SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 740: MFU spm. om, hvilke tiltag der er blevet lavet for at udbrede den nationale test-strategi med fokus på den brede befolkning, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

Indledning

Danmark og resten af verden står fortsat i en COVID-19-pandemi. I Danmark

er fokus på at dæmpe smittespredningen, beskytte sårbare befolkningsgrupper,

undgå overbelastning af sundhedsvæsenet og at opretholde det højst mulige

aktivitetsniveau i samfundet. De afgørende redskaber mod pandemiens udbre-

delse er fortsat Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende anbefalinger

som f.eks. god hygiejne og fysisk afstand, som kan holde epidemien i ave i takt

med, at en stadig større del af danskerne bliver vaccinerede.

Den fortsatte epidemi i Danmark og udbredelsen af forskellige virusvarianter

understreger nødvendigheden af, at de smittede identificeres, og at smit-

tekæder brydes. Det sker bl.a. igennem en massiv testindsats. Test er det første

tiltag, som kan bidrage til at opdage og mindske smittespredningen og er

afsættet for at igangsætte isolation og kontaktopsporing.

Test har været og er fortsat en central del af indsatsen mod COVID-19 i

Danmark. Danmark hører til blandt de lande i verden, der tester flest i forhold

til befolkningstallet.

Side 2 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

Om teststrategien

Der er løbende sket en opdatering af teststrategien i Danmark. Det er bl.a. sket

på baggrund af erfaringerne med test under epidemien frem til nu, ny viden

f.eks. i forhold til den smittereducerende effekt af hyppig testning samt frem-

komsten af nye testteknologier.

Teststrategien er blevet udbygget med antigentest (hurtigtest), der som screen-

ingsværktøj kan medvirke til at reducere smittespredning i forbindelse med

den gradvise genoptagelse af aktiviteter i samfundet i foråret 2021. PCR-testen

udgør fortsat grundstammen i den danske teststrategi, fordi denne metode er

mest følsom over for virus, mest pålidelig og giver mulighed for sekventering af

prøverne og dermed fastslå, om der er tale om en særlig virusvariant.

De indsatser, der beskrives i strategien, er enten igangsat af myndighederne

eller vil blive igangsat i den kommende tid. Strategien vil løbende blive udviklet,

da vi fortsat lærer mere om epidemien, ligesom vaccineindsatsen forventes at

få betydning for testbehovet.

Senest har regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtaget en rammeaftale

for genåbningen af Danmark. Af aftalen fremgår, at der arbejdes videre med en

faseopdelt teststrategi med udgangspunkt i tre faser, således at det nuværende

testsetup løbende tilpasses i forbindelse med genåbning og i takt med, at en

større del af befolkningen vaccineres:

•

Fase 1: I første fase understøttes den gradvise genåbning af samfun-

det af massiv testning med både PCR- og antigentest – herunder som

en del af coronapassets udrulning. Denne første fase er således al-

lerede påbegyndt.

•

Fase 2: I anden fase, når en større del af befolkningen er vacciner-

et og sommersæsonen forventeligt mindsker smitten, forventes en

nedskalering af testindsatsen. Test vil i denne fase målrettes hvor der

er behov og mod grupper, der ikke er vaccinerede.

•

Fase 3: I tredje fase, som formodentligt indtræder omkring efteråret,

Side 3 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

forventes test primært at anvendes som en del af epidemiovervåg-

ningen, herunder i forhold til nye mutationer og smittespredning.

Her fokuseres på randomiserede stikprøver i befolkningen med hen-

blik på overvågning, der endvidere understøttes af for eksempel test

af spildevand og eventuelt andre metoder.

Figur 1 skitserer de mulige overordnede faser i teststrategien med genåbning

og i takt med at en større del af befolkningen vaccineres og beror på en vis

usikkerhed bl.a. på grund af vaccineudrulning, mutationer mv.

Figur 1: Mulige faser i teststrategien (illustrativ)

COVID-19-test i den nuværende fase (fase 1)

Formålet med test i håndteringen af COVID-19-epidemien

De overordnede formål med testindsatsen er at:

•

Finde personer smittet med COVID–19 ved at teste intensivt og mål-

rettet for at isolere og eventuelt behandle de pågældende.

•

Identificere og bryde smittekæder hurtigt ved at sikre selvisolation af

Side 4 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

den smittede, opspore nære kontakter, forebygge udbredelse af smitte

i situationer, hvor det ikke er muligt at følge de sundhedsfaglige an-

befalinger om forebyggende tiltag, samt håndtere udbrud.

•

Beskytte sårbare personer mod smitte.

