smittespredning i betydende omfang. Vores vurdering er også baseret på en
proportionalitetsvurdering af den forventede forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske
samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og ældreområdet, hvor personalet kan blive udfordret ift.
varetagelse af arbejdsfunktioner, når der ikke er dagtilbud til deres børn.
Som anført i vedhæftede indstilling, som er udarbejdet i regi af NOST og med bidrag fra os, så kan
forlængelse af ferie og weekender overvejes som tiltag, udfra en ud fra en konkret vurdering af
smittespredningsomfang, idet der igen bør tages et proportionalitetshensyn ift. den forventede
forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og
ældreområdet. Det er vores sundhedsfaglige vurdering, at det er for præmaturt at iværksætte sådanne
tiltag på nuværende tidspunkt. I denne vurdering indgår flere hensyn. Væsentligst er, at skiftets fra
inddæmnings- til afbødningsstrategi, som skitseret i vedhæftede, i forvejen vil betyde en betydelig
opbremsning af samfundsfunktioner, offentlig omgang, varetagelse af funktioner på offentlige og private
institutioner m.v., i det vi med de foreslåedes tiltage i afbødningsstrategien vil kræve at personale på
sundheds- og ældreområdet bør blive hjemme, selv ved lette symptomer som forkølelses m.v., og at vi vil
anbefale tilsvarende tiltage i øvrige sektorer. Dette vil allerede betyde en betydelig reduktion af væsentlige
samfundsaktiviteter, men i et omfang som kan forsvares ift. proportionalitetsprincippet. Vi skal i den
forbindelse også påpege, at en præmatur og betydelig reduktion af væsentlige samfundsfunktioner også
kan have afledte konsekvenser ift. folkesundheden, f.eks. som følge af forsyningssituation, transport m.v.
En forlængelse af f.eks. Påskeferien i Danmark kan udfra et sundhedsfagligt perspektiv indsættes på et
tidspunkt, hvor vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at smittespredningspotentialet har et omfang,
der tilsiger et sådant tiltag. Dette kan f.eks. også omfatte nedlukning af elektive og ambulante funktioner i
sundhedsvæsenet i en forlænget ferie, også på et tidspunkt hvor sundhedsvæsenet endnu ikke er udfordret
af COVID-19 sygdomsbyrde, men udfra et hensyn om at reducere mulig smittespredning blandt personale
på sundheds- og ældreområdet, således at der kan indkaldes personale ved stor sygdomsbyrde. Det er dog
vigtigt, at en sådan opbremsning ikke indsættes for tidligt, da der erfaringsmæssigt over tid vil opbygges en
pukkel af elektive og sub-akutte patienter, som får forværrede genere, og derfor bliver konverteret til akut
behandlingskrævende sygdom, f.eks. forværrede smertetilstande, blødningsforstyrrelser med falden
blodprocent, galdesten med ophobede smerteanfald m.v. der er således et hensyn til at holde fuld elektiv
kapacitet i sundhedsvæsenet så længe som det er forsvarligt ift, et smitteforebyggende sigte.
Udfra både generelle epidemiologiske betragtninger, og baseret på konkrete erfaringer med COVID-19
epidemierne i bl.a. Kina og Italien, så er det umiddelbart vores vurdering, at en sådan forlænget ferie
formentlig med størst fordel kan indsættes fra uge 14 og frem. Vi vil kunne foretage en løbende
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0117.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
epidemiologisk og sundhedsfaglig vurdering, som også tager hensyn til opretholdelse af kritiske funktioner i
sundheds- og ældreområdet, således at vi kan rådgive det politiske niveau bedst muligt.
Det er på den baggrund vores sundhedsfaglige indstilling, at man afventer udmelding af yderligere tiltag
udover det i vedhæftede skitserede, indtil vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at det er
hensigtsmæssigt.
Ovenstående har været drøfte med fagdirektør, professor Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.
Mange hilsner,
Søren
____________________
Søren Brostrøm
Direktør
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 20:49
Til:
Per Okkels <[email protected]>
Emne:
Fwd: Til rundsendelse i NOST
t.o.
Fra:
Sigrid Paulsen <[email protected]>
Sendt:
tirsdag, marts 10, 2020 7:23 PM
Til:
Søren Brostrøm
Cc:
Marlene Øhrberg Krag; Helene Bilsted Probst; sstberedskab
Emne:
VS: Til rundsendelse i NOST
T.o. har Rigspolitiet telefonisk oplyst mig om at alle vores bemærkninger er implementeret med undtagelse
af krav om håndsprit som er ændret til en anbefaling. Der var et ønske om en vis fleksiblitet ift. hvordan
dette mest hensigtsmæssigt implementeres fra Transportministeriets side.
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 19:14
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; brs-ktp-nbr-fo-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0118.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fekommunikation@fe-
ddis.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fko-l-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fko-o-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Ane Just Ohrt <[email protected]>; Anne Bendix Ladekarl <[email protected]>;
Britt Asnæs Kattrup <[email protected]>; Daniel Hermansen <[email protected]>; Jonas Vive <[email protected]>;
Karen Geismar <[email protected]>; Katarina Gesser <[email protected]>; Lars Juhl Petersen <[email protected]>; Lotte
Bælum <[email protected]>; Marie Waarkjær <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Nanna
Grave Poulsen <[email protected]>; Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>; Signe Breitenstein
<[email protected]>; Sigrid Paulsen <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <[email protected]>;
Tina Guldmann Gustavsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
VS: Til rundsendelse i NOST
Til orientering
Med venlig hilsen
Per Firring
Konsulent - politi
NOST sekretariat
Fra:
Brinch, Pernille (PBR014)
Sendt:
10. marts 2020 19:10
Til:
POL FP NOST Sikker
Emne:
Til rundsendelse i NOST
Kære Nost Sekretariat
Vil I sende følgende til medlemmer af Nosten:
Tusind tak for jeres bidrag til indstillingen om strategiskifte fra inddæmningsfase til afbødningsfase.
Den udgave af indstillingen, der nu er sendt til Justitsministeriet, er vedhæftet.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0119.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Pernille Brinch
Chefkonsulent
Rigspolitiet
Mobil 40 23 77 89
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0120.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
10. marts 2020
Indstilling fra NOST om iværksættelse af overgang fra inddæm-
ningsfase til afbødningsfase i forhold til håndtering af coro-
navirus/COVID-19.
Situation
NOST indstillede den 5. marts 2020, at der som led i en ”inddæmningsstrategi” rettet
mod COVID-19 blev iværksat en række tiltag om tydelig kommunikation til borgere om
hensigtsmæssig personlig hygiejne og færden i det offentlige rum. Derudover indgik en
række anbefalinger til vejledning af arrangører af større begivenheder.
Den 6. marts 2020 blev der iværksat en omfattende indsats til gennemførelse/intensi-
vering af ”inddæmningsstrategien”.
Det primære formål med ”inddæmningsstrategien” har været at forsinke epidemiens
spredning i Danmark. Her har der været et sundhedsmæssigt fokus på at begrænse
smittens veje ind i Danmark og spredning derefter mest muligt.
Antallet af smittede udvikler sig hurtigt i Danmark, og der ses en endnu voldsommere
udvikling i en lang række europæiske lande. På baggrund af faglige vurderinger fra
Sundhedsstyrelsen er det NOST’s opfattelse, at den nuværende ”inddæmningsstra-
tegi” inden for de kommende dage bør afløses af en afbødningsstrategi.
NOST anbefaler derfor, at myndighederne iværksætter en overgang til en ”afbødnings-
strategi”. I afbødningsstrategien vil der fortsat være fokus på at forebygge smittespred-
ning med en række nye tiltag. Andre af de iværksatte initiativer vil imidlertid ikke skulle
videreføres, herunder den udbredte testning af personer med lette symptomer. Samti-
dig vil det nu være centrale prioriteter at forebygge smittespredning til de mest sårbare
grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på hospitalerne. Da langt de fleste til-
fælde af smittede ikke vil have behov for sygehusbehandling, kan der i en afbødnings-
strategi heller ikke bruges ressourcer på diagnostik af disse, ligesom isolation og ka-
rantænesætning heller ikke vil være en central prioriteret myndighedsopgave.
1. Inddæmningsaktiviteter frem til nu
Sundhedsmyndighederne vurderede den 5. marts 2020, at det mest effektive værktøj
til på daværende tidspunkt at holde smitten i ave, var at øge borgernes opmærksom-
hed på vigtigheden af deres personlige adfærd. Det skyldes, at coronavirus/Covid-19
spredes via dråbe- og kontaktsmitte, og den væsentligste smitte sker inden for 1-2 me-
ter fra den syge person.
Regeringen fremlagde fredag den 6. marts 2020 i forlængelse heraf en række hand-
lingsanvisninger til borgere og arrangører om hensigtsmæssig adfærd.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0121.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 2
Med henblik på eksekvering af adfærdsrådene har NOST iværksat en række aktivite-
ter som understøtter Sundhedsstyrelsens vejledning til borgerne om hensigtsmæssig
personlig hygiejne og adfærd.
-
-
-
Der er etableret en myndighedsfælles hjemmeside med opdateringer på rejse-
vejledninger, svar på ofte stillede spørgsmål mv. (www.coronasmitte.dk).
Der er etableret en myndighedsfælles hotline, der døgnet rundt besvarer
spørgsmål om coronavirus/COVID-219.
DCOK har udarbejdet plakat med anbefalinger specifikt målrettet hjemrejsende
fra risikoområder, der er udarbejdet og formidlet til lufthavne i Danmark, Færø-
erne og Grønland.
DCOK har løbende delt anbefalinger målrettet hjemrejsende fra risikoområder
på sociale medier.
NOST har etableret informationsskranker i lufthavne med vejledning særligt til
rejsende fra risikoområder. Der er udarbejdet informationsmateriale til luft-
havnspersonale, ligesom der er delt materiale til fremvisning på infoskærme i
Kastrup Lufthavn.
Dette som supplement til den støre informationsindsats målrettet sundhedsper-
sonale, arbejdspladser, lufthavne mv. og borgere, som Sundhedsstyrelsen har
iværksat.
NOST har iværksat særlige foranstaltninger for rejsende fra de ”røde” risikoom-
råder, som indebærer, at ankomne passagerer herfra (og passagerer i transit)
ledes uden om de øvrige faciliteter i lufthavnen. De ankomne tilbydes transport
fra Forsvaret til deres ankomststed, og orienteres om, at de forventes at gå i
hjemmekarantæne i 14 dage. Udenlandske rejsende tilbydes ophold i forsva-
rets faciliteter i denne periode. Der er siden udstedt forbud mod, at fly fra navn-
givne røde områder kan lande i Danmark.
Den 10. marts 2020 blev disse foranstaltninger suppleret af en række nye an-
befalinger rettet mod offentlig transport. Disse skal blandt andet begrænse
trængslen i de kollektive transportmidler samt øge fokus på håndhygiejne og
rengøring af fælles kontaktflader.
-
-
-
-
-
2.
Afbødningsstrategi
Fokus har som nævnt i den første fase været på hensigtsmæssig personlig hygiejne
og færden i det offentlige rum. Samtidig har anbefalingerne været rettet mod at isolere
personer, der er smittet eller karantænesætte hvor der er mistanke om smitte. Af den
grund har en række af ovenstående initiativer særligt rettet sig mod indrejsende fra ri-
sikoområder, og primært været fokuseret mod lufthavne og øvrige trafikknudepunkter.
Der har indtil nu været arbejdet efter en sporingsstrategi, hvor myndighederne har for-
søgt at spore alle potentielt smittede danskere og deres nære kontakter. Dette arbejde
at være vanskeligt at gennemføre til fulde, fordi antallet af smittede og antallet af per-
soner, der potentielt har været i kontakt med smittede, de seneste dage er steget mar-
kant og fortsat forventes at stige kraftigt. Desuden giver det heller ikke længere mening
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0122.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 3
at bruge de geografiske kriterier ift. testning, da der vil være udbredt smittespredning i
Europa.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer, at det med den hurtige epide-
miske udvikling af coronavirus/Covid-19 ikke længere er sandsynligt, at man kan for-
hindre, at epidemien rammer Danmark. Inddæmningsstrategien bør derfor suppleres
med yderligere tiltag.
Ved en overgang til en afbødningsfase vil fokus fortsat være på at begrænse smitten
mest muligt. Anbefalingerne om bl.a. hyppig og grundig håndvask, begrænset fysisk
kontakt, god hosteetikette, og at blive hjemme ved sygdom, som det blev anvist i ind-
dæmningsfasen, vil blive intensiveret.
Som led i en overgang til en ”afbødningsstrategi” vil disse handlingsanvisninger skulle
suppleres med en række yderligere anvisninger.
I afbødningsfasen vil man ikke længere opfodre alle med lette symptomer til at hen-
vende sig til sundhedsvæsnet men i stedet tilpasse den borgerrettede information, så
det er borgere med svære symptomer, der kontakter læge. Kravet om, at sundheds-
personale fra bestemte risikoområder skal være i hjemmekarantæne, vil samtidig op-
høre, idet der så i stedet vil blive stillet krav om, at arbejdsgiverne sikrer, at borgere
med symptomer ikke går på arbejde.
NOST indstiller på denne baggrund, at følgende handlingsanvisninger kan indgå
i en ”afbødningsstrategi” og kommunikeres til borgerne:
Fortsat forebyggelse af smittespredning i samfundet
- Fortsat borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hosteetikette mv.
- Anbefaling om håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og
offentlige, togstationer, metro og S-tog
- Krav om hygiejneplakater i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
- Fortsat opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpak-
ket metro, busser og S-tog fx cykel
- Fortsat opfordre til at undgå offentlig transport i myldretid
- Fortsat opfordring til, at der i den offentlige færdsel sikres afstand f.eks. i tog
og bus
- Opfordring til hjemmearbejde eller hjemmestudie hvis muligt, særligt ved
symptomer på luftvejsinfektion i alle brancher
- Forlænge ferie og weekender ud fra en konkret vurdering af smittesprednings-
omfang
- Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder
med øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder og tavle-
møder
- Opfordre til at undgå mange mennesker i supermarkeder f.eks. ved at fremme
brugen af nethandel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0123.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 4
Beskytte ældre sårbare grupper
- Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Ind-
satsen skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner, der har med æl-
dre og sårbare grupper at gøre.
o
Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på,
hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne
o
Indsatsen skal også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og
personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i for-
samlinger, klubber og så videre
- Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgsti-
der og fokus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårø-
rende har været ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har
været syge. Der bør udarbejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspoli-
tik
- Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
- Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til
sårbare grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til soci-
ale arrangementer med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
- Ændre prioritering af sygehusvæsnets ressourcer til at undersøge og be-
handle de meget syge
- Fremadrettet ikke særskilt håndtering af tilfælde, afhængig af hvor vedkom-
mende har rejst (Ophør med geografisk case definition)
- Indførelse af krav til arbejdsgiver og ledere i sundheds- og ældresektoren om
at sikre, at alle med luftvejssymptomer bliver hjemme, også ved lette sympto-
mer
- Fortsat telefonvisitation og fortsat brug af regionale udredningsfaciliteter til vur-
dering af de syge, som ikke kræver indlæggelse men som heller ikke skal
møde op i almen praksis for at forebygge smitte
- Generelt et særligt fokus på, at personale i sundheds- og ældresektoren opfor-
dres til en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
- Nedbringe antallet og omfanget af møder mellem personalet i sundhedssekto-
ren
NOST anbefaler på denne baggrund, at der inden for de kommende dage iværksættes
et skifte fra inddæmning til afbødning af coronavirus/COVID-19. Sundhedsstyrelsen
vurderer, at denne betydelige omstilling af sundhedsvæsenet kan implementeret i lø-
bet af torsdag (d. 12. marts), idet det kræver en betydelig omlægning i sundhedsvæse-
net og sikring af borgerrettet information, visitation og retningslinjer.
Strategiskiftet vil indebære, at der vil være aktiviteter, der ikke længere skal prioriteres.
Det gælder eksempelvis brugen af omfattende ressourcer til at spore potentielt smit-
tede personer og deres kontakter.
Tiltag i forbindelse med rejsende/ankomster fra højrisikoområder vil ligeledes kunne af-
vikles.
Kommunikation
DCOK indstiller, at ovenstående kommunikeres med følgende primære budskaber:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0124.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Side 5
-
Vi er på vej ind i en fase, hvor der kan være ting i samfundet, der ikke fungerer
helt, som de plejer. Noget tager måske længere tid; der kan være ting, man ikke
kan få som normalt, og der kan være forhold, som myndighederne ikke kan
hjælpe med på samme måde som normalt.
Vi gør alt, hvad vi kan for at minimere smittens udbredelse. Men det kalder på
befolkningens forståelse og tålmodighed, og aktive hjælp til at begrænse smit-
tens udbredelse. Det betyder også, at der vil være ting, som vi ikke kan gøre,
som vi plejer.
Det vigtigste er ikke kun, hvor mange smittede, der kommer. Det handler også
om, at antallet af smittede ikke kommer på én gang, for det sætter sundheds-
væsnet under stort pres.
Myndighederne prioriterer højt at beskytte vores ældre og udsatte familiemed-
lemmer. Det gælder særligt i en tid, hvor pårørende måske ikke selv vil få mu-
lighed for at besøge dem.
-
-
-
NOST indstiller, at der afholdes et fælles pressemøde med deltagelse af [STM?, Sund-
hedsstyrelsen, Rigspolitiet, yderligere?] den xx. marts kl [xx].
NOST indstiller, at der laves plakater og informationsmateriale til kommuner, regioner
og andre, der har ansvaret for de særligt sårbare grupper.
Kommunikationsindsatsen forstærkes desuden med opdateringer på den fælles myn-
dighedshjemmeside
www.coronasmitte.dk,
hvor borgere og arrangører løbende kan
holde sig orienterede om situationen og eventuelle revidere anbefalinger eller skær-
pede foranstaltninger.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0125.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Attachments:
Sigrid Paulsen
11. marts 2020 21:32 (UTC +02)
Marlene Øhrberg Krag;Helene Bilsted Probst;Søren Brostrøm
Input i NOST til konsekvenser af nedlukning
Input til NOST-bidrag fra Sundhedsstyrelsen.docx
T.o. fik vi Ane i NOST ganske kort tid til at komme med input til, hvilke afledte konsekvenser nedlukning af
samfundet kan få for sektoren. Jeg fik efterflg. få minutter til at se det igennem. Vedhæftet det der blev
afsendt…
____________________
Sigrid Paulsen
Sektionsleder
Evidens, uddannelse og beredskab
T (dir.) +45 25107516
[email protected]
Sundhedsstyrelsen
Danish Health Authority
T +45 72 22 74 00
[email protected]
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0126.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundhedsstyrelsen bemærkninger til NOST-bidrag vedrørende ovenstående.
Det understreges, at der er tale om NOST-bidrag med forbehold for, at bemærkningerne ikke er
konsolideret i egen sektors myndighed. Desuden understreges, at den korte tidsfrist ikke har muliggjort en
fuldstændig afdækning af de afledte konsekvenser ved en omfattende nedlukning af samfundet.
1. Alle gymnasiale og videregående uddannelser mv. lukker nu.
Sundhedsstyrelsen har ingen bemærkninger.
2. Alle
offentlige
kulturinstitutioner, biblioteker og aktivitetstilbud lukker nu. Alle
private
udbydere og
frivillige foreninger
mv. opfordres kraftigt til at gøre det samme.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at rehabiliterende træningstilbud som lukkes kan have en
konsekvens for svækkede borgere, hvis daglige funktionsniveau er afhængigt af vedvarende
træning.
3. Alle offentlig og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at sikre, at flest muligt arbejder
hjemmefra, afspadserer eller afholder ferie nu, og at der alene afholdes fysiske møder mv., hvis det
er absolut nødvendigt.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at der primært vil være tale om, at sektorens administrative
personale kan arbejde hjemmefra og at sektoren vil være afhængig af en lang række andre sektorer
og funktioner opretholde den nødvendige drift, herunder kritiske funktioner. Det gælder både
inden for sygehuse og i kommuner mv. hvor sektoren er afhængig af IT og tele, infrastruktur der
muliggør patienttransport mv., forsyning med lægemidler og medicinsk udstyr samt
medicinudlevering, prøvetagning og transport af blodprøver mv., madforsyning (på sygehuse,
plejehjem, madudbringning til ældre), rengøring, håndtering af vasketøj, affaldssortering,
nødvendige reparationer på bygninger, transport og begravelse af lig, betalingssystemer mv.
4. Alle skoler og dagtilbud lukker på mandag. Der etableres alene den absolut nødvendige
nødpasning. Det frarådes kraftigt, at børn tages med på arbejde eller passes af bedsteforældre.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at der vil blive behov for omprioritering af sektorens opgaver,
såfremt personalet ikke kan få passe børn og dermed ikke har mulighed for at møde på arbejde.
Dette kan inkludere aflysninger af planlagte behandlinger og ambulatoriebesøg, nedprioritering af
hjemmeplejeopgaver, aflyste rehabiliteringsforsøg mm. Det bemærkes i den forbindelse, at en del
sundhedspersonale er gift med andre sundhedspersonaler og ikke vil kunne møde på arbejde,
såfremt der ikke er børnepasning.
5. Den kollektive trafik lukker ned på mandag.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at en nedlukning af kollektiv trafik vil betyde, at mange
medarbejdere ikke vil kunne komme på arbejde, hvilket vil medføre et behov for omprioritering af
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0127.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
opgaver, jf. punkt 5.
6. Alle offentlige ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem på mandag.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at dette punkt kræve en tolkning af, hvad der anses for at være
kritiske funktioner.
Sundhedsvæsenet vil få behov for en trinvis aflysning af aktiviteter afhængig af fortolkningen af,
hvad man i forløbet vurderer at være kritiske funktioner.
Derudover kan sundhedssektoren blive berørt, hvis andre sektioner, som forsyner samfundet med
vand, varme, elektricitet, tele og IT, bliver berørt af, at ansatte sendes hjem. Se svaret under punkt
3.
7. Der indføres fra på [mandag] restriktioner i forhold til plejehjems- og hospitalsbesøg.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at dette punkt kræver en fortolkning af, hvad der menes med
restriktioner. Såfremt denne indebærer, at kritisk eller terminalt syge borgere ikke kan besøg af
pårørende, vil det medføre store personlige omkostninger og etiske problemstillinger. Derudover
kan der blive behov for støtte til opretholdelse af ro og orden, såfremt der opstår uro blandt
pårørende, som ikke kan få lov til at besøge indlagte patienter eller borgere i plejeboliger
8. Der indføres fra på [tirsdag] forbud mod at samle flere end 100 mennesker indendørs.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at produktionsvirksomheder, som producerer lægemidler og
medicinsk udstyr kan blive påvirket, såfremt medarbejdere ikke kan opholde i
produktionslokalerne.
9. Der indføres fra på [tirsdag] mulighed for at lukke private aktivitetstilbud.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at rehabiliterende træningstilbud som lukkes kan have en
konsekvens for svækkede borgere, hvis daglige funktionsniveau er afhængigt af vedvarende
træning.
10. Der indføres fra på [tirsdag] nye restriktioner ved indrejse.
Sundhedsstyrelsen bemærker, at dette punkt vil ramme import af lægemidler, medicinsk udstyr og
transport af transplantationsorganer, såfremt restriktioner berører importen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0128.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Helene Bilsted Probst
Sent:
11. marts 2020 23:37 (UTC +02)
To:
Søren Brostrøm
Subject:
VS: Bør klinikker for fysioterapi lukke fra i morgen torsdag - Konkret spørgsmål fra
Danske Fysioterapeuter
Attachments:
signaturbevis.txt
Importance:
High
Hvordan håndtere vi dette? Spørgsmålene vil hobe sig op. Er det SUM? Eller skal vi lynhurtigt skrive et
standard svar?
Fra:
Elsa Martha Eriksen <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2020 23:36
Til:
Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Cc:
Camilla Noelle Rathcke <[email protected]>; Mads Biering la Cour <[email protected]>
Emne:
VS: Bør klinikker for fysioterapi lukke fra i morgen torsdag - Konkret spørgsmål fra Danske
Fysioterapeuter
Prioritet:
Høj
Kære Marlene og Helene,
Jeg har modtaget dette spørgsmål fra Danske Fysioterapeuter.
Kan I hjælpe med et svar?
Mh. Elsa
Fra:
Ann Sofie Orth <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2020 23:16
Til:
Elsa Martha Eriksen <[email protected]>
Cc:
Gurli Petersen <[email protected]>
Emne:
Bør klinikker for fysioterapi lukke fra i morgen torsdag - Konkret spørgsmål fra Danske
Fysioterapeuter
Kære Elsa Martha Eriksen
Også herfra: Tak for et godt og ordentligt møde i Styrelsen i dag. Her til aften har situationen jo udviklet sig
yderligere, og der er derfor ét spørgsmål, som Danske Fysioterapeuter har brug for at kunne svare sine
medlemmer på fra morgenstunden, torsdag den 12. marts.
Er det anbefalingen, at klinikker for fysioterapi lukker ned fra torsdag den 12. marts på grund af det anlagte
forsigtighedsprincip?
Vi har et absolut behov for Styrelsens svar, og jeg håber meget, at I kan guide os i denne vanskelige sag.
Med venlig hilsen
Ann Sofie Orth
Afdelingschef Politik, cand.jur.
_______________________________________
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0129.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Danske Fysioterapeuter
Holmbladsgade 70 · 2300 København S
Tlf: +45 3341 4635 ·
[email protected]
· fysio.dk
_______________________________________
Vi indhenter og anvender kun personoplysninger for at varetage og fremme foreningens formål.
Se vores
persondatapolitik.
Fra:
Gurli Petersen
Sendt:
11. marts 2020 16:20
Til:
[email protected]
Cc:
Ann Sofie Orth
Emne:
Konkret spørgsmål fra Danske Fysioterapeuter
Kære Elsa Martha Eriksen
Tak for et godt og informativt møde i Sundhedsstyrelsen i dag.
Vi har følgende konkrete spørgsmål til Sundhedsstyrelsen:
Et af vores medlemmer har ringet til jeres hotline og har fået at vide, at I ”ikke anbefaler manuel
behandling”.
Manuel behandling er mobilisering af led, manipulationsbehandling af led, al slags bløddelsbehandling
(massage) og f.eks. facilitering af muskulatur ved træning. Manuel behandling kan foretages på hele
kroppen og foretages på nøgen hud.
Vi har rådet vores medlemmer til, af forsigtighedshensyn, at anvende handsker og i øvrigt overholde alle
skærpede regler for god håndhygiejne, herunder håndvask og afspritning af hænder, brikse osv. inden og
efter hver patient.
Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefaling til fysioterapeuter om manual behandling?
Vi håber, at I har mulighed for at give os et meget hurtigt svar, da mange medlemmer er meget
opmærksomme på netop denne problemstilling.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0130.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Gurli Petersen
Faglig konsulent
_______________________________________
Danske Fysioterapeuter
Holmbladsgade 70 · 2300 København S
Tlf: 33414656/60298394 ·
[email protected]
· fysio.dk
_______________________________________
Vi indhenter og anvender kun personoplysninger for at varetage og fremme foreningens formål.
Se vores
persondatapolitik.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Wed Mar 11 22:15:46 UTC 2020
E-posten er modtaget
: Wed Mar 11 22:15:49 UTC 2020
E-posten er kontrolleret
: Wed Mar 11 22:15:52 UTC 2020
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:59167111-
UID:24595923+CN=DANSKE FYSIOTERAPEUTER - FysioDanskeFysio,O=DANSKE
FYSIOTERAPEUTER // CVR:59167111,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1466279306
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: CN=Sundhedsstyrelsen -
SSTSEB+serialNumber=CVR:12070918-UID:1224837725537,O=Sundhedsstyrelsen //
CVR:12070918,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1466552544
-------------------------------------------------------------
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0132.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Per Okkels
11. marts 2020 11:58 (UTC +02)
Mølbak Kåre
Søren Brostrøm
Fwd: Danmark på pause
Se lige denne skitse. Og ring.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0133.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Per Okkels
11. marts 2020 14:17 (UTC +02)
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
SV: Til rundsendelse i NOST
Kære Søren.
Tak for det tilsendte.
Som jeg hører det er vi på vej mod en beslutning om 4 uger i streg dækkende perioden til og med påsken.
I den forbindelse er det vel vanskeligt – ud fra et snæver sundhedsfaglig perspektiv - at se en negativ effekt
af tiltaget.
Proportionalitetsprincippet i de første uger har jeg således undladt og overladt til en regeringsbeslutning.
Per.
Kære Per,
I forlængelse af dette, og som netop drøftet, så kan jeg anføre følgende:
Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv, så kan vi ikke
udfra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation. Dette er bl.a. baseret på
at børn ikke er en væsentlig risikogruppe ift COVID-19 sygdom, og derfor heller ikke kan forventes at
bidrage til smittespredning i betydende omfang. Vores vurdering er også baseret på en
proportionalitetsvurdering af den forventede forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske
samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og ældreområdet, hvor personalet kan blive udfordret ift.
varetagelse af arbejdsfunktioner, når der ikke er dagtilbud til deres børn.
Som anført i vedhæftede indstilling, som er udarbejdet i regi af NOST og med bidrag fra os, så kan
forlængelse af ferie og weekender overvejes som tiltag, udfra en ud fra en konkret vurdering af
smittespredningsomfang, idet der igen bør tages et proportionalitetshensyn ift. den forventede
forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og
ældreområdet. Det er vores sundhedsfaglige vurdering, at det er for præmaturt at iværksætte sådanne
tiltag på nuværende tidspunkt. I denne vurdering indgår flere hensyn. Væsentligst er, at skiftets fra
inddæmnings- til afbødningsstrategi, som skitseret i vedhæftede, i forvejen vil betyde en betydelig
opbremsning af samfundsfunktioner, offentlig omgang, varetagelse af funktioner på offentlige og private
institutioner m.v., i det vi med de foreslåedes tiltage i afbødningsstrategien vil kræve at personale på
sundheds- og ældreområdet bør blive hjemme, selv ved lette symptomer som forkølelses m.v., og at vi vil
anbefale tilsvarende tiltage i øvrige sektorer. Dette vil allerede betyde en betydelig reduktion af væsentlige
samfundsaktiviteter, men i et omfang som kan forsvares ift. proportionalitetsprincippet. Vi skal i den
forbindelse også påpege, at en præmatur og betydelig reduktion af væsentlige samfundsfunktioner også
kan have afledte konsekvenser ift. folkesundheden, f.eks. som følge af forsyningssituation, transport m.v.
En forlængelse af f.eks. Påskeferien i Danmark kan udfra et sundhedsfagligt perspektiv indsættes på et
tidspunkt, hvor vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at smittespredningspotentialet har et omfang,
der tilsiger et sådant tiltag. Dette kan f.eks. også omfatte nedlukning af elektive og ambulante funktioner i
sundhedsvæsenet i en forlænget ferie, også på et tidspunkt hvor sundhedsvæsenet endnu ikke er udfordret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0135.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
af COVID-19 sygdomsbyrde, men udfra et hensyn om at reducere mulig smittespredning blandt personale
på sundheds- og ældreområdet, således at der kan indkaldes personale ved stor sygdomsbyrde. Det er dog
vigtigt, at en sådan opbremsning ikke indsættes for tidligt, da der erfaringsmæssigt over tid vil opbygges en
pukkel af elektive og sub-akutte patienter, som får forværrede genere, og derfor bliver konverteret til akut
behandlingskrævende sygdom, f.eks. forværrede smertetilstande, blødningsforstyrrelser med falden
blodprocent, galdesten med ophobede smerteanfald m.v. der er således et hensyn til at holde fuld elektiv
kapacitet i sundhedsvæsenet så længe som det er forsvarligt ift, et smitteforebyggende sigte.
Udfra både generelle epidemiologiske betragtninger, og baseret på konkrete erfaringer med COVID-19
epidemierne i bl.a. Kina og Italien, så er det umiddelbart vores vurdering, at en sådan forlænget ferie
formentlig med størst fordel kan indsættes fra uge 14 og frem. Vi vil kunne foretage en løbende
epidemiologisk og sundhedsfaglig vurdering, som også tager hensyn til opretholdelse af kritiske funktioner i
sundheds- og ældreområdet, således at vi kan rådgive det politiske niveau bedst muligt.
Det er på den baggrund vores sundhedsfaglige indstilling, at man afventer udmelding af yderligere tiltag
udover det i vedhæftede skitserede, indtil vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at det er
hensigtsmæssigt.
Ovenstående har været drøfte med fagdirektør, professor Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.
Mange hilsner,
Søren
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 20:49
Til:
Per Okkels <[email protected]>
Emne:
Fwd: Til rundsendelse i NOST
t.o.
Fra:
Sigrid Paulsen <[email protected]>
Sendt:
tirsdag, marts 10, 2020 7:23 PM
Til:
Søren Brostrøm
Cc:
Marlene Øhrberg Krag; Helene Bilsted Probst; sstberedskab
Emne:
VS: Til rundsendelse i NOST
T.o. har Rigspolitiet telefonisk oplyst mig om at alle vores bemærkninger er implementeret med undtagelse
af krav om håndsprit som er ændret til en anbefaling. Der var et ønske om en vis fleksiblitet ift. hvordan
dette mest hensigtsmæssigt implementeres fra Transportministeriets side.
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 19:14
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; brs-ktp-nbr-fo-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0136.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fekommunikation@fe-
ddis.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fko-l-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; fko-o-
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Ane Just Ohrt <[email protected]>; Anne Bendix Ladekarl <[email protected]>;
Britt Asnæs Kattrup <[email protected]>; Daniel Hermansen <[email protected]>; Jonas Vive <[email protected]>;
Karen Geismar <[email protected]>; Katarina Gesser <[email protected]>; Lars Juhl Petersen <[email protected]>; Lotte
Bælum <[email protected]>; Marie Waarkjær <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Nanna
Grave Poulsen <[email protected]>; Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>; Signe Breitenstein
<[email protected]>; Sigrid Paulsen <[email protected]>; Sundhedsstyrelsen Institutionspostkasse <[email protected]>;
Tina Guldmann Gustavsen <[email protected]>;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]
Emne:
VS: Til rundsendelse i NOST
Til orientering
Med venlig hilsen
Per Firring
Konsulent - politi
NOST sekretariat
Fra:
Brinch, Pernille (PBR014)
Sendt:
10. marts 2020 19:10
Til:
POL FP NOST Sikker
Emne:
Til rundsendelse i NOST
Kære Nost Sekretariat
Vil I sende følgende til medlemmer af Nosten:
Tusind tak for jeres bidrag til indstillingen om strategiskifte fra inddæmningsfase til afbødningsfase.
Den udgave af indstillingen, der nu er sendt til Justitsministeriet, er vedhæftet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0137.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Med venlig hilsen
Pernille Brinch
Chefkonsulent
Rigspolitiet
Mobil 40 23 77 89
E-mail
[email protected]
Web www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0138.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Søren Brostrøm
11. marts 2020 14:48 (UTC +02)
Per Okkels
Annemarie Lauritsen;Anne-Marie Vangsted;Kåre Mølbak
SV: Strategipapir.
Vores indstilling vil – groft sagt – være at de overgår til det vi tidligere kaldte ’aktiv overvågning’, dvs. at de
grundigt instrueres i at holde øje med egne symptomer på hoste, feber m.v., vedf mindste symptom skal de
selvisolere og ringe læge. Det vil være den samme anbefalinger vi udmelder til hele befolkningem og det vil
være et krav vi pålægger arbejdsgivere/personaleledere at indføre på sundheds/ældre-området, altså groft
sagt ’er du snotte, så blive hjemme; går du klattes på arbejde, så bliver du straks sendt hjem’.
