Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2344724_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1417
Doknr.
394620
Dato
02-03-2021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 2. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 745 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 745:
Vil ministeren kommentere henvendelse af 29/1-21 fra Charlotte Bagge.
tovholder i Værdighed Ældremad. Jf. SUU alm. Del
–
bilag 243, og herunder
svare på de i henvendelsen stillede spørgsmål?
Svar:
Indledningsvist vil jeg understrege, at det er meget vigtigt for regeringen og mig
selv som social- og ældreminister, at vi sikrer en tryg og værdig alderdom for
vores ældre borgere. Jeg er bevidst om, at ældreplejen er presset, efter at
pengene i mange år ikke er fulgt med det stigende antal ældre. Det er derfor en
meget klar prioritering at holde hånden under velfærden, så pengene følger
med, når der kommer flere børn og ældre.
Et vigtigt element i en værdig ældrepleje er, at ældre får den rette ernæring og
gode måltider. Gode måltider har stor betydning for ældres sundhed og
livskvalitet.
Efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3 skal kommunalbestyrelsen tilbyde
madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre
denne opgave. Dette gælder således også for ældre borgere på plejehjem,
hvor tilbuddet om madservice til beboere i plejeboliger og lignende
boligenheder omfatter alle døgnets måltider.
Jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og
praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84 er det
kommunalbestyrelsen, som træffer beslutning om borgernes egenbetaling for
madservice efter servicelovens § 83 i en plejebolig. Ved fastsættelsen af
betalingen kan højst medregnes kommunens gennemsnitlige langsigtede
omkostninger, som kan henføres til produktion og levering af tilbuddet.
For madservice efter servicelovens § 83 gælder et loft over modtagerens
egenbetaling. Kommunalbestyrelsen må ved fastsættelse af modtagernes
egenbetaling for madservice i en plejebolig, plejehjem eller lignende højst
opkræve 3.834 kr. pr. måned i 2021 for madservice i form af fuld forplejning.
1
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/1-21 fra Charlotte Bagge, tovholder i Værdig Ældremad, til social- og ældreministeren
2344724_0002.png
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at fastsætte betalingen til et
lavere beløb end de faktiske omkostninger eller helt undlade at opkræve
betaling. En sådan beslutning skal omfatte alle modtagere af det pågældende
tilbud.
Derudover indberetter kommunerne årligt takster for beboerens betaling for fuld
forplejning ved ophold i plejeboliger og på plejehjem pr. måned til Social- og
Ældreministeriet. Tallene kan findes på
www.noegletal.dk.
Det er min klare forventning, at kommunerne lever op til de forpligtelser, de har
efter serviceloven. Hvis en kommunalbestyrelse bliver opmærksom på, at
deres praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, skal de naturligvis
rette op på dette.
Derudover kan jeg henvise til Ankestyrelsen, dels som uafhængig klageinstans
og dels som kommunal tilsynsmyndighed for så vidt angår forhold, som
Ankestyrelsen ikke kan behandle som klageinstans.
I forhold til madspild vil jeg henvise til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, da madspild hører under dette ministeriums ressort.
Endelig kan jeg oplyse, at de 425 mio. kr. ud af de 450 mio. kr., der i
forbindelse med finansloven for 2017 blev afsat til at bringe måltidet og
madlavningen tættere på borgeren, gik til en kommunal ansøgningspulje
målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på
landets plejehjem. Alle 425 mio. kr. blev udmøntet til 69 kommuner. Puljens
midler blev alene afsat til renovering, etablering eller genetablering af lokale
køkkener. Midlerne blev altså ikke afsat til eksempelvis ansættelse af mere
plejepersonale på plejehjem.
Det blev i forbindelse med tilskud fra puljen til renovering, etablering eller
genetablering af køkkener på plejecentre et krav, at der med projektets
afslutning skulle indsendes et regnskab samt en slutrapport på projektet.
Derudover gik de resterende 25 mio. kr. til forsøg med nye tilgange til levering
og anretning af mad til ældre i eget hjem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2