Screene i særlige sektorer og i samfundet mere bredt for at under-

støtte en hurtigere genåbning af samfundet.

•

Løbende overvåge omfanget af smitte i forskellige dele samfundet,

herunder også antistoffer og nye virusvarianter, for at styrke epide-

mikontrollen og smittehåndteringen.

De overordnede principper i tilrettelæggelsen af den danske testindsats

For at opfylde ovennævnte formål følger testindsatsen følgende

overordnede

principper:

•

Svar på test skal ske hurtigst muligt, så kontaktopsporing og isola-

tion kan iværksættes. Alle borgere skal have hurtig adgang til egne

prøvesvar, hvad enten det er PCR-test eller antigentest.

•

Test skal være lettilgængelige for alle borgere i Danmark. Der skal

derfor være et fintmasket net af teststationer, der sikrer bred geo-

grafisk dækning i hele landet.

•

Der skal opbygges lokal testkapacitet i relevante sektorer.

Testindsatsen skal i tilstrækkelig grad være mobil og fleksibel, så

indsatsen kan være opsøgende og indsættes målrettet dér, hvor den

største smittereduktion opnås.

•

Den opbyggede danske testkapacitet skal udnyttes i videst muligt

omfang og kunne op- og nedjusteres efter behov.

•

Test skal indgå i den nationale overvågning af COVID-19.

Organisering af testområdet

Testindsatsen er organiseret i to spor: et sundhedsspor og et samfundsspor.

Side 5 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

Sundhedssporet foregår i regi af det regionale sundhedsvæsen. Som et vigtigt

supplement til at øge kapaciteten blev der i april 2020 oprettet et samfundsspor,

Testcenter Danmark. Prøvetagningen foregår i sundhedssporet bl.a. på syge-

husafdelinger og regionale COVID–19-vurderingsklinikker, mens prøvetag-

ning i samfundssporet foregår bl.a. i faste teststationer og i fleksible mobile

enheder. Herudover foretages der i samfundssporet hurtigtest, som varetages

af private leverandører. Visse steder i samfundssporet foretages også antist-

oftest.

Regionerne forestår den sundhedsfaglige ledelse af prøvetagningen for

PCR-test i sundhedssporet og samfundssporet. PCR-prøverne i sundhedss-

poret analyseres som udgangspunkt på de regionale klinisk mikrobiologiske

afdelinger, mens PCR-prøverne i samfundssporet analyseres på laboratoriefa-

ciliteter under Statens Serum Institut. I både sundheds- og samfundssporet

screenes de positive prøver for relevante virusvarianter samtidig med, at virus

i de positive prøver sekvenseres ved WGS.

Siden foråret 2020 er PCR-testkapaciteten i Danmark markant oprustet. Samlet

set kan der aktuelt PCR-testes op imod 200.000 personer dagligt.

Figur 2: PCR-testkapacitet

Herudover er der i samfundssporet også et antigentestspor, hvor private lever-

andører efter aftale med regionerne udbyder antigentest med en aktuel kapac-

Side 6 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

itet på ca. 200.000 daglige test, ligesom der er sket en opbygning af markant

yderligere lokal antigentestkapacitet i kommunerne og på forskellige institu-

tioner.

Figur 3: Antigentestkapacitet

I forhold til antigentest planlægges der med, at der i løbet af maj 2021 kan

foretages op til 500.000 daglige antigentest, såfremt der er behov herfor. Dette

er en markant udvidelse af antigentestkapaciteten. Dermed vil den samlede

testkapacitet i løbet af maj kunne nå op på 700.000 daglige test (PCR- og anti-

gentest).

Samlet set var kapaciteten pr. 1. marts 2021, at der kunne testes mere end

400.000 personer dagligt i Danmark i samfundssporet og sundhedssporet

tilsammen (PCR- og antigentest). Det svarer til, at mere end 48 pct. af befolk-

ningen kan testes på ugentlig basis – et omfang der bringer Danmark blandt de

førende i verden i forhold til vores befolkningsstørrelse. Hertil skal tillægges

den lokale antigentestkapacitet i kommunerne og på forskellige institutioner,

hvor der f.eks. er igangsat screening på skole- og uddannelsesområdet.

Den løbende styring og koordination af testkapaciteten i samfundssporet er

forankret i styregruppen for TestCenter Danmark, hvor alle relevante aktører

på området deltager. Styregruppen er nedsat med henblik på at sikre sammen-

hæng og tværgående koordination af den samlede testindsats.