Fra:
Per Okkels <[email protected]>
Sendt:
11. marts 2020 14:33
Til:
Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Søren Brostrøm <[email protected]>
Cc:
Annemarie Lauritsen <[email protected]>
Emne:
Strategipapir.
Bare lige et opklarende spørgsmål.
Hvad gør vi ved de nu karantænesatte via STPS.?
Falder de umiddelbart væk eller overgår de til frivillig karantæne?
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0139.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Annemarie Lauritsen
Sent:
11. marts 2020 20:19 (UTC +02)
To:
Anne-Marie Vangsted;Marlene Øhrberg Krag;Søren Brostrøm;Nanna Grave
Poulsen;Kåre Mølbak;Helene Bilsted Probst
Subject:
VS: QA på nye tiltag
Vedhæftede er leveret til STM og Corornasmitte.dk, hermed også til jer. Det er DJØF’erne i DEP, der har
skrevet det, bør over med os, hvis det er for upræcist.
BEMÆRK, at nedenstående kan ændre sig
Hvem bliver testet nu når vi er gået over til afbødningsscenarie?
-
Det vil fremover kun være alvorligt syge patienter, der vil blive testet for COVID.
-
Det vil som udgangspunkt være mennesker, der er så syge, at de skal indlægges på sygehus.
-
Hvis du er sløj eller syg, men ikke har behov for lægelig assistance, vil du derfor ikke blive testet for
COVID – og du opfordres til at holde dig hjemme.
Med venlig hilsen
Annemarie Lauritsen
Afdelingschef
Direkte tlf. 7226 9420 / mobil 2480 6003
Mail: [email protected]
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 7226 9000
Fax 7226 9001
www.sum.dk
Fra:
Annemarie Lauritsen
Sendt:
11. marts 2020 19:16
Til:
DEP alle Corona-M <[email protected]>
Emne:
QA på nye tiltag
Hermed input til JM/ coronasmitte.dk mv. som evt. også kan anvendes af M til pressemøde mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0140.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Er de børn, hvis forældre skal arbejde i morgen, i smittefare, hvis de skal i skole eller institution? (SUM)
-
-
Når vi fra mandag lukker skolerne, er det for at undgå smittespredning i vores samfund og beskytte
vores sårbare. Ikke fordi det er farligt for børn at gå i skole.
Børnene kan derfor godt gå i skole eller institution i morgen. Men skal selvfølgelig følge
sundhedsmyndighedernes anbefalinger om fx god hygiejne, nyse i ærmet og generelt at holde
afstand.
Alle de mennesker, der nu bliver bedt om at blive hjemme fra arbejde, hvordan må de færdes i samfundet?
Er det at betragte som hjemmekarantæne for alle? (SUM)
-
De mennesker, der er blevet bedt om at blive hjemme fra arbejde, skal følge de udmeldinger, der
er kommet om god adfærd. Så de skal ikke samles i grupper over 100, følge hygiejnerådene,
begrænse brugen af offentlig transportmidler og besøg ældre familiemedlemmer med omtanke –
så vi alle undgår smittespredning. At arbejde hjemmefra er ikke at være i karantæne.
Hvad er anbefalingen til de sårbare grupper i samfundet? (SUM/SIM)
Sundhedsstyrelsen har lavet en række god råd og kører lige nu en kampagne målrettet de sårbare
grupper, som er særlig udsat for at blive alvorligt syg ved smitte med ny coronavirus. Det
Sundhedsstyrelsen anbefaler er:
Undgå større forsamlinger og offentlig transport i myldretid
Hold afstand - bed andre tage hensyn
Undgå unødig fysisk kontakt – husk det er ok at sige nej til sociale sammenkomster
Vask dine hænder tit eller brug håndsprit – og overvej handsker når du går ud
-
-
-
-
Hvem bliver testet nu når vi er gået over til afbødningsscenarie?
-
-
-
Det vil fremover kun være alvorligt syge patienter, der vil blive testet for COVID.
Det vil som udgangspunkt være mennesker, der er så syge, at de skal indlægges på sygehus.
Hvis du er sløj eller syg, men ikke har behov for lægelig assistance, vil du derfor ikke blive testet for
COVID – og du opfordres til at holde dig hjemme.
Hvilke kritiske funktioner vil fortsat blive varetaget på sundheds- og ældreområdet
-
-
-
-
Alle funktioner vil fortsat blive varetaget.
Behandling og pleje
af
vores syge, vores ældre og andre udsatte borgere er naturligvis en
kerneopgave, som vi fortsat skal varetage. Ikke mindst i en situation som denne.
Med kritiske funktioner sigter der derfor bl.a. på personale i sundheds- og ældresektoren.
Det drejer sig fx om læger, sygeplejersker, sociale- og sundhedsassistenter, jordemødre, portører,
fysioterapeuter, ambulancepersonale mv. og medarbejdere i den kommunale hjemmepleje og
hjemmesygepleje.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Vil der stadig være medarbejdere til at passe mine pårørende:
-
Ja, personalet på sundheds- og ældreområdet skal ikke sendes hjem
Hvad vil de nye restriktioner ift plejehjems- og hospitalsbesøg betyde
-
-
-
Vores syge og ældre er særligt sårbare – og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at de
bliver smittet.
Derfor opfordrer vi sygehuse og plejehjem til at indføre skærpede restriktioner, så antallet af besøg
begrænses markant.
Sundhedsstyrelsen vil udmelde konkrete anbefalinger herom. Det vil bl.a. dreje sig om at indføre
besøgstid og styrke hygiejnen ved besøg, at pårørende der er syge eller har symptomer ikke bør
komme på besøg, og besøgende ikke bør opholde sig på fællesarealer.
Hvornår må jeg besøge mine pårørende, der er indlagte eller på plejehjem?
-
Hver kommune og region udmelder konkret, hvordan de udmønter de generelle anbefalinger fra
sundhedsmyndighederne. Det kan afhænge af hvilke muligheder, der er det pågældende sted.
Jeg har et døende familiemedlem – må jeg ikke være der den sidste tid?
-
Jo, der er ikke tale om et forbud mod at besøge sine pårørende. Formålet er at begrænse besøg,
der kan udskydes.
Hvis jeg er forkølet, skal jeg så holde mig fra plejehjem og sygehuse?
-
Ja.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0142.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ændring af epidemiloven
Formål:
Behov for at sikre at myndighederne har de nødvendige redskaber til at mindske smittespredning i
Danmark
Ikke alle hjemler vil nødvendigvis blive taget i brug fra dag 1 – men nu moderniserer vi epidemiloven, så
den i højere grad afspejler håndtering af en situation, som den vi står over for.
Nye elementer
Mulighed for at forbyde adgang til eller pålægge restriktioner på transportmidler, herunder tog,
metro, bus og færger.
Mulighed for at forbyde adgang til eller lægge restriktioner på erhvervsdrivendes
forretningslokaler, hvortil offentligheden har adgang.
Mulighed for at forbyde eller lægge restriktioner på besøgendes adgang til offentlige og private
plejehjem og sygehuse.
Hjemmel til at kræve passagerlisteoplysninger fra flyselskaberne udleveret efter anmodning til brug
for smitteopsporing
Udvidet muligheder for:
1. Indgreb over for enkeltpersoner
Epidemilovens §§ 5-6 om indgreb over for enkeltpersoner udvides, så der f.eks. alene stilles krav
om, at den pågældende ”formodes at kunne være smittet”, og så der kan gives påbud om at lade
sig isolere i eget hjem eller i en egnet facilitet. Dvs de personer som STPS anser for nære kontakter.
Desuden indsættes der en hjemmel til at skaffe sig adgang til den pågældendes bolig og
andre lokaliteter, som den pågældende råder over, uden retskendelse.
2. Forbud mod offentlige arrangementer
Epidemilovens § 7 om bl.a. forbud mod offentlige arrangementer o. lign. udvides, så der kan
nedlægges et mere generelt forbud mod større indendørs og udendørs forsamlinger, herunder
offentlige og private arrangementer, og så der kan forbydes adgang til offentlige institutioner mv.
3. Forbud mod at anvende offentlig transport
Epidemilovens § 11, stk. 3, om forbud mod anvendelse af offentlige transportmidler udvides, så der
kan udstedes forbud, hvis den pågældende ”formodes at kunne være smittet” (dvs. f.eks. har været
i kontakt med en smittet).
4.
Lukning af skoler og daginstitutioner – også private
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Epidemilovens § 22 og bekendtgørelse nr. 77 af 12. januar 2018 om lukning af skoler og
daginstitutioner udvides, så der bl.a. er mulighed for at påbyde midlertidig lukning af private og
offentlige dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner og andre institutioner.
Proces: Behov for en smidig beslutningsprocedure
Derfor en generel bemyndigelse til sundheds- og ældreministeren.
I nogle tilfælde efter forhandling med andre ministre.
SUM’en kan delegere til andre myndigheder fx epidemikommissionerne
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Kåre Mølbak
2. marts 2020 13:35 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag
Tyra Grove Krause;Brian Kristensen
SV: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære Søren og Marlene
Jeg ved ikke om I kender denne. En vigtig pointe er at såfremt man beslutter at gøre noget skal der sættes tidligt ind.
Det er også hvad der antydes i den store rapport fra ECDC som jeg sendte for et par dage siden.
Hilsen
Kåre
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Søren Brostrøm
Sendt: 1. marts 2020 23:23
Til: Ida Krems <[email protected]>
Cc: Tyra Grove Krause <[email protected]>; Brian Kristensen <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>;
Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag
<[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>
Emne: Re: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære Ida,
Her er et meget hurtigt skriv på sundhedsfaglige aspekter ift. begrænsning af forsamlingsfrihed, men som ikke vurderer
juridiske og samfundsøkonomiske aspekter
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er der en række
samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og nærhed af kontakter mellem mennesker i det
offentlige rum. Det kan være begrænsninger af større forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og
teaterforestillinger, kollektiv trafik m.v. eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v.
Der kan også være tale om forlængelse eller udvidelse af ferier, udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v.
Endeligt kan der være tale om omfattende indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem landsdele, eller
afgrænsning og adgangskontrol af byer eller områder.
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der synes at være nogen
evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere smittespredning og sygdomsbyrde ifm.
influenza-epidemier.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som f.eks. særligt sårbare eller
personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smittspredning til sårbare gruppe. Omvendt kan tiltagende
afviges for grupper, der ikke er i stor risiko, f.eks. børn såfremt det sikkert kan fastslås at disse udgør risiko for
smittespredning ifm. COVID-19.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end tidlig opsporing og isolation af
smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer på mindre lokaliteter kan risikere at fremme smitte blandt de
berørte. Da tiltag som begrænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt
i nyere tid i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagende i sig selv være med til at øge befolkningens usikkerhed og give
indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og trafikforbindelser
kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være en høj tærskel for at
Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte dele kan have sin plads, særligt ift. at
forsinke og formindske epidemiens top. I den forbindelse kan det overvejes, om der kan være mindre indgribende tiltag,
der kan fremmes politisk, f.eks. tiltag som udvidelse eller forlængelse af Påske-ferie m.v., eller opfordring til og
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
understøttelses af, visksomheders og uddannelsesinsitutioners muligheder for at tilbyde hjemmearbejde iog -studie.
Mange hilsner,
Søren
Fra: Dorthe Eberhardt Søndergaard
Sendt: 29. februar 2020 15:54
Til: Kåre Mølbak <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>
Cc: Steen Hartvig Hansen <[email protected]>; Christian Dubois <[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>; Ida
Krems <[email protected]>
Emne: Bestilling på aflysning af offentlig arrangementer.
Kære alle
Der er kommet en bestilling på
Overvejelser ift. forbud mod større arrangementer/forsamlinger (juridiske og praktiske).
1. Der tages udgangspunkt i epidemilovens § 7 om epidemikommissionernes muligheder for at påbyde afspærring af
områder og forbud mod offentlige arrangementer. Det skriver Ida Krems på.
2. Vi skal også have beskrevet § 28 om skolers og institutioners forhold generelt. Det skriver Ida på.
* Vi har en bkg 77 om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og unge. I
den står, at der også findes en vejledning, som jeg ikke umiddelbart kan finde. SST bedes bidrage til denne del med evt
inddragelse af STPS.
1. Det bør også overvejes, om der kan være anden relevant regulering på jeres områder (f.eks. bredere hensyn til
sikring af den offentlige sundhed).
Vigtigt at vi får det hele screenet. SST, STPS og SSI
Fristen er med udgangen af i morgen søndag. Bidrag bedes sendt til Ida, [email protected]<mailto:[email protected]>
Vi koordinerer med JM, der overvejer, hvilke muligheder der ligger i politiets almindelige indgrebshjemler og i
nødretsbetragtninger.
MVH Dorthe
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0146.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Public health interventions and epidemic intensity
during the 1918 influenza pandemic
Richard J. Hatchett*
, Carter E. Mecher
‡§
, and Marc Lipsitch
*Division of Allergy, Immunology, and Transplantation, National Institute of Allergy and Infectious Diseases, National Institutes of Health,
Bethesda, MD 20892;
Department of Veterans Affairs, VA Southeast Network, 3700 Crestwood Parkway, Duluth, GA 30096;
§
Homeland Security
Council, Executive Office of the President, EEOB, 1650 Pennsylvania Avenue NW, Washington, DC 20502; and
Department of Epidemiology and
Department of Immunology and Infectious Diseases, Harvard School of Public Health, 677 Huntington Avenue, Boston, MA 02115
Edited by Burton H. Singer, Princeton University, Princeton, NJ, and approved February 14, 2007 (received for review December 9, 2006)
Nonpharmaceutical interventions (NPIs) intended to reduce infec-
tious contacts between persons form an integral part of plans to
mitigate the impact of the next influenza pandemic. Although the
potential benefits of NPIs are supported by mathematical models,
the historical evidence for the impact of such interventions in past
pandemics has not been systematically examined. We obtained
data on the timing of 19 classes of NPI in 17 U.S. cities during the
1918 pandemic and tested the hypothesis that early implementa-
tion of multiple interventions was associated with reduced disease
transmission. Consistent with this hypothesis, cities in which mul-
tiple interventions were implemented at an early phase of the
epidemic had peak death rates 50% lower than those that did not
and had less-steep epidemic curves. Cities in which multiple inter-
ventions were implemented at an early phase of the epidemic also
showed a trend toward lower cumulative excess mortality, but the
difference was smaller ( 20%) and less statistically significant than
that for peak death rates. This finding was not unexpected, given
that few cities maintained NPIs longer than 6 weeks in 1918. Early
implementation of certain interventions, including closure of
schools, churches, and theaters, was associated with lower peak
death rates, but no single intervention showed an association with
improved aggregate outcomes for the 1918 phase of the pandemic.
These findings support the hypothesis that rapid implementation
of multiple NPIs can significantly reduce influenza transmission,
but that viral spread will be renewed upon relaxation of such
measures.
mitigation
nonpharmaceutical interventions
closures
I
Downloaded by guest on February 26, 2020
nfluenza pandemics have occurred periodically in human popu-
lations, with three pandemics in the 20th century. The 1918
influenza pandemic resulted in unprecedented mortality, with an
estimated 500,000–675,000 deaths in the U.S. and 50–100 million
deaths worldwide (1–3). The spread of H5N1 avian influenza has
provoked public concern (4) and accelerated efforts to plan for the
next pandemic. Because antiviral medications and effective vac-
cines may not be widely available at the beginning of a pandemic,
many authorities have suggested using nonpharmaceutical inter-
ventions (NPIs; i.e., voluntary quarantine of infected households,
closure of schools, bans on public gatherings, and other measures)
to decrease disease transmission. This approach is supported by
mathematical models, which suggest that multiple simultaneous
NPIs applied early in an epidemic may significantly reduce disease
transmission (5). A recent review, however, concluded that the
evidence base for recommending such interventions is limited,
consisting primarily of historical and contemporary observations,
rather than controlled studies (6).
The intensity of the 1918 pandemic, whether assessed as total
excess deaths, the rate of increase in the epidemic curve, or peak
death rates, varied widely among U.S. cities. Cities also varied
widely in their choice and timing of implementation of NPIs
designed to reduce disease spread. Many cities closed schools,
churches, theaters, dance halls, or other public accommodations;
made influenza a notifiable disease; banned funerals or other public
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
gatherings; or introduced isolation of sick persons. In some cases,
these NPIs were put in place in the first days of epidemic spread in
a city, whereas in other cases, they were introduced late or not at
all (Table 1).
We noted that, in some cases, outcomes appear to have corre-
lated with the quality and timing of the public health response. The
contrast of mortality outcomes between Philadelphia and St. Louis
is particularly striking (Fig. 1). The first cases of disease among
civilians in Philadelphia were reported on September 17, 1918, but
authorities downplayed their significance and allowed large public
gatherings, notably a city-wide parade on September 28, 1918, to
continue. School closures, bans on public gatherings, and other
social distancing interventions were not implemented until October
3, when disease spread had already begun to overwhelm local
medical and public health resources. In contrast, the first cases of
disease among civilians in St. Louis were reported on October 5,
and authorities moved rapidly to introduce a broad series of
measures designed to promote social distancing, implementing
these on October 7. The difference in response times between the
two cities ( 14 days, when measured from the first reported cases)
represents approximately three to five doubling times for an
influenza epidemic. The costs of this delay appear to have been
significant; by the time Philadelphia responded, it faced an epi-
demic considerably larger than the epidemic St. Louis faced.
Philadelphia ultimately experienced a peak weekly excess pneumo-
nia and influenza (P&I) death rate of 257/100,000 and a cumulative
excess P&I death rate (CEPID) during the period September
8–December 28, 1918 (the study period) of 719/100,000. St. Louis,
on the other hand, experienced a peak P&I death rate, while NPIs
were in place, of 31/100,000 and had a CEPID during the study
period of 347/100,000. Consistent with the predictions of modeling,
the effect of the NPIs in St. Louis appear to have had a less-
pronounced effect on CEPID than on peak death rates, and death
rates were observed to climb after the NPIs were lifted in mid-
November (7–9).
To investigate whether early implementation of individual inter-
ventions or of multiple measures reduces disease transmission
during influenza pandemics, we analyzed the NPIs used in a
collection of U.S. cities during the fall wave of the 1918 pandemic,
identifying the NPIs used in each city as well as the timing of their
implementation [details of individual city outcomes and interven-
Author contributions: R.J.H., C.E.M., and M.L. designed research; R.J.H., C.E.M., and M.L.
performed research; M.L. analyzed data; and R.J.H. and M.L. wrote the paper.
The authors declare no conflict of interest.
This article is a PNAS Direct Submission.
Freely available online through the PNAS open access option.
Abbreviations: P&I, pneumonia and influenza; CEPID, cumulative excess P&I deaths; NPI,
nonpharmaceutical intervention; CFP, case-fatality proportion.
See Commentary on page 7313.
To
whom correspondence should be addressed. E-mail: [email protected].
This article contains supporting information online at
www.pnas.org/cgi/content/full/
0610941104/DC1.
© 2007 by The National Academy of Sciences of the USA
7582–7587
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0147.png
Death Rate / 100,000 Population
Table 1. Summary of interventions and their timing across
17 cities
Median
(interquartile range)
epidemic stage
(CEPID) at time of
implementation*
5.6 (3.1, 25.9)
15.7 (7.6, 30.8)
300
250
200
150
100
50
0
12-Oct
19-Oct
14-Sep
21-Sep
28-Sep
26-Oct
5-Oct
2-Nov
9-Nov
16-Nov
23-Nov
30-Nov
7-Dec
14-Dec
21-Dec
28-Dec
Philadelphia
St. Louis
Intervention
Making influenza a
notifiable disease
Emergency declarations
Isolation policies
Quarantine of households
where infection
identified
School closures
Church closures
Theater closures
Dance hall closures
Other closures
Staggered business hours to
reduce congestion in
stores and on transit
systems
Mask ordinances
Rules forbidding crowding
on streetcars
Private funerals
Bans on door-to-door sales
Interventions designed to
reduce transmission in
the workplace
Protective sequestration of
children
Bans on public gatherings
No-crowding rules in
locations other than
transit systems
Community-wide business
closures
Number of
17 cities
implementing
15
4
14
5
Date
14
15
15
11
13
8
30.8 (15.1, 96.3)
29.9 (12.4, 130.6)
29.9 (10.3, 66.9)
44.7 (12.4, –)
84.7 (29.9, 322.0)
Fig. 1.
Excess P&I mortality over 1913–1917 baseline in Philadelphia and St.
Louis, September 8 –December 28, 1918. Data are derived from ref. 10.
the date on which the intervention was announced. Thus, early
interventions in a given city were those that were implemented
when relatively few individuals had died, whereas later ones
peak weekly excess P&I death rate
(median for group)
2
6
11
1
0
92.1 (30.8, –)
a
160
140
120
100
80
60
40
20
0
**
*
**
*
**
*
3
15
3
30.8 (12.4, 118.1)
1
5+
public
theaters
churches
schools
4+
closed
gatherings
closed
closed
measures measures
banned
CEPID < 20 CEPID < 30 CEPID<30 CEPID<30 CEPID<30
CEPID<30
*Shown only for interventions implemented in at least nine cities ( 50%);
75th percentile not shown for interventions implemented in 13 cities.
b
study period total
excess P&I death rate
(median for group)
600
500
*
Results
Effect of Early Interventions on Epidemic Spread.
We assessed the
4+
measures
CEPID <
20
public
theaters
5+
churches
schools
gatherings
closed
measures
closed
closed
CEPID < CEPID<30 CEPID<30 CEPID<30 banned
CEPID<30
30
Downloaded by guest on February 26, 2020
relationship between the timing of NPIs and three measures of
epidemic outcome: (i) the peak weekly rate of excess P&I
deaths per 100,000 population (peak death rate) during the
study period; (ii) the ‘‘normalized’’ peak weekly excess P&I
death rate (peak weekly death rate during the study period
divided by the median weekly rate during the period); and (iii)
the CEPID per 100,000 population during the study period.
The stage of the epidemic at the time of each intervention was
defined as the CEPID from the start of the study period until
Hatchett
et al.
Fig. 2.
Relationship of (a) peak weekly excess P&I death rate and (b) total
excess P&I death rate during the study period to the timing of various NPIs.
Cities were divided evenly into those intervening early (black bars) vs. late or
not at all (gray bars), and the median outcome for the early and late groups
was plotted. The first two groups of bars assess overall timing of intervention,
comparing those cities that announced four or more NPIs before experiencing
20/100,000 CEPID with those with three or fewer and those that announced
five or more NPIs before experiencing 30/100,000 CEPID with those with four
or fewer. The remaining groups compare those cities that announced partic-
ular measures before experiencing 30/100,000 CEPID with those that did not.
Significance by Mann–Whitney
U
test:
*
,
P
0.05;
**
,
P
0.01.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7583
MEDICAL SCIENCES
tions are included in
supporting information (SI)
Appendix].
We
then related this information to the observed outcomes of the peak
weekly death rate and CEPID during the period September–
December, 1918. Excess death rates were used as a proxy for case
incidence because of the more accurate reporting of deaths than
cases. We hypothesized that early implementation of multiple NPIs
in an immunologically naı population would slow the progression
¨ve
of the epidemic, resulting in a flatter epidemic curve, but that over
time aggregate outcomes would approach those observed in cities
not implementing such measures, until roughly comparable levels of
herd immunity were achieved.
400
300
200
100
0
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0148.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Table 2. Correlation between influenza epidemic outcomes and timing of interventions in 17
U.S. cities in 1918
Outcome: Excess weekly P&I deaths
Measure of interventions
Number of interventions before:
10/100,000 CEPID
20/100,000 CEPID
30/100,000 CEPID
40/100,000 CEPID
CEPID at time of intervention:
First
Second
Third
Fourth
Fifth
Sixth
CEPID at time of:
Closing schools
Closing theaters
Closing churches
Closing dance halls
Other closures
Making influenza notifiable
Bans on public gatherings
Imposing case isolation
Bans on public funerals
Peak
0.53,
P
0.68,
P
0.51,
P
0.32,
P
0.08,
P
0.54,
P
0.54,
P
0.66,
P
0.55,
P
0.26,
P
0.54,
P
0.56,
P
0.56,
P
0.03,
P
0.33,
P
0.01,
P
0.46,
P
0.16,
P
0.09,
P
0.03
0.002
0.04
0.21
0.76
0.02
0.02
0.004
0.02
0.31
0.02
0.02
0.02
0.90
0.19
0.97
0.06
0.53
0.75
Normalized
peak
0.53,
P
0.64,
P
0.55,
P
0.40,
P
0.004,
P
0.47,
P
0.52,
P
0.70,
P
0.67,
P
0.44,
P
0.63,
P
0.72,
P
0.70,
P
0.04,
P
0.34,
P
0.07,
P
0.56,
P
0.14,
P
0.09,
P
0.03
0.005
0.02
0.11
0.87
0.06
0.03
0.002
0.003
0.08
0.007
0.001
0.002
0.87
0.18
0.79
0.02
0.59
0.72
1918 total
0.31,
P
0.52,
P
0.29,
P
0.07,
P
0.07,
P
0.39,
P
0.31,
P
0.38,
P
0.27,
P
0.05,
P
0.25,
P
0.17,
P
0.17,
P
0.15,
P
0.24,
P
0.11,
P
0.27,
P
0.13,
P
0.41,
P
0.22
0.03
0.27
0.80
0.79
0.12
0.22
0.13
0.30
0.84
0.34
0.52
0.53
0.57
0.35
0.67
0.30
0.62
0.10
Three measures of epidemic intensity. Peak weekly excess P&I death rate, normalized peak weekly excess P&I
death rate (peak divided by median weekly rate during the study period), and 1918 study period total excess P&I
death rate are related to number of interventions before reaching a specified CEPID, CEPID at time when specified
numbers of interventions had been imposed, and CEPID at time when specific interventions had been imposed.
Spearman rank correlations and associated
P
values are shown, with bold type for
P
0.05.
were those implemented after more excess P&I deaths had
occurred.
In comparisons across cities (Fig. 2a, Table 2), we found that
aggressive early intervention was significantly associated with a
lower peak of excess mortality (Spearman
0.49 to 0.68,
P
0.002–0.047; see Table 2,
Number of interventions before,
for the
number of NPIs before a given CEPID cutoff vs. peak mortality).
Cities that implemented three or fewer NPIs before 20/100,000
CEPID had a median peak weekly death rate of 146/100,000,
compared with 65/100,000 in those implementing four or more
NPIs by that time (Fig. 2a,
P
0.005). The relationship was similar
for normalized peak death rates and for a range of possible cutoffs
(see Table 2,
CEPID at time of intervention),
although the relation-
ship became weaker as later interventions were included. Cities
with more early NPIs also had fewer total excess deaths during the
study period (Fig. 2b, Table 2,
1918 total),
but this association was
weaker: cities with three or fewer NPIs before CEPID 20/100,000
experienced a median total excess death rate of 551/100,000,
compared with a median rate of 405/100,000 in cities with four or
more NPIs (P 0.03).
The association of early intervention and lower peak death rates
was also observed when cities were ranked according to the CEPID
in each city at the time of the second, third, fourth, or fifth
intervention (Table 2,
CEPID at time of intervention).
Similar
relationships were again detected for the normalized peak death
rate [Table 2,
CEPID at time of intervention/Normalized peak].
Again, the relationship with total death rate was weaker and in this
case not statistically significant.
Effects of Individual Interventions.
To assess whether particular
Downloaded by guest on February 26, 2020
were ranked last in each analysis). Results are shown in Table 2,
CEPID at time of.
Early school, church, or theater closure was
associated with lower peak excess death rates (Spearman
0.54–0.56,
P
0.02). Cities that made each of these interven-
tions before they reached 30/100,000 CEPID had a median peak
death rate of 65–68/100,000, compared with median peaks of
127–146/100,000 for cities that made these interventions later or
not at all (Fig. 2a,
P
0.005–0.01). Announcements of school,
church, and theater closures were linked in most cities, occurring
within a span of 6 days in the majority, and this near simul-
taneity of implementation precludes multivariate analysis or
strong inference about the relative importance of the individual
NPIs. Early bans on public gatherings were also associated with
lower peak excess death rates, but the statistical significance of
this result depended on the test used [Table 2,
CEPID at time of,
and Fig. 2a]. Of the other NPIs considered (closure of dance
halls, other closures, isolation of cases, bans on public funerals,
and making influenza notifiable), none showed a statistically
significant association between the stage of implementation and
the peak or cumulative excess death rates (Table 2,
CEPID at
time of,
and Fig. 2).
Other Predictors of Epidemic Severity.
We assessed the correlation
NPIs were associated with better outcomes, we calculated a
Spearman rank correlation coefficient between outcome mea-
sures and the stage at which individual NPIs were implemented
in each city (cities that never implemented a given intervention
7584
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
between peak mortality rate and each of the following variables:
latitude, longitude, 1910 population density, 1920 population den-
sity, 1918 population size, and epidemic start week, defined as the
first week in which excess P&I mortality exceeded 10/100,000. Of
these variables, only longitude (Spearman
0.61,
P
0.009)
0.55,
P
0.02) were
and epidemic start week (Spearman
significantly associated with the peak weekly excess P&I mortality
rate, and these two variables were strongly associated with one
0.66,
P
0.004), indicating that eastern
another (Spearman
U.S. cities were hit earlier in our data set. In addition, cities whose
epidemics began later tended to intervene at an earlier stage of their
Hatchett
et al.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0149.png
epidemics (Spearman
0.77,
P
0.0003), presumably because
local officials in these cities observed the effects of the epidemic
along the Eastern seaboard and resolved to act quickly.
In linear regressions of peak death rates vs. stage of the epidemic
at the time of interventions (number of NPIs before CEPID
20/100,000) and timing of epidemic onset, the association of peak
with intervention stage was statistically significant and stronger
than that with epidemic onset in univariate models (SI
Table 3).
If
both predictors are used in a bivariate regression, the point estimate
for interventions remains unchanged while the p value increases to
0.13; no independent effect of week of onset is seen in this bivariate
model. Similar results are found for longitude (data not shown).
Subject to the caveats of performing a linear regression on only 17
cities with such highly correlated explanatory variables, this finding
suggests that the relationship between early intervention and lower
peak death rates is explained by factors of geography or timing of
epidemic onset only to the extent that these factors influenced the
quality of the public health response.
Sensitivity Analyses.
Similar results were obtained when the inter-
vention date was defined as the date public health orders were
promulgated (Table 2) or the last date a particular type of gathering
was permitted (e.g., Sunday church service;
SI Table 4).
Results
were identical or improved when 7- and 10-day lags in assessing
CEPID were introduced to account for the lag between infection
and death (SI
Tables 5 and 6).
Relationship Between Interventions and Subsequent Waves.
Al-
Downloaded by guest on February 26, 2020
Discussion
Comparisons across 17 U.S. cities show that the first peak in
excess P&I death rates during the fall wave of the 1918 influenza
pandemic was 50% lower in cities that implemented multiple
NPIs to control disease spread early in their epidemics than in
cities that made such interventions late or not at all. This finding
suggests that such interventions may be capable of significantly
reducing the rate of disease transmission so long as they remain
in effect.
If NPIs were maintained indefinitely once they were put in place,
one would expect that early interventions would be associated with
a reduction in both the peak incidence (and therefore peak death
rate) and also in the cumulative incidence or cumulative excess
Hatchett
et al.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7585
MEDICAL SCIENCES
though it was not the primary intent of this paper to analyze
pandemic wave dynamics, it is possible to formulate descriptive
observations from the data at hand (SI
Table 7).
In offering these
observations, it is important to underscore that in some cities,
information about the dates of relaxation of the interventions used
was incomplete.
All cities showed some fluctuation in mortality rates after the
main wave of the 1918 pandemic subsided. The peak weekly
mortality rates observed in ‘‘second waves’’ in the cities we studied
ranged from 13.60 to 79.69/100,000, as compared with 31.29–
256.96/100,000 during the first wave. There was a statistically
significant inverse correlation of the height of the first and second
peaks (Spearman
0.53,
P
0.03), so that cities that had low
peaks during the first wave were at greater risk of a large second
wave. Cities that had lower peak mortality rates during the first wave
also tended to experience their second waves after a shorter interval
of time, 6–8 weeks after the first peak vs. 10–14 weeks for cities
with higher peak mortality rates (Spearman
0.84,
P
0.0001).
These patterns were also observed in cities that implemented NPIs
sooner [as assessed by ranking the cities according to their CEPID
at school closure (Spearman
0.63,
P
0.006) or CEPID at time
of the fourth intervention (Spearman
0.52,
P
0.03)]. Finally,
and this is perhaps the most important observation, no city in our
analysis experienced a second wave while its main battery of NPIs
was in place. Second waves occurred only after the relaxation of
interventions.
death rate. However, NPIs used in 1918 did not last indefinitely;
rather, most of the NPIs in the study cities appear to have been
relaxed within 2–8 weeks, whereas opportunities for reintroduction
and transmission of the pandemic virus extended for many months.
If highly effective NPIs are put in place early in the epidemic, and
these result in a smaller epidemic, then a large proportion of the
population will remain susceptible to the renewed spread of the
virus once interventions are relaxed. In the absence of an effective
method of otherwise inducing immunity in the uninfected popu-
lation (i.e., a well matched vaccine), such an epidemic is likely to
have two phases, with the first phase mitigated by NPIs and the
second commencing after NPIs are relaxed. In our review of 17
cities, we observed that cities that implemented NPIs sooner had
lower peak mortality rates during the first wave and were at greater
risk of a large second wave. These cities also tended to experience
their second waves after a shorter interval of time. As described
above, no city in our analysis experienced a second wave while its
main battery of NPIs was in place, and second waves occurred only
after the relaxation of NPIs.
A mitigated two-phase epidemic may result in a cumulative
burden of morbidity and mortality less than that observed in a single
unchecked epidemic because of reduced epidemic overshoot (7–9).
However, the relationship between the timing of transiently main-
tained NPIs and final outcomes will be complicated and not
necessarily monotonic (10). Because our goal was to assess the
evidence for an effect of NPIs on transmission, rather than to assess
whether the particular NPIs in 1918 were sustained long enough to
prevent epidemic spread altogether, we defined peak death rates
a
priori
as the main outcome measure. Consistent with these expec-
tations, the relationship between intervention timing and peak
death rates was stronger and statistically more convincing than that
with total death rates in 1918.
The most important limitation of our study is that we used
observed weekly excess fatality rates as a proxy for weekly com-
munity morbidity rates, which are not available for the study period.
We believe that untransformed excess mortality rates are the most
reliable (and least assumption-laden) record of the effects of the
pandemic, but it is important to note that case fatality proportions
(CFP) in 1918 appear to have varied between populations [being
higher, for example, among the Inuit than in the general United
States population (1)], likely as a result of differing levels of general
public health, and it is possible that they varied between cities in the
United States for similar reasons. Varying patterns of bacterial
colonization or other, unidentified factors could also have contrib-
uted to variation in CFP. Differences in CFP between the cities
could introduce a systematic error into our results (because they
would lead to higher total deaths at a given stage of the epidemic,
and higher peaks, in the same subset of cities). Our use of a
normalized peak death rate was designed to avoid this error. If our
results were artifacts of city-to-city variation in CFP, then the
associations found should become weaker after this normalization;
in fact, each of the strongest associations was at least comparably
strong after the normalization (Table 2,
Normalized peak),
suggest-
ing that variation in CFP did not create the associations we found.
More generally, a possible explanation for our findings is that
inherently small epidemics (i.e., epidemics with flatter and smaller
overall mortality curves, because of variation in CFP or in other
factors not considered in our analysis) could appear to be associated
with earlier interventions as an artifact of how we defined ‘‘early.’’
