Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2103235
Dok. nr.: 1636768
Folketingets Sundheds- og ældreudvalg har den 2. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 751 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 751:
”Vil
ministeren redegøre for, om regeringen eller myndigheder er blevet kontaktet af
vaccinefirmaet Bavarian Nordic, der gerne vil hjælpe med at producere covid-19-vac-
ciner, samt hvad man har undersøgt, og hvorfor man ikke har lavet en aftale?
”
Svar:
Indledningsvis kan det oplyses, at regeringen pt. er i dialog med den danske vaccine-
kandidat AdaptVac, som har et samarbejde med Bavarian Nordic gennem en licensaf-
tale, der giver dem de globale kommercielle rettigheder til COVID-19 vaccinen.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har ministeriet indhentet bidrag fra Statens
Serum Institut og Lægemiddelstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Statens
Serum Institut har været i dialog med Bavarian Nordic om, hvordan de kan
bidrage til den danske covid-19 vaccinationsindsats, herunder om evt. ledig påfyld-
ningskapacitet, produktion af vaccine på indlicenseret teknologi samt evt. overvejel-
ser ifm. produktion af vacciner på længere sigt.”
og
”Lægemiddelstyrelsen
kan oplyse, at Bavarian Nordic har kontaktet styrelsen og op-
lyst, at de i øjeblikket er i konkret dialog med fremstillere af vacciner med henblik på
fremstilleres udnyttelse af Bavarian Nordics produktionskapacitet. En aftale om kon-
traktfremstilling af vacciner vil skulle indgås mellem Bavarian Nordic og indehavere af
vaccinernes markedsføringstilladelse.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Emil Johannessen