Side 7 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

Strategisk anvendelse af COVID-19-test

Ambitionen er, at test skal bidrage til at identificere smittede, bryde smittekæder,

beskytte sårbare grupper i risiko for alvorlige forløb ved COVID-19-smitte og

overvåge smitten i samfundet, herunder forekomst af nye virusvarianter. Test

spiller en helt central rolle i genåbningen, og det er en af forudsætningerne for,

at vi kan genåbne og holde aktiviteten i samfundet så høj som mulig i en tid,

hvor vaccinationsindsatsen fortsat pågår.

Den danske testindsats består af to typer test, henholdsvis PCR-test og anti-

gentest, der kan supplere hinanden og har forskellige fordele og ulemper.

PCR-testen er fortsat den mest pålidelige og giver mulighed for at identifi-

cere særlige virusvarianter. Antigentest skal derfor ses som et supplement til

PCR-test.

Anvendelse af PCR-test

Den danske teststrategi beror på anvendelsen af PCR-test, som både tilbydes

i sundhedsvæsenet og i Testcenter Danmark – der henvises til den sund-

hedsfaglige retningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet:

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retningslinjer-for-haandter-

ing-af-COVID-19.

Der anvendes PCR-analyser af høj kvalitet, der giver meget

præcise testsvar samt muliggør effektiv og prisbevidst analyse af et stort antal

prøver. Målgrupperne for PCR-test er som udgangspunkt følgende:

•

Test af symptomatiske personer samt nære kontakter til personer

med påvist COVID–19.

•

Test af patienter med forventet indlæggelse på sygehus mere end 24

timer samt patienter, der skal have foretaget visse særlige procedur-

er.

•

Test af asymptomatiske patienter/borgere og personale i sundheds-

og ældresektoren, bosteder, lukkede institutioner mv. ved påvist

COVID-19 på afdelingen/institutionen.

•

Test i forbindelse med udbrud.

Side 8 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

•

Rutinemæssig test af personale i pleje- og sygehussektoren.

Test ved afbrydelse af selvisolation, herunder i forbindelse med in-

drejse til Danmark.

•

Opfølgende test af personer, der er testet positive ved antigentest

Herudover stilles PCR-kapaciteten til rådighed for alle borgere.

Det er en vigtig prioritet, at borgere, der skal testes, hurtigt bliver det, og at de

pågældende hurtigt får svar på deres test, så der hurtigt kan iværksættes de

nødvendige tiltag såsom kontaktopsporing og isolation. Målsætningen er, at

80 pct. af dem, der skal testes, skal have adgang til test inden for 24 timer, og at

80 pct. får svar på testen dagen efter, testen er foretaget. Svar på test fremgår

på en række platforme, herunder sundhed.dk.

Anvendelse af antigentest

Den danske teststrategi blev i december 2020 suppleret med antigentest.

Antigentest er baseret på påvisning af virusproteiner (antigener) og foretages

f.eks. ved en næsepodning. En væsentlig fordel ved antigentest er, at testene

giver svar inden for 15-30 minutter, så smittekæder kan brydes hurtigere. Den

største ulempe ved brugen af antigentest er, at følsomheden og pålideligheden

er lavere end ved PCR-test. Det betyder bl.a., at en del af prøvesvarene vil være

enten falsk negative eller falsk positive.

Antigentesten har størst effekt, såfremt den bruges bredt i en population med

et højt smittetryk, og hvis man tester flere gange ugentligt. Testen bør på

grund af den lavere følsomhed ikke anvendes til personer med symptomer på

COVID-19 eller til nære kontakter til personer med COVID-19, som altid bør

lade sig PCR-teste.

Antigentest anbefales til grupper, hvor det er meningsfuldt at screene mere

systematisk med det formål at forebygge smitteudbrud og i forbindelse med

Side 9 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

genåbning. Der henvises til Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger for anti-

gentest og anvendelse heraf:

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Anbe-

falinger-for-brug-af-antigentest.

Det fremgår heraf, at antigentest målrettes:

•

Ved advisering om, at man har været kontakt via appen smitte|stop.

Screening af ”andre kontakter” f.eks. på arbejdspladser ved tilfælde

af smitte.

•

Bred og hyppig screening af befolkningen fra 12 år og opefter med

fokus på grupper, der påvirkes af genåbningen af samfundet, f.eks. i

uddannelsessektoren og kulturaktiviteter.

•

Testning af alle, der går fysisk på arbejde og navnlig dem, der ikke

kan undgå at omgås mange mennesker.

•

Screening af udvalgte grupper, hvor det antages, at prævalensen er

særligt høj, f.eks. udvalgte aldersgrupper eller områder, hvor der er

udbredt smittespredning.