If this were the case, however, even ineffectual NPIs, considered
individually, should correlate with lower peak mortality rates. In
fact, NPIs that seem less likely to block transmission directly (e.g.,
making influenza a notifiable disease, closing dance halls, and bans
on public funerals) had no such association. That several individual
interventions were found not to be associated with lower peaks
suggests this statistical artifact is not present.
Previous authors have noted that epidemics that started later
tended to be milder and have speculated that this might be due to
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0150.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
attenuation of the causative virus (3). Although viral attenuation
may explain changes in the CFP over the course of the pandemic
period (which extended to approximately March 1920), this mech-
anism seems an unlikely explanation for the striking variability of
outcomes during the 1918 fall wave, given the marked transmissi-
bility of the lethal virus and the short intervals between the onset
of epidemics in different cities. A potentially more plausible expla-
nation is that public health and political authorities in cities that
were struck later responded more quickly and aggressively because
they had several weeks’ notice of the severity of the pandemic.
Subject to the caveats attendant on a linear regression in such a
small data set, we found that the stage of the epidemic at the time
of interventions predicted peak mortality better than timing of
epidemic onset. This finding suggests that the association between
early intervention and lower peak mortality may be explained in
large part by the fact that later-hit cities responded more promptly.
Similar results were obtained when longitude was included in the
analysis along with or in place of time of epidemic onset. Although
we do not know of any mechanistic hypothesis connecting longitude
directly to epidemic severity, our analysis similarly suggests that
longitude is not an important confounder of our results.
In a related vein, the analysis of second peaks adds credence to
the inference that NPIs were responsible for the observed lower first
peaks in cities that implemented NPIs promptly. If lower first peaks
were attributable to some other mechanism (e.g., a less virulent
virus, seasonal changes in transmission, etc.), it is difficult to explain
why, upon relaxation of NPIs, these low-peak cities tended to have
larger second peaks. On the other hand, if NPIs curtailed the first
wave, leaving more susceptibles in the early-intervention cities, then
one would expect a more severe second wave in these cities, as was
observed. Altogether, we take these findings as evidence that NPIs
were capable of reducing influenza transmission in 1918, but that
their benefits (as one would expect) were limited to the time they
remained in effect.
In sensitivity analyses, we found that associations between early
intervention and better outcomes were strengthened when we
timed interventions based on the cumulative excess deaths up to 7
or 10 days after the intervention, an effort to account for the delay
expected from case incidence (which is affected by interventions)
to mortality. In part, this strengthening likely is due to the fact that
delayed death figures better reflect the true stage of the epidemic
at time of intervention. However, use of a delay time in this fashion
raises concerns about reverse causality. If a delay longer than the
shortest time from infection to death is used (e.g., the median,
rather than the minimum, time to death), then the number of deaths
before intervention, the independent variable in our analysis, is
affected by the intervention itself. To avoid such difficulties, we
took as our primary analysis the simpler, more conservative ap-
proach of defining the stage of the epidemic based on the date of
intervention, with no delay. This choice has the additional benefit
that in future pandemics, the cumulative excess death rate at the
time of an intervention is in principle knowable in nearly real time,
whereas the delayed death rate cannot by definition be known at the
time of an intervention.
The implications of our analysis should be interpreted with care.
Our univariate analyses of the relationship between individual NPIs
and outcomes are consistent with the hypothesis that social dis-
tancing through closure of particular institutions (schools, churches,
and theaters) led to reduced transmission, but the similarities in
timing of various NPIs within a given city make it very difficult to
discriminate the relative contributions of individual interventions
(Fig. 2). Similarly, it was not possible to evaluate the effects of NPIs
that were undertaken only in a small number of cities, or that were
generally implemented only late in the epidemic, if at all, such as
mass transit interventions (rules forbidding crowding and introduc-
tion of staggered business hours to reduce crowding on mass transit)
or mask ordinances. Whether these NPIs might have made a
difference in particular cities where they were implemented early,
7586
www.pnas.org cgi doi 10.1073 pnas.0610941104
such early implementation was not common enough to evaluate
whether it was associated with better outcomes. A third consider-
ation is that the historical record is not seamless, and it is possible
that our source material did not capture the full range of interven-
tions used or reflect the true timing of implementation of those it
identifies. Finally, we note that causality may be complicated; the
interventions used may themselves have produced the observed
effects, or they could have worked by shaping perceptions about the
epidemic and causing changes in unmeasured private behaviors.
Despite these caveats about the details of interpretation, the
relationships detected in our analyses strongly suggest that the
aggressive implementation of NPIs resulted in flatter epidemic
curves and a trend toward better overall outcomes in the fall of
1918.
To the extent that these results provide evidence that multiple
NPIs can reduce influenza transmission and mitigate the impact of
a pandemic, they should inform current efforts related to pandemic
preparedness. In particular, our results underscore the need for
prompt action by public health authorities. The strongest relation-
ship between peak death rates and timing of NPIs was observed for
the number of interventions in place before the CEPID exceeded
20/100,000. If we assume a 2% CFP, this approximately corresponds
to interventions undertaken before the deaths caused by infections
in 1% of the population in a given city had occurred. Given the rate
of growth of the pandemic and the lag between infection and death,
perhaps 3–6% of the population would have been infected at this
time. This finding emphasizes the need for very rapid interventions
to stem the spread of the disease. Communities that prepare to
implement layered NPIs aggressively are likely to achieve better
outcomes than communities that introduce such interventions
reactively, and they may be better positioned to manage the
disruption caused by the more stringent interventions, such as
school closure.
Finally, an important practical issue that requires further study is
the question of when such interventions can be relaxed. The
implication of patterns observed in the timing and severity of
second waves in 1918 seems clear, however. In the absence of an
effective vaccine, cities that use NPIs to mitigate the impact of a
pandemic remain vulnerable. In practice, and until emergency
vaccine production capacity increases, this means that in the event
of a severe pandemic, cities will likely need to maintain NPIs for
longer than the 2–8 weeks that was the norm in 1918.
Methods
Historical Data.
We defined our study period as September 8–De-
cember 28, 1918, encompassing the first 16 weeks for which excess
P&I death rates were reported by ref. 11. Of the 45 cities reported
in ref. 11, we eliminated those cities for which 4 weeks during the
study period had missing or partial data (partial data included
excess pneumonia deaths only or excess influenza deaths only). Of
the remaining cities, we included in the final analysis those 17 cities
for which we were able to obtain a complete account of public
health responses during the study period from our research in
period newspapers, public health reports, or municipal records;
from consultations with current public health officials in the study
cities; or from well documented secondary sources. We defined 19
categories of public health responses (NPIs, interventions, or
measures) and scored the date on which a city implemented each
of these interventions. Citations for the scoring of individual NPIs
in each city are provided in
SI Appendix.
Interventions.
Cities were scored as implementing an intervention
Downloaded by guest on February 26, 2020
if available evidence suggested that a measure was implemented on
a community-wide basis through policy actions. Cities attempting to
influence public behavior through exhortation alone (e.g., a rec-
ommendation to ‘‘avoid crowds’’ without an explicit ban on their
formation) were not scored as implementing an intervention.
Hatchett
et al.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0151.png
Where possible, dates of implementation of NPIs were cross-
checked against multiple sources.
Timing of NPIs was assessed relative to the epidemic in each city
by defining the ‘‘stage’’ of an epidemic for a given intervention as
the estimated CEPID from September 8, 1918, through the calen-
dar date on which the intervention was announced. Linear inter-
polation was used for cumulative deaths when this date was between
weekly reporting dates in ref. 11. In sensitivity analyses performed
to account for the interval between infection (the true measure of
transmission) and death (an outcome of infection), we also con-
sidered lags of 7 or 10 days in calculating the CEPID, that is,
defining the stage of the epidemic at which an intervention was
implemented as the CEPID 7 or 10 days after the date of inter-
vention (the median time from infection to death in autopsy reports
tabulated in ref. 12 was 10 days). In a separate sensitivity analysis,
we defined the date of the intervention as the last day that a
particular activity was possible, rather than the date on which it was
banned. Thus, for example, if a ban on church services was
announced on a day other than Sunday, the last activity date was
defined as the preceding Sunday; likewise, if school closure was
announced during a weekend, the last activity date was the pre-
ceding Friday.
The timing of a city’s overall response was scored in two closely
related ways. First, the number of NPIs (of a possible 19) an-
nounced by a city before the CEPID reached a particular threshold
(e.g., 20/100,000) was quantified as ‘‘number of interventions before
CEPID
20/100,000.’’ This threshold was varied from 10 to
40/100,000 to encompass the range in which there was substantial
intercity variation. Second, the CEPID at the time of the first
intervention imposed in a city, the second intervention, and so on
up to the sixth intervention was calculated.
Outcomes.
Epidemic outcomes were measured as (i) the first weekly
10.
Weekly excess P&I death rate data transcribed from ref. 10 are
provided in
SI Table 11. SI Tables 7–11
are in Excel format.
Analysis.
To avoid issues of reverse causality and reduce some forms
of confounding, the data were analyzed in a fashion similar to an
‘‘intention to treat’’ analysis: that is, NPIs were scored on the date
they were announced, and the duration, effectiveness, or other
features of the intervention were not considered in the analysis.
Associations between overall intervention timing and outcomes
were assessed by Spearman rank correlation coefficients and as-
sociated
P
values calculated between the measures of overall
response (number of interventions before CEPID
x
or CEPID at
the time of the
xth
intervention) and the three outcome measures.
Univariate associations between the timing of particular NPIs and
the outcomes were also assessed by Spearman rank correlation
coefficients and associated
P
values. In these cases, multivariate
analyses were not performed because of the small sample size and
strong collinearity of many intervention timings.
Because of specific concerns that later-hit cities might have had
milder epidemics for reasons other than interventions, we did
perform linear regression of peak death rate on longitude and
epidemic onset week, along with intervention timing (number of
interventions before CEPID 20/100,000) and eliminated model
variables by backward selection.
For NPIs that showed significant or nearly significant overall
correlations with outcomes, we divided cities as evenly as possible
into early and late-intervening cities (eight in the early group and
nine in the late or vice versa) and plotted the median outcome for
each group. The round-numbered cutoff that created this division
is shown in Fig. 2. Mann–Whitney
U
tests were used to assess
statistical significance of differences in the distributions.
We thank Lisa Koonin for invaluable and indefatigable assistance;
Katondra Lee for data retrieval and entry; and John Barry, Barry Bloom,
Martin Cetron, Paul Glezen, Howard Markel, Christina Mills, and David
Morens for constructive criticism. The analysis presented here would not
have been possible without the contributions of a large number of public
health and medical professionals, historians, librarians, journalists, and
private citizens, especially Virginia Aita, Terry Allan, Jim Anderson,
James Apa, Rex Archer, Steven Burg, Pat Cusick, Curt Dalton, Esther
Day, Karen Evans, Evangeline Franklin, Jackie Frederick, Gary Gern-
hart, Anna Gillio, Rob Gillio, Gerald Hoff, Blythe Horman, Erika Janik,
Lucy Killen, Chris Kippes, Judith Leavitt, Harry Levins, Meredith
Li-Vollmer, Dorann Loehr, Mark McKinstry, Jackie Phillips, Shawn
Richards, Kevin Stephens, and Dorothy Teeter. M.L. was supported by
cooperative agreement 5U01GM076497 (Models of Infectious Disease
Agent Study) from the National Institutes of Health.
7. Bootsma MCJ, Ferguson NM (2007)
Proc Natl Acad Sci USA
104:7588–
7593.
8. Handel A, Longini IM, Antia R (2007)
Proc R Soc London Ser B
274:
833–837.
9. Lipsitch M, Cohen T, Murray M, Levin BR (2007)
PLoS Med
4:e15.
10. Sattenspiel L, Herring DA (2003)
Bull Math Biol
65:1–26.
11. Collins SD, Frost WH, Gover M, Sydenstricker E (1930)
Public Health Rep
45:2277–2328.
12. Mills CE, Robins JM, Lipsitch M (2004)
Nature
432:904–906.
peak excess death rate during the fall wave of the pandemic; (ii)
normalized peak death rate: the ratio of
i
to the median weekly
death rate for a given city during the study period; and (iii)
cumulative excess deaths during the study period. Outcome
ii
was
selected as a measure of the ‘‘peakedness’’ of the epidemic curve
that would be insensitive to intercity differences in the CFP.
Data in
SI Tables 8 –11.
Outcomes and CEPID at the time of each
intervention are provided in
SI Table 8.
Dates of intervention intent
used in the primary analysis are provided in
SI Table 9,
whereas last
activity dates used in sensitivity analyses are provided in
SI Table
1. Crosby A (2003)
America’s Forgotten Pandemic: The Influenza of 1918
(Cam-
bridge Univ Press, Cambridge), 2nd Ed.
2. Johnson NP, Mueller J (2002)
Bull Hist Med
76:105–115.
3. Patterson KD, Pyle GF (1991)
Bull Hist Med
65:4–21.
4. WHO (2006)
Wkly Epidemiol Rec
81:249–257.
5. Committee on Modeling Community Containment for Pandemic Influenza
(2006)
Modeling Community Containment for Pandemic Influenza: A Letter
Report
(Institute of Medicine of the National Academies, Washington, DC).
6. World Health Organization Writing Group (2006)
Emerg Infect Dis
12:88–94.
Downloaded by guest on February 26, 2020
Hatchett
et al.
PNAS
May 1, 2007
vol. 104
no. 18
7587
MEDICAL SCIENCES
SEE COMMENTARY
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0152.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Kåre Mølbak
9. marts 2020 14:44 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag;Bolette Søborg
Notat om afbødningsstrategi
Kære alle
Her er notatet.
Hilsen
Kåre
Kåre Mølbak
Faglig direktør, professor, overlæge, dr.med.
Infektionsberedskabet
Statens Serum Institut
T
(direkte) 3268 3157 |
M
2280 6976 |
E
[email protected]
|
B
334/119 |
W
ssi.dk
Adresse: Artillerivej 5 | 2300 København S
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0153.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til afbødningsstrategi.
SSI, 9. marts 2020
Epidemien er ved at udvikle sig fra en situation med smitte fra epicentre i afgrænsede geografiske områder
til mere udbredt smitte i samfundet. I Europa ses dette mest tydeligt i form af spredning i Norditalien.
Derudover har en række andre europæiske lande konstateret smitte i samfundet. Det drejer sig bl.a. om
Tyskland, Frankrig, Spanien, Østrig, Schweitz og Holland. Det vurderes, at det kun er et spørgsmål om tid
(dage til uger) før de nordiske lande står i en tilsvarende situation. Det danske sundhedsvæsen er i
øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor ressourcer anvendes på at identificere og
kontaktopspore hjemvendte fra højrisikområder. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation
hvor eksempelvis hele Centraleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig
skal forberede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19.
Samtidig ved vi, at dem der bliver hårdest ramt i denne epidemi er ældre over 80 år, og at det er
behandling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil udgøre den
største byrde for sundhedsvæsenet. Her er det forsyning med lægemidler og udstyr samt intensivkapacitet
der vil udfordre os.
Den hidtidige inddæmningsindsats har givetvis haft en effekt i forhold til at forhale introduktionen af
COVID-19 i Danmark. På grund af ovennævnte forhold, samt den vurdering, at der sandsynligvis allerede er
en del smitte i det danske samfund, som ikke er diagnosticeret betinger, at Danmark er på vej ind i en ny
fase.
Inddæmningen skal, så og sige, flyttes fra at være ved vore ydre grænser, til at forhale introduktion i
sygehuse og omsorgsinstitutioner, og der hvor ældre og sårbare mødes.
Beskyt de ældre og sårbare i samfundet
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen skal løfte
kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare grupper at gøre. Det kan
være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på, hvordan man undgår at tage smitte
med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal også omfatte taxa-chauffører, der kører flex-trafik og
personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så
videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse, alternativt fokus på styrket hygiejne ved besøg.
Dette gælder særligt hvis pårørende har været ude at rejse eller nogle nære kontakter til de
pårørende har været syge. Der bør udarbejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik.
Generel opmærksomhed i forhold til ikke at gå på arbejde såfremt der er symptomer på
luftvejsinfektion. Dette gælder i særdeleshed medarbejdere i sundhed, omsorg og pleje.
Liberal testning for COVID-19 af medarbejdere i sundhed, omsorg og pleje samt deres
symptomatiske familiemedlemmer. Dermed kan smitte på arbejdspladser forebygges
Testning af alle indlagte med luftvejsinfektioner for at forebygge smitte på sygehuse.
Fortsat reducere smittespredning i samfundet ved at mindske social kontakt
Opfordre til at tage cyklen eller gå fremfor offentlig transport når det er muligt
Arbejde hjemme hvis muligt
Afholde virtuelle møder fremfor fysiske
Indkøbe over nethandel fremfor fysisk i butikker (særligt for risikogrupper)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Forlænge påskeferie hvis der er smittespredning i samfundet på det tidspunkt
Sideløbende med dette skal der arbejdes med planer for prioriteret behandlingskapacitet i
sundhedsvæsenet og udarbejdelse af nødplaner ved fravær af medarbejdere
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0155.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Kåre Mølbak
3. marts 2020 11:25 (UTC +02)
Søren Brostrøm
SV: Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Søren
Her er mine kommentarer.
Hilsen
Kåre
Fra:
Søren Brostrøm
Sendt:
3. marts 2020 11:19
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Emne:
SV: Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Kåre,
Jeg vil sætte utroligt stor pris på at få dine kommentarer retur på dette. Jeg/vi i SST er under et utroligt
stort pres fra SUM/STM for at få en række leverancer over inden kl. 15, og denne er en af dem. Jeg vil
meget gerne sikre mig at det faglige er i orden, og at i på SSI er helt enige i hvad vi skriver.
Mange hilsner,
Søren
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
1. marts 2020 22:36
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>; Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>
Cc:
Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>
Emne:
Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Rebecca og Kåre,
Tak for bidrag til ’strategi-notat’, som vi jo har lovet SUM at de får fx tirsdag. Jeg kunne samtidig godt
tænke mig at vi offentliggjorde det, da vi har et stor behov for at omverdenen (og ikke kun de politiske
beslutningsniveauer) kan læse og forstå hvad det er for nogle strategiske linjer og overvejelser vi har.
Jeg har derfor omskrevet produktet til et lidt mere samlende skriv om både sygdom, risikovurdering,
scenarier og mulige tiltag. Jeg ved ikke om det virker, jeg ser meget frem til jeres kommentarer. Vi kan evt.
holde et kort telefonmøde i morgen formiddag og drøfte.
(Marlene og Bolette: I må endelig kommentere med.)
(Kåre: jeg har forsøgt at få alt med fra dit papir jeg fik i SUM fredag; inddrag gerne andre fra SSI, hvis du
synes det er relevant.)
(Jeg har ikke inddraget STPS i dette produkt, da kontaktopsporing m.v. ikke er det centrale)
Jeg tænker at dette produkt skal ledsages af en indstilling fra SST til SUM (som ikke offentliggøres), hvor vi
begrunder behov for at forberede skift til fase 2 og 3, og hvor vi fremhæver både de umiddelbare og mere
langsigtede tiltag, som vi gerne vil fremme:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ressourcer og kapacitet til betydeligt udvidet testning, både COVID-19 og øvrige (influenzatests
m.v.)
-
Hygiejnetiltag, f.eks. massiv indsats med hygiejneplakater + spritautomater offentlige institutioner,
arbejdspladser m.v., evt. ved (lov)krav til offentlige arbejdsgivere
-
Massiv borgerrettet kampagne på brede medieflader Styrket borgerrettet information om
symptomer, hygiejne m.v.
-
Overvejelser vedr. f.eks. forlænget/udvidet Påske-ferie på undervisningsinstitutioner og
arbejdspladser, tærskler for begrænset forsamlingsfrihed m.v.
Nogle af disse forhold er allerede adresseret i SUM ’katalog’ m.v., så der er generelt en del overlap mellem
bestillinger og leverancer mellem os og SUM, men det skyldes at vi knap kan nå at gøre gene ting færdige,
før der kommer nye bestillinger og ’styring’ ovenfra.,
I må meget gerne kommunikere på vedhæftede i løbet af dagen i morgen. Samtidig arbejder vi videre med
udkast til indstilling, som også kommer forbi SSI.
Fortsat god aften.
Mange hilsner,
Søren
-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0157.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
[forside]
[illustration, forslag 1: pictogrammer i visuel identitet, host, feber, lunger, viruspartikel m.v.
[illustration, forslag 2: billede af svagelig ældre medborger, indlagt på sygehus, med ilt i næsen og
tilkoblet overvågningsudstyr, men ikke respirator, gerne med læge eller sygeplejerske på billedet]
[illustration, forslag 3: halspodning med værnemidler]
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0158.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Resumé og anbefalinger
Lorem ipsum
Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby
Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lungebetændelse. Den 7.
januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfældene, og det blev klart at der var
tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var set hos mennesker. Da det er et nyt
virus, formodes verdensbefolkningen at være modtagelig for smitte, hvilket væsentligt øger risiko
for smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potentiale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet i Hubei
provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede tilfælde i Kina siden d.
5. februar fraset en mindre stigning de sidste to døgn. I februar er det set en stødt stigning i
antallet af tilfælde udenfor Kina, både med importerede tilfælde, men også med vedvarende lokal
smitte i lande som Syd Korea, Japan, Singapore, Iran samt i flere regioner i Nord Italien. Der er de
seneste dage også rapporteret om lokalt erhvervede tilfælde i Frankrig og Spanien,
samtrejseassocierede tilfælde i Frankrig fra Ægypten, hvor der ikke er rapporteret om lokal
smittespredning. Der er også rapporteret om lokalt erhvervede tilfælde i 3 stater i USA. Det er
derfor muligt, at der er lande med smittespredning, som endnu ikke er kendt.
Figur 1
Tilfælde af COVID-19, efter dato for indrapportering og efter anvendt case-
definition i de enkelte lande, idet det bemærkes at denne blev ændret for Hubei-
provinsen 13. hhv. 20 februar 2020. Opgørelse pr. 1. marts 2020.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af COVID-19 er en
Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med enkelte tidligere udbrud
som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i 2014 og 2018 samt zika-
udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for global spredning nu er meget høj.
Det forventes at WHO snart vil erklære pandemisk udbredelse af COVID-19.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret i Danmark d. 27. februar
og til dato er der konstateret i alt 4 tilfælde. Af disse formodes 3 at være smittede i Nord Italien (to
tilfælde) eller München (et tilfælde) før indrejse i Danmark, og et tilfælde har efterfølgende
smittet et familiemedlem. I en lang række andre europæiske lande ses et stigende antal tilfælde,
særligt importerede tilfælde fra Nord Italien. Disse
har genereret afgrænsede smittekæder,men der ses et stigende antal lokalt erhvervede tilfælde i
Frankrig og Spanien. I takt med det stigende antal tilfælde er det blevet tiltagende vanskeligt at
have overblik over omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde i Europa uden for
Norditalien. .
Den hurtige udvikling i Nord Italien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har potentiale for
hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med meget lette symptomer
i den tidlige fase af sygdommen, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet blev
erkendt. Samtidig giver det øgede antal lande med pågående smittespredning udenfor Kina en
øget risiko for at importerede tilfælde af COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige
indrejseruter. Det kan heller ikke udelukkes at der allerede nu er smittespredning i nogle lande der
endnu ikke er opdaget.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Danmark,
herunder epidemisk udvikling, samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
Formål
Formålet er at vurdere risici for epidemisk udvikling i Danmark, at beskrive mulige tiltag for at
forebygge smitte og begrænse effekter, samt at skitsere scenarier og strategier for løbende
opskalering af indsatser.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og beredskab
løbende kan tilpasses og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvider sin kapacitet for at
imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. følgende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 24. februar 2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen,
2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark.
Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab.
Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejledning til regioner, kommuner,
øvrige statslige myndigheder, humanitære organisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bekendtgørelse
nr 642 af 19/05/2017
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og
unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15. marts 2017
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven).
Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019.
Strategien følger desuden de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi samt faglige
anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Disease Prevention and
Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende konkret faglig
rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, klinikere, praktiserende læger
samt til øvrige myndigheder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og skal danne
grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsniveau. De bredere
samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i Danmark – som f.eks.
påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på dansk erhvervsliv m.v., beskrives
imidlertid ikke.
Om COVID-19
Allerede d. 12. januar 2020 var den nye virus’ arvemasse (RNA-sekvens) hurtigt kortlagt. Genetisk
er virus relateret til den virus som forårsagede udbrud af SARS i 2002-2003. Den nye coronavirus
formodes at stamme fra flagermus og kan have smittet til menneske gennem et andet dyr
(mellemvært), som kan være solgt på det fødevaremarked i Wuhan, som de første tilfælde kan
spores tilbage til. På baggrund af de genetiske analyser af virus og prøvetagning i miljøet på
markedet mener man, at SARS-CoV-2 er blevet introduceret til mennesker på markedet, og
herefter er smittespredningen sket imellem mennesker.
WHO navngav d. 11. februar den nye sygdom som ”Coronavirus disease 2019 (COVID-19)”, mens
virus, der forårsager sygdom, benævnes ”Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-
CoV-2)” pga. slægtskabet med det virus, der forårsager SARS.
Tiden fra smitte til symptomer (inkubationstiden) for COVID-19 er mellem 2 og 12 dage med en
median tid omkring 5-6 dage. Det er ikke sikkert grundlag for at sige, at personer kan smitte før de
får symptomer, hvorfor tiden fra smitte til smittefarlighed (latenstiden) må antages at være
identisk med inkubationstiden. Der er dog indikationer på, at den hos nogle patienter kan være
kortere idet smitte er beskrevet før symptomer viser sig. Hvad dette betyder for
transmissionsdynamikken er ikke endeligt afklaret, men det formodes, at patienter med
symptomer i form af hoste eller lignende i det væsentligste bidrager til spredning.
Smittemåden er dråbesmitte ved fx host og ved kontaktsmitte, hvor SARS-CoV-2 smitter fra næse
og mund hos den smittede, til næse, mund og øjne hos den, der modtager smitte. (håndtryk, via
genstande m.v.). Formentlig er der også smitte fra afføring via forurening af vand og mad (fæko-
oral smite). Man må antage, at symptomatiske personer smitter mere, end personer med få eller
ingen symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og nysen.
Der er ikke påvist smitte fra gravide til barn.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0161.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
I modsætning til mere alvorlige coronasygdomme som SARS og MERS har den nye COVID-19-
sygdom et meget bredt spektrum af sygdomsmanifestationer, hvor de fleste smittede kun har
lette eller moderate symptomer på øvre luftvejsinfektion. Meget tyder på, at personer med
COVID-19 smitter i meget tidlige sygdomsstadier i modsætning til fx SARS, hvor patienter først
blev smittefarlige sent i sygdomsforløbet, derudover kan virus findes i de øvre luftveje og ikke kun
i det nedre luftveje som ved SARS.
COVID-19 kan vise sig ved alt fra milde symptomer på øvre luftvejsinfektioner til svære nedre
luftvejsinfektioner. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og
evt. åndenød. Sygdommen kan udvikle sig til acute respiratory distress syndrome (ARDS), sepsis
(blodforgiftning) og multiorgansvigt med dødelig udgang. Der er beskrevet øget risiko for alvorlige
sygdomsforløb hos ældre mennesker, immunsupprimerede og mennesker med kroniske
sygdomme herunder hjerte-kar sygdom. Der findes ikke vacciner eller lægemidler til specifik
behandling af COVID-19, og behandlingen er derfor understøttende.
Kun 2% af de registrerede tilfælde i Kina har været blandt personer under 20 år. Vi formoder ikke,
at dette skyldes, at børn ikke smittes, men de har muligvis et mildere forløb. For andre
luftvejsinfektioner som fx influenza er børn betydende smittespredere, det er usikkert hvilken
rolle børn spiller for smittespredning med SARS-CoV-2
Baseret på opgørelser af epidemien i Kina er der skønsmæssigt ca. 80 % af patienter med
bekræftet COVID-19 som har milde symptomer, og som derfor kan håndteres udenfor sygehus,
herunder ved isolation i eget hjem, kontakt til almen praksis m.v., mens ca. 15 % kan forventes at
kræve sygehusbehandling, f.eks. under kortere eller længere indlæggelse på medicinsk afdeling,
mens ca. 5 % kan forventes at være kritisk syge evt. med behov for intensiv sygehusbehandling.
Andelen af smittede, der dør, kan forventes at være mellem 0,3 % og 1 %, mens dødeligheden
blandt bekræftede tilfælde er højere. Dødeligheden blandt belræftede tilfælde, Case Fatality Rate
er stærkt afhængig af hvor følsom overvågningen er. Eksempelvis er CFR i Iran høj idet man
antager, at kun de mest syge patienter får diagnosen COVID-19, og mørketallet er betydeligt.
Sygdomsspektrum kan illustreres med følgende figur:
Dødelighed ca.
0,7 %
Kritisk syge (intensiv
behandling) ca. 80 %
Kræver sygehusbehandling ca. 15
%
Lette symptomer (hjemmeisolation) ca. 80 %
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Det basale reproduktionstal (R
0
) for COVID-19 er på baggrund af bl.a. de kinesiske opgørelser
angivet til at være mellem 2 og 3, hvilket er betydeligt lavere end f.eks. mæslinger, men er lidt
højere end for influenza. Det er imidlertid vanskeligt at lægge dette til grund for et estimat for
hvor mange, der vil blive smittede (angrebsraten), ved en COVID-19 epidemi i Danmark.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5-10% og ved pandemier 10-30% i første
bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag tidlige i den epidemiske
udvikling. Ved det fejlhåndterede udbrud på krydstogtsskibet ’Diamond Star’ blev ca. 20 % af alle
ombord smittede, dette kan være et muligt ’worst case’ scenarie for Danmark i en situation, hvor
en epidemisk udvikling ikke håndteres med rettidig omhu. Et mere realistisk estimat vil være at ca.
10% af den danske befolkning vil blive smittede ifm. en COVID-19 epidemi (første bølge), hvoraf
ca. 10 % vil være bekræftede tilfælde, der kommer i kontakt med det danske sundhedsvæsen.
Epidemien kan forventes at udvikle sige over ca. 3-4 måneder, med de fleste smittede i den
miderste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde ifm. en COVID-19 epidemi i Danmark,
skal der tages højde for effekt af evt. tiltag, der har afbødet epidemiens effekt samt for bl.a.
befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre syge end ældre osv.
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forvente, at i alt ca. 60.000 personer med COVID-
19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet fordelt over en ca. 3-4 måneders periode, hvoraf ca.
11.000 vil have behov for sygehusbehandling. Antallet af døde kan forventes at være flere tusinde.
Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige smittespredning i Nord Italien og pågående smittespredning både i Kina og i flere
lande udenfor Kina er det usandsynligt at sygdommen vil forsvinde i lighed med hvad vi så for
SARS i sin tid, Det kan ikke afvises, at epidemien vil fortsætte i dele af Kina, at der vil blive
introduceret COVID-19 i endnu flere lande, samt at der vil ske ukontrolleret smittespredning i flere
lande, end de nuværende. Spredning i i lande med mindre robuste sundhedsvæsener vil udgøre en
særlig risiko.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 til Danmark i
de kommende uger, og at der også vil ske videresmitte i form af afgrænsede smittekæder.
Risikoen for at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Italien er af ECDC d. 1.
marts 2020 vurderet til at være ’moderat til høj’.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, herunder
estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra
epidemien udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en COVID-19 epidemis effekt
i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender til det præcise omfang af milde
tilfælde der ikke er registreret. Det er stadig ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0163.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
har i smittespredning. Dette betyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis
er gyldige for COVID-19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore, har vist en
vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i Danmark og andre
europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at forhindre eller forsinke en
større epidemisk udbredning i Danmark i løbet af foråret, med forventet afdæmpet effekt senere
på året. Dette scenarie forudsætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden
om på nuværende tidspunkt.
Scenarie
Foråret 2020
Initial god effekt af
Nordeuropa formår at forsinke
inddæmningsstrategi
spredning af COVID-19 gennem
inddæmningsstrategi.
Danmark får < 200 cases der
kontrolleres gennem
inddæmning. Der konstateres
enkelte tilfælde af første-
generations smitte men ingen
videresmitte.
Udbruddet er overstået efter
Påske. Der vil dog fortsat kunne
ses tilfælde (endemisk situation)
over sommeren, både som
sporadiske tilfælde uden
rejseanamnese og som
importerede tilfælde.
Enten kommer der en afbrudt
forårsbølge, der rammer få
procent af den danske
befolkning, eller også udvikler
det sig til en reel første bølge
som minder om epidemien i
Wuhan.
Bølgen afvikles gennem marts til
maj 2020, og efterlader en del af
den danske befolkning immun.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og
udviklingen vil enten forløbe som et
klassisk epidemiscenarie, eller som
et stigende endemisk niveau som vi
kender det fra andre humane
coronavirus.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil
10-20% af den danske befolkning
blive ramt over en 12-16 ugers
periode. Epidemien vil starte i
oktober eller november, og kan
efterfølges af influenzasæson. Ca
halvdelen af tilfældene kan blive
ramt i den midterste måned
(epidemiuge 5-8).
Som følge af immunitet fra første
bølge vil anden bølge sandsynligvis
blive mindre end i det første
scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020
til marts 2021.
Der kan komme en klassisk epidemi,
men denne vil komme senere end i
det første scenarie.
Derefter vil dette COVID-19 være
endemisk forekommende som andre
humane coronavirus.
Skift til
afbødningsstrategi,
med sigte på at
reducere effekter af
epidemi og
opretholde et
fungerende
sundhedsvæsen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0164.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Mulige tiltag
En COVID-19 epidemi i Danmark kan forsinkes, dens omfang formindskes, og dens effekter i form
af sygelighed og dødelighed reduceres ved en række tiltag, der tager sigte på forebyggelse af
smitte samt opsporing, udredning og behandling af sygdom. I det følgende gennemgås en række
mulige tiltag i en dansk kontekst.
Screening og karantænesætning af indrejsende
Ved indrejsescreening anvendes sædvanligvis en kombination af spørgeskemaer vedr. rejsens
oprindelse, evt. kontakter, symptomer m.v. samt en måling af personens temperatur, som udføres
f.eks. ved udstigning fra fly. Der er dog ikke evidens for at sådanne tiltag er effektive ift. at opspore
tilfælde af smittede, som det bl.a. er vist ved opfølgning af omfattende indrejsescreeninger ifm.
SARS-epidemien. Ved COVID-19 må følsomheden af indrejsescreening forventes at være elendig,
bl.a. fordi mange er uden feber eller kun har lette og uspecifikke symptomer i de tidlige stadier, og
fordi inkubationstiden kan være lang.
Karantænesætning af indrejsende har været anvendt i en række lande, herunder Danmark, fsva.
hjemtagede fra Hubei-provinsen, som var epicenteret for COVID-19 udbruddet. I dette konkrete
tilfælde var det imidlertid let at identificere de pågældende ved ankomst. Generelt vil det
imidlertid være ganske svært eller umuligt fremadrettet konsekvent at identificere indrejsende fra
berørte lande og områder, herunder ikke blot Kina, men også lande som Syd Korea, Iran og
regioner i Nord Italien, og evt, andre europæiske lande, da der ofte vil være tale om indrejse via fly
eller over land via andet Schengen-land. Det vurderes, at der vil være tale om et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug
Samlet set kan hverken indrejsescreening eller karantænesætning af indrejsende således ikke
anbefales som en brugbar eller effektiv strategi for forebyggelse af COVID-19 i Danmark. Det
bemærkes i den forbindelse, at hverken indrejsescreening eller karantænesætning af indrejsende
anbefales af WHO eller ECDC.
