Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2366246_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-04-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2102619
Dok. nr.: 1655236
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 743 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 743:
”Kan
ministeren oplyse, om fødende altid er sikret tilstedeværelse af en jordemoder
eller anden sundhedsfaglig person på fødeafdelingen i de sidste få timer op til føds-
len?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende bidrag fra Danske Regioner, som jeg kan henholde mig til:
”Danske
Regioner har indhentet bidrag fra regionerne. Alle regioner oplyser, at fø-
dende altid er sikret tilstedeværelse af en jordemoder eller anden sundhedsfaglig
person på fødeafdelingen i de sidste timer op til fødslen. Der kan være få situationer,
hvor der efter aftale med den fødende er en kort pause.
Det er veldokumenteret, at kontinuerlig tilstedeværelse af en fagperson i fødslens ak-
tive fase har en række positive indvirkninger på selve fødselsforløbet. Det reducerer
bl.a. varigheden af fødslen, nedsætter antallet af indgreb under fødslen og øger der-
med chancen for, at fødslen forløber spontant, og at kvindens behov for smertelin-
dring reduceres, samt at kvindens tilfredshed med fødselsforløbet i det hele taget
øges. Derfor er det også en høj prioritet for regionerne, at der altid er en jordemoder
eller anden sundhedsfaglig person til stede under fødslens aktive fase.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Struberga