•

Hyppig screening af personer, der arbejder i særlige erhverv, hvor fy-

sisk fremmøde er nødvendigt og hvor epidemividen tilsiger mange

udbrud, f.eks. slagterier, byggepladser og personale i fængsler. Listen

over disse erhverv vil blive yderligere kvalificeret løbende i samar-

bejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

•

Test ved indrejse.

Screening af besøgende og tilskuere mv. ved større kultur- og idræts-

begivenheder.

•

Konkrete situationer, hvor et hurtigt svar er vigtigt, f.eks. for hurtigt

at kunne iværksætte smitteopsporing. Her kan der tages antigentest

med samtidig PCR-test.

Spor i teststrategien

Den danske teststrategi er baseret på en model for udrulning af en bred testind-

Side 10 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

sats gennem tre hovedkanaler:

•

Etablering af et fintmasket net af stationære antigentestfaciliteter,

der sammen med PCR-faciliteterne sikrer en bred tilgængelighed af

test for alle danskere.

•

Opbygning af lokal antigentestkapacitet i bl.a. uddannelsessektoren

for at øge brugervenlighed og sikre høj efterlevelse på skolerne og

institutionerne.

•

En mindre og målrettet mobil testkapacitet, der kan anvendes på

steder og i situationer, hvor der er et helt særligt behov.

Fintmasket net af faste teststeder

Der er etableret et fintmasket net af faste teststeder, som sikrer bred

tilgængelighed for alle danskere, så alle danskere i udgangspunktet ikke har

mere end 20 km til nærmeste teststed – og i mange tilfælde mindre. Den brede

geografiske dækning sikres både via faste antigenteststeder og faste PCR-test-

steder. Det er afgørende for at identificere smittekæder hurtigt, at test kan

foregå tæt på borgerne.

Lokal testkapacitet

Ud over det finmaskede net af faste teststeder opbygges løbende en lokal anti-

gentestkapacitet, som det f.eks. er set i uddannelsessektoren, for at øge bruger-

venligheden, sikre en høj efterlevelse og dermed skabe det bedste fundament

for epidemiovervågning og åbning af samfundet. Modellen vil principielt

kunne udrulles alle steder, hvor der er en vis testvolumen, f.eks. større insti-

tutioner (dagtilbud, plejehjem etc.). I den forbindelse indgår nye testmetoder

også i overvejelserne, herunder muligheden for selvtest.

Mobil testkapacitet

Foruden de faste teststationer, som udgør grundstammen i strategien i

forbindelse med genåbningen, er en mindre del af både PCR- og antigentest-

kapaciteten mobil. Den mobile kapacitet vil blive målrettet steder og situa-

tioner, hvor der er et helt særligt behov eller personer, der ikke selv opsøger

Side 11 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

test. Den mobile testkapacitet gør det muligt hurtigt at flytte og opskalere

prøvetagningskapaciteten lokalt og midlertidigt ved smitteudbrud eller steder

med høj smitte, hvor efterspørgslen på test ofte stiger betydeligt. Dette gælder

både indenfor og på tværs af regionerne.

Effektiv brug af testkapaciteten

Erfaringen viser, at selv en rigelig kapacitet pludselig kan komme under pres.

Dermed kan der blive behov for at justere adgangen til test efter, hvordan der

sikres størst mulig smittereduktion. Samtidig vil anbefalingerne til testningen

kunne ændre sig løbende i takt med yderligere restriktioner eller genåbning,

smitteudviklingen og udrulningen af vacciner.

Effektiv brug af testkapacitet indebærer også, at kapaciteten udnyttes også i

perioder, hvor danskerne ikke selv i særlig grad efterspørger test. I sådanne

tilfælde vil myndighederne opfordre til, at befolkningen eller dele heraf lader

sig teste, så smitten kan identificeres, og smittekæder kan brydes.

Adfærd og kommunikation

Strategiens succes beror i sidste ende på, at danskerne lader sig teste med den

fornødne hyppighed. Der er i den forbindelse planlagt en række kommunika-

tionsaktiviteter på lokalt og nationalt niveau samt orienteret mod forskellige

befolkningsgrupper. Blandt de nationale kommunikationsaktiviteter er udar-

bejdelsen af et kort over teststeder, der kan tilgås via coronasmitte.dk, og udar-

bejdelsen af et digitalt coronapas, hvor danskere nemt og hurtigt kan tilgå og

dokumentere testresultater og COVID-19-vaccination.