Som led i en styrkelse af befolkningens engagement i forebyggelse af smittespredning i det danske
samfund kan man dog overveje, at informere om muligheden for at personer, der indrejser fra
bestemte områder med udbredt smitte, tager 14 dages hjemmearbejde eller -studie. Det skal dog i
den forbindelse overvejes hvordan en sådan borgerrettet information kan gives under
hensyntagen til at det ikke er et krav fra en myndighed, ligesom der kan være forhold vedr.
opgavevaretagelse og aflønning, som skal aftales med arbejdsgiver.
Opsporing af smittede
Kernen i strategi for inddæmning er, at så mange smittede som så tidligt i deres sygdomsstadie
bliver undersøgt for COVID-19 med en sikker diagnostisk test, således at de kan sættes i isolation,
og tætte kontakter kan opspores og karantænesættes.
Gennem en styrket befolkningsrettet information kan det sikres, at så mange muligt smittede som
muligt søger læger mhp. undersøgelse. Sundhedsstyrelsen har i slutningen af uge 9 udrullet en
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0165.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
ganske omfattende indsats på en række medieplatforme mhp. at øge befolkningens
opmærksomhed på COVID-19, herunder hvilke symptomer og hvilke rejsemål, der skal gøre at
borgeren søger kontakt til sundhedsvæsenet, samt hvordan denne kontakt mest hensigtsmæssigt
skal foregå. Sundhedsstyrelsen vil fortsætte og øge denne borgerrettede information i uge 10 og
fremad.
Sundhedsstyrelsen har ved revision af retningslinjer for håndtering af COVID-19 d. 24. februar
2020 udvidet kriterierne for at mistænke COVID-19, således at betydeligt flere bliver testet.
Samtidigt blev kapaciteten til modtagelse af patienter udvidet fra 2 til 6 sygehusafdelinger, og
laboratoriekapaciteten til PCR-undersøgelser for SARS-CoV-2 blev udvidet.
Retningslinjer vil blive revideret i uge 10, således at kriterierne yderligere lempes, således at også
patienter med ganske lette symptomer bliver testet. Dette vil give en yderligere belastning på
sundhedsvæsenet, hvorfor Sundhedsstyrelsen vil samarbejde med almen praksis og regioner for at
udvide mulighederne for let tilgængelige og hurtige kliniske vurdering og undersøgelse for COVID-
19, herunder med mulighed for oprettelse af ’check-points’ hvor patienter, evt. uden forudgående
telefonisk visitation, kan henvende sig for en hurtig klinisk vurdering, vejledning og testning, som
evt. kan udføres som instrueret selv-test, således at personalet kan holde afstand fra patienten.
Figur 2
Illustration fra det norske Folkehelseinstituttet til
vejledning som selvtest for COVID-19
Sådanne ’check-points’ kan med fordel etableres i tilslutning til eksisterende indgange til
sundhedsvæsenet, men adskilt fra disse, f.eks. som ’drive-in’ klinikker i periferien af
sygehusmatrikler m.v. Udvidet adgang til testning for COVID-19 i regi af almen praksis kan være en
mulig i visse egne af landet, for at sikre geografiks tilgængelighed, men generelt kan der være
udfordringer med at sikre adskillelse af patienter i lægeklinikkers venteværelser m.v.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0166.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ved brug af ’check-points’ og andre primære sundhedstilbud til initial vurdering og testning på
mistanke om COVID-19 er det vigtigt, at sikre hurtig og præcis visitation af syge med behov for
sygehusbehandling direkte til isolationsstue på sygehus.
Da det ikke kan udelukkes at der kan have været introduktioner af virus fra lande hvor der endnu
ikke er erkendt transmission vil det i kommende retningslinje også blive anbefalet at teste alle
patienter med indlæggelseskrævende nedre luftvejsinfektion uden anden kendt ætiologi på almen
medicinske afdelinger. WHO anbefaler endvidere, at overvågning for COVID-19 integreres i de
etablerede systemer til overvågning af influenza.
Isolation af smittede
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er det præciseret, at personer, der
opfylder kriterier for at mistænke COVID-19 skal være isolerede, enten på sygehus eller ved
hjemmeisolation.
Ved positivt prøvesvar, som bekræfter COVID-19, fortsættes isolationen på enten sygehus eller
eget hjem, afhængigt af symptomer og behov for behandling m.v. Isolationen kan ophæves når
patienten er rask og udfra en klinisk vurdering må antages at være smittefri.
Ved negativt prøvesvar skal der udfra en konkret klinisk vurdering tages stilling til om mistanken
om COVID-19 opretholdes, og testning derfor skal gentages, eller om mistanken kan fraflades,
f.eks. fordi der er fundet differentialdiagnostisk forklaring på patientens symptomer, eller fordi
patienten er blevet rask.
De konkrete forholdsregler vedr. isolation under indlæggelse eller i eget hjem aftales mellem
patienten og den behandlingsansvarlige læge. Udfra en konkret vurdering, herunder f.eks. forhold
vedr. den enkeltes adfærd, personlige hygiejne m.v., kan epidemikommissionen give påbud om
isolation af patienter med bekræftet eller mistænkt COVID-19 efter bestemmelserne i
epidemilovens § 6 stk. 1.
Samlet set vurderes de nuværende tiltag i Danmark at være optimale fsva. forebyggelse af
videresmitte gennem isolation af personer med COVID-19.
Under en epidemisk udvikling vil det være nødvendigt at opretholde krav til isolation af smittede,
også i en situation med et belastet sundhedsvæsen. For at sikre den mest hensigtsmæssige brug af
sygehusvæsenets kapacitet kan det imidlertid være nødvendigt at udvide anvendelsen af
hjemmeisolation, herunder også til personer med moderate symptomer, som kan kræve en vis
understøttende behandling i eget hjem, ligesom det kan være nødvendigt at anvende
kohorteisolation på sygehus, hvor patienter med bekræftet COVID-19 anbringes på isolerede
flersengsstuer eller i afgrænsede afsnit uden isolation mellem stuer.
Selv-monitorering og karantænesætning af tætte kontakter til smittede
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0167.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Formålet med selvmonitorering og karantæne er at personer, der har været i kontakt med en
COVID-19-patient, en aktivitetsbegrænsning med symptomovervågning, i en periode der svarer til
den maksimale inkubationstid med sikkerhedsmargen, således at smitte kan forebygges før eller
ved symptomstart, hvis det skulle vise sig at den pågældende er smittet.
For at karantænesætning kan være proportionelt ift. den indgribende foranstaltning i den enkelte
liv, herunder sociale isolation og muligt indtægtstab, så er det vigtigt at der sker en konkret
vurdering af risiko.
Karantænesætning kan muligvis være mere effektivt end selv-monitorering alene, uden
aktivitetsbegrænsning, såfremt der er tale om en sygdom med en kortere latenstid end
inkubationstid, dvs,. hvis der er tale om smitte i asymptomatisk stadie. Tiltagenes effekt vil
desuden afhænge af hvor hurtigt kontaktopsporing kan udføres, og i hvilket omfang
foranstaltninger overholdes og efterleves.
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er der angivet præcise kriterier for
vurdering af om risiko ift. at vurdere hvem der kan være raske tætte kontakter til patienter med
bekræftet COVID-19. Retningslinjerne angiver også de foranstaltninger, som etableres ved
Styrelsen for Patientsikkerhed, og som bl.a. omfatter information om selvmonitorering af
symptomer og temperatur, etablering af karantæne (typisk som hjemmekarantæne) med samt
aktiv overvågning med daglig opsøgende kontakt fra sundhedspersonale. Foranstaltningerne
iværksættes til og med 14. dag efter kontakt med den syge. Ved symptomer selvisolerer personen
sig, og kontakter sundhedsvæsenet for vejledning i videre håndtering.
Erfaringsmæssigt kan karantænesætning omfatte 15-25 personer pr. smittet, mens der er
betydeligt flere potentielle kontakter som skal interviewes, og både risikovurdering og konkret
håndtering er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug hos Styrelsen for Patientsikkerhed og
øvrige myndigheder, herunder også sygehuspersonale. I en fortsat og intensiv
inddæmningsstrategi, som i den aktuelle situation, vil det være et hensigtsmæssigt forbrug af
ressourcer.
I en situation hvor epidemien udvikler sig i Danmark, med flere lokaliserede udbrud i Danmark og
vedvarende menneske-til-menneske smitte, kan det imidlertid være en uoverstigelig opgave at
sikre fortsat systematisk og intensiv kontaktopsporing og karantænesætning. Det kan i den
situation være nødvendigt at skifte strategi til mere generelle indsatser som lukning af
arbejdspladser og institutioner m.v.
Mindske tætte kontakter i befolkningen
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er der en
række samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og nærhed af
kontakter mellem mennesker i det offentlige rum. Det kan være begrænsninger af større
forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og teaterforestillinger, kollektiv trafik m.v.
eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v. Der kan også være
tale om forlængelse eller udvidelse af ferier, udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0168.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Endeligt kan der være tale om omfattende indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem
landsdele, eller afgrænsning og adgangskontrol af byer eller områder. Disse tiltag kan
gennemføres proaktivt (dvs. i en situation hvor der forventes spredning i samfundet) eller reaktivt
(dvs. når der er konstateret spredning i samfundet).
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der
synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere
eller forhale smittespredning og sygdomsbyrde ifm. influenza-epidemier. Ved en forhalingsstrategi
bliver presset på samfundet mindre ved epidemiens toppunkt.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som f.eks.
særligt sårbare eller personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smittspredning til
sårbare gruppe. Omvendt kan tiltagene afviges for grupper, der ikke er i stor risiko, f.eks. børn
såfremt det sikkert kan fastslås at disse udgør risiko for smittespredning.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end tidlig
opsporing og isolation af smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer på mindre
lokaliteter kan risikere at fremme smitte blandt de berørte. Da tiltag som begrænset
forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt i nyere tid
i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagene i sig selv være med til at øge befolkningens
usikkerhed og give indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være
en høj tærskel for at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte
dele kan have sin plads, særligt ift. at forsinke og formindske epidemiens top.
Hygiejnetiltag i befolkningen
Der er god dokumentation for at generelle hygiejniske forholdsregler som hoste- og håndhygiejne
er effektive som forebyggelse af dråbesmitte i befolkningen. Brug af ansigtsmasker synes kun at
være effektive, såfremt de bæres af den smittede, og vil derfor ikke være et relevant tiltag i den
borgerrettede indsats.
Det vil derfor være relevant med en betydelig indsats for at fremme hånd- og hostehygiejne i
befolkningen. Det kan bl.a. være med tiltag som opsætning af hygiejneplakater, infoskærme m.v.
på offentlige institutioner, arbejdspladser og andre steder i det offentlige rum, samt en betydelig
borgerrettet informationsindsats for at fremme dette.
Sundhedsstyrelsen har i uge 9 opstartet en borgerrettet informationsindsats på en lang række
medieflader, for at gøre opmærksom på symptomer m.v. vedr. COVID-19. Som sidegevinst vil
denne indsats også trække folk ind på Sundhedsstyrelsens hjemmesidested vedr. hoste- og
håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen vil i uge 10 og frem kunne styrke og målrette indsatsen, således
at der sættes særligt fokus på hygiejne. Indsatsen kan understøttes ved at styrke distribution af
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0169.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundhedsstyrelsens hygiejneplakater m.v. og ved evt. at sætte (lov)krav til offentlige institutioners
brug af håndspritautomater m.v.
Mulige strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pandemi. Denne
erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser, hvor
indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi p.t. er i
fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet i tabel 1 bagerst i
dokumentet.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning
med stigende pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning
med utilstrækkelig behandlingskapacitet
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten, samt at sikre at mindske
belastning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har den
raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved tiltag såsom
isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation om opmærksomhed
på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende råd om at blive hjemme ved
sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på samfundsniveau. Reduktion af
dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at patienter bliver diagnosticeret og
behandlet for at reducere komplikationer og sværhedsgraden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære formål at
forsinke epidemiens introduktion til Danmark. I starten af epidemien forventes få importerede
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0170.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
tilfælde med klare smittekæder og et begrænset antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt,
at bruge mange ressourcer på hurtigt at diagnosticere og isolere de smittede samt
karantænesætte deres nære kontakter. I takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger
risikoen for flere smittede i Danmark herunder begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat
være hensigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere
smittespredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og
arbejdspladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de mest
sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være centrale prioriteter,
der medfører at forebyggelse af smittespredning til sundhedspersonale på sygehusene og til
indlagte patienter skal prioriteres. Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at
identificere mulige afledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet
f.eks. manglende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler,
eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende patienter
skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisolation). Der vil skulle
iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for at begrænse
komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderligere overbelastning af
kapaciteten på sygehusene, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde uden
behandlingskrævende sygdom ikke skulle foregå på sygehusene. Tiltag som kontaktopsporing og
karantænesætning vil i en situation med generel smittespredning i samfundet være meget
ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet skal der fokuseres på tiltag af mere generel
karakter, der mindsker smittespredning i samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer,
anbefalinger om at nedbringe antallet af sociale kontakter, hygiejneråd.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette vil betyde
prioritering af aktivitet på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte tilstande vil blive
udskudt. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode. Samtidig vil der
ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse, der ikke modtager
smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil til at skulle håndtere ekstraordinært
udskrevne patienter, der kan frigive ekstra behandlingskapacitet på sygehusene.
Om sundhedsberedskabet i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af
Sundhedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområdet.
Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om planlægning af
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0171.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen både løbende og i akutte
situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, arbejder
Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed samt
Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontaktpunkt i
relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mikrobiologiske
laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager løbende
risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemiddelstyrelsen
overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og understøtter at tilgængelig
medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er ifølge
sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som sikrer, at
behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændelser. Kravene er
nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Planerne for
håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme omfatter bl.a. foranstaltninger ift.
isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psykosocial støtte, bemanding mv.
Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet skal kunne opretholdes så længe, det er
nødvendigt. Planerne skal være koordineret med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes
til rådgivning i Sundhedsstyrelsen inden politisk vedtagelse.
Tabel 1: Ansvarsfordelingen i sundhedsberedskabet v. større udbrud af smitsom sygdom
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og kommuner
at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendtgørelse af
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (’epidemiloven’) udgør
tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsberedskabet ift. håndteringen.
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltninger, som
helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velorganiseret
og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med Den
Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager den tværgående
myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS), som
Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination ved
hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven nævnte
foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR) under
WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande. IHR stiller krav
til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at opdage, vurdere og
rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System (EWRS),
hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og andre, hvor det har
relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO og EU fx
under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stockholm, som er et agentur
under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og risikovurdering, ligesom vi indgår i
samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC), som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor
landene udveksler erfaringer mv.
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med ECDC og
WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundhedsvæsnet og andre
relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet befolkningen og særlige
risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes nyhedstekster, information på
hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som løbende justeres og et stort antal
henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline oprettet til lejligheden, ligesom der
indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommunikeres åbent og handlingsvisende til
befolkningen og med det formålet er at skabe tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0173.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Tabel 1
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i
epidemiudvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næste
fase)
Stigende antal
tilfælde
internationalt uden
epidemiologiske
links i områder uden
for epicenter
Stigende antal
tilfælde i fx storbyer
uden tilstrækkelig
sundhedsberedskab
og epidemiologisk
overvågning
Smittespredning
gennem ”Super-
spredere”
Smittespredning i
forbindelse med
begivenheder med
mange mennesker
samlet
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Øget
rejseaktivitet i
forbindelse med
ferier
Begivenheder
med mange
mennesker
samlet
Vintersæson
Global
smittespredning
Kapaciteten af
diagnosticering
og inddæmning i
andre lande
Ind
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk link.
Kun smittespredning til
kontakter (2. generation),
og ingen vedvarende
smittespredning
Høj grad af opsporing
af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og
håndtering af
kontakter
sikre relevante
værnemidler til
sundhedspersonale
Generelle
smittereducerende
indsatser herunder
hygiejneråd
Borgerrettet
kommunikation i
forhold til
rejseaktivitet til lande
og områder med
smitte
Krisekommunikation i
forhold til den
epidemiologiske
udvikling
Retningslinje for
håndtering af
COVID-19
Lov om
foranstaltninger
mod smitsomme
og andre
overførbare
sygdomme
(Epidemiloven)
Cas
Ide
epi
af s
Info
kon
Op
om
kom
for
kap
sce
Dat
kar
Infl
udb
CO
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0174.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2. Vedvarende
Flere importerede
smittespredning med
tilfælde, stigende antal
sporadisk lokalsmitte
lokalt smittede tilfælde
Smittespredning uden for
kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Høj grad af opsporing
af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og
håndtering af
kontakter
Udvide kapaciteten til
at udrede og behandle
Generelle
smittereducerende
indsatser herunder
hygiejneråd, offentlige
dispensere med
håndsprit, aflyse
arrangementer m. >
1.000 deltagere
Undgå hamstring af
værnemidler
Sikre forsyning af
lægemidler
Krisekommunikation i
forhold til den
epidemiologiske
udvikling
Retningslinje for
håndtering af
COVID-19
Lov om
foranstaltninger
mod smitsomme
og andre
overførbare
sygdomme
(Epidemiloven)
Stigende antal
tilfælde i områder
uden
epidemiologiske
links i 2 eller flere
lande
Signifikant antal
smittede i Europa
der tyder på
vedvarende
menneske-til-
menneske smitte
Påvist vedvarende
menneske-til-
menneske smitte i
Europa
Smittespredning
gennem ”Super-
spredere”
Smittespredning i
forbindelse med
begivenheder med
mange mennesker
samlet
Øget
rejseaktivitet i
forbindelse med
ferier
Begivenheder
med mange
mennesker
samlet
Vintersæson
Smittespredning i
megabyer med
suboptimalt
beredskab
Kapaciteten af
diagnosticering
og inddæmning i
andre europæiske
lande
Cas
Sum
glo
Uge
sim
(mi
krit
Ant
hje
Dat
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0175.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Samtidige
smitteudbrud i flere
europæiske lande
3 Udbredt og
vedvarende
smittespredning med
stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede udbrud
uden epidemiologiske
kæder
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammenhæng
med andre tilfælde
Vedvarende menneske-til
menneske smitte
Stigende pres på
sundhedsvæsenet
Aktivere pandemiplan
Prioritering af
behandlingskapacitet
Influenzaovervågning
til at identificere
tilfælde
generelle indsatser for
mindske
smittespredning i
samfundet herunder
hygiejneråd,
nedbringelse af sociale
kontakter, aflyse
arrangementer med >
1.000 deltagere
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Beredskab for
pandemisk
influenza
(Pandemiplanen).
Del 1: National
Strategi og fagligt
grundlag,
Sundhedsstyrelsen
2013.
Andre epidemier der Samtidig
forekommer
cirkulerende
samtidigt (fx
influenza
sæsoninfluenza)
Andre samtidige
epidemier
Sygdommen
rammer sårbare
grupper med behov Ubekendte i
forhold til
for
smitteforhold og
sygehusbehandling
sværhedsgrad
ved COVID
Ændring i
sygdommens
Kapaciteten i
sværhedsgrad, der
sundhedsvæsenet
medfører højere
behandlingsbehov
Stigende sygdoms-
relateret dødelighed
Stigende
nosokomiel
smittespredning,
der øger behovet for
yderligere
smittereducerende
Sum
Sum
hos
ind
uds
Sum
infl
ove
Sum
ind
alv
res
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0176.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
Antallet af smittede
blandt
sundhedspersonale,
mindsker ressourcer
i sundhedsvæsenet
Samtidige epidemier Eksisterende
aftager
kapacitet i
sundhedsvæsenet
Sæsonnedgang i
antallet af smittede
Tiltagende
immunitet i
samfundet
Re-distribution af
kapacitet mellem
lande, hvis
epidemien rammer
på forskudte
tidspunkter
4 Udbredt og
Presset
vedvarende
behandlingskapacitet i
smittespredning med
sundhedsvæsenet
utilstrækkelig
Fyldte
behandlingskapacitet
akutmodtagelse
overbelagt
intensivkapacitet
overbelastet
sundhedspersonale
mangel på
værnemidler
mangel på
diagnostisk udstyr
prioritering af
behandlingskapacitet
til smittede med
behandlingskrævende
sygdom
Indsatser for at
mindske
smittespredning i
samfundet herunder
hygiejneråd, nedbringe
sociale kontakter
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Sum
Sum
hos
ind
uds
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0177.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Kåre Mølbak
9. marts 2020 14:44 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Marlene Øhrberg Krag;Bolette Søborg
Notat om afbødningsstrategi
Kære alle
Her er notatet.
Hilsen
Kåre
Kåre Mølbak
Faglig direktør, professor, overlæge, dr.med.
Infektionsberedskabet
Statens Serum Institut
T
(direkte) 3268 3157 |
M
2280 6976 |
E
[email protected]
|
B
334/119 |
W
ssi.dk
Adresse: Artillerivej 5 | 2300 København S
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0178.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til afbødningsstrategi.
SSI, 9. marts 2020
Epidemien er ved at udvikle sig fra en situation med smitte fra epicentre i afgrænsede geografiske områder
til mere udbredt smitte i samfundet. I Europa ses dette mest tydeligt i form af spredning i Norditalien.
Derudover har en række andre europæiske lande konstateret smitte i samfundet. Det drejer sig bl.a. om
Tyskland, Frankrig, Spanien, Østrig, Schweitz og Holland. Det vurderes, at det kun er et spørgsmål om tid
(dage til uger) før de nordiske lande står i en tilsvarende situation. Det danske sundhedsvæsen er i
øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor ressourcer anvendes på at identificere og
kontaktopspore hjemvendte fra højrisikområder. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation
hvor eksempelvis hele Centraleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig
skal forberede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19.
Samtidig ved vi, at dem der bliver hårdest ramt i denne epidemi er ældre over 80 år, og at det er
behandling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil udgøre den
største byrde for sundhedsvæsenet. Her er det forsyning med lægemidler og udstyr samt intensivkapacitet
der vil udfordre os.
Den hidtidige inddæmningsindsats har givetvis haft en effekt i forhold til at forhale introduktionen af
COVID-19 i Danmark. På grund af ovennævnte forhold, samt den vurdering, at der sandsynligvis allerede er
en del smitte i det danske samfund, som ikke er diagnosticeret betinger, at Danmark er på vej ind i en ny
fase.
Inddæmningen skal, så og sige, flyttes fra at være ved vore ydre grænser, til at forhale introduktion i
sygehuse og omsorgsinstitutioner, og der hvor ældre og sårbare mødes.
Beskyt de ældre og sårbare i samfundet
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen skal løfte
kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare grupper at gøre. Det kan
være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus på, hvordan man undgår at tage smitte
med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal også omfatte taxa-chauffører, der kører flex-trafik og
personer, herunder frivillige, der medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så
videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse, alternativt fokus på styrket hygiejne ved besøg.
Dette gælder særligt hvis pårørende har været ude at rejse eller nogle nære kontakter til de
pårørende har været syge. Der bør udarbejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik.
Generel opmærksomhed i forhold til ikke at gå på arbejde såfremt der er symptomer på
luftvejsinfektion. Dette gælder i særdeleshed medarbejdere i sundhed, omsorg og pleje.
Liberal testning for COVID-19 af medarbejdere i sundhed, omsorg og pleje samt deres
symptomatiske familiemedlemmer. Dermed kan smitte på arbejdspladser forebygges
Testning af alle indlagte med luftvejsinfektioner for at forebygge smitte på sygehuse.
Fortsat reducere smittespredning i samfundet ved at mindske social kontakt
Opfordre til at tage cyklen eller gå fremfor offentlig transport når det er muligt
Arbejde hjemme hvis muligt
Afholde virtuelle møder fremfor fysiske
Indkøbe over nethandel fremfor fysisk i butikker (særligt for risikogrupper)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Forlænge påskeferie hvis der er smittespredning i samfundet på det tidspunkt
Sideløbende med dette skal der arbejdes med planer for prioriteret behandlingskapacitet i
sundhedsvæsenet og udarbejdelse af nødplaner ved fravær af medarbejdere
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0180.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Kåre Mølbak
3. marts 2020 11:25 (UTC +02)
Søren Brostrøm
SV: Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Søren
Her er mine kommentarer.
Hilsen
Kåre
Fra:
Søren Brostrøm
Sendt:
3. marts 2020 11:19
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Emne:
SV: Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Kåre,
Jeg vil sætte utroligt stor pris på at få dine kommentarer retur på dette. Jeg/vi i SST er under et utroligt
stort pres fra SUM/STM for at få en række leverancer over inden kl. 15, og denne er en af dem. Jeg vil
meget gerne sikre mig at det faglige er i orden, og at i på SSI er helt enige i hvad vi skriver.
Mange hilsner,
Søren
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
1. marts 2020 22:36
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>; Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>
Cc:
Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>
Emne:
Strategi og indstilling til videre tiltag
Kære Rebecca og Kåre,
Tak for bidrag til ’strategi-notat’, som vi jo har lovet SUM at de får fx tirsdag. Jeg kunne samtidig godt
tænke mig at vi offentliggjorde det, da vi har et stor behov for at omverdenen (og ikke kun de politiske
beslutningsniveauer) kan læse og forstå hvad det er for nogle strategiske linjer og overvejelser vi har.
Jeg har derfor omskrevet produktet til et lidt mere samlende skriv om både sygdom, risikovurdering,
scenarier og mulige tiltag. Jeg ved ikke om det virker, jeg ser meget frem til jeres kommentarer. Vi kan evt.
holde et kort telefonmøde i morgen formiddag og drøfte.
(Marlene og Bolette: I må endelig kommentere med.)
(Kåre: jeg har forsøgt at få alt med fra dit papir jeg fik i SUM fredag; inddrag gerne andre fra SSI, hvis du
synes det er relevant.)
(Jeg har ikke inddraget STPS i dette produkt, da kontaktopsporing m.v. ikke er det centrale)
Jeg tænker at dette produkt skal ledsages af en indstilling fra SST til SUM (som ikke offentliggøres), hvor vi
begrunder behov for at forberede skift til fase 2 og 3, og hvor vi fremhæver både de umiddelbare og mere
langsigtede tiltag, som vi gerne vil fremme:
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ressourcer og kapacitet til betydeligt udvidet testning, både COVID-19 og øvrige (influenzatests
m.v.)
-
Hygiejnetiltag, f.eks. massiv indsats med hygiejneplakater + spritautomater offentlige institutioner,
arbejdspladser m.v., evt. ved (lov)krav til offentlige arbejdsgivere
-
Massiv borgerrettet kampagne på brede medieflader Styrket borgerrettet information om
symptomer, hygiejne m.v.
-
Overvejelser vedr. f.eks. forlænget/udvidet Påske-ferie på undervisningsinstitutioner og
arbejdspladser, tærskler for begrænset forsamlingsfrihed m.v.
Nogle af disse forhold er allerede adresseret i SUM ’katalog’ m.v., så der er generelt en del overlap mellem
bestillinger og leverancer mellem os og SUM, men det skyldes at vi knap kan nå at gøre gene ting færdige,
før der kommer nye bestillinger og ’styring’ ovenfra.,
I må meget gerne kommunikere på vedhæftede i løbet af dagen i morgen. Samtidig arbejder vi videre med
udkast til indstilling, som også kommer forbi SSI.
Fortsat god aften.
Mange hilsner,
Søren
-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0182.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
[forside]
[illustration, forslag 1: pictogrammer i visuel identitet, host, feber, lunger, viruspartikel m.v.
[illustration, forslag 2: billede af svagelig ældre medborger, indlagt på sygehus, med ilt i næsen og
tilkoblet overvågningsudstyr, men ikke respirator, gerne med læge eller sygeplejerske på billedet]
[illustration, forslag 3: halspodning med værnemidler]
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0183.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Resumé og anbefalinger
Lorem ipsum
Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske millionby
Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lungebetændelse. Den 7.
januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfældene, og det blev klart at der var
tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var set hos mennesker. Da det er et nyt
virus, formodes verdensbefolkningen at være modtagelig for smitte, hvilket væsentligt øger risiko
for smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potentiale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet i Hubei
provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede tilfælde i Kina siden d.
5. februar fraset en mindre stigning de sidste to døgn. I februar er det set en stødt stigning i
antallet af tilfælde udenfor Kina, både med importerede tilfælde, men også med vedvarende lokal
smitte i lande som Syd Korea, Japan, Singapore, Iran samt i flere regioner i Nord Italien. Der er de
seneste dage også rapporteret om lokalt erhvervede tilfælde i Frankrig og Spanien,
samtrejseassocierede tilfælde i Frankrig fra Ægypten, hvor der ikke er rapporteret om lokal
smittespredning. Der er også rapporteret om lokalt erhvervede tilfælde i 3 stater i USA. Det er
derfor muligt, at der er lande med smittespredning, som endnu ikke er kendt.
Figur 1
Tilfælde af COVID-19, efter dato for indrapportering og efter anvendt case-
definition i de enkelte lande, idet det bemærkes at denne blev ændret for Hubei-
provinsen 13. hhv. 20 februar 2020. Opgørelse pr. 1. marts 2020.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af COVID-19 er en
Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med enkelte tidligere udbrud
som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i 2014 og 2018 samt zika-
udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for global spredning nu er meget høj.
Det forventes at WHO snart vil erklære pandemisk udbredelse af COVID-19.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret i Danmark d. 27. februar
og til dato er der konstateret i alt 4 tilfælde. Af disse formodes 3 at være smittede i Nord Italien (to
tilfælde) eller München (et tilfælde) før indrejse i Danmark, og et tilfælde har efterfølgende
smittet et familiemedlem. I en lang række andre europæiske lande ses et stigende antal tilfælde,
særligt importerede tilfælde fra Nord Italien. Disse
har genereret afgrænsede smittekæder,men der ses et stigende antal lokalt erhvervede tilfælde i
Frankrig og Spanien. I takt med det stigende antal tilfælde er det blevet tiltagende vanskeligt at
have overblik over omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde i Europa uden for
Norditalien. .
Den hurtige udvikling i Nord Italien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har potentiale for
hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med meget lette symptomer
i den tidlige fase af sygdommen, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet blev
erkendt. Samtidig giver det øgede antal lande med pågående smittespredning udenfor Kina en
øget risiko for at importerede tilfælde af COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige
indrejseruter. Det kan heller ikke udelukkes at der allerede nu er smittespredning i nogle lande der
endnu ikke er opdaget.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Danmark,
herunder epidemisk udvikling, samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
Formål
Formålet er at vurdere risici for epidemisk udvikling i Danmark, at beskrive mulige tiltag for at
forebygge smitte og begrænse effekter, samt at skitsere scenarier og strategier for løbende
opskalering af indsatser.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og beredskab
løbende kan tilpasses og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvider sin kapacitet for at
imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. følgende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 24. februar 2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner. Sundhedsstyrelsen,
2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden for Danmark.
Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i dansk beredskab.
Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejledning til regioner, kommuner,
øvrige statslige myndigheder, humanitære organisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. Bekendtgørelse
nr 642 af 19/05/2017
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og daginstitutioner for børn og
unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15. marts 2017
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (epidemiloven).
Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019.
Strategien følger desuden de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi samt faglige
anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Disease Prevention and
Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende konkret faglig
rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, klinikere, praktiserende læger
samt til øvrige myndigheder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og skal danne
grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsniveau. De bredere
samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i Danmark – som f.eks.
påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på dansk erhvervsliv m.v., beskrives
imidlertid ikke.
Om COVID-19
Allerede d. 12. januar 2020 var den nye virus’ arvemasse (RNA-sekvens) hurtigt kortlagt. Genetisk
er virus relateret til den virus som forårsagede udbrud af SARS i 2002-2003. Den nye coronavirus
formodes at stamme fra flagermus og kan have smittet til menneske gennem et andet dyr
(mellemvært), som kan være solgt på det fødevaremarked i Wuhan, som de første tilfælde kan
spores tilbage til. På baggrund af de genetiske analyser af virus og prøvetagning i miljøet på
markedet mener man, at SARS-CoV-2 er blevet introduceret til mennesker på markedet, og
herefter er smittespredningen sket imellem mennesker.
WHO navngav d. 11. februar den nye sygdom som ”Coronavirus disease 2019 (COVID-19)”, mens
virus, der forårsager sygdom, benævnes ”Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-
CoV-2)” pga. slægtskabet med det virus, der forårsager SARS.
Tiden fra smitte til symptomer (inkubationstiden) for COVID-19 er mellem 2 og 12 dage med en
median tid omkring 5-6 dage. Det er ikke sikkert grundlag for at sige, at personer kan smitte før de
får symptomer, hvorfor tiden fra smitte til smittefarlighed (latenstiden) må antages at være
identisk med inkubationstiden. Der er dog indikationer på, at den hos nogle patienter kan være
kortere idet smitte er beskrevet før symptomer viser sig. Hvad dette betyder for
transmissionsdynamikken er ikke endeligt afklaret, men det formodes, at patienter med
symptomer i form af hoste eller lignende i det væsentligste bidrager til spredning.
Smittemåden er dråbesmitte ved fx host og ved kontaktsmitte, hvor SARS-CoV-2 smitter fra næse
og mund hos den smittede, til næse, mund og øjne hos den, der modtager smitte. (håndtryk, via
genstande m.v.). Formentlig er der også smitte fra afføring via forurening af vand og mad (fæko-
oral smite). Man må antage, at symptomatiske personer smitter mere, end personer med få eller
ingen symptomer, på grund af større virusmængde samt mere slimproduktion, hoste og nysen.
Der er ikke påvist smitte fra gravide til barn.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0186.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
I modsætning til mere alvorlige coronasygdomme som SARS og MERS har den nye COVID-19-
sygdom et meget bredt spektrum af sygdomsmanifestationer, hvor de fleste smittede kun har
lette eller moderate symptomer på øvre luftvejsinfektion. Meget tyder på, at personer med
COVID-19 smitter i meget tidlige sygdomsstadier i modsætning til fx SARS, hvor patienter først
blev smittefarlige sent i sygdomsforløbet, derudover kan virus findes i de øvre luftveje og ikke kun
i det nedre luftveje som ved SARS.
COVID-19 kan vise sig ved alt fra milde symptomer på øvre luftvejsinfektioner til svære nedre
luftvejsinfektioner. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed og
evt. åndenød. Sygdommen kan udvikle sig til acute respiratory distress syndrome (ARDS), sepsis
(blodforgiftning) og multiorgansvigt med dødelig udgang. Der er beskrevet øget risiko for alvorlige
sygdomsforløb hos ældre mennesker, immunsupprimerede og mennesker med kroniske
sygdomme herunder hjerte-kar sygdom. Der findes ikke vacciner eller lægemidler til specifik
behandling af COVID-19, og behandlingen er derfor understøttende.
Kun 2% af de registrerede tilfælde i Kina har været blandt personer under 20 år. Vi formoder ikke,
at dette skyldes, at børn ikke smittes, men de har muligvis et mildere forløb. For andre
luftvejsinfektioner som fx influenza er børn betydende smittespredere, det er usikkert hvilken
rolle børn spiller for smittespredning med SARS-CoV-2
Baseret på opgørelser af epidemien i Kina er der skønsmæssigt ca. 80 % af patienter med
bekræftet COVID-19 som har milde symptomer, og som derfor kan håndteres udenfor sygehus,
herunder ved isolation i eget hjem, kontakt til almen praksis m.v., mens ca. 15 % kan forventes at
kræve sygehusbehandling, f.eks. under kortere eller længere indlæggelse på medicinsk afdeling,
mens ca. 5 % kan forventes at være kritisk syge evt. med behov for intensiv sygehusbehandling.
Andelen af smittede, der dør, kan forventes at være mellem 0,3 % og 1 %, mens dødeligheden
blandt bekræftede tilfælde er højere. Dødeligheden blandt belræftede tilfælde, Case Fatality Rate
er stærkt afhængig af hvor følsom overvågningen er. Eksempelvis er CFR i Iran høj idet man
antager, at kun de mest syge patienter får diagnosen COVID-19, og mørketallet er betydeligt.
Sygdomsspektrum kan illustreres med følgende figur:
Dødelighed ca.
0,7 %
Kritisk syge (intensiv
behandling) ca. 80 %
Kræver sygehusbehandling ca. 15
%
Lette symptomer (hjemmeisolation) ca. 80 %
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Det basale reproduktionstal (R
0
) for COVID-19 er på baggrund af bl.a. de kinesiske opgørelser
angivet til at være mellem 2 og 3, hvilket er betydeligt lavere end f.eks. mæslinger, men er lidt
højere end for influenza. Det er imidlertid vanskeligt at lægge dette til grund for et estimat for
hvor mange, der vil blive smittede (angrebsraten), ved en COVID-19 epidemi i Danmark.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5-10% og ved pandemier 10-30% i første
bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag tidlige i den epidemiske
udvikling. Ved det fejlhåndterede udbrud på krydstogtsskibet ’Diamond Star’ blev ca. 20 % af alle
ombord smittede, dette kan være et muligt ’worst case’ scenarie for Danmark i en situation, hvor
en epidemisk udvikling ikke håndteres med rettidig omhu. Et mere realistisk estimat vil være at ca.
10% af den danske befolkning vil blive smittede ifm. en COVID-19 epidemi (første bølge), hvoraf
ca. 10 % vil være bekræftede tilfælde, der kommer i kontakt med det danske sundhedsvæsen.
Epidemien kan forventes at udvikle sige over ca. 3-4 måneder, med de fleste smittede i den
miderste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde ifm. en COVID-19 epidemi i Danmark,
skal der tages højde for effekt af evt. tiltag, der har afbødet epidemiens effekt samt for bl.a.
befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre syge end ældre osv.
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forvente, at i alt ca. 60.000 personer med COVID-
19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet fordelt over en ca. 3-4 måneders periode, hvoraf ca.
11.000 vil have behov for sygehusbehandling. Antallet af døde kan forventes at være flere tusinde.
Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige smittespredning i Nord Italien og pågående smittespredning både i Kina og i flere
lande udenfor Kina er det usandsynligt at sygdommen vil forsvinde i lighed med hvad vi så for
SARS i sin tid, Det kan ikke afvises, at epidemien vil fortsætte i dele af Kina, at der vil blive
introduceret COVID-19 i endnu flere lande, samt at der vil ske ukontrolleret smittespredning i flere
lande, end de nuværende. Spredning i i lande med mindre robuste sundhedsvæsener vil udgøre en
særlig risiko.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 til Danmark i
de kommende uger, og at der også vil ske videresmitte i form af afgrænsede smittekæder.
Risikoen for at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Italien er af ECDC d. 1.
marts 2020 vurderet til at være ’moderat til høj’.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, herunder
estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige erfaringer fra
epidemien udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en COVID-19 epidemis effekt
i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender til det præcise omfang af milde
tilfælde der ikke er registreret. Det er stadig ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0188.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
har i smittespredning. Dette betyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis
er gyldige for COVID-19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore, har vist en
vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i Danmark og andre
europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at forhindre eller forsinke en
større epidemisk udbredning i Danmark i løbet af foråret, med forventet afdæmpet effekt senere
på året. Dette scenarie forudsætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden
om på nuværende tidspunkt.
Scenarie
Foråret 2020
Initial god effekt af
Nordeuropa formår at forsinke
inddæmningsstrategi
spredning af COVID-19 gennem
inddæmningsstrategi.
Danmark får < 200 cases der
kontrolleres gennem
inddæmning. Der konstateres
enkelte tilfælde af første-
generations smitte men ingen
videresmitte.
Udbruddet er overstået efter
Påske. Der vil dog fortsat kunne
ses tilfælde (endemisk situation)
over sommeren, både som
sporadiske tilfælde uden
rejseanamnese og som
importerede tilfælde.
Enten kommer der en afbrudt
forårsbølge, der rammer få
procent af den danske
befolkning, eller også udvikler
det sig til en reel første bølge
som minder om epidemien i
Wuhan.
Bølgen afvikles gennem marts til
maj 2020, og efterlader en del af
den danske befolkning immun.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og
udviklingen vil enten forløbe som et
klassisk epidemiscenarie, eller som
et stigende endemisk niveau som vi
kender det fra andre humane
coronavirus.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil
10-20% af den danske befolkning
blive ramt over en 12-16 ugers
periode. Epidemien vil starte i
oktober eller november, og kan
efterfølges af influenzasæson. Ca
halvdelen af tilfældene kan blive
ramt i den midterste måned
(epidemiuge 5-8).
Som følge af immunitet fra første
bølge vil anden bølge sandsynligvis
blive mindre end i det første
scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020
til marts 2021.
Der kan komme en klassisk epidemi,
men denne vil komme senere end i
det første scenarie.
Derefter vil dette COVID-19 være
endemisk forekommende som andre
humane coronavirus.
Skift til
afbødningsstrategi,
med sigte på at
reducere effekter af
epidemi og
opretholde et
fungerende
sundhedsvæsen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0189.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Mulige tiltag
En COVID-19 epidemi i Danmark kan forsinkes, dens omfang formindskes, og dens effekter i form
af sygelighed og dødelighed reduceres ved en række tiltag, der tager sigte på forebyggelse af
smitte samt opsporing, udredning og behandling af sygdom. I det følgende gennemgås en række
mulige tiltag i en dansk kontekst.
Screening og karantænesætning af indrejsende
Ved indrejsescreening anvendes sædvanligvis en kombination af spørgeskemaer vedr. rejsens
oprindelse, evt. kontakter, symptomer m.v. samt en måling af personens temperatur, som udføres
f.eks. ved udstigning fra fly. Der er dog ikke evidens for at sådanne tiltag er effektive ift. at opspore
tilfælde af smittede, som det bl.a. er vist ved opfølgning af omfattende indrejsescreeninger ifm.
SARS-epidemien. Ved COVID-19 må følsomheden af indrejsescreening forventes at være elendig,
bl.a. fordi mange er uden feber eller kun har lette og uspecifikke symptomer i de tidlige stadier, og
fordi inkubationstiden kan være lang.
Karantænesætning af indrejsende har været anvendt i en række lande, herunder Danmark, fsva.
hjemtagede fra Hubei-provinsen, som var epicenteret for COVID-19 udbruddet. I dette konkrete
tilfælde var det imidlertid let at identificere de pågældende ved ankomst. Generelt vil det
imidlertid være ganske svært eller umuligt fremadrettet konsekvent at identificere indrejsende fra
berørte lande og områder, herunder ikke blot Kina, men også lande som Syd Korea, Iran og
regioner i Nord Italien, og evt, andre europæiske lande, da der ofte vil være tale om indrejse via fly
eller over land via andet Schengen-land. Det vurderes, at der vil være tale om et uforholdsmæssigt
stort ressourceforbrug
Samlet set kan hverken indrejsescreening eller karantænesætning af indrejsende således ikke
anbefales som en brugbar eller effektiv strategi for forebyggelse af COVID-19 i Danmark. Det
bemærkes i den forbindelse, at hverken indrejsescreening eller karantænesætning af indrejsende
anbefales af WHO eller ECDC.
Som led i en styrkelse af befolkningens engagement i forebyggelse af smittespredning i det danske
samfund kan man dog overveje, at informere om muligheden for at personer, der indrejser fra
bestemte områder med udbredt smitte, tager 14 dages hjemmearbejde eller -studie. Det skal dog i
den forbindelse overvejes hvordan en sådan borgerrettet information kan gives under
hensyntagen til at det ikke er et krav fra en myndighed, ligesom der kan være forhold vedr.
opgavevaretagelse og aflønning, som skal aftales med arbejdsgiver.
Opsporing af smittede
Kernen i strategi for inddæmning er, at så mange smittede som så tidligt i deres sygdomsstadie
bliver undersøgt for COVID-19 med en sikker diagnostisk test, således at de kan sættes i isolation,
og tætte kontakter kan opspores og karantænesættes.
Gennem en styrket befolkningsrettet information kan det sikres, at så mange muligt smittede som
muligt søger læger mhp. undersøgelse. Sundhedsstyrelsen har i slutningen af uge 9 udrullet en
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0190.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
ganske omfattende indsats på en række medieplatforme mhp. at øge befolkningens
opmærksomhed på COVID-19, herunder hvilke symptomer og hvilke rejsemål, der skal gøre at
borgeren søger kontakt til sundhedsvæsenet, samt hvordan denne kontakt mest hensigtsmæssigt
skal foregå. Sundhedsstyrelsen vil fortsætte og øge denne borgerrettede information i uge 10 og
fremad.
Sundhedsstyrelsen har ved revision af retningslinjer for håndtering af COVID-19 d. 24. februar
2020 udvidet kriterierne for at mistænke COVID-19, således at betydeligt flere bliver testet.
Samtidigt blev kapaciteten til modtagelse af patienter udvidet fra 2 til 6 sygehusafdelinger, og
laboratoriekapaciteten til PCR-undersøgelser for SARS-CoV-2 blev udvidet.
Retningslinjer vil blive revideret i uge 10, således at kriterierne yderligere lempes, således at også
patienter med ganske lette symptomer bliver testet. Dette vil give en yderligere belastning på
sundhedsvæsenet, hvorfor Sundhedsstyrelsen vil samarbejde med almen praksis og regioner for at
udvide mulighederne for let tilgængelige og hurtige kliniske vurdering og undersøgelse for COVID-
19, herunder med mulighed for oprettelse af ’check-points’ hvor patienter, evt. uden forudgående
telefonisk visitation, kan henvende sig for en hurtig klinisk vurdering, vejledning og testning, som
evt. kan udføres som instrueret selv-test, således at personalet kan holde afstand fra patienten.
Figur 2
Illustration fra det norske Folkehelseinstituttet til
vejledning som selvtest for COVID-19
Sådanne ’check-points’ kan med fordel etableres i tilslutning til eksisterende indgange til
sundhedsvæsenet, men adskilt fra disse, f.eks. som ’drive-in’ klinikker i periferien af
sygehusmatrikler m.v. Udvidet adgang til testning for COVID-19 i regi af almen praksis kan være en
mulig i visse egne af landet, for at sikre geografiks tilgængelighed, men generelt kan der være
udfordringer med at sikre adskillelse af patienter i lægeklinikkers venteværelser m.v.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0191.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Ved brug af ’check-points’ og andre primære sundhedstilbud til initial vurdering og testning på
mistanke om COVID-19 er det vigtigt, at sikre hurtig og præcis visitation af syge med behov for
sygehusbehandling direkte til isolationsstue på sygehus.
Da det ikke kan udelukkes at der kan have været introduktioner af virus fra lande hvor der endnu
ikke er erkendt transmission vil det i kommende retningslinje også blive anbefalet at teste alle
patienter med indlæggelseskrævende nedre luftvejsinfektion uden anden kendt ætiologi på almen
medicinske afdelinger. WHO anbefaler endvidere, at overvågning for COVID-19 integreres i de
etablerede systemer til overvågning af influenza.
Isolation af smittede
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er det præciseret, at personer, der
opfylder kriterier for at mistænke COVID-19 skal være isolerede, enten på sygehus eller ved
hjemmeisolation.
Ved positivt prøvesvar, som bekræfter COVID-19, fortsættes isolationen på enten sygehus eller
eget hjem, afhængigt af symptomer og behov for behandling m.v. Isolationen kan ophæves når
patienten er rask og udfra en klinisk vurdering må antages at være smittefri.
Ved negativt prøvesvar skal der udfra en konkret klinisk vurdering tages stilling til om mistanken
om COVID-19 opretholdes, og testning derfor skal gentages, eller om mistanken kan fraflades,
f.eks. fordi der er fundet differentialdiagnostisk forklaring på patientens symptomer, eller fordi
patienten er blevet rask.
De konkrete forholdsregler vedr. isolation under indlæggelse eller i eget hjem aftales mellem
patienten og den behandlingsansvarlige læge. Udfra en konkret vurdering, herunder f.eks. forhold
vedr. den enkeltes adfærd, personlige hygiejne m.v., kan epidemikommissionen give påbud om
isolation af patienter med bekræftet eller mistænkt COVID-19 efter bestemmelserne i
epidemilovens § 6 stk. 1.
Samlet set vurderes de nuværende tiltag i Danmark at være optimale fsva. forebyggelse af
videresmitte gennem isolation af personer med COVID-19.
Under en epidemisk udvikling vil det være nødvendigt at opretholde krav til isolation af smittede,
også i en situation med et belastet sundhedsvæsen. For at sikre den mest hensigtsmæssige brug af
sygehusvæsenets kapacitet kan det imidlertid være nødvendigt at udvide anvendelsen af
hjemmeisolation, herunder også til personer med moderate symptomer, som kan kræve en vis
understøttende behandling i eget hjem, ligesom det kan være nødvendigt at anvende
kohorteisolation på sygehus, hvor patienter med bekræftet COVID-19 anbringes på isolerede
flersengsstuer eller i afgrænsede afsnit uden isolation mellem stuer.
Selv-monitorering og karantænesætning af tætte kontakter til smittede
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0192.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Formålet med selvmonitorering og karantæne er at personer, der har været i kontakt med en
COVID-19-patient, en aktivitetsbegrænsning med symptomovervågning, i en periode der svarer til
den maksimale inkubationstid med sikkerhedsmargen, således at smitte kan forebygges før eller
ved symptomstart, hvis det skulle vise sig at den pågældende er smittet.
For at karantænesætning kan være proportionelt ift. den indgribende foranstaltning i den enkelte
liv, herunder sociale isolation og muligt indtægtstab, så er det vigtigt at der sker en konkret
vurdering af risiko.
Karantænesætning kan muligvis være mere effektivt end selv-monitorering alene, uden
aktivitetsbegrænsning, såfremt der er tale om en sygdom med en kortere latenstid end
inkubationstid, dvs,. hvis der er tale om smitte i asymptomatisk stadie. Tiltagenes effekt vil
desuden afhænge af hvor hurtigt kontaktopsporing kan udføres, og i hvilket omfang
foranstaltninger overholdes og efterleves.
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er der angivet præcise kriterier for
vurdering af om risiko ift. at vurdere hvem der kan være raske tætte kontakter til patienter med
bekræftet COVID-19. Retningslinjerne angiver også de foranstaltninger, som etableres ved
Styrelsen for Patientsikkerhed, og som bl.a. omfatter information om selvmonitorering af
symptomer og temperatur, etablering af karantæne (typisk som hjemmekarantæne) med samt
aktiv overvågning med daglig opsøgende kontakt fra sundhedspersonale. Foranstaltningerne
iværksættes til og med 14. dag efter kontakt med den syge. Ved symptomer selvisolerer personen
sig, og kontakter sundhedsvæsenet for vejledning i videre håndtering.
Erfaringsmæssigt kan karantænesætning omfatte 15-25 personer pr. smittet, mens der er
betydeligt flere potentielle kontakter som skal interviewes, og både risikovurdering og konkret
håndtering er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug hos Styrelsen for Patientsikkerhed og
øvrige myndigheder, herunder også sygehuspersonale. I en fortsat og intensiv
inddæmningsstrategi, som i den aktuelle situation, vil det være et hensigtsmæssigt forbrug af
ressourcer.
I en situation hvor epidemien udvikler sig i Danmark, med flere lokaliserede udbrud i Danmark og
vedvarende menneske-til-menneske smitte, kan det imidlertid være en uoverstigelig opgave at
sikre fortsat systematisk og intensiv kontaktopsporing og karantænesætning. Det kan i den
situation være nødvendigt at skifte strategi til mere generelle indsatser som lukning af
arbejdspladser og institutioner m.v.
Mindske tætte kontakter i befolkningen
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi, er der en
række samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed og nærhed af
kontakter mellem mennesker i det offentlige rum. Det kan være begrænsninger af større
forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og teaterforestillinger, kollektiv trafik m.v.
eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads, uddannelsesinstitution m.v. Der kan også være
tale om forlængelse eller udvidelse af ferier, udvidet adgang til hjemmearbejde- og studie m.v.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0193.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Endeligt kan der være tale om omfattende indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem
landsdele, eller afgrænsning og adgangskontrol af byer eller områder. Disse tiltag kan
gennemføres proaktivt (dvs. i en situation hvor der forventes spredning i samfundet) eller reaktivt
(dvs. når der er konstateret spredning i samfundet).
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse tiltag. Der
synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af ferie kan reducere
eller forhale smittespredning og sygdomsbyrde ifm. influenza-epidemier. Ved en forhalingsstrategi
bliver presset på samfundet mindre ved epidemiens toppunkt.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som f.eks.
særligt sårbare eller personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smittspredning til
sårbare gruppe. Omvendt kan tiltagene afviges for grupper, der ikke er i stor risiko, f.eks. børn
såfremt det sikkert kan fastslås at disse udgør risiko for smittespredning.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end tidlig
opsporing og isolation af smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer på mindre
lokaliteter kan risikere at fremme smitte blandt de berørte. Da tiltag som begrænset
forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været anvendt i nyere tid
i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagene i sig selv være med til at øge befolkningens
usikkerhed og give indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økonomiske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der derfor være
en høj tærskel for at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som anført, men udvalgte
dele kan have sin plads, særligt ift. at forsinke og formindske epidemiens top.
Hygiejnetiltag i befolkningen
Der er god dokumentation for at generelle hygiejniske forholdsregler som hoste- og håndhygiejne
er effektive som forebyggelse af dråbesmitte i befolkningen. Brug af ansigtsmasker synes kun at
være effektive, såfremt de bæres af den smittede, og vil derfor ikke være et relevant tiltag i den
borgerrettede indsats.
Det vil derfor være relevant med en betydelig indsats for at fremme hånd- og hostehygiejne i
befolkningen. Det kan bl.a. være med tiltag som opsætning af hygiejneplakater, infoskærme m.v.
på offentlige institutioner, arbejdspladser og andre steder i det offentlige rum, samt en betydelig
borgerrettet informationsindsats for at fremme dette.
Sundhedsstyrelsen har i uge 9 opstartet en borgerrettet informationsindsats på en lang række
medieflader, for at gøre opmærksom på symptomer m.v. vedr. COVID-19. Som sidegevinst vil
denne indsats også trække folk ind på Sundhedsstyrelsens hjemmesidested vedr. hoste- og
håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen vil i uge 10 og frem kunne styrke og målrette indsatsen, således
at der sættes særligt fokus på hygiejne. Indsatsen kan understøttes ved at styrke distribution af
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0194.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundhedsstyrelsens hygiejneplakater m.v. og ved evt. at sætte (lov)krav til offentlige institutioners
brug af håndspritautomater m.v.
Mulige strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pandemi. Denne
erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser, hvor
indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi p.t. er i
fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet i tabel 1 bagerst i
dokumentet.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning
med stigende pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning
med utilstrækkelig behandlingskapacitet
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten, samt at sikre at mindske
belastning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har den
raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved tiltag såsom
isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation om opmærksomhed
på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende råd om at blive hjemme ved
sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på samfundsniveau. Reduktion af
dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at patienter bliver diagnosticeret og
behandlet for at reducere komplikationer og sværhedsgraden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære formål at
forsinke epidemiens introduktion til Danmark. I starten af epidemien forventes få importerede
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0195.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
tilfælde med klare smittekæder og et begrænset antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt,
at bruge mange ressourcer på hurtigt at diagnosticere og isolere de smittede samt
karantænesætte deres nære kontakter. I takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger
risikoen for flere smittede i Danmark herunder begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat
være hensigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere
smittespredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og
arbejdspladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de mest
sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være centrale prioriteter,
der medfører at forebyggelse af smittespredning til sundhedspersonale på sygehusene og til
indlagte patienter skal prioriteres. Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at
identificere mulige afledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet
f.eks. manglende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler,
eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende patienter
skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisolation). Der vil skulle
iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for at begrænse
komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderligere overbelastning af
kapaciteten på sygehusene, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde uden
behandlingskrævende sygdom ikke skulle foregå på sygehusene. Tiltag som kontaktopsporing og
karantænesætning vil i en situation med generel smittespredning i samfundet være meget
ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet skal der fokuseres på tiltag af mere generel
karakter, der mindsker smittespredning i samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer,
anbefalinger om at nedbringe antallet af sociale kontakter, hygiejneråd.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette vil betyde
prioritering af aktivitet på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte tilstande vil blive
udskudt. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode. Samtidig vil der
ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse, der ikke modtager
smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil til at skulle håndtere ekstraordinært
udskrevne patienter, der kan frigive ekstra behandlingskapacitet på sygehusene.
Om sundhedsberedskabet i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af
Sundhedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområdet.
Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om planlægning af
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0196.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen både løbende og i akutte
situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, arbejder
Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed samt
Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontaktpunkt i
relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mikrobiologiske
laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager løbende
risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemiddelstyrelsen
overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og understøtter at tilgængelig
medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er ifølge
sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som sikrer, at
behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændelser. Kravene er
nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet. Planerne for
håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme omfatter bl.a. foranstaltninger ift.
isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psykosocial støtte, bemanding mv.
Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet skal kunne opretholdes så længe, det er
nødvendigt. Planerne skal være koordineret med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes
til rådgivning i Sundhedsstyrelsen inden politisk vedtagelse.
Tabel 1: Ansvarsfordelingen i sundhedsberedskabet v. større udbrud af smitsom sygdom
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og kommuner
at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendtgørelse af
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme (’epidemiloven’) udgør
tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsberedskabet ift. håndteringen.
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltninger, som
helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velorganiseret
og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med Den
Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager den tværgående
myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS), som
Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination ved
hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven nævnte
foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR) under
WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande. IHR stiller krav
til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at opdage, vurdere og
rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System (EWRS),
hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og andre, hvor det har
relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO og EU fx
under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stockholm, som er et agentur
under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og risikovurdering, ligesom vi indgår i
samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC), som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor
landene udveksler erfaringer mv.
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med ECDC og
WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundhedsvæsnet og andre
relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet befolkningen og særlige
risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes nyhedstekster, information på
hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som løbende justeres og et stort antal
henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline oprettet til lejligheden, ligesom der
indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommunikeres åbent og handlingsvisende til
befolkningen og med det formålet er at skabe tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0198.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Tabel 1
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i
epidemiudvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næste
fase)
Stigende antal
tilfælde
internationalt uden
epidemiologiske
links i områder uden
for epicenter
Stigende antal
tilfælde i fx storbyer
uden tilstrækkelig
sundhedsberedskab
og epidemiologisk
overvågning
Smittespredning
gennem ”Super-
spredere”
Smittespredning i
forbindelse med
begivenheder med
mange mennesker
samlet
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Øget
rejseaktivitet i
forbindelse med
ferier
Begivenheder
med mange
mennesker
samlet
Vintersæson
Global
smittespredning
Kapaciteten af
diagnosticering
og inddæmning i
andre lande
Ind
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk link.
Kun smittespredning til
kontakter (2. generation),
og ingen vedvarende
smittespredning
Høj grad af opsporing
af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og
håndtering af
kontakter
sikre relevante
værnemidler til
sundhedspersonale
Generelle
smittereducerende
indsatser herunder
hygiejneråd
Borgerrettet
kommunikation i
forhold til
rejseaktivitet til lande
og områder med
smitte
Krisekommunikation i
forhold til den
epidemiologiske
udvikling
Retningslinje for
håndtering af
COVID-19
Lov om
foranstaltninger
mod smitsomme
og andre
overførbare
sygdomme
(Epidemiloven)
Cas
Ide
epi
af s
Info
kon
Op
om
kom
for
kap
sce
Dat
kar
Infl
udb
CO
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0199.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2. Vedvarende
Flere importerede
smittespredning med
tilfælde, stigende antal
sporadisk lokalsmitte
lokalt smittede tilfælde
Smittespredning uden for
kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Høj grad af opsporing
af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og
håndtering af
kontakter
Udvide kapaciteten til
at udrede og behandle
Generelle
smittereducerende
indsatser herunder
hygiejneråd, offentlige
dispensere med
håndsprit, aflyse
arrangementer m. >
1.000 deltagere
Undgå hamstring af
værnemidler
Sikre forsyning af
lægemidler
Krisekommunikation i
forhold til den
epidemiologiske
udvikling
Retningslinje for
håndtering af
COVID-19
Lov om
foranstaltninger
mod smitsomme
og andre
overførbare
sygdomme
(Epidemiloven)
Stigende antal
tilfælde i områder
uden
epidemiologiske
links i 2 eller flere
lande
Signifikant antal
smittede i Europa
der tyder på
vedvarende
menneske-til-
menneske smitte
Påvist vedvarende
menneske-til-
menneske smitte i
Europa
Smittespredning
gennem ”Super-
spredere”
Smittespredning i
forbindelse med
begivenheder med
mange mennesker
samlet
Øget
rejseaktivitet i
forbindelse med
ferier
Begivenheder
med mange
mennesker
samlet
Vintersæson
Smittespredning i
megabyer med
suboptimalt
beredskab
Kapaciteten af
diagnosticering
og inddæmning i
andre europæiske
lande
Cas
Sum
glo
Uge
sim
(mi
krit
Ant
hje
Dat
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0200.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Samtidige
smitteudbrud i flere
europæiske lande
3 Udbredt og
vedvarende
smittespredning med
stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede udbrud
uden epidemiologiske
kæder
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammenhæng
med andre tilfælde
Vedvarende menneske-til
menneske smitte
Stigende pres på
sundhedsvæsenet
Aktivere pandemiplan
Prioritering af
behandlingskapacitet
Influenzaovervågning
til at identificere
tilfælde
generelle indsatser for
mindske
smittespredning i
samfundet herunder
hygiejneråd,
nedbringelse af sociale
kontakter, aflyse
arrangementer med >
1.000 deltagere
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Beredskab for
pandemisk
influenza
(Pandemiplanen).
Del 1: National
Strategi og fagligt
grundlag,
Sundhedsstyrelsen
2013.
Andre epidemier der Samtidig
forekommer
cirkulerende
samtidigt (fx
influenza
sæsoninfluenza)
Andre samtidige
epidemier
Sygdommen
rammer sårbare
grupper med behov Ubekendte i
forhold til
for
smitteforhold og
sygehusbehandling
sværhedsgrad
ved COVID
Ændring i
sygdommens
Kapaciteten i
sværhedsgrad, der
sundhedsvæsenet
medfører højere
behandlingsbehov
Stigende sygdoms-
relateret dødelighed
Stigende
nosokomiel
smittespredning,
der øger behovet for
yderligere
smittereducerende
Sum
Sum
hos
ind
uds
Sum
infl
ove
Sum
ind
alv
res
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0201.png
Dok.nr.: 4395361 Titel: Sagsudskrift 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
Antallet af smittede
blandt
sundhedspersonale,
mindsker ressourcer
i sundhedsvæsenet
Samtidige epidemier Eksisterende
aftager
kapacitet i
sundhedsvæsenet
Sæsonnedgang i
antallet af smittede
Tiltagende
immunitet i
samfundet
Re-distribution af
kapacitet mellem
lande, hvis
epidemien rammer
på forskudte
tidspunkter
4 Udbredt og
Presset
vedvarende
behandlingskapacitet i
smittespredning med
sundhedsvæsenet
utilstrækkelig
Fyldte
behandlingskapacitet
akutmodtagelse
overbelagt
intensivkapacitet
overbelastet
sundhedspersonale
mangel på
værnemidler
mangel på
diagnostisk udstyr
prioritering af
behandlingskapacitet
til smittede med
behandlingskrævende
sygdom
Indsatser for at
mindske
smittespredning i
samfundet herunder
hygiejneråd, nedbringe
sociale kontakter
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Krisekommunikation
baseret på den
epidemiologiske
udvikling
Sum
Sum
hos
ind
uds
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0202.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Sagsparter
COVID19 Status ved indgangen til 1. epidemiuge (1. status)_udgives_10.
marts
Rebecca Asbjørn Legarth, RBLE
04-0100-940
2020-06-09T00:00:00
2020-07-03T00:00:00
Dokumenter
Titel
Tilstand
Type
Aktnr.
SV: Opdatering af strategipapir og
scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Strategi for COVID-19
Strategi notat
Strategi for COVID-19
Opdatering af strategipapir og
scenariepapir
Strategi for COVID-19
signaturbevis
SV: Strategi notat
Strategi for COVID-19_krm
Opdateret strateginotat
Strategi for COVID-19
VS: Opdatering af strategipapir og
scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
COVID 19 strategi
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
U, Udgående
U, Udgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
U, Udgående
U, Udgående
I, Indgående
I, Indgående
24
0
27
0
29
0
0
30
0
31
0
33
0
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0203.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
2.b. Strategi for scenarier (SUM)
VS: Opdatering af strategipapir og
scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Strategi for COVID-19
VS: Strategi notat
Strategi for COVID-19_krm
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
ARK, Arkiveret
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
I, Indgående
0
38
0
40
0
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0204.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Helene Bilsted Probst
Sent:
9. marts 2020 19:26 (UTC +02)
To:
Lene Brøndum Jensen;'Kåre Mølbak'
Cc:
Søren Brostrøm;Annemarie Lauritsen;Dorthe Eberhardt Søndergaard;Katrine
Kaldahl;Marlene Øhrberg Krag;Bolette Søborg;Rebecca Asbjørn Legarth
Subject:
SV: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Kære Lene
Jeg beklager forsinkelsen. Men vedhæftet er her det opdaterede strategipapir.
Vi har ingen konkret aftaler i forhold til oversendelse til NOST, så det vil jeg lade være op til jer.
Du må ringe ved behov.
Mange Hilsener Helene
Fra:
Lene Brøndum Jensen <[email protected]>
Sendt:
8. marts 2020 20:10
Til:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>; 'Kåre Mølbak' <[email protected]>
Cc:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Annemarie Lauritsen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>
Emne:
Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Prioritet:
Høj
Kære Helene og Kåre
Som bekendt er der ønske om, at SUM’s scenarie- og strategipapirer suppleres med scenarie med 25%.
Skal derfor bede om:
1) At SST (jf. tidligere aftale, Helene) opdaterer og korter vedhæftede COVID-19 strategi, herunder
tilføjer kort om 25%. Fx med henvisning til, at de norske myndigheder forbereder sig på scenarie,
hvor op mod 25% kan blive smittet. (I forlængelse heraf kan laves helt kort version på ca. 2 sider).
2) At SSI tilsvarende opdaterer vedhæftede ”Strategi for scenarier”, som blev udarbejdet til møde i
regeringens sikkerhedsudvalg 4. marts, med scenarie med 25%
I bedes afstemme formuleringerne om de 25%.
For begge papirer/opdateringer er fristen i morgen mandag kl. 15.
Jeg beklager meget den korte frist, men der er stor efterspørgsel efter papirerne frabåde Statsministeriets
og Justitsministeriets side.
Slå på tråden hvis noget, vi skal vende.
Hilsen Lene
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0205.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0206.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/22
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ......................................................................................................................... 4
2. Formål............................................................................................................................... 5
3. Scenarier og strategier................................................................................................... 6
4. Risikovurdering for Danmark ........................................................................................ 8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................. 11
Bilag 1 ................................................................................................................................. 13
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark ............................................................. 14
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/22
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. Over de seneste dage ses tiltagende lokal smittespredning i flere lande
både i Europa og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-
bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-
bredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 9. marts er der konstateret i alt 90 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0209.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/22
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med
meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet
blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark stiger
risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0210.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/22
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-
ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,
WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi
både globalt og i
Danmark
som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-
spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-
pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-
spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.
Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige afledte
konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet f.eks. manglende
forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler, eller
uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-
spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet
skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0213.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Nordeuropa formår at forsinke spredning af
COVID-19 gennem inddæmningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
Danmark får < 200 cases der kontrolleres
gennem inddæmning. Der konstateres en-
kelte tilfælde af første-generations smitte
men ingen videresmitte.
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som spo-
radiske tilfælde uden rejseanamnese og
som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
20% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coronavi-
rus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5
10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet
’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0214.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-
enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-
VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimers at
kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0215.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/22
forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive
tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på
medicinsk afdeling
80 % behøver ikke
indlæggelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/22
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand e.g tog, bus mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked e.g gennem brug af nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til kun at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0217.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ
gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0218.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/22
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemiddel-
styrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og under-
støtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’)
udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/22
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/22
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-
hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-
bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-
rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-
nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-
hed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0221.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/22
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epidemi-
ologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
data om sværheds-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0222.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Global smittespred-
ning
grad og komplikatio-
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smitte-
spredning med spora-
disk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0223.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/22
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
ske smitte i Europa
Smittespredning i
megabyer med sub-
optimalt beredskab
Antal kontakter i hjem-
mekarantæne
Data for smitteveje
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0224.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/22
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smitte-
spredning i samfundet herunder hygiejne-
råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-
lyse arrangementer med > 1.000 delta-
gere
Sundhedsstyrelsen
2013.
behov for sygehusbe-
handling
Ubekendte i forhold
til smitteforhold og
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
sværhedsgrad ved
COVID
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
Summerede data for
antal indlagte patien-
ter med alvorlig,
akutte respiratoriske
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
infektioner
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0225.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/22
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
handlingskapacitet
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0226.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/22
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Rebecca Asbjørn Legarth
10. marts 2020 10:37 (UTC +02)
Kåre Mølbak
Helene Bilsted Probst;Bolette Søborg
Strategi notat
Kære Kåre,
Efter aftale med Helene får du her strateginotatet især jeres tabel til en lynhurtig kommentering.
Med venlig hilsen
Rebecca Legarth
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0228.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0229.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/22
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ........................................................................................................................4
2. Formål..............................................................................................................................5
3. Scenarier og strategier ..................................................................................................6
4. Risikovurdering for Danmark .......................................................................................8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................11
Bilag 1................................................................................................................................13
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark .............................................................14
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer.............................................................15
Internationalt samarbejde...................................................................................................15
Kommunikation...................................................................................................................16
Bilag 3................................................................................................................................17
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/22
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. Over de seneste dage ses tiltagende lokal smittespredning i flere lande
både i Europa og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af
COVID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med
enkelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussyg-
dom i 2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko
for global spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk
udbredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 9. marts er der konstateret i alt 90 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0232.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/22
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med
meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet
blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark stiger ri-
sikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Di-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0233.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/22
sease Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisatio-
nen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i
Danmark – som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smit-
tespredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og ar-
bejdspladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mu-
lige kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smit-
tespredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal priorite-
res. Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige af-
ledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet f.eks. mang-
lende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler, el-
ler uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smit-
tespredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I ste-
det skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0236.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Nordeuropa formår at forsinke spredning af
COVID-19 gennem inddæmningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
Danmark får < 200 cases der kontrolleres
gennem inddæmning. Der konstateres en-
kelte tilfælde af første-generations smitte
men ingen videresmitte.