Implikationer af vaccinationsindsatsen

Sundhedsstyrelsen vil løbende på baggrund af eksisterende viden vurdere,

om der er mulighed for gradvis lempelse af smitteforebyggende anbefalinger

gældende for personer, der er færdigvaccinerede, herunder anbefalingerne om

test.

Siden den 18. marts 2021 er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at vaccineret

Side 12 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

personale på plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser og sociale institu-

tioner mv. kan undlade at lade sig teste regelmæssigt, såfremt vaccinations-

dækningen blandt beboere er mere end 80 pct., og hvis de selv er færdigvacci-

neret (dvs. 14 dage efter 2. vaccination, uanset vaccine) og er asymptomatiske.

Det er for nuværende anbefalingen, at vaccinerede personer, der defineres

som nære kontakter testes, jf. programmet for nære kontakter. Der henvises til

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vaccinerede personer:

https://www.sst.

dk/da/Udgivelser/2021/Anbefalinger-for-vaccinerede-personer

Antistofundersøgelse

Antistoftest anvendes til stikprøveundersøgelse af befolkningen til brug for

den løbende overvågning af epidemien. Statens Serum Institut har i slut-

ningen af februar 2021 igangsat den fjerde runde af Den Nationale Prævalen-

sundersøgelse, som hjælper sundhedsmyndighederne med at finde ud af, hvor

udbredt smitten af COVID-19-virus har været i Danmark. Antistoftest foregår

ved måling af antistoffer i blodprøver fra tilfældigt udvalgte borgere, og på

den måde opnår man viden om, hvor stor en procentdel af befolkningen, der

allerede har haft infektionen, eller er beskyttede via antistoffer udviklet efter

vaccination.

Antistoftest med henblik på monitorering af vaccinationseffektivitet

(Enforce-projektet) er også væsentlige, ikke mindst til at vise hvor længe der

findes beskyttende antistoffer for at afklare evt. nødvendighed af revaccina-

tion. Da vaccination er frivilligt, kunne antistoftest desuden være en metode

for ikke-vaccinerede til at påvise, at de har antistoffer efter naturlig infektion.

Helgenomsekventering

Alle PCR-positive test fra både sundheds- og samfundsspor søges helgenom-

sek-venteret. Formålet med helgenomsekvensering er at afdække nye muta-

tioner og virus-varianter af særlig interesse, at kunne afdække udbrud og smit-

tekæder, identificere reinfektioner og vaccinesvigt mv.

Side 13 af 14

COVID-19: Teststrategi

25. marts 2021

De kommende testfaser (fase 2 og 3)

I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sæson mindsker

smitten, overgås gradvist til fase 2 (forventeligt ved begyndelsen af sommeren).

Herfra vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret mod grupper,

som ikke er vaccinerede, f.eks. unge under 16 år, vandrende arbejdstagere

eller indrejsende, som ikke er vaccinerede. Test vil også i højere grad kunne

anvendes eksempelvis som forudsætning for deltagelse i særlige aktiviteter

med mange deltagere.

Fase 3 formodes at indtræde i efteråret, når der er tilstrækkelig vaccinations-

dækning i befolkningen. Det må som udgangspunkt forventes, at smitten

vil være meget lav i denne fase, medmindre der opstår mutationer, som kan

undvige den vaccineinducerede immunitet betydeligt. Hvis der opretholdes

vaccineinduceret flokimmunitet i denne fase, vil der være lav smittespred-

ning i samfundet, og test for COVID-19 vil indgå som en del af den alminde-

lige diagnosticering i sundhedsvæsenet som f.eks. test for andre luftvejsinfe-

ktioner såsom influenza, og behovet for stående testkapacitet må forventes

at være meget begrænset. I denne fase vil det offentlige testtilbud basere

sig på PCR-test, såfremt test primært skal bruges til sygdomsidentificering.

Særligt fase 3 er kendetegnet ved stor usikkerhed og afhænger bl.a. af vacci-

nationsudrulningen samt epidemiudviklingen og nye virusmutationer, der kan

påvirke vaccinationsindsatsen.

Den fremtidige udvikling på testområdet

Der er en løbende udvikling på testområdet, og i de kommende måneder ventes

nye testformer at komme i brug, f.eks. spyttest, påvisning af COVID-19-virus

ved spildevandsovervågning mv. Strategien vil blive revideret i lyset heraf,

således at erfaringerne med det nuværende testsetup vurderes samt behovet

for test, når en stor del af befolkningen er færdigvaccineret. Også i forbindelse

med genåbning af uddannelsesområdet dannes erfaringer med nye testregimer,

herunder superviseret selvtestning, som kan danne baggrund for udviklingen

af testområdet.

Side 14 af 14