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som
sporadiske tilfælde uden rejseanamnese
og som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
20% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coro-
navirus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 – 10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet ’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0237.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pa-
tienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for
COVID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimers
at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0238.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/22
dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effek-
tive tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på me-
dicinsk afdeling
80 % behøver ikke indlæg-
gelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/22
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand e.g tog, bus mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked e.g gennem brug af nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til kun at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0240.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0241.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/22
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemid-
delstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og un-
derstøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’) udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/22
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/22
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes
nyhedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som
løbende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline
oprettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kom-
munikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe
tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0244.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/22
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Krisekommunikation i forhold til den epi-
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epide-
miologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
Global smittespred-
data om sværheds-
grad og komplikatio-
Smittespredning gen-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0245.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
demiologiske udvikling
nem ”Super-spredere”
ning
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smit-
tespredning med
sporadisk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Sikre forsyning af lægemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
Smittespredning i
megabyer med su-
Antal kontakter i hjem-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0246.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
ske smitte i Europa
boptimalt beredskab
mekarantæne
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Data for smitteveje
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Sundhedsstyrelsen
2013.
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
behov for sygehusbe-
Ubekendte i forhold
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smit-
tespredning i samfundet herunder hygiej-
neråd, nedbringelse af sociale kontakter,
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0247.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/22
aflyse arrangementer med > 1.000 delta-
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
gere
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
handling
til smitteforhold og
sværhedsgrad ved
COVID
skrevne patienter
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Summerede data for
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
antal indlagte patien-
ter med alvorlig, aku-
tte respiratoriske in-
fektioner
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0248.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/22
handlingskapacitet
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0249.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/22
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
[email protected]
10. marts 2020 11:01 (UTC +02)
Opdatering af strategipapir og scenariepapir
Til deltagerne i NOST - stabsmøde i dag tirsdag den 10. marts 2020.
I henhold til aftale g.d. fremsendes vedhæftede udkast til drøftelse på NOST møde i dag den 10/3 kl. 1200.
Mvh. NOST - sekretariatet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0251.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0252.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/22
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ......................................................................................................................... 4
2. Formål............................................................................................................................... 5
3. Scenarier og strategier................................................................................................... 6
4. Risikovurdering for Danmark ........................................................................................ 8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................. 11
Bilag 1 ................................................................................................................................. 13
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark ............................................................. 14
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/22
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. Over de seneste dage ses tiltagende lokal smittespredning i flere lande
både i Europa og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-
bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-
bredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 9. marts er der konstateret i alt 90 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0255.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/22
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med
meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet
blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark stiger
risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0256.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/22
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-
ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,
WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi
både globalt og i
Danmark
som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-
spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-
pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-
spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.
Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige afledte
konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet f.eks. manglende
forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler, eller
uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-
spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet
skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0259.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Nordeuropa formår at forsinke spredning af
COVID-19 gennem inddæmningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
Danmark får < 200 cases der kontrolleres
gennem inddæmning. Der konstateres en-
kelte tilfælde af første-generations smitte
men ingen videresmitte.
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som spo-
radiske tilfælde uden rejseanamnese og
som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
20% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coronavi-
rus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5
10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet
’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0260.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-
enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-
VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimers at
kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0261.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/22
forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive
tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på
medicinsk afdeling
80 % behøver ikke
indlæggelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/22
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand e.g tog, bus mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked e.g gennem brug af nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til kun at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0263.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ
gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0264.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/22
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemiddel-
styrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og under-
støtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’)
udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/22
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/22
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-
hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-
bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-
rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-
nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-
hed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0267.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/22
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epidemi-
ologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
data om sværheds-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0268.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Global smittespred-
ning
grad og komplikatio-
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smitte-
spredning med spora-
disk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0269.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/22
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
ske smitte i Europa
Smittespredning i
megabyer med sub-
optimalt beredskab
Antal kontakter i hjem-
mekarantæne
Data for smitteveje
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0270.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/22
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smitte-
spredning i samfundet herunder hygiejne-
råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-
lyse arrangementer med > 1.000 delta-
gere
Sundhedsstyrelsen
2013.
behov for sygehusbe-
handling
Ubekendte i forhold
til smitteforhold og
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
sværhedsgrad ved
COVID
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
Summerede data for
antal indlagte patien-
ter med alvorlig,
akutte respiratoriske
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
infektioner
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0271.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/22
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
handlingskapacitet
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0272.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/22
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
-------------------------------------------------------------
E-posten er afsendt
: Tue Mar 10 10:01:01 UTC 2020
E-posten er modtaget
: Tue Mar 10 10:00:58 UTC 2020
E-posten er kontrolleret
: Tue Mar 10 10:01:16 UTC 2020
-------------------------------------------------------------
E-posten var signeret.
Signaturstatus : Gyldig
Signeringscertifikat subject
: serialNumber=CVR:17143611-
UID:1218172326735+CN=Rigspolitiet - It og Tele - Certifi,O=Rigspolitiet //
CVR:17143611,C=DK
Signeringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Signeringscertifikat serienummer : 1464547263
-------------------------------------------------------------
E-posten var krypteret.
Krypteringscertifikat subject
: CN=Sundhedsstyrelsen -
SSTSEB+serialNumber=CVR:12070918-UID:1224837725537,O=Sundhedsstyrelsen //
CVR:12070918,C=DK
Krypteringscertifikat issuer
: CN=TRUST2408 OCES CA II,O=TRUST2408,C=DK
Krypteringscertifikat serienummer : 1466552544
-------------------------------------------------------------
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0274.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Kåre Mølbak
10. marts 2020 11:27 (UTC +02)
Rebecca Asbjørn Legarth
Helene Bilsted Probst;Bolette Søborg
SV: Strategi notat
Kære Rebecca
Hermed mine tilføjelser og rettelser.
Hilsen
Kåre
Fra:
Rebecca Asbjørn Legarth
Sendt:
10. marts 2020 10:37
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>
Emne:
Strategi notat
Kære Kåre,
Efter aftale med Helene får du her strateginotatet især jeres tabel til en lynhurtig kommentering.
Med venlig hilsen
Rebecca Legarth
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0275.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0276.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/23
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/23
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ........................................................................................................................4
2. Formål..............................................................................................................................5
3. Scenarier og strategier ..................................................................................................6
4. Risikovurdering for Danmark .......................................................................................8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................11
Bilag 1................................................................................................................................14
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark .............................................................15
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer.............................................................16
Internationalt samarbejde...................................................................................................16
Kommunikation...................................................................................................................17
Bilag 3................................................................................................................................18
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/23
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. I marts 2020 ses tiltagende smittespredning i flere lande både i Europa
og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af
COVID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med
enkelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussyg-
dom i 2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko
for global spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk
udbredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 10. marts er der konstateret i alt 156 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde, og det må antages, at der fra marts
2020 er samfundssmitte i flere EU lande.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0279.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/23
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning. Dette skyldes bland andet, at smitte sker fra indivi-
der med meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Ita-
lienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før ud-
bruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark
stiger risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Di-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0280.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/23
sease Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisatio-
nen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i
Danmark – som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/23
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med, at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smittespred-
ning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejdspladser
kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige kontakter
mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smit-
tespredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal priorite-
res. Allerede inden denne fase sætter ind er der i planlægningen stor opmærksomhed
på at identificere mulige afledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sy-
gehusvæsenet. Her kan nævnes manglende forsyning af lægemidler og andre bered-
skabsprodukter, herunder værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse
af disse, samt opbygning af lagre og ekstra kapacitet inden smittespredning i samfundet.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smit-
tespredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I ste-
det skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/23
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0283.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/23
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Dele af Nordeuropa formår at forsinke
spredning af COVID-19 gennem inddæm-
ningsstrategi.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som
sporadiske tilfælde uden rejseanamnese
og som importerede tilfælde.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
25% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan og den iganværende epi-
demi i Norditalien.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coro-
navirus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 – 10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet ’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0284.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/23
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering, at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pa-
tienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for
COVID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estime-
res at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0285.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/23
er dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles ef-
fektive tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på me-
dicinsk afdeling
80 % behøver ikke indlæg-
gelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved, at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/23
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus
mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme bør tilbyde hjemmear-
bejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af
nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testak-
tivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt
smitte i det danske samfund
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/23
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
Styrelsen for Patientsikkerhed ophører med at opspore og karantænesætte kontakter
til kendte tilfælde.
Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation – uanset om sygdommen
er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0288.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/23
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0289.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/23
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemid-
delstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og un-
derstøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’) udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/23
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/23
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes
nyhedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som
løbende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline
oprettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kom-
munikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe
tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0292.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/23
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Krisekommunikation i forhold til den epi-
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epide-
miologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
Global smittespred-
data om sværheds-
grad og komplikatio-
Smittespredning gen-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0293.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/23
demiologiske udvikling
nem ”Super-spredere”
ning
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smit-
tespredning med
sporadisk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Sikre forsyning af lægemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
Smittespredning i
megabyer med su-
Antal kontakter i hjem-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0294.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/23
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
ske smitte i Europa
boptimalt beredskab
mekarantæne
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Data for smitteveje
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Sundhedsstyrelsen
2013.
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
behov for sygehusbe-
Ubekendte i forhold
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smit-
tespredning i samfundet herunder hygiej-
neråd, nedbringelse af sociale kontakter,
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0295.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/23
aflyse arrangementer med > 1.000 delta-
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
gere
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
handling
til smitteforhold og
sværhedsgrad ved
COVID
skrevne patienter
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Summerede data for
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
antal indlagte patien-
ter med alvorlig, aku-
tte respiratoriske in-
fektioner
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0296.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/23
handlingskapacitet
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0297.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 23/23
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0298.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Rebecca Asbjørn Legarth
10. marts 2020 11:45 (UTC +02)
Annemarie Lauritsen;Lene Brøndum Jensen
Helene Bilsted Probst;Marlene Øhrberg Krag;Bolette Søborg
Opdateret strateginotat
Kære alle,
Hermed som aftalt i NOST sendes en opdateret version af notat vedr. strategi og håndtering af COVID-19
med enkelte præciseringer samt opdateret data fra Statens Serum Institut.
Med venlig hilsen
____________________
Rebecca Legarth
Læge, ph.d,
T (dir.) +45 9351 8527
[email protected]
Sundhedsstyrelsen
Enhed for Evidens, Uddannelse og Beredskab
T +45 7222 7400
[email protected]
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0299.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0300.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/22
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 10. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ......................................................................................................................... 4
2. Formål............................................................................................................................... 5
3. Scenarier og strategier................................................................................................... 6
4. Risikovurdering for Danmark ........................................................................................ 8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................. 11
Bilag 1 ................................................................................................................................. 13
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark ............................................................. 14
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/22
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. I marts 2020 ses tiltagende smittespredning i flere lande både i Europa
og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-
bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-
bredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 10. marts er der konstateret i alt 156 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde, og det må antages, at der fra marts
2020 er samfundssmitte i flere EU lande.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0303.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/22
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning. Dette skyldes bland andet, at smitte sker fra indivi-
der med meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Ita-
lienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før ud-
bruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark
stiger risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0304.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/22
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-
ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,
WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi
både globalt og i
Danmark
som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-
spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-
pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-
spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.
Der bør løbende i alle faser være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige af-
ledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet. Her kan
nævnes manglende forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder
værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse, samt opbygning af
lagre og ekstra kapacitet inden smittespredning i samfundet.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-
spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet
skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0307.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Dele af Nordeuropa formår at forsinke
spredning af COVID-19 gennem inddæm-
ningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som spo-
radiske tilfælde uden rejseanamnese og
som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
25% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca. halvdelen af
tilfældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan og den i gang værende epi-
demi i Norditalien.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coronavi-
rus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5
10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet ’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0308.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-
enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en første bølge af COVID-19 i Danmark
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0309.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/22
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-
VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimeres at
kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog
forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive
tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus
mv
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/22
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme kan tilbyde hjemme-
arbejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v.
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af
nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testak-
tivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt
smitte i det danske samfund
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
Opsporing og karantænesætning nedskaleres
Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation
uanset om sygdommen
er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0311.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ
gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0312.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/22
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv.
Lægemiddelstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr
og understøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/22
(’epidemiloven’) udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme
for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/22
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-
hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-
bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-
rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-
nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-
hed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0315.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/22
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epidemi-
ologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
data om sværheds-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0316.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Global smittespred-
ning
grad og komplikatio-
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smitte-
spredning med spora-
disk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0317.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/22
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
ske smitte i Europa
Smittespredning i
megabyer med sub-
optimalt beredskab
Antal kontakter i hjem-
mekarantæne
Data for smitteveje
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0318.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/22
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smitte-
spredning i samfundet herunder hygiejne-
råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-
lyse arrangementer med > 1.000 delta-
gere
Sundhedsstyrelsen
2013.
behov for sygehusbe-
handling
Ubekendte i forhold
til smitteforhold og
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
sværhedsgrad ved
COVID
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
Summerede data for
antal indlagte patien-
ter med alvorlig,
akutte respiratoriske
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
infektioner
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0319.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/22
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
handlingskapacitet
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0320.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/22
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0321.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Importance:
Jens Wehl
9. juni 2020 15:37 (UTC +02)
Jens Wehl
VS: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
High
Fra:
Bolette Søborg <[email protected]>
Sendt:
9. marts 2020 13:14
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>; Mikkel Bruun Pedersen <[email protected]>; Helene Bilsted
Probst <[email protected]>; Nanna Svejborg <[email protected]>
Emne:
VS: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Prioritet:
Høj
Kære Kåre,
Det var vedhæftede bestilling jeg henviste til. Vi skriver videre på vores strategi dokument og indsætter så
dit forslag til tekst om et 25% scenarie. Vil du også gå tabellen igennem mhp en lynopdatering. Der er noget
af det der fremstår lidt forældet nu.
Vi glæder os til at se dig til mødet i morgen kl 15. Vi sender en dagsorden.
Vh Bolette
Fra:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Sendt:
9. marts 2020 07:06
Til:
Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>; Mikkel Bruun Pedersen
<[email protected]>
Emne:
VS: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Prioritet:
Høj
I får lige denne bestilling – den skal vi have klaret i fællesskab inden kl. 15. Vi taler lige om det her til
morgen.
Fra:
Lene Brøndum Jensen <[email protected]>
Sendt:
8. marts 2020 20:10
Til:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>; 'Kåre Mølbak' <[email protected]>
Cc:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Annemarie Lauritsen <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard
<[email protected]>; Katrine Kaldahl <[email protected]>; Marlene Øhrberg Krag <[email protected]>
Emne:
Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Prioritet:
Høj
Kære Helene og Kåre
Som bekendt er der ønske om, at SUM’s scenarie- og strategipapirer suppleres med scenarie med 25%.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0322.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Skal derfor bede om:
1) At SST (jf. tidligere aftale, Helene) opdaterer og korter vedhæftede COVID-19 strategi, herunder
tilføjer kort om 25%. Fx med henvisning til, at de norske myndigheder forbereder sig på scenarie,
hvor op mod 25% kan blive smittet. (I forlængelse heraf kan laves helt kort version på ca. 2 sider).
2) At SSI tilsvarende opdaterer vedhæftede ”Strategi for scenarier”, som blev udarbejdet til møde i
regeringens sikkerhedsudvalg 4. marts, med scenarie med 25%
I bedes afstemme formuleringerne om de 25%.
For begge papirer/opdateringer er fristen i morgen mandag kl. 15.
Jeg beklager meget den korte frist, men der er stor efterspørgsel efter papirerne frabåde Statsministeriets
og Justitsministeriets side.
Slå på tråden hvis noget, vi skal vende.
Hilsen Lene
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0323.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Marts 2020
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
Sundhedsstyrelsen 5. marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0324.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/25
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 5. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, Marts 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
[xx]
Den trykte versions ISBN:
[xx]
ISSN:
[xx]
Sprog:
Dansk
Version:
[xx]
Versionsdato:
[x.xx.xxxx]
Format:
pdf
Foto:
[Tekst ] – og;
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/25
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ........................................................................................................................4
2. Formål..............................................................................................................................5
3. Risikovurdering for Danmark .......................................................................................7
4. Scenarier og strategier ..................................................................................................9
5. Mulige tiltag ..................................................................................................................11
6. Om sundhedsberedskabet i Danmark .......................................................................17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/25
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, formodes verdensbefolkningen at være modta-
gelig for smitte, hvilket væsentligt øger risiko for smittespredning, også over landegræn-
ser og kontinenter (pandemisk potentiale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar fraset en mindre stigning de sidste to døgn. I februar er
det set en stødt stigning i antallet af tilfælde udenfor Kina, både med importerede tilfælde,
men også med vedvarende lokal smitte i lande som Syd Korea, Japan, Singapore, Iran
samt i flere regioner i Nord Italien. Der er de seneste dage også rapporteret om tilfælde i
Frankrig og Spanien, som er smittede lokalt, samt tilfælde i Frankrig som kan være smit-
tet i Ægypten, hvor der dog ikke er rapporteret om lokal smittespredning. Der er også
rapporteret tilfælde i tre stater i USA som er smittede lokalt. Det er derfor muligt, at der er
lande med smittespredning, som endnu ikke er kendt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af
COVID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje
med enkelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirus-
sygdom i 2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at ri-
siko for global spredning nu er meget høj. Det forventes at WHO snart vil erklære pan-
demisk udbredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret i Danmark d. 27.
februar og til 5. marts er der konstateret i alt 20 tilfælde. I en lang række andre europæi-
ske lande ses et stigende antal tilfælde, særligt importerede tilfælde fra Nord Italien.
Disse har genereret afgrænsede smittekæder, men der ses et stigende antal tilfælde i
Frankrig og Spanien, som er smittede lokalt. I takt med at der ses et stigende antal til-
fælde i i Europa uden for Norditalien kan det være vanskeligt at vurdere omfanget af lo-
kal smitte versus importerede tilfælde.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0327.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/25
Figur 1
Tilfælde af COVID-19, efter dato for indrapportering og efter anvendt case-definition i
de enkelte lande, idet det bemærkes at denne blev ændret for Hubei-provinsen 13.
hhv. 20 februar 2020. Opgørelse pr. 5. marts 2020.
Den hurtige udvikling i Nord Italien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har po-
tentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med me-
get lette symptomer i den tidlige fase af sygdommen, der derfor ikke søger hjælp i sund-
hedsvæsenet. De Italienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespred-
ning i flere uger før udbruddet blev erkendt. Samtidig giver det øgede antal lande med
pågående smittespredning udenfor Kina en øget risiko for at importerede tilfælde af
COVID-19 kan komme til Danmark af mange forskellige indrejseruter. Det kan heller ikke
udelukkes at der allerede nu er smittespredning i nogle lande der endnu ikke er opdaget.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling, samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici for epidemisk udvikling i Danmark, at beskrive mulige tiltag
for at forebygge smitte og begrænse effekter, samt at skitsere scenarier og strategier for
løbende opskalering af indsatser.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0328.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/25
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvider sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019.
Strategien følger desuden de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Di-
sease Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisatio-
nen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, klinikere,
praktiserende læger samt til øvrige myndigheder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i
Danmark – som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0329.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/25
3. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige smittespredning i Nord Italien og pågående smittespredning både i Kina
og i flere lande udenfor Kina er det usandsynligt at sygdommen vil forsvinde i lighed med
hvad vi så for SARS i sin tid, Det kan ikke afvises, at epidemien vil fortsætte i dele af
Kina, at der vil blive introduceret COVID-19 i endnu flere lande, samt at der vil ske ukon-
trolleret smittespredning i flere lande, end de nuværende. Spredning i lande med mindre
robuste sundhedsvæsener vil udgøre en særlig risiko.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 til
Danmark i de kommende uger, og at der også vil ske videresmitte i form af afgrænsede
smittekæder. Risikoen for at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i
Italien er af ECDC d. 5. marts 2020 vurderet til at være ’moderat til høj’.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemien udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
COVID-19 epidemis effekt i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke ken-
der til det præcise omfang af milde tilfælde der ikke er registreret. Det er stadig ikke klart,
hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredning. Dette betyder, at epi-
demimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forhindre eller forsinke en større epidemisk udbredning i Danmark i løbet af foråret, med
forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forudsætter dog, at COVID-19
har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende tidspunkt.
Scenarie
Initial god effekt af
inddæmningsstrategi
Foråret 2020
Nordeuropa formår at for-
sinke spredning af COVID-
19 gennem inddæmnings-
strategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Danmark får < 200 cases
der kontrolleres gennem ind-
dæmning. Der konstateres
enkelte tilfælde af første-ge-
Til efteråret stiger forekomsten,
og udviklingen vil enten forløbe
som et klassisk epidemiscena-
rie, eller som et stigende ende-
misk niveau som vi kender det
fra andre humane coronavirus.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0330.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/25
nerations smitte men ingen
videresmitte.
Ved det klassiske epidemisce-
narie vil 10-20% af den danske
befolkning blive ramt over en
12-16 ugers periode. Epide-
mien vil starte i oktober eller
november, og kan efterfølges
af influenzasæson. Ca halvde-
len af tilfældene kan blive ramt i
den midterste måned (epidemi-
uge 5-8).
Som følge af immunitet fra før-
ste bølge vil anden bølge sand-
synligvis blive mindre end i det
første scenarie, men der for-
ventes øget forekomst i perio-
den december 2020 til marts
2021.
Udbruddet er overstået efter
Påske. Der vil dog fortsat
kunne ses tilfælde (ende-
misk situation) over somme-
ren, både som sporadiske til-
fælde uden rejseanamnese
og som importerede tilfælde.
Skift til afbødnings-
strategi, med sigte
på at reducere effek-
ter af epidemi og op-
retholde et funge-
rende sundhedsvæ-
sen.
Enten kommer der en af-
brudt forårsbølge, der ram-
mer få procent af den dan-
ske befolkning, eller også
udvikler det sig til en reel før-
ste bølge som minder om
epidemien i Wuhan.
Bølgen afvikles gennem
marts til maj 2020, og efter-
lader en del af den danske
befolkning immun.
Der kan komme en klassisk
epidemi, men denne vil komme
senere end i det første scena-
rie.
Derefter vil dette COVID-19
være endemisk forekommende
som andre humane coro-
navirus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 – 10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag tidlige i den
epidemiske udvikling. Ved det fejlhåndterede udbrud på krydstogtsskibet ’Diamond Star’
blev ca. 20 % af alle ombord smittede, dette kan være et muligt ’worst case’ scenarie for
Danmark i en situation, hvor en epidemisk udvikling ikke håndteres med rettidig omhu. Et
mere realistisk estimat vil være at ca. 10% af den danske befolkning vil blive smittede
ifm. første bølge af en COVID-19 epidemi, hvoraf ca. 10 % vil være bekræftede tilfælde,
der kommer i kontakt med det danske sundhedsvæsen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/25
Epidemien kan forventes at udvikle sige over ca. 3-4 måneder, med de fleste smittede i
den midterste måned. Ved estimering af potentiel sygdomsbyrde ifm. en COVID-19 epi-
demi i Danmark, skal der tages højde for effekt af evt. tiltag, der har afbødet epidemiens
effekt samt for bl.a. befolkningssammensætning, som tager højde for at yngre er mindre
syge end ældre osv.
Ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan således forvente, at ca. 10 % af de smittede
sv.t. til i alt ca. 60.000 personer med COVID-19 vil være i kontakt med sundhedsvæsenet
fordelt over en ca. 3-4 måneders periode, hvoraf ca. 11.000 vil have behov for sygehus-
behandling. Antallet af døde kan forventes at være flere tusinde.
4. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet i tabel
1 bagerst i dokumentet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0332.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/25
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende pres
på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstrækkelig
behandlingskapacitet
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten, samt at sikre at mind-
ske belastning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smit-
tespredning har den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning
nedbringes ved tiltag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd,
kommunikation om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, ret-
ningsanvisende råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentia-
let for smitte på samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe,
og skal sikre at patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer
og sværhedsgraden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark. I starten af epidemien forventes få
importerede tilfælde med klare smittekæder og et begrænset antal kontakter. Derfor er
det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt at diagnosticere og isolere de
smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I takt med at antallet af smittede
stiger globalt stiger risikoen for flere smittede i Danmark herunder begyndende lokal smit-
tespredning. Det vil fortsat være hensigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede
samt forebygge yderligere smittespredning ved karantænesætning. I denne fase må for-
ventes, at institutioner og arbejdspladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedluk-
ning og hjemsendelse af mulige kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, der medfører at forebyggelse af smittespredning til sundhedspersonale
på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres. Der bør i denne fase være ekstra
stor opmærksomhed på at identificere mulige afledte konsekvenser, som på sigt kan på-
virke kapaciteten i sygehusvæsenet f.eks. manglende forsyning af lægemidler og andre
beredskabsprodukter, herunder værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anven-
delse af disse.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0333.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/25
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene, vil diagnosticering og udredningen af
mulige tilfælde uden behandlingskrævende sygdom ikke skulle foregå på sygehusene.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smit-
tespredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I ste-
det skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette vil betyde
prioritering af aktivitet på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte tilstande vil
blive udskudt. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil til at skulle
håndtere ekstraordinært udskrevne patienter, der kan frigive ekstra behandlingskapacitet
på sygehusene.
5. Mulige tiltag
En COVID-19 epidemi i Danmark kan forsinkes, dens omfang formindskes, og dens ef-
fekter i form af sygelighed og dødelighed reduceres ved en række tiltag, der tager sigte
på forebyggelse af smitte samt opsporing, udredning og behandling af sygdom. I det føl-
gende gennemgås en række mulige tiltag i en dansk kontekst.
Screening og karantænesætning af indrejsende
Ved indrejsescreening anvendes sædvanligvis en kombination af spørgeskemaer vedr.
rejsens oprindelse, evt. kontakter, symptomer m.v. samt en måling af personens tempe-
ratur, som udføres f.eks. ved udstigning fra fly. Der er dog ikke evidens for at sådanne til-
tag er effektive ift. at opspore tilfælde af smittede, som det bl.a. er vist ved opfølgning af
omfattende indrejsescreeninger ifm. SARS-epidemien. Ved COVID-19 må følsomheden
af indrejsescreening forventes at være elendig, bl.a. fordi mange er uden feber eller kun
har lette og uspecifikke symptomer i de tidlige stadier, og fordi inkubationstiden kan være
lang.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0334.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/25
Karantænesætning af indrejsende har været anvendt i en række lande, herunder Dan-
mark, fsva. hjemtagede fra Hubei-provinsen, som var epicenteret for COVID-19 udbrud-
det. I dette konkrete tilfælde var det imidlertid let at identificere de pågældende ved an-
komst. Generelt vil det imidlertid være ganske svært eller umuligt fremadrettet konse-
kvent at identificere indrejsende fra berørte lande og områder, herunder ikke blot Kina,
men også lande som Syd Korea, Iran og regioner i Nord Italien, og evt, andre europæi-
ske lande, da der ofte vil være tale om indrejse via fly eller over land via andet Schengen-
land. Det vurderes, at der vil være tale om et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug
Samlet set kan hverken indrejsescreening eller karantænesætning af indrejsende såle-
des ikke anbefales som en brugbar eller effektiv strategi for forebyggelse af COVID-19 i
Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at hverken indrejsescreening eller karantæ-
nesætning af indrejsende anbefales af WHO eller ECDC.
Som led i en styrkelse af befolkningens engagement i forebyggelse af smittespredning i
det danske samfund kan man dog overveje, at informere om muligheden for at personer,
der indrejser fra bestemte områder med udbredt smitte, tager 14 dages hjemmearbejde
eller -studie. Det skal dog i den forbindelse overvejes hvordan en sådan borgerrettet in-
formation kan gives under hensyntagen til at det ikke er et krav fra en myndighed, lige-
som der kan være forhold vedr. opgavevaretagelse og aflønning, som skal aftales med
arbejdsgiver.
Opsporing af smittede
Kernen i strategi for inddæmning er, at så mange smittede som så tidligt i deres syg-
domsstadie bliver undersøgt for COVID-19 med en sikker diagnostisk test, således at de
kan sættes i isolation, og tætte kontakter kan opspores og karantænesættes.
Gennem en styrket befolkningsrettet information kan det sikres, at så mange muligt smit-
tede som muligt søger læger mhp. undersøgelse. Sundhedsstyrelsen har i slutningen af
uge 9 udrullet en ganske omfattende indsats på en række medieplatforme mhp. at øge
befolkningens opmærksomhed på COVID-19, herunder hvilke symptomer og hvilke rej-
semål, der skal gøre at borgeren søger kontakt til sundhedsvæsenet, samt hvordan
denne kontakt mest hensigtsmæssigt skal foregå. Sundhedsstyrelsen vil fortsætte og
øge denne borgerrettede information i uge 10 og fremad.
Sundhedsstyrelsen har ved revision af retningslinjer for håndtering af COVID-19 d. 24. fe-
bruar 2020 udvidet kriterierne for at mistænke COVID-19, således at betydeligt flere bli-
ver testet. Samtidigt blev kapaciteten til modtagelse af patienter udvidet fra 2 til 6 syge-
husafdelinger, og laboratoriekapaciteten til PCR-undersøgelser for SARS-CoV-2 blev ud-
videt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0335.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/25
Retningslinjer vil blive revideret i uge 10, således at kriterierne yderligere lempes, således
at også patienter med ganske lette symptomer bliver testet. Dette vil give en yderligere
belastning på sundhedsvæsenet, hvorfor Sundhedsstyrelsen vil samarbejde med almen
praksis og regioner for at udvide mulighederne for let tilgængelige og hurtige kliniske vur-
dering og undersøgelse for COVID-19, herunder med mulighed for oprettelse af ’check-
points’ hvor patienter, evt. uden forudgående telefonisk visitation, kan henvende sig for
en hurtig klinisk vurdering, vejledning og testning, som evt. kan udføres som instrueret
selv-test, således at personalet kan holde afstand fra patienten.
Figur 2
Illustration fra det norske Folkehelseinstituttet til vejledning som selvtest for COVID-19
Sådanne ’check-points’ kan med fordel etableres i tilslutning til eksisterende indgange til
sundhedsvæsenet, men adskilt fra disse, f.eks. som ’drive-in’ klinikker i periferien af sy-
gehusmatrikler m.v. Udvidet adgang til testning for COVID-19 i regi af almen praksis kan
være en mulig i visse egne af landet, for at sikre geografiks tilgængelighed, men generelt
kan der være udfordringer med at sikre adskillelse af patienter i lægeklinikkers ventevæ-
relser m.v.
Ved brug af ’check-points’ og andre primære sundhedstilbud til initial vurdering og test-
ning på mistanke om COVID-19 er det vigtigt, at sikre hurtig og præcis visitation af syge
med behov for sygehusbehandling direkte til isolationsstue på sygehus.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0336.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/25
Da det ikke kan udelukkes at der kan have været introduktioner af virus fra lande hvor
der endnu ikke er erkendt transmission vil det i kommende retningslinje også blive anbe-
falet at teste alle patienter med indlæggelseskrævende nedre luftvejsinfektion uden an-
den kendt ætiologi på almen medicinske afdelinger. WHO anbefaler endvidere, at over-
vågning for COVID-19 integreres i de etablerede systemer til overvågning af influenza.
Isolation af smittede
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er det præciseret, at per-
soner, der opfylder kriterier for at mistænke COVID-19 skal være isolerede, enten på sy-
gehus eller ved hjemmeisolation.
Ved positivt prøvesvar, som bekræfter COVID-19, fortsættes isolationen på enten syge-
hus eller eget hjem, afhængigt af symptomer og behov for behandling m.v. Isolationen
kan ophæves når patienten er rask og udfra en klinisk vurdering må antages at være
smittefri.
Ved negativt prøvesvar skal der udfra en konkret klinisk vurdering tages stilling til om mi-
stanken om COVID-19 opretholdes, og testning derfor skal gentages, eller om mistanken
kan fraflades, f.eks. fordi der er fundet differential diagnostisk forklaring på patientens
symptomer, eller fordi patienten er blevet rask.
De konkrete forholdsregler vedr. isolation under indlæggelse eller i eget hjem aftales mel-
lem patienten og den behandlingsansvarlige læge. Udfra en konkret vurdering, herunder
f.eks. forhold vedr. den enkeltes adfærd, personlige hygiejne m.v., kan epidemikommis-
sionen give påbud om isolation af patienter med bekræftet eller mistænkt COVID-19 efter
bestemmelserne i epidemilovens § 6 stk. 1.
Samlet set vurderes de nuværende tiltag i Danmark at være optimale fsva. forebyggelse
af videresmitte gennem isolation af personer med COVID-19.
Under en epidemisk udvikling vil det være nødvendigt at opretholde krav til isolation af
smittede, også i en situation med et belastet sundhedsvæsen. For at sikre den mest hen-
sigtsmæssige brug af sygehusvæsenets kapacitet kan det imidlertid være nødvendigt at
udvide anvendelsen af hjemmeisolation, herunder også til personer med moderate symp-
tomer, som kan kræve en vis understøttende behandling i eget hjem, ligesom det kan
være nødvendigt at anvende kohorteisolation på sygehus, hvor patienter med bekræftet
COVID-19 anbringes på isolerede flersengsstuer eller i afgrænsede afsnit uden isolation
mellem stuer.
Selv-monitorering og karantænesætning af tætte kontakter til smittede
Formålet med selvmonitorering og karantæne er at personer, der har været i kontakt med
en COVID-19-patient, en aktivitetsbegrænsning med symptomovervågning, i en periode
der svarer til den maksimale inkubationstid med sikkerhedsmargen, således at smitte kan
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0337.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/25
forebygges før eller ved symptomstart, hvis det skulle vise sig at den pågældende er
smittet.
For at karantænesætning kan være proportionelt ift. den indgribende foranstaltning i den
enkelte liv, herunder sociale isolation og muligt indtægtstab, så er det vigtigt at der sker
en konkret vurdering af risiko.
Karantænesætning kan muligvis være mere effektivt end selv-monitorering alene, uden
aktivitetsbegrænsning, såfremt der er tale om en sygdom med en kortere latenstid end
inkubationstid, dvs. hvis der er tale om smitte i asymptomatisk stadie. Tiltagenes effekt vil
desuden afhænge af hvor hurtigt kontaktopsporing kan udføres, og i hvilket omfang for-
anstaltninger overholdes og efterleves.
I Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 er der angivet præcise kri-
terier for vurdering af om risiko ift. at vurdere hvem der kan være raske tætte kontakter til
patienter med bekræftet COVID-19. Retningslinjerne angiver også de foranstaltninger,
som etableres ved Styrelsen for Patientsikkerhed, og som bl.a. omfatter information om
selvmonitorering af symptomer og temperatur, etablering af karantæne (typisk som hjem-
mekarantæne) med samt aktiv overvågning med daglig opsøgende kontakt fra sund-
hedspersonale. Foranstaltningerne iværksættes til og med 14. dag efter kontakt med den
syge. Ved symptomer selvisolerer personen sig, og kontakter sundhedsvæsenet for vej-
ledning i videre håndtering.
Erfaringsmæssigt kan karantænesætning omfatte 15-25 personer pr. smittet, mens der er
betydeligt flere potentielle kontakter som skal interviewes, og både risikovurdering og
konkret håndtering er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug hos Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed og øvrige myndigheder, herunder også sygehuspersonale. I en fortsat og
intensiv inddæmningsstrategi, som i den aktuelle situation, vil det være et hensigtsmæs-
sigt forbrug af ressourcer.
I en situation hvor epidemien udvikler sig i Danmark, med flere lokaliserede udbrud i Dan-
mark og vedvarende menneske-til-menneske smitte, kan det imidlertid være en uoversti-
gelig opgave at sikre fortsat systematisk og intensiv kontaktopsporing og karantænesæt-
ning. Det kan i den situation være nødvendigt at skifte strategi til mere generelle indsat-
ser som lukning af arbejdspladser og institutioner m.v.
Mindske tætte kontakter i befolkningen
For at forebygge smittespredning i samfundet i en situation med øget risiko for epidemi,
er der en række samfundsmæssige tiltag, der kan iværksættes for at mindske hyppighed
og nærhed af kontakter mellem mennesker i det offentlige rum. Det kan være begræns-
ninger af større forsamlinger som f.eks. koncerter, konferencer, biograf- og teaterforestil-
linger, kollektiv trafik m.v. eller begrænsninger af fremmøde på arbejdsplads, uddannel-
sesinstitution m.v. Der kan også være tale om forlængelse eller udvidelse af ferier, udvi-
det adgang til hjemmearbejde- og studie m.v. Endeligt kan der være tale om omfattende
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0338.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/25
indgreb som begrænsning af trafikforbindelser mellem landsdele, eller afgrænsning og
adgangskontrol af byer eller områder. Disse tiltag kan gennemføres proaktivt (dvs. i en si-
tuation hvor der forventes spredning i samfundet) eller reaktivt (dvs. når der er konstate-
ret spredning i samfundet).
Der er generelt ikke god dokumentation for den smitteforebyggende effekt ved disse til-
tag. Der synes at være nogen evidens for at lukning af arbejdspladser og forlængelse af
ferie kan reducere eller forhale smittespredning og sygdomsbyrde ifm. influenza-epide-
mier. Ved en forhalingsstrategi bliver presset på samfundet mindre ved epidemiens top-
punkt.
Sådanne tiltag kan være generelle, eller kan målrettes udvalgte dele af befolkningen som
f.eks. særligt sårbare eller personer med stor kontaktflade eller med risiko for stor smitts-
predning til sårbare gruppe. Omvendt kan tiltagene afviges for grupper, der ikke er i stor
risiko, f.eks. børn såfremt det sikkert kan fastslås at disse udgør risiko for smittespred-
ning.
Generelt vil de nævnte tiltag være mere indgribende for mange, og mindre præcise, end
tidlig opsporing og isolation af smittede. Visse tiltag, som f.eks. afgrænsning af personer
på mindre lokaliteter kan risikere at fremme smitte blandt de berørte. Da tiltag som be-
grænset forsamlingsfrihed, lukkede virksomheder, begrænset trafik m.v. ikke har været
anvendt i nyere tid i Danmark ifm. epidemikontrol kan tiltagene i sig selv være med til at
øge befolkningens usikkerhed og give indtryk af større risiko, end er reelt.
Tiltag som begrænsning af forsamlinger samt lukning af virksomheder, uddannelsesinsti-
tutioner og trafikforbindelser kan have betydelige negative samfundsmæssige og økono-
miske effekter.
Da der kan være et ufordelagtigt forhold mellem skadelige og gavnlige effekter, vil der
derfor være en høj tærskel for at Sundhedsstyrelsen vil anbefale omfattende tiltag som
anført, men udvalgte dele kan have sin plads, særligt ift. at forsinke og formindske epide-
miens top.
Hygiejnetiltag i befolkningen
Der er god dokumentation for at generelle hygiejniske forholdsregler som hoste- og
håndhygiejne er effektive som forebyggelse af dråbesmitte i befolkningen. Brug af an-
sigtsmasker synes kun at være effektive, såfremt de bæres af den smittede, og vil derfor
ikke være et relevant tiltag i den borgerrettede indsats.
Det vil derfor være relevant med en betydelig indsats for at fremme hånd- og hostehy-
giejne i befolkningen. Det kan bl.a. være med tiltag som opsætning af hygiejneplakater,
infoskærme m.v. på offentlige institutioner, arbejdspladser og andre steder i det offentlige
rum, samt en betydelig borgerrettet informationsindsats for at fremme dette.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0339.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/25
Sundhedsstyrelsen har i uge 9 opstartet en borgerrettet informationsindsats på en lang
række medieflader, for at gøre opmærksom på symptomer m.v. vedr. COVID-19. Som si-
degevinst vil denne indsats også trække folk ind på Sundhedsstyrelsens hjemmesidested
vedr. hoste- og håndhygiejne. Sundhedsstyrelsen vil i uge 10 og frem kunne styrke og
målrette indsatsen, således at der sættes særligt fokus på hygiejne. Indsatsen kan under-
støttes ved at styrke distribution af Sundhedsstyrelsens hygiejneplakater m.v. og ved evt.
at sætte (lov)krav til offentlige institutioners brug af håndspritautomater m.v.
6. Om sundhedsberedskabet i
Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemid-
delstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og un-
derstøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/25
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’) udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/25
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes
nyhedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som
løbende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline
oprettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kom-
munikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe
tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0342.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/25
Tabel 1
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiudvik-
ling
Karakteristika
Risikohåndtering
Ref
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk link.
Kun smittespredning til kon-
takter (2. generation), og in-
gen vedvarende smittespred-
ning
Høj grad af opsporing af mu-
lige tilfælde (bred case-defini-
tion)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af
kontakter
sikre relevante værnemidler
til sundhedspersonale
Generelle smittereducerende
indsatser herunder hygiejne-
råd
Borgerrettet kommunikation i
forhold til rejseaktivitet til
lande og områder med smitte
Krisekommunikation i forhold
til den epidemiologiske udvik-
ling
Ret
ring
Lov
mo
dre
dom
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0343.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/25
2. Vedvarende smit-
tespredning med
sporadisk lokalsmitte
Flere importerede tilfælde,
stigende antal lokalt smittede
tilfælde
Smittespredning uden for
kontakter med kendt epide-
miologisk link (> 2. genera-
tion)
Høj grad af opsporing af mu-
lige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af
kontakter
Udvide kapaciteten til at ud-
rede og behandle
Generelle smittereducerende
indsatser herunder hygiejne-
råd, offentlige dispensere
med håndsprit, aflyse arran-
gementer m. > 1.000 delta-
gere
Undgå hamstring af værne-
midler
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold
til den epidemiologiske udvik-
ling
Ret
ring
Lov
mo
dre
dom
3 Udbredt og vedva-
rende smittespred-
ning med stigende
Flere lokaliserede udbrud
uden epidemiologiske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingska-
pacitet
Influenzaovervågning til at
identificere tilfælde
Ber
mis
mip
nal
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0344.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/25
pres på sundheds-
væsenet
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammenhæng
med andre tilfælde
generelle indsatser for mind-
ske smittespredning i sam-
fundet herunder hygiejneråd,
nedbringelse af sociale kon-
takter, aflyse arrangementer
med > 1.000 deltagere
Krisekommunikation baseret
på den epidemiologiske ud-
vikling
gru
rels
Vedvarende menneske-til
menneske smitte
Stigende pres på sundheds-
væsenet
4 Udbredt og vedva-
rende smittespred-
ning med utilstræk-
kelig behandlingska-
pacitet
Presset behandlingskapaci-
tet i sundhedsvæsenet
Fyldte akutmodta-
gelse
overbelagt intensiv-
kapacitet
overbelastet sund-
hedspersonale
mangel på værne-
midler
prioritering af behandlingska-
pacitet til smittede med be-
handlingskrævende sygdom
Indsatser for at mindske smit-
tespredning i samfundet her-
under hygiejneråd, nedbringe
sociale kontakter
Krisekommunikation baseret
på den epidemiologiske ud-
vikling
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0345.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 23/25
mangel på diagno-
stisk udstyr
Krisekommunikation baseret
på den epidemiologiske ud-
vikling
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 24/25
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0347.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 25/25
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0348.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
[Sundheds- og Ældreministeriet]
2.b. Strategi for scenarier
4. marts 2020
Baseret på erfaringer på influenzapandemier forventes det, at en
pandemi vil komme i flere bølger, eksempelvis som en forårsbølge og
en efterårsbølge. En bølge vil vare 12-16 uger afhængigt af de tiltag,
som samfundet gør. Det er i samfundets interesse at forhale
epidemiforløbet, idet det mindsker belastningen på
sundhedsvæsenet.
I et hovedscenarie vil eksempelvis 10-15 % af befolkningen smittes
med COVID-19. Langt de fleste, der rammes, vil ikke blive
nævneværdigt syge. De vil have milde forkølelsessymptomer eller
blive smittet helt uden symptomer. Det forventes således, at de
fleste raske børn og unge vil have et meget mildt forløb. Disse
personer, som kan andrage 90% af de smittede, vil ikke blive
registreret i statistikken, idet de ikke kommer i kontakt med
sundhedsvæsenet.
Blandt dem, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, er det
forventningen, at 80% vil håndteres i almen praksis, 15% i almindelig
hospitalsbehandling og 5% i intensiv eller semi-intensiv behandling.
WHO anfører endvidere, at infection fatality rate er estimeret til 0,3
til 1,0 %. Dette er et mål for, hvor mange der dør af
de smittede.
Scenarier for en epidemibølge af COVID-19, sammenlignet med
influenza-sæson 2017/18
Angrebsrate
10%
15%
Influenza sæson
2017/18 (EPI-
NYT 27/7-2018)
Antal smittede
570.000
855.000
1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0349.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Antal bekræftede
tilfælde
Antal i almindelig
hospitalsbehandling
(15%)
Antal i intensiv eller
semiintensiv terapi
(5%)
Antal dødsfald
baseret på en
infection fatality
rate på 0,3 til 1,0%
57.000
7.980
85.500
12.825
7.667
2.850
4.275
549
1.710-5.700 2.565-8.550 1.644 (estimeret
overdødelighed)
Det ses heraf, at den samlede belastning på almindelige
sengepladser er på størrelsen af en alvorlig influenzasæson, men
intensivpladser kan blive udfordret.
Ved et meget stejlt epidemiforløb kan 20 % af tilfældene dukke på i
en enkelt uge.
Dette svarer til ca. 170.000 smittede, hvor 17.000 søger kontakt med
sundhedsvæsen.
Dødeligheden er beregnet ud fra de estimater, som WHO har
offentliggjort, og det beregnede antal i to scenarier er vist i tabellen.
Den reelle overdødelighed vil være mindre end det, der er beregnet i
denne tabel. Dette skyldes, at dødsfald vil indtræffe blandt patienter,
der i forvejen har en høj dødelighed.
Som bekendt er der hvert år en vis overdødelighed som følge af
influenza. Influenzasæsonen 2017/18 var en markant sæson, og her
har Statens Serum Institut estimeret en overdødelighed på 1.644
dødsfald, dvs. dødsfald ud over det forventede antal dødsfald i
befolkningen. Samlet set er det vurderingen, at dødeligheden ved en
COVID-19 epidemi kan sidestilles med en alvorlig
sæsoninfluenzaepidemi.
2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0351.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Subject:
Jens Wehl
9. juni 2020 15:38 (UTC +02)
Jens Wehl
VS: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
9. marts 2020 21:52
Til:
[email protected]
Cc:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Emne:
Fwd: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Som drøftet har jeg aftalt med centerchef Helene at hun møder hos jer i NOST mhp at fremlægge og drøfte
vores estimater og vurdering
Fra:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Sendt:
mandag, marts 9, 2020 7:26 PM
Til:
Lene Brøndum Jensen; 'Kåre Mølbak'
Cc:
Søren Brostrøm; Annemarie Lauritsen; Dorthe Eberhardt Søndergaard; Katrine Kaldahl; Marlene
Øhrberg Krag; Bolette Søborg; Rebecca Asbjørn Legarth
Emne:
SV: Opdatering af strategipapir og scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Kære Lene
Jeg beklager forsinkelsen. Men vedhæftet er her det opdaterede strategipapir.
Vi har ingen konkret aftaler i forhold til oversendelse til NOST, så det vil jeg lade være op til jer.
Du må ringe ved behov.
Mange Hilsener Helene
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0352.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0353.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/22
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/22
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ......................................................................................................................... 4
2. Formål............................................................................................................................... 5
3. Scenarier og strategier................................................................................................... 6
4. Risikovurdering for Danmark ........................................................................................ 8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................. 11
Bilag 1 ................................................................................................................................. 13
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark ............................................................. 14
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/22
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. Over de seneste dage ses tiltagende lokal smittespredning i flere lande
både i Europa og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af CO-
VID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med en-
kelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussygdom i
2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko for glo-
bal spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk ud-
bredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 9. marts er der konstateret i alt 90 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0356.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/22
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning, formentlig også fordi smitte sker fra individer med
meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Italienske
myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før udbruddet
blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark stiger
risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0357.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/22
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Dise-
ase Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisationen,
WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi
både globalt og i
Danmark
som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/22
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt, at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smitte-
spredning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejds-
pladser kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige
kontakter mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smitte-
spredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal prioriteres.
Der bør i denne fase være ekstra stor opmærksomhed på at identificere mulige afledte
konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sygehusvæsenet f.eks. manglende
forsyning af lægemidler og andre beredskabsprodukter, herunder værnemidler, eller
uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse af disse.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smitte-
spredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I stedet
skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/22
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0360.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/22
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Nordeuropa formår at forsinke spredning af
COVID-19 gennem inddæmningsstrategi.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
Danmark får < 200 cases der kontrolleres
gennem inddæmning. Der konstateres en-
kelte tilfælde af første-generations smitte
men ingen videresmitte.
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som spo-
radiske tilfælde uden rejseanamnese og
som importerede tilfælde.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
20% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coronavi-
rus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5
10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet
’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0361.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/22
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pati-
enter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for CO-
VID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estimers at
kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det er dog
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0362.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/22
forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles effektive
tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på
medicinsk afdeling
80 % behøver ikke
indlæggelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/22
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand e.g tog, bus mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked e.g gennem brug af nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til kun at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0364.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/22
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ
gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0365.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/22
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pati-
entsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemiddel-
styrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og under-
støtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’)
udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/22
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/22
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes ny-
hedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som lø-
bende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline op-
rettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kommu-
nikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe tryg-
hed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0368.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/22
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epidemi-
ologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
data om sværheds-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0369.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/22
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Global smittespred-
ning
grad og komplikatio-
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smitte-
spredning med spora-
disk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0370.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/22
Sikre forsyning af lægemidler
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
ske smitte i Europa
Smittespredning i
megabyer med sub-
optimalt beredskab
Antal kontakter i hjem-
mekarantæne
Data for smitteveje
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0371.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/22
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smitte-
spredning i samfundet herunder hygiejne-
råd, nedbringelse af sociale kontakter, af-
lyse arrangementer med > 1.000 delta-
gere
Sundhedsstyrelsen
2013.
behov for sygehusbe-
handling
Ubekendte i forhold
til smitteforhold og
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
sværhedsgrad ved
COVID
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
Summerede data for
antal indlagte patien-
ter med alvorlig,
akutte respiratoriske
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
infektioner
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0372.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/22
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
handlingskapacitet
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0373.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/22
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0374.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Rebecca Asbjørn Legarth
10. juni 2020 08:54 (UTC +02)
Jens Wehl
Bolette Søborg
VS: Strategi notat
Fra:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Sendt:
10. marts 2020 11:28
Til:
Rebecca Asbjørn Legarth <[email protected]>
Cc:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>
Emne:
SV: Strategi notat
Kære Rebecca
Hermed mine tilføjelser og rettelser.
Hilsen
Kåre
Fra:
Rebecca Asbjørn Legarth
Sendt:
10. marts 2020 10:37
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Helene Bilsted Probst <[email protected]>; Bolette Søborg <[email protected]>
Emne:
Strategi notat
Kære Kåre,
Efter aftale med Helene får du her strateginotatet især jeres tabel til en lynhurtig kommentering.
Med venlig hilsen
Rebecca Legarth
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0375.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
2020
COVID-19
Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i
Danmark
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0376.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 2/23
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Sundhedsstyrelsen 9. marts 2020
© Sundhedsstyrelsen, 2020.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-162-8
Sprog:
Dansk
Version:
1.0
Versionsdato:
5. Marts 2020
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Marts 2020
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 3/23
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund ........................................................................................................................4
2. Formål..............................................................................................................................5
3. Scenarier og strategier ..................................................................................................6
4. Risikovurdering for Danmark .......................................................................................8
5. Aktuelle situation og mulige tiltag .............................................................................11
Bilag 1................................................................................................................................14
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet i Danmark .............................................................15
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer.............................................................16
Internationalt samarbejde...................................................................................................16
Kommunikation...................................................................................................................17
Bilag 3................................................................................................................................18
Bilag 3 Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag…………………...17
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 4/23
1. Baggrund
COVID-19 er en ny sygdom hos mennesker, der første gang blev påvist i den kinesiske
millionby Wuhan i december 2019 på baggrund af en ophobning af tilfælde af svær lun-
gebetændelse. Den 7. januar 2020 blev den virus påvist, som var årsag til sygdomstilfæl-
dene, og det blev klart at der var tale om en virus af coronafamilien, som ikke tidligere var
set hos mennesker. Da det er et nyt virus, findes der ingen basal immunitet, hvilket bety-
der at verdensbefolkningen er modtagelig for smitte. Den manglende immunitet har med-
ført hurtig smittespredning, også over landegrænser og kontinenter (pandemisk potenti-
ale).
COVID-19 epidemien har siden januar 2020 udviklet sig hurtigt. Alt tyder på at udbruddet
i Hubei provinsen toppede i slutningen af januar, og der er set et fald i registrerede til-
fælde i Kina siden d. 5. februar. I februar er der set en stødt stigning i antallet af tilfælde
uden for Kina, særligt i lande som Syd Korea, Iran og Norditalien, hvor der nu er udbredt
smittespredning. I marts 2020 ses tiltagende smittespredning i flere lande både i Europa
og globalt.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, erklærede d. 30. januar, at udbruddet af
COVID-19 er en Public Health Emergency of International Concern (PHEIC) på linje med
enkelte tidligere udbrud som influenza-pandemien i 2009, udbruddet af ebolavirussyg-
dom i 2014 og 2018 samt zika-udbruddet i 2016. WHO meldte d. 28. februar ud at risiko
for global spredning nu er meget høj. Det forventes, at WHO snart vil erklære pandemisk
udbredelse af COVID-19.
Det første bekræftede tilfælde af COVID-19 i Danmark blev rapporteret d. 27. februar og
frem til 10. marts er der konstateret i alt 156 tilfælde. I en lang række andre europæiske
lande ses en kraftig stigning i antallet af tilfælde, der initialt var drevet af importerede til-
fælde fra Norditalien. Disse har genereret lokale smittekæder, og der ses nu et stigende
antal tilfælde særligt i lande som Frankrig, Tyskland og Spanien. I takt med at der ses et
stigende antal tilfælde i Europa uden for Norditalien, er det tiltagende svært at vurdere
omfanget af lokal smitte versus importerede tilfælde, og det må antages, at der fra marts
2020 er samfundssmitte i flere EU lande.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0379.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 5/23
Figur 1. Tilfælde af
COVID-19, efter dato
for indrapportering og
efter anvendt case-de-
finition i de enkelte
lande, idet det bemær-
kes at denne blev æn-
dret for Hubei-provin-
sen 13. hhv. 20 februar
2020. Opgørelse pr. 9.
marts 2020.
Den hurtige udvikling i særligt Norditalien viser, at COVID-19 efter indførelse i Europa har
potentiale for hurtig smittespredning. Dette skyldes bland andet, at smitte sker fra indivi-
der med meget lette symptomer, der derfor ikke søger hjælp i sundhedsvæsenet. De Ita-
lienske myndigheder har vurderet, at der havde været smittespredning i flere uger før ud-
bruddet blev erkendt. I lyset af udviklingen i antallet af smittede i lande omkring Danmark
stiger risikoen for, at vi ser en lignende udvikling i Danmark.
Der er derfor behov for at beskrive mulige risici og scenarier for smittespredning i Dan-
mark, herunder epidemisk udvikling samt mulige tiltag og strategier for opskalering af
sundhedsberedskabet.
2. Formål
Formålet er at vurdere risici i forbindelse med epidemisk udvikling af COVID-19 i Dan-
mark, herunder at skitsere scenarier og strategier der sikre løbende opskalering af ind-
satser med det formål at mindske smittespredning, mindske sygdomsbyrden samt be-
grænse afledte effekter i samfundet.
Strategien beskrives i en model med fire faser, og beskriver hvordan overvågning og be-
redskab løbende kan tilpasses, og hvordan sundhedsvæsnet kan omstille og udvide sin
kapacitet for at imødegå udfordringerne i de enkelte faser.
Det danske grundlag for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er an-
ført i bilag 1. Strategien følger de generelle rammer for sundhedsberedskab ved pandemi
samt faglige anbefalinger fra det europæiske smitteagentur (European Centre for Di-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0380.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 6/23
sease Prevention and Control, ECDC) i Stockholm samt Verdenssundhedsorganisatio-
nen, WHO.
Nærværende strategi vil løbende blive opdateret, og vil blive suppleret med løbende kon-
kret faglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen målrettet regioner, kommuner, sundhedsper-
soner både i sygehusvæsenet og i det primære sundhedsvæsen samt til øvrige myndig-
heder, organisationer og virksomheder mv.
Strategien fokuserer på sundhedsberedskabets og sundhedsvæsenets håndtering, og
skal danne grundlag for den sundhedsfaglige rådgivning til de politiske beslutningsni-
veau. De bredere samfundsmæssige aspekter af COVID-19 epidemi – både globalt og i
Danmark – som f.eks. påvirket samhandel med Kina og andre markeder, effekter på
dansk erhvervsliv m.v., beskrives imidlertid ikke.
3. Scenarier og strategier
WHO erklærer, på baggrund af en konkret risikovurdering, når der er tale om en pan-
demi. Denne erklæring udmeldes af Sundhedsstyrelsen til sundhedsvæsenet i Danmark.
Både WHO og ECDC’s strategier for pandemiscenarier baserer sig på forskellige faser,
hvor indsatsen ift. håndtering ændres afhængigt af, hvilken fase der aktuelt er gældende.
Den aktuelle truende epidemi med COVID-19 kan beskrives i følgende fire faser, hvor vi
p.t. er i fase 1. Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag er angivet bilag 3.
Fase 1: Fortsat inddæmning
Fase 2: Vedvarende men sporadisk smittespredning
Fase 3: Udbredt og vedvarende smittespredning med stigende
pres på sundhedsvæsenet
Fase 4: Udbredt og vedvarende smittespredning med utilstræk-
kelig behandlingskapacitet
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 7/23
Grundlæggende vil beredskabshåndtering i epidemiscenarier have til formål at nedbringe
sygdomsbyrden ved at reducere smittespredning og mortaliteten samt at mindske belast-
ning for sundhedssystemet og samfundet som helhed. Reduktion af smittespredning har
den raske del af befolkningen som målgruppe, hvor smittespredning nedbringes ved til-
tag såsom isolation, karantæne samt generelle indsatser (hygiejneråd, kommunikation
om opmærksomhed på symptomer og hvornår der skal søges læge, retningsanvisende
råd om at blive hjemme ved sygdom etc.). Disse tiltag mindsker potentialet for smitte på
samfundsniveau. Reduktion af dødelighed har smittede som målgruppe, og skal sikre at
patienter bliver diagnosticeret og behandlet for at reducere komplikationer og sværheds-
graden af sygdommen.
I en dansk kontekst vil håndteringen i de tidlige faser af epidemien have det primære for-
mål at forsinke epidemiens introduktion til Danmark, såkaldt inddæmningsstrategi. I star-
ten af epidemien forventes få importerede tilfælde med klare smittekæder og et begræn-
set antal kontakter. Derfor er det hensigtsmæssigt, at bruge mange ressourcer på hurtigt
at diagnosticere og isolere de smittede samt karantænesætte deres nære kontakter. I
takt med, at antallet af smittede stiger globalt stiger risikoen for flere importede tilfælde i
Danmark samt risikoen for begyndende lokal smittespredning. Det vil fortsat være hen-
sigtsmæssigt at diagnosticere og isolere smittede samt forebygge yderligere smittespred-
ning ved karantænesætning. I denne fase må forventes, at institutioner og arbejdspladser
kan blive påvirket, f.eks. ved behov for nedlukning og hjemsendelse af mulige kontakter
mv.
I takt med yderligere smittespredning i Danmark vil forebyggelse af smittespredning til de
mest sårbare grupper samt at sikre behandlingskapaciteten på sygehusene være cen-
trale prioriteter, en såkaldt afbødningsstrategi. Dette medfører, at forebyggelse af smit-
tespredning til sundhedspersonale på sygehusene og til indlagte patienter skal priorite-
res. Allerede inden denne fase sætter ind er der i planlægningen stor opmærksomhed
på at identificere mulige afledte konsekvenser, som på sigt kan påvirke kapaciteten i sy-
gehusvæsenet. Her kan nævnes manglende forsyning af lægemidler og andre bered-
skabsprodukter, herunder værnemidler, eller uhensigtsmæssig fordeling og anvendelse
af disse, samt opbygning af lagre og ekstra kapacitet inden smittespredning i samfundet.
Ved tiltagende smittespredning i samfundet, og flere tilfælde uden klare smittekæder må
sygehusene forvente et betydeligt større patientvolumen, hvor indlæggelseskrævende
patienter skal isoleres enten på enestue eller sammen med andre patienter (kohorteisola-
tion). Der vil skulle iværksættes en betydelig mobilisering og prioritering af ressourcer for
at begrænse komplikationsraten for behandlingskrævende patienter. For at undgå yderli-
gere overbelastning af kapaciteten på sygehusene samt uhensigtsmæssig brug af
knappe ressourcer, vil diagnosticering og udredningen af mulige tilfælde primært rettes
mod de patienter der har behandlingskrævende sygdom.
Tiltag som kontaktopsporing og karantænesætning vil i en situation med generel smit-
tespredning i samfundet være meget ressourcekrævende og uden den store effekt. I ste-
det skal der fokuseres på tiltag af mere generel karakter, der mindsker smittespredning i
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 8/23
samfundet fx opfordre til at isolerer sig ved symptomer, anbefalinger om at nedbringe an-
tallet af sociale kontakter, hygiejneråd, mv.
I en situation med udbredt smittespredning i samfundet er det primære fokus at sikre, at
sygehusene kan håndtere antallet af smittede med behandlingskrævende sygdom. Dette
vil betyde prioritering af aktiviteten på sygehusene, således at behandling af ikke-akutte
tilstande udskydes. Det vil reelt betyde, at ventetidsgarantien bliver ophævet i en periode.
Samtidig vil der ske en flytning af andre akutte patienter, fx fødende kvinder, til sygehuse,
der ikke modtager smittede patienter, samt kommunerne kan komme i spil i forhold til at
skulle håndtere ekstraordinært udskrevne patienter. Alle tiltag der kan frigive ekstra be-
handlingskapacitet på sygehusene.
4. Risikovurdering for Danmark
Med den hurtige epidemiske udvikling af sygdommen COVID-19 i blandt andet Nordita-
lien samt udviklingen i smittespredningen i flere andre europæiske lande anses det ikke
længere sandsynligt, at sygdommen vil kunne inddæmmes på globalt plan.
Samlet set må det derfor forventes, at vi vil se flere importerede tilfælde af COVID-19 fra
områder og lande, hvor der aktuelt ikke er kendskab til smittespredning. Derudover må
man forvente at der vil ske udbredt smittespredning i det danske samfund. Risikoen for
at vi i EU, og herunder Danmark, vil se smittekæder ligesom i Norditalien er af ECDC d.
8. marts 2020 vurderet til at være høj.
På baggrund af kendskabet til epidemiologien for COVID-19 som beskrevet ovenfor, her-
under estimater for sygdomsbyrde og angrebsrate, og med udgangspunkt i de foreløbige
erfaringer fra epidemiens udvikling i udlandet, kan der opstilles mulige scenarier for en
epidemi med COVID-19 i Danmark. Estimaterne er dog usikre, bl.a. fordi at vi ikke kender
til det præcise omfang af milde tilfælde, der ikke er registreret. Særligt er det stadigvæk
ikke klart, hvilken betydning børn og unge mennesker har i smittespredningen. Dette be-
tyder, at epidemimodeller baseret på influenza ikke nødvendigvis er gyldige for COVID-
19.
Tiltag i en række områder og lande, herunder i flere kinesiske provinser og i Singapore,
har vist en vis succes med inddæmningsstrategier som svarer til den aktuelle strategi i
Danmark og andre europæiske lande. På den baggrund kan der være et vindue for at
forsinke og dermed forlænge den epidemisk udbredelse af COVID-19 i Danmark i løbet
af foråret, med en afledt forventet afdæmpet effekt senere på året. Dette scenarie forud-
sætter dog, at COVID-19 har årstidsvariation, hvilket der ikke er viden om på nuværende
tidspunkt.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0383.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 9/23
Scenarie
Initial god effekt af inddæmnings-
strategi
Foråret 2020
Dele af Nordeuropa formår at forsinke
spredning af COVID-19 gennem inddæm-
ningsstrategi.
Udbruddet er overstået efter Påske. Der vil
dog fortsat kunne ses tilfælde (endemisk
situation) over sommeren, både som
sporadiske tilfælde uden rejseanamnese
og som importerede tilfælde.
Efteråret 2020
Virus vil stadig være til stede.
Til efteråret stiger forekomsten, og udviklin-
gen vil enten forløbe som et klassisk epide-
miscenarie, eller som et stigende endemisk
niveau som vi kender det fra andre humane
coronavirus.
Ved det klassiske epidemiscenarie vil 10-
25% af den danske befolkning blive ramt
over en 12-16 ugers periode. Epidemien vil
starte i oktober eller november, og kan efter-
følges af influenzasæson. Ca halvdelen af til-
fældene kan blive ramt i den midterste må-
ned (epidemiuge 5-8).
Skift til afbødningsstrategi, med
sigte på at reducere effekter af
epidemi og opretholde et funge-
rende sundhedsvæsen.
Enten kommer der en afbrudt forårsbølge,
der rammer få procent af den danske be-
folkning, eller også udvikler det sig til en
reel første bølge som minder om epide-
mien i Wuhan og den iganværende epi-
demi i Norditalien.
Som følge af immunitet fra første bølge vil
anden bølge sandsynligvis blive mindre end i
det første scenarie, men der forventes øget
forekomst i perioden december 2020 til
marts 2021.
Bølgen afvikles gennem marts til maj 2020,
og efterlader en del af den danske befolk-
ning immun.
Der kan komme en klassisk epidemi, men
denne vil komme senere end i det første sce-
narie.
Derefter vil dette COVID-19 være endemisk
forekommende som andre humane coro-
navirus.
Generelt er angrebsraten ved influenzaepidemier på 5 – 10 % og ved pandemier 10-30%
i første bølge. Angrebsraten er meget afhængig af de forebyggende tiltag, der er iværksat
tidligt i den epidemiske udvikling, og vil således være afhængig af hvordan epidemien
håndters. Det vil således være muligt at påvirke epidemiens udvikling.
Det er således Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Instituts samlede vurdering, i lyset
af de tiltag der har været iværksat i Danmark, at man bør tage udgangspunkt i en an-
grebsrate på 10%, når man skal opstille et realistisk planlægningsscenarie for håndterin-
gen af en epidemi med COVID-19 i Danmark.
Ved udbruddet på krydstogtsskibet ’Diamond Princess’ i Yokohama i Japan blev ca. 20
% af alle ombord smittet med COVID-19. Håndteringen af dette udbrud var behæftet med
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0384.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 10/23
en række fejlhåndteringer, herunder manglende isolation af muligt syge passagerer,
mange mennesker samlet på begrænset plads og manglende hygiejniske tiltag. Sund-
hedsstyrelsen betragter således dette udbrud, som et såkaldt ’worst-case’ scenarie og
det vurderes ikke at være et relevant scenarie at tage i betragtning for den epidemisk ud-
vikling af COVID-19 i Danmark. Vores forventning er, at de allerede iværksatte tiltag med
inddæmning vil forhindre et sådant scenarie.
De norske myndigheders har udarbejdet risikovurdering for en epidemisk udvikling af
COVID fra 25. februar 2020 er baseret på et scenarie med en angrebsrate på 25%. Dette
scenarie bygger på nogle teoretiske betragtninger, der danner grundlaget for den norske
pandemiplan fra 2006. Det er Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen sundheds-
faglige vurdering, at de teoretiske betragtninger der ligger til grund for den norske risiko-
vurdering ikke er gældende for COVID-19.
Forventet sygdomsbyrde
Fra influenza epidemier ved man at ca. 10 % af de smittede vil have kontakt med sund-
hedsvæsnet. Ved en angrebsrate på 10 % ved en COVID-19 epidemi i Danmark kan
man således forvente at 1% af den samlede befolkning, vil udvikle sygdom, der medfører
at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til at omkring 60.000 pa-
tienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet. En epidemi med COVID-10 forventes at
udvikle sige over ca. 3 måneder med flest smittede i den midterste måned.
Figur 2 Forventet sygdomsbyrde ved en angrebsrate på 10 %
90 % ikke testet
Ud fra den viden der aktuelt findes om de kliniske forløb af COVID-19 vurderes at 80 %
har mild til moderat sygdom og 15% vil have sygdom, der medføre behov for sygehusbe-
handling og 5 % vil have behov for intensiv sygehusbehandling. Dette betyder, at 11.200
patienter forventes at have behov for indlæggelse over hele epidemiperioden, hvoraf
2.800 forventes at få behov for intensiv behandling. Den estimerede dødelighed for
COVID-19 er 0,3 -1% varierende over aldersgrupper. Det betyder, at COVID-19 estime-
res at kunne medføre en overdødelighed i størrelsesordenen 1.680-5.600 patienter. Det
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0385.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 11/23
er dog forventningen, at det danske sundhedsvæsen vil kunne iværksætte særdeles ef-
fektive tiltag, der gør at dødeligheden forventes at være i den lave ende af spektret.
5%
kritisk syge
15 % indlægges på me-
dicinsk afdeling
80 % behøver ikke indlæg-
gelse
5. Aktuelle situation og mulige til-
tag
Det danske sundhedsvæsen er i øjeblikket engageret i en inddæmningsstrategi, hvor
ressourcer anvendes på at identificere og kontaktopspore hjemvendte fra højrisikoområ-
der. Denne strategi vil ikke kunne fastholdes i en situation, hvor eksempelvis hele Cen-
traleuropa udgør et højrisikoområde, og det danske sundhedsvæsen samtidig skal forbe-
rede sig på at behandle et stigende antal patienter med COVID-19. Den hidtidige ind-
dæmningsindsats har haft effekt i forhold til at forhale introduktionen af COVID-19 i Dan-
mark, men det vurderes, at det nu er et spørgsmål om tid, formentlig dage til uger før de
nordiske lande, herunder Danmark står i en tilsvarende situation som de øvrige lande i
Europa.
Vi ved, at dem der bliver hårdest ramt af COVID-19 er ældre over 80 år, og at det er be-
handling og pleje af disse sårbare ældre, samt andre med underliggende sygdom, der vil
kræve en særlig indsats i sundhedsvæsenet.
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vurderer derfor at Danmark er på vej ind i
en ny fase, hvor der overordnet er 4 hovedprioriteringer af tiltag i forbindelse med en af-
bødningsstrategi
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 12/23
Forebygge smittespredning i samfundet
Fortsætte borgerrettet kommunikation om god håndhygiejne, hoste etikette mv
Obligatorisk håndsprit i offentlige rum fx arbejdspladser både i det privat og offentlige,
togstationer, metro og S-tog
Obligatorisk hygiejneplakater alle steder i det offentlige rum
Nedbringe antallet af sociale kontakter
Opfordring til at benytte alternative transportformer i stedet for tætpakket metro, bus-
ser og S-tog fx cykel
Undgå offentlig transport i myldretid
Henstillinger til at der i den offentlige færdsel sikres afstand eksempelvis i tog, bus
mv
Opfordrer til hjemmearbejde hvis muligt, særligt ved symptomer på luftvejsinfektion i
alle brancher. Sårbare medarbejdere med kroniske sygdomme bør tilbyde hjemmear-
bejde eller orlov under epidemiens toppunkt.
Forlænge ferie og weekender
Opfordre til ændret mødekultur på arbejdspladser fx færre og afkortede møder med
øget fysisk afstand mellem mødedeltagere, flere telefonmøder m.v
Opfordre til undgå mange mennesker i supermarked eksempelvis gennem brug af
nethandel
Beskytte ældre sårbare grupper
Øget opmærksomhed i forhold til at forebygge smitte af ældre og sårbare. Indsatsen
skal løfte kompetenceniveauet hos især fagpersoner der har med ældre og sårbare
grupper at gøre. Det kan være personer ansat i kommunal hjemmepleje med fokus
på, hvordan man undgår at tage smitte med hjemmefra til klienterne. Indsatsen skal
også omfatte taxachauffører, der kører flex-trafik og personer, herunder frivillige, der
medvirker til at aktivere de ældre i forsamlinger, klubber og så videre.
Begrænsning af besøg til plejehjem og sygehuse ved eksempelvis besøgstider og fo-
kus på styrket hygiejne ved besøg. Dette gælder særligt, hvis pårørende har været
ude at rejse eller hvor nære kontakter til de pårørende har været syge. Der bør udar-
bejdes en konkret vejledning i forhold til besøgspolitik
Venteværelse med mulighed for afstand og opdeling
Kommunikation om at være ekstra opmærksom på symptomer ved kontakt til sårbare
grupper og opfordring til sårbare grupper om at overveje afbud til sociale arrange-
menter med mange deltager
Håndtering i sundhedsvæsenet
Ændre prioritering til fortrinsvist at teste alvorligt syge
Ophør med geografiske case definition, idet det ikke giver mening at fokusere testak-
tivitet på bestemte geografiske områder i en situation hvor der allerede er udbredt
smitte i det danske samfund
Liberal testning af medarbejdere i sundheds- og ældresektoren samt deres sympto-
matiske familiemedlemmer. Testning af sundhedsarbejdere inden raskmelding
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 13/23
Fortsat telefonvisitation
Generelt et særligt fokus på at personale i sundheds- og ældresektoren opfordres til
en lavere tærskel for at blive hjemme ved symptomer
Nedbringe antallet af møder mellem personalet i sundhedssektoren
Styrelsen for Patientsikkerhed ophører med at opspore og karantænesætte kontakter
til kendte tilfælde.
Patienter der ikke indlægges opfordres til hjemmeisolation – uanset om sygdommen
er påvist i laboratoriet eller selvdiagnosticeret
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0388.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 14/23
Bilag 1
Grundlaget for at beskrive håndtering, beredskab, ansvar og mulige tiltag er bl.a. føl-
gende:
Retningslinjer for håndtering af COVID-19. Sundhedsstyrelsen, 5. marts
2020
Planlægning af sundhedsberedskab - Vejledning til regioner og kommuner.
Sundhedsstyrelsen, 2017.
Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grund-
lag. Sundhedsstyrelsen, 2013
Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommu-
ner. Sundhedsstyrelsen, 2013
Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud i eller uden
for Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2004.
Det Internationale Sundhedsregulativ – gennemført i struktur og praktik i
dansk beredskab. Sundhedsstyrelsen, 2012
Hygiejne ved langvarig, midlertidig indkvartering af mange personer. Vejled-
ning til regioner, kommuner, øvrige statslige myndigheder, humanitære orga-
nisationer med flere. Sundhedsstyrelsen, 2017
Bekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
sygdomme. Bekendtgørelse nr 642 af 19/05/2017
Bekendtgørelse om forholdsregler mod smitsomme sygdomme i skoler og
daginstitutioner for børn og unge. Bekendtgørelse nr 77 af 12. januar 2018
Bekendtgørelse om håndtering af infektioner. Bekendtgørelse nr 266 af 15.
marts 2017
Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(epidemiloven). Lovbekendtgørelse nr 1026 af 1. oktober 2019
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0389.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 15/23
Bilag 2. Om sundhedsberedskabet
i Danmark
Den overordnede koordination af sundhedsberedskabet i Danmark varetages af Sund-
hedsstyrelsen, der er national sektoransvarlig myndighed på sundheds- og ældreområ-
det. Sundhedsstyrelsen har bl.a. til opgave at vejlede og rådgive sundhedsvæsnet om
planlægning af beredskabet og informerer og giver handlingsanvisninger til befolkningen
både løbende og i akutte situationer.
I en situation med udbrud af en ny højvirulent sygdom, som det ses med COVID-19, ar-
bejder Sundhedsstyrelsen tæt sammen med Statens Serum Institut, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed samt Lægemiddelstyrelsen om varetagelsen af sundhedsberedskabet på
nationalt niveau.
Statens Serum Institut overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme, og er kontakt-
punkt i relation til det internationale meldesystem. Instituttet er landet nationale klinisk-mi-
krobiologiske laboratorium og referencelaboratorium. Statens Serum Institut foretager lø-
bende risikovurderinger og har ansvar for vaccineforsyningen i beredskabet.
Styrelsen for Patientsikkerhed varetager bl.a. kontakt- og smitteopsporing, og sørger for
information til muligt eksponerede raske personer herunder i lufthavne mv. Lægemid-
delstyrelsen overvågninger tilgængeligheden af lægemidler og medicinsk udstyr og un-
derstøtter at tilgængelig medicin distribueres til de steder, hvor der er størst behov.
Regioner og kommuner varetager i det daglige behandlings- og plejeopgaver, og er
ifølge sundhedslovens § 210 forpligtigede til at have sundhedsberedskabsplaner som
sikrer, at behandlings- og plejekapaciteten kan udvides og omstilles ved større hændel-
ser. Kravene er nærmere beskrevet i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsbered-
skabet. Planerne for håndtering af alvorlig smitsom og andre overførbare sygdomme om-
fatter bl.a. foranstaltninger ift. isolationskapacitet, karantænefaciliteter, værnemidler, psy-
kosocial støtte, bemanding mv. Planerne skal kunne aktiveres 24/7/365, og beredskabet
skal kunne opretholdes så længe, det er nødvendigt. Planerne skal være koordineret
med tilgrænsende regioner/kommuner og skal sendes til rådgivning i Sundhedsstyrelsen
inden politisk vedtagelse.
Sundheds- og Ældreministeren kan i større beredskabssituationer pålægge regioner og
kommuner at løse en opgave, på en bestemt måde jf. sundhedslovens § 211.
Sundhedsloven, bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og bekendt-
gørelse af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(’epidemiloven’) udgør tilsammen den lovgivningsmæssige ramme for sundhedsbered-
skabet ift. håndteringen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 16/23
Epidemiloven beskriver bl.a. rammerne og forudsætningerne for de tvangsforanstaltnin-
ger, som helt ekstraordinært kan tages i brug.
Samarbejde og koordination på tværs af sektorer
Sundhedsberedskabet indgår i det samlede nationale beredskab. Danmark har et velor-
ganiseret og velkoordineret beredskab, hvor sundhedsyndighederne er repræsenteret på
alle niveauer.
Sundhedsstyrelsen er fast repræsenteret i den nationale krisestyringsorganisation med
Den Nationale Operative Stab (NOST), som Rigspolitiet koordinere, og som varetager
den tværgående myndighedskoordination ved størrelser hændelser.
Sundhedsstyrelsen er desuden fast medlem af Den Internationale Operative Stab (IOS),
som Udenrigsministeriet koordinerer, og som varetager den tværsektorielle koordination
ved hændelser på påvirker personer med bopæl i Danmark.
Sundhedssektoren er tilsvarende repræsenteret i de lokale beredskabsstabe (LBS) til
skadestedsniveau v. indsatsleder sundhed mv. Endvidere er der nedsat en tværsektoriel
epidemikommission i hver politikreds med henblik på effektuering af de i epidemiloven
nævnte foranstaltninger.
Internationalt samarbejde
Danmark har tilsluttet sig og implementeret Det Internationale Sundhedsregulativ (IHR)
under WHO, som har til formål at hindre spredning af alvorlige sygdomme mellem lande.
IHR stiller krav til robustheden og kapaciteten i landene for så vidt angår evnen til at op-
dage, vurdere og rapportere sundhedsmæssige trusler over landegrænser.
Danmark indgår i det europæiske varslingssystem Early Warning and Response System
(EWRS), hvor der sker varsling ved tilfælde af smitsom sygdom hos flypassagerer og an-
dre, hvor det har relevans over landegrænser.
Danmark deltager i øvrigt i det internationale samarbejde, der finder sted i regi af WHO
og EU fx under European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i Stock-
holm, som er et agentur under EU, hvis kerneopgaver blandt andet er overvågning og ri-
sikovurdering, ligesom vi indgår i samarbejdet i EU Health Security Committe (HSC),
som rådgiver om sundhedsberedskab, og hvor landene udveksler erfaringer mv.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 17/23
Kommunikation
De nationale sundhedsmyndigheder følger situationen tæt bl.a. via samarbejde med
ECDC og WHO og sender løbende information og handlingsanvisninger til sundheds-
væsnet og andre relevante samarbejdspartnere og aktører samt kommunikation målrettet
befolkningen og særlige risikogrupper. Ift. kommunikation til befolkningen anvendes
nyhedstekster, information på hjemmeside i form af løbende nyhedstekster og FAQ som
løbende justeres og et stort antal henvendelser fra borgere mv. håndteres af en hotline
oprettet til lejligheden, ligesom der indkaldes til pressekonferencer ved behov. Der kom-
munikeres åbent og handlingsvisende til befolkningen og med det formålet er at skabe
tryghed i befolkningen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0392.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 18/23
Bilag 3
Faser i epidemiudvikling samt strategier og mulige tiltag
Faser i epidemiu
Dvikling
Karakteristika
Risikohåndtering
Referencer
Kritisk udvikling
(som leder til næ-
ste fase)
Faktorer der har
indflydelse på
udvikling
Indsamling af
data
1 Inddæmning
Importerede tilfælde med
kendt epidemiologisk
link.
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
(bred case-definition)
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
internationalt uden epi-
demiologiske links i
områder uden for epi-
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Identifikation og epi-
demiologisk beskri-
Begivenheder med
mange mennesker
velse af smittekæder
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
center
Kun smittespredning til
kontakter (2. genera-
tion), og ingen vedva-
rende smittespredning
sikre relevante værnemidler til sundheds-
personale
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd
Borgerrettet kommunikation i forhold til
rejseaktivitet til lande og områder med
smitte
Krisekommunikation i forhold til den epi-
Stigende antal tilfælde
i fx storbyer uden til-
strækkelig sundheds-
beredskab og epide-
miologisk overvågning
samlet
Information om kon-
taktopsporing
Vintersæson
Opsamling af kliniske
Global smittespred-
data om sværheds-
grad og komplikatio-
Smittespredning gen-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0393.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 19/23
demiologiske udvikling
nem ”Super-spredere”
ning
ner af sygdom for at
vurdere kapacitetsbe-
hov i senere scenarier
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre
lande
Data for kontakter i
karantæne
Influenzaovervågning
udbygges til at over-
våde COVID sympto-
mer
2. Vedvarende smit-
tespredning med
sporadisk lokalsmitte
Flere importerede til-
fælde, stigende antal lo-
kalt smittede tilfælde
Høj grad af opsporing af mulige tilfælde
Isolation af smittede
Opsporing og håndtering af kontakter
Retningslinje for hånd-
tering af COVID-19
Stigende antal tilfælde
i områder uden epide-
miologiske links i 2 el-
ler flere lande
Øget rejseaktivitet i
forbindelse med fe-
rier
Case-baseret data
Summeret tal for til-
fælde globalt
Begivenheder med
Smittespredning uden
for kontakter med kendt
epidemiologisk link (> 2.
generation)
Udvide kapaciteten til at udrede og be-
handle
Generelle smittereducerende indsatser
herunder hygiejneråd, offentlige dispen-
sere med håndsprit, aflyse arrangemen-
ter m. > 1.000 deltagere
Undgå hamstring af værnemidler
Sikre forsyning af lægemidler
Lov om foranstaltnin-
ger mod smitsomme
og andre overførbare
sygdomme (Epidemi-
loven)
Signifikant antal smit-
tede i Europa der tyder
på vedvarende men-
neske-til-menneske
smitte
Vintersæson
mange mennesker
samlet
Ugentlige opdaterin-
ger af simple kliniske
data (mild/behand-
lingskrævende, kri-
tisk/død/helbredt)
Påvist vedvarende
menneske-til-menne-
Smittespredning i
megabyer med su-
Antal kontakter i hjem-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0394.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 20/23
Krisekommunikation i forhold til den epi-
demiologiske udvikling
ske smitte i Europa
boptimalt beredskab
mekarantæne
Smittespredning gen-
nem ”Super-spredere”
Kapaciteten af diag-
nosticering og ind-
dæmning i andre eu-
ropæiske lande
Data for smitteveje
Smittespredning i for-
bindelse med begiven-
heder med mange
mennesker samlet
Samtidige smitteud-
brud i flere europæiske
lande
3 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med stigende pres på
sundhedsvæsenet
Flere lokaliserede ud-
brud uden epidemiologi-
ske kæder
Aktivere pandemiplan
Prioritering af behandlingskapacitet
Influenzaovervågning til at identificere til-
fælde
Beredskab for pande-
misk influenza (Pan-
demiplanen). Del 1:
National Strategi og
fagligt grundlag,
Sundhedsstyrelsen
2013.
Andre epidemier der
forekommer samtidigt
(fx sæsoninfluenza)
Samtidig cirkule-
rende influenza
Summerede tal for til-
fælde
Andre samtidige epi-
Sygdommen rammer
sårbare grupper med
behov for sygehusbe-
Ubekendte i forhold
demier
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
Fund af sygdomstilfælde
uden kendt sammen-
hæng med andre tilfælde
generelle indsatser for mindske smit-
tespredning i samfundet herunder hygiej-
neråd, nedbringelse af sociale kontakter,
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0395.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 21/23
aflyse arrangementer med > 1.000 delta-
Vedvarende menneske-
til menneske smitte
gere
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Stigende pres på sund-
hedsvæsenet
handling
til smitteforhold og
sværhedsgrad ved
COVID
skrevne patienter
Ændring i sygdom-
mens sværhedsgrad,
der medfører højere
behandlingsbehov
Kapaciteten i sund-
hedsvæsenet
Summerede data via
influenza overvåg-
ningssystemer
Summerede data for
Stigende sygdoms-re-
lateret dødelighed
antal indlagte patien-
ter med alvorlig, aku-
tte respiratoriske in-
fektioner
Stigende nosokomiel
smittespredning, der
øger behovet for yder-
ligere smittereduce-
rende foranstaltninger i
sundhedsvæsenet
Antallet af smittede
blandt sundhedsperso-
nale, mindsker res-
sourcer i sundhedsvæ-
senet
4 Udbredt og vedva-
rende smittespredning
med utilstrækkelig be-
Presset behandlingska-
pacitet i sundhedsvæse-
net
prioritering af behandlingskapacitet til
smittede med behandlingskrævende syg-
dom
Indsatser for at mindske smittespredning
Samtidige epidemier
aftager
Eksisterende kapaci-
tet i sundhedsvæse-
net
Summerede tal for til-
fælde
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0396.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 22/23
handlingskapacitet
Fyldte akutmodtagelse
overbelagt intensivkapa-
citet
overbelastet sundheds-
personale
mangel på værnemidler
mangel på diagnostisk
udstyr
i samfundet herunder hygiejneråd, ned-
bringe sociale kontakter
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Krisekommunikation baseret på den epi-
demiologiske udvikling
Sæsonnedgang i an-
tallet af smittede
Tiltagende immunitet i
samfundet
Summerede tal for
dødsfald, hospitals-
indlæggelser, indlæg-
gelser på intensiv, ud-
skrevne patienter
Re-distribution af ka-
pacitet mellem lande,
hvis epidemien ram-
mer på forskudte tids-
punkter
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0397.png
Dok.nr.: 4395362 Titel: Sagsudskrift 04-0100-940 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
COVID-19 Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark
Side 23/23
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0398.png
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Sag
Titel:
Sagsbehandler:
Sagsnummer:
Oprettet:
Opdateret:
Sagsparter
Korrespondance med dept. og SSI om strategi og håndtering af COVID-19
efter nedlukning (14. marts - 31. marts 2020)
Birgitte Neumann, BIN
04-0100-1063
2020-07-29T00:00:00
2020-08-04T00:00:00
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ,
O-17792
Statens Serum Institut , O-17899
Sagspart
Sagspart
Dokumenter
Titel
Tilstand
Type
Aktnr.
Mail fra Per Okkels vedr. testning
ARK, Arkiveret
I, Indgående
2
Svar til Per Okkels vedr. testning
ARK, Arkiveret
U, Udgående
3
SV: Teststrategi i Norden.
ARK, Arkiveret
I, Indgående
8
SV: Teststrategi i Norden.
ARK, Arkiveret
I, Indgående
19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Sent:
To:
Cc:
Subject:
Per Okkels
14. marts 2020 11:27 (UTC +02)
Søren Brostrøm;Kåre Mølbak;Thomas Senderovitz DKMA
Annemarie Lauritsen;Anne-Marie Vangsted;Tyra Krause
Testning.
STM er meget bekymret for hvorfor vi tester så lidt som vi gør jvf vores nye strategi hvor vi fra den ene dag til den
anden(torsdag) forlader inddæmningsstrategien. I sagens natur medfører det naturligvis færre test de første dage.
Der er selvfølgelig et kommunikationsproblem i forhold til befolkningen da tallene helt naturligvis vil flade ud. Alt er
som forudsat i planen.
Hvis der er mulighed for det er kravet at vi fortsat tester flere. Det er den strategi der i øvrigt bruges i asiatiske lande -
med succes.
Dette også fordi vi ikke ved hvordan udviklingen er fra nu til om 10 dage. Vi er altså på en måde 10 dage bagud.
Følgende muligheder tegner sig.
1. Adgang til test for personale og praktiserende læger i sundheds og ældresektoren ved symptomer.
2. Adgang til generel test for alle i de to sektorer.
3. Stikprøve testning.
Ad1. Måske en udemærket ide men det kræver der er kapacitet nok til at teste og at der er en klar beslutningsproces.
Ad2. Uoverskuelig.
Ad4. Fremme i pressen idag men hvordan skulle man kunne afgrænse det.?
Ovenstående kræver at der er kapacitet nok i væsenet og testkapacitet nok.
Thomas/ Kåre : er der kapacitet nok? Og i den forbindelse kan vi med mening indkøbe nyt udstyr der kan øge vores
testkapacitet. I givet fald skal vi gøre det og naturligvis fortsat købe hvad der i øvrigt skal til i de kommende måneder.
Ovenstående er naturligvis en forudsætning for 1,2,og eller 3.
Og Søren giver modellerne mening. Før du svarer skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et
ekstremt forsigtighedsprincip. Vi må meget gerne have svar på ovenstående i dag.
Per.
Sendt fra min iPad
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Søren Brostrøm
Sent:
14. marts 2020 11:36 (UTC +02)
To:
Per Okkels
Cc:
Annemarie Lauritsen;Anne-Marie Vangsted;Tyra Krause;Kåre Mølbak;Thomas
Senderovitz DKMA;Helene Bilsted Probst
Subject:
Re: Testning.
Kære Per,
Alt dette er vi allerede i proces med i SST ift. snarlig opdatering af den retningslinje, som vi udsendte torsdag morgen,
samt den supplerende udmelding vi udsendte i går vedr. medarbejdere i sundheds- og ældresektor. Det er faglige
processer med mange aktører (og meninger), som vi i SST trods kompleksiteten alligevel formår at afvikle i meget
hurtigt tempo, selvom det betyder at nogle nuancer og præcisering ikke altid er helt i skabet. Men vi har meget stor
forståelse og accept i vores bagland, som vi løbende er i dialog med. Således deltog Helene og jeg i morgen i
telefonmøde med regioner, PLO m.v. hvor bl.a. disse forhold blev drøftet.
Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at der ikke iværksættes yderligere processer på tværs af koncernen, som gør det
meget svært for os at holde fokus.
Jeg ringer til dig.
Mange hilsner,
Søren
?D. 14.03.2020 11.27 skrev "Per Okkels" <[email protected]>:
STM er meget bekymret for hvorfor vi tester så lidt som vi gør jvf vores nye strategi hvor vi fra den ene dag til den
anden(torsdag) forlader inddæmningsstrategien. I sagens natur medfører det naturligvis færre test de første dage.
Der er selvfølgelig et kommunikationsproblem i forhold til befolkningen da tallene helt naturligvis vil flade ud. Alt er
som forudsat i planen.
Hvis der er mulighed for det er kravet at vi fortsat tester flere. Det er den strategi der i øvrigt bruges i asiatiske lande -
med succes.
Dette også fordi vi ikke ved hvordan udviklingen er fra nu til om 10 dage. Vi er altså på en måde 10 dage bagud.
Følgende muligheder tegner sig.
1. Adgang til test for personale og praktiserende læger i sundheds og ældresektoren ved symptomer.
2. Adgang til generel test for alle i de to sektorer.
3. Stikprøve testning.
Ad1. Måske en udemærket ide men det kræver der er kapacitet nok til at teste og at der er en klar beslutningsproces.
Ad2. Uoverskuelig.
Ad4. Fremme i pressen idag men hvordan skulle man kunne afgrænse det.?
Ovenstående kræver at der er kapacitet nok i væsenet og testkapacitet nok.
Thomas/ Kåre : er der kapacitet nok? Og i den forbindelse kan vi med mening indkøbe nyt udstyr der kan øge vores
testkapacitet. I givet fald skal vi gøre det og naturligvis fortsat købe hvad der i øvrigt skal til i de kommende måneder.
Ovenstående er naturligvis en forudsætning for 1,2,og eller 3.
Og Søren giver modellerne mening. Før du svarer skal du forlade ansvaret for proportionalitet i anerkendelse af et
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
ekstremt forsigtighedsprincip. Vi må meget gerne have svar på ovenstående i dag.
Per.
Sendt fra min iPad
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0402.png
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Per Okkels
Sent:
16. marts 2020 13:33 (UTC +02)
To:
Søren Brostrøm;Kåre Mølbak
Cc:
Tyra Grove Krause;Anne-Marie Vangsted;Thomas Senderovitz DKMA;Dorthe
Eberhardt Søndergaard;Helene Bilsted Probst
Subject:
SV: Teststrategi i Norden.
Men tag nu yderligere modeller for testning med på tirsdag alligevel….
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:16
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA
<[email protected]>; Per Okkels <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Helene Bilsted
Probst <[email protected]>
Emne:
SV: Teststrategi i Norden.
Tak, ser bestemt ud som vi vdr. test-strategi er ca. det samme sted som de andre nordiske lande, og vi er i
Danmark bedre til at sikre ensartethed på tværs af landet (det er de ikke i Finland)
Fra:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:08
Til:
Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA <[email protected]>; Søren Brostrøm
<[email protected]>; Per Okkels <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>
Emne:
Teststrategi i Norden.
Kære alle
I forlængelse af vores møde i morges har jeg udarbejdet en hurtig oversigt over teststrategier.
Hilsen
Kåre
Kåre Mølbak
Faglig direktør, professor, overlæge, dr.med.
Infektionsberedskabet
Statens Serum Institut
T
(direkte) 3268 3157 |
M
2280 6976 |
E
[email protected]
|
B
334/119 |
W
ssi.dk
Adresse: Artillerivej 5 | 2300 København S
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0403.png
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
From:
Per Okkels
Sent:
16. marts 2020 14:39 (UTC +02)
To:
Søren Brostrøm;Kåre Mølbak
Cc:
Tyra Grove Krause;Anne-Marie Vangsted;Thomas Senderovitz DKMA;Dorthe
Eberhardt Søndergaard;Helene Bilsted Probst
Subject:
SV: Teststrategi i Norden.
Tror vi må omformulere det til hvordan vi kan teste mere.
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:50
Til:
Per Okkels <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA
<[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Emne:
SV: Teststrategi i Norden.
Det gør vi!
Fra:
Per Okkels <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:34
Til:
Søren Brostrøm <[email protected]>; Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA
<[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Helene Bilsted Probst <[email protected]>
Emne:
SV: Teststrategi i Norden.
Men tag nu yderligere modeller for testning med på tirsdag alligevel….
Fra:
Søren Brostrøm <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:16
Til:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>; Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA
<[email protected]>; Per Okkels <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>; Helene Bilsted
Probst <[email protected]>
Emne:
SV: Teststrategi i Norden.
Tak, ser bestemt ud som vi vdr. test-strategi er ca. det samme sted som de andre nordiske lande, og vi er i
Danmark bedre til at sikre ensartethed på tværs af landet (det er de ikke i Finland)
Fra:
Kåre Mølbak <[email protected]>
Sendt:
16. marts 2020 13:08
Til:
Anne-Marie Vangsted <[email protected]>; Thomas Senderovitz DKMA <[email protected]>; Søren Brostrøm
<[email protected]>; Per Okkels <[email protected]>; Dorthe Eberhardt Søndergaard <[email protected]>
Cc:
Tyra Grove Krause <[email protected]>
Emne:
Teststrategi i Norden.
Kære alle
I forlængelse af vores møde i morges har jeg udarbejdet en hurtig oversigt over teststrategier.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0404.png
Dok.nr.: 4395363 Titel: Sagsudskrift 04-0100-1063 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
Hilsen
Kåre
Kåre Mølbak
Faglig direktør, professor, overlæge, dr.med.
Infektionsberedskabet
Statens Serum Institut
T
(direkte) 3268 3157 |
M
2280 6976 |
E
[email protected]
|
B
334/119 |
W
ssi.dk
Adresse: Artillerivej 5 | 2300 København S
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0405.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentliste
Parter og bilag
Dokumentnummer:
3848292
Aktnr.:
1
Titel:
Mail fra Thomas vedr. testning
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
[email protected]
Tyra Grove Krause
Pierre Quartarolo
Sara Westengaard
Guldagger
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0406.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3848299
Titel:
Mailkorresp. vedr. testning
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Helene Probst
Karen
Rebecca Asbjørn
Legarth
Marlene Øhrberg
Krag
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Geismar
Aktnr.:
2
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0407.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3848300
Titel:
Mailkorresp. vedr. testning
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Helene Probst
Karen
Rebecca Asbjørn
Legarth
Marlene Øhrberg
Krag
Lægemiddelstyrels
en
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Thomas Senderovitz
Geismar
Aktnr.:
3
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0408.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3848313
Titel:
Mailkorrespondance vedr. test
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Helene Probst
Karen
Rebecca Asbjørn
Legarth
Marlene Øhrberg
Krag
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Geismar
Aktnr.:
4
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0409.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3848341
Titel:
Mail vedr. testkapacitet
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Søren Brostrøm
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Katrine Kaldahl
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Aktnr.:
5
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3848342
Titel
signaturbevis
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0410.png
Dok.nr.: 4395364 Titel: Aktliste 04-0100-474 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3848345
Titel:
Mail vedr. testkapacitet
Sags nr:
04-0100-474
Dokumentparter
Thomas
Senderovitz DKMA
Kåre Mølbak
MERETE HERMANN
- 9581
Pierre Quartarolo
Søren Brostrøm
Per Jørgensen
(Direktionen)
Sara Westengaard
Guldagger
Lægemiddelstyrels
en
Thomas Senderovitz
Aktnr.:
6
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Thomas Senderovitz vedr.
test ifm. COVID-19
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3848346
Titel
Kapacitet til diagnostik af SARS-CoV-2_part 2 (002)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0411.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentliste
Parter og bilag
Dokumentnummer:
3849846
Titel:
Korrespondance vedr.
karantænesætning af indrejsende
fra særlige risikoområder
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Lene Brøndum
Jensen
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Per Okkels
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Modtager
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Aktnr.:
1
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0412.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3849851
Titel:
Mail til Kåre Mølbak vedr.
skuffe-tekst - HASTER
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
2
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Modtager
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3849852
Titel
nyhed_positiv_prøve_corona (STPS)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0413.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3849859
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak vedr.
notat om begræsnning af smitte
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
3
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Kopimodt.
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3849860
Titel
Notat om begrænsning af smitte gennem tiltag i det
offentlige rum
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0414.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3849870
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak vedr.
rev. notat om begræsning af smitte
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Brian Kristensen
Tyra Grove Krause
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
4
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3849871
Titel
Notat om begrænsning af smitte_vers2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0415.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3849896
Titel:
Mail vedr. raskmelding af
patienter
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Tyra Grove Krause
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Bolette Søborg
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
5
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0416.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3851331
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak aflysning
af offentlig arrangementer.
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Tyra Grove Krause
Brian Kristensen
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
6
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3851332
Titel
Hatchett_Lipsitch PNAS 2007 1918 public health
interventions worked
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0417.png
Dok.nr.: 4395365 Titel: Aktliste 04-0100-476 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3851463
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak vedr.
Singapore og kontaktopsporing
Sags nr:
04-0100-476
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
7
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance ml. Søren
Brostrøm og Kåre Mølbak vedr.
kontaktopsporing ifm. COVID-19
Modtager
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0418.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentliste
Parter og bilag
Dokumentnummer:
4013415
Titel:
Pressemøde kl 11 i STM - frist
9:30
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Katrine Kaldahl
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Per Okkels
Marlene Øhrberg
Krag
Nanna Grave
Poulsen
Helene Probst
Indenrigs- og
Sundhedsministeri
et
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Aktnr.:
1
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Bilag
Dokumentnr.
4013416
Titel
Strategi for COVID-19
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0419.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4017007
Aktnr.:
2
Titel:
Ny version af notat - Bestilling
på aflysning af offentlig
Type:
I, Indgående
arrangementer - frist tirsdag den 3.3
kl. 11
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
Sags nr:
04-0100-876
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Dokumentparter
Ida Krems
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Katrine Kaldahl
Indenrigs- og
Sundhedsministeri
et
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
4017008
Titel
Notat om overvejelser ift. forbud mod større
arrangementerforsamlinger
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0420.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4017055
Titel:
Udmelding vedr.
karantænesætning af indrejsende
fra særlige risikoområder
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Lene Brøndum
Jensen
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Tina Guldmann
Gustavsen
Per Okkels
Katrine Kaldahl
Mathias Ørberg
Dinesen
Specialkonsulent,
Sygehuspolitik,
Tove Kjeldsen
'Christian
Lehmann'
Cecilie Lumbye
Thorup
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Aktnr.:
3
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0421.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Indenrigs- og
Sundhedsministeri
et
Bilag
Dokumentnr.
4017056
4017057
Titel
PM2
PM1
Dokumentnummer:
4017077
Titel:
SST Bemærkninger til NOST
beslutningsoplæg vedr.
strategiskifte.
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Indenrigs- og
Sundhedsministeri
et
Aktnr.:
4
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
4017078
Titel
2020-03-10 UDKAST Beslutningsoplæg strategiskifte
(002)
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0422.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4017089
Titel:
Mail til Per Okkels med
bemærkninger vedr.
beslutningsoplæg om strategiskifte -
Til rundsendelse i NOST
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Marlene Øhrberg
Krag
Helene Probst
Indenrigs- og
Sundhedsministeri
et
Aktnr.:
5
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
4017090
Titel
2020-03-10 Beslutningsoplæg strategiskifte
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0423.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4321229
Titel:
Input i NOST til konsekvenser
af nedlukning
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Aktnr.:
6
Type:
N, Internt
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Bilag
Dokumentnr.
Titel
Dokumentnummer:
4321233
Aktnr.:
7
Titel:
VS Bør klinikker for fysioterapi
lukke fra i morgen torsdag - Konkret
Type:
KO, Kommunikation, internt
spørgsmål fra Danske
Fysioterapeuter
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
Sags nr:
04-0100-876
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Dokumentparter
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0424.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4340491
Titel:
Mail fra Per Okkels til Kåre
Mølbak - Fwd: Danmark på pause
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Aktnr.:
8
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4340492
Titel
IMG_3063
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0425.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4340572
Titel:
Per Okkels bemærkninger -
SV: Til rundsendelse i NOST
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Aktnr.:
9
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0426.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4340585
Titel:
SV: Strategipapir - vedr.
karantænesatte
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Annemarie
Lauritsen (SUM)
[email protected]
Kåre Mølbak
Aktnr.:
10
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0427.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4340656
Titel:
Mail fra Per Okkels vedr. set-
up til rejsevejledninger
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Tyra Grove Krause
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Aktnr.:
11
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0428.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4357648
Titel:
Omjournaliseret til 04-0100-
1063, dokumentnr. 4340677
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Aktnr.:
12
Type:
OMJ, Omjournaliseret
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Bilag
Dokumentnr.
Titel
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0429.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4341078
Titel:
Mail fra dept. med QA på nye
tiltag
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Annemarie
Lauritsen (SUM)
[email protected]
Marlene Øhrberg
Krag
Søren Brostrøm
Nanna Grave
Poulsen
Kåre Mølbak
Helene Probst
Aktnr.:
13
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4341079
Titel
Dokument1
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0430.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4342490
Titel:
Fwd: VARSEL: Pressemøde
tirsdag den 10. marts kl. 11 - ikke
bekræftet
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Aktnr.:
14
Type:
U, Udgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4342491
Titel
image001
Dokumentnummer:
4342461
Titel:
Fwd: Pressemøde tirsdag den
10. marts
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Per Okkels
Søren Brostrøm
Aktnr.:
15
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Bilag
Dokumentnr.
4342462
Titel
image001
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0431.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
4343040
Titel:
SV: Bestilling på aflysning af
offentlig arrangementer.
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Kåre Mølbak
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Tyra Grove Krause
Brian Kristensen
Aktnr.:
16
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Afsender
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Bilag
Dokumentnr.
4343041
Titel
Hatchett_Lipsitch PNAS 2007 1918 public health
interventions worked
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0432.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3851293
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak med
notat om afbødningsstrategi
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
17
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Modtager
Modtager
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3851294
Titel
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0433.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3851374
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak vedr.
strategi og indstilling til videre tiltag
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
18
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3851375
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro_TGV_krm
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0434.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3850544
Titel:
Mail fra Kåre Mølbak med
opdatering af strategipapir og
scenariepapir - FRIST mandag kl. 15
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Lene Brøndum
Jensen
Helene Probst
Søren Brostrøm
Annemarie
Lauritsen (SUM)
Dorthe Eberhardt
Søndergaard
Katrine Kaldahl
Marlene Øhrberg
Krag
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
19
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Modtager
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Kopimodt.
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3850545
Titel
2.b. Strategi for scenarier (SUM)_SSI
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0435.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3850522
Titel:
Notat om afbødningsstrategi
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Marlene Øhrberg
Krag
Bolette Søborg
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
20
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Modtager
Modtager
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3850523
Titel
Notat om skift fra inddæmningsstrategi til
afbødningsstrategi SSI
SUU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 756: Spm. om ministeren, med henvisning til Præsidiets svar af 18/1-21 på klage fra Karina Adsbøl (DF), vil besvare SUU alm. del - spm. 1579 og 1804 (2019-20) og SUU alm. del – spm. 17 således, at der som minimum oversendes alt aktindsigtsmateriale i forlængelse af ministerens svar, til sundhedsministeren
2380007_0436.png
Dok.nr.: 4395366 Titel: Aktliste 04-0100-876 Aktnr.: 0 Sagsnr.: 04-0100-855
6. august 2020
Dokumentnummer:
3850508
Titel:
Mailkorrespond. med Kåre
Mølbak vedr. strategi og indstilling
til videre tiltag
Sags nr:
04-0100-876
Dokumentparter
Søren Brostrøm
Kåre Mølbak
Kåre Mølbak
Aktnr.:
21
Type:
I, Indgående
Sagstitel:
Korrespondance med dept.
og SSI om nedlukning og strategiskifte
ifm. COVID-19 (3. marts-13. marts 2020)
Modtager
Afsender
Adressat
Bilag
Dokumentnr.
3850509
Titel
COVID_19_strategi_010320_sbro_TGV_krm