SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om det er et rimeligt, at Respirationscenter Vest afviser at oplære respirationshjælpere, der er engelsktalende, både når man ved, at der mangler respirationsmedhjælpere, og at der hverken fra arbejdsgivere eller borgere med hjælpebehov har været kritik af deres arbejde, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 22-03-2021

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPAYA

Sagsnr.: 2102507

Dok. nr.: 1527415

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 735 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 735:

”Mener

ministeren, at det er et rimeligt, at Respirationscenter Vest afviser at oplære-

respirationshjælpere, der er engelsktalende, både når man ved, at der mangler respi-

rationsmedhjælpere, og at der hverken fra arbejdsgivere eller borgere med hjælpe-

behov har været kritik af deres arbejde, men også fordi der rent faktisk kan være en-

gelsktalende borgere, der kan have brug for respirationshjælp?”.

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet bedt om bidrag fra Danske

Regioner.

Danske Regioner har oplyst følgende:

”Til

besvarelsen kan det oplyses, at behandling af kronisk respirationsinsufficiens i

eget hjem er en højt specialiseret sygehusfunktion, som varetages af respirationscen-

trene i henhold til Sundhedsstyrelsens til enhver tid gældende specialevejledning i

anæstesiologi.

Behandling af kronisk respirationsinsufficiens er en lægeforbeholdt virksomhed, som

kan delegeres til en medhjælp jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af med-

hjælp. Uanset respirationshjælpernes ansættelsesforhold, er det de ansvarlige læger

på respirationscentrene, der har det sundhedsfaglige ansvar for respiratorbehandling

i eget hjem. Det vil sige, at hjælperen udfører den lægeordinerede behandling på

konkret delegation fra den ansvarlige læge på respirationscentret.

Respirationscentret har pligt til at udvælge, instruere og føre tilsyn med respirations-

hjælperne. l den forbindelse har de ansvarlige læger på respirationscentrene et an-

svar for at sikre, at de personer, som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har

de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opgaven, og er i stand til at følge

den skriftlige instruks, som lægen på respirationscenteret har udarbejdet.

Krav om danske sprogkundskaber

Uddannelse af hjælpere på respirationscentrene sker på baggrund af et uddannelses-

program bestående af teoretisk undervisning samt sidemandsoplæring ved den kon-

krete patient. Alt undervisningsmateriale er på dansk, ligesom den teoretiske under-

visning også foregår på dansk.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 735: Spm. om det er et rimeligt, at Respirationscenter Vest afviser at oplære respirationshjælpere, der er engelsktalende, både når man ved, at der mangler respirationsmedhjælpere, og at der hverken fra arbejdsgivere eller borgere med hjælpebehov har været kritik af deres arbejde, til sundhedsministeren

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler ligeledes, at man bl.a. sikrer sig, at medar-

bejderne har tilstrækkelige sprogfærdigheder og kommunikationsevner i forhold til

opgavevaretagelsen.

Til behandling af patienter med respiratorisk overvågning i eget hjem, er det et krav,

at hjælperne skal kunne læse og tale dansk, idet det er vigtigt, at man som hjælper

forstår den behandling, som man får uddelegeret. Det betyder, at hjælperne skal be-

herske fagsproget, herunder forstå konkrete sundhedsfaglige termer. I den konkrete

behandlingssituation er det essentielt, at hjælperen til enhver tid kan kommunikere

udfordringer i behandlingen til respirationscenteret.

Uddannelsen til hjælper indbefatter et omfattende skriftligt undervisningsmateriale,

som kun forefindes på dansk. Læger og sygeplejersker underviser og sidemandsoplæ-

rer ligeledes på dansk. Desuden er alle instrukser og patientens personlige behand-

lingsplaner på dansk. Disse forhold gør sig også gældende for andre sygehusfunktio-

ner.

Et nyt krav om engelsksprogede materialer og mulighed for oplæring vil være res-

sourcekrævende. Dette skal vejes op imod behovet for engelsksproget materiale. Li-

geledes vil et nyt krav om engelsksprogede materialer og oplæring stille krav til, at

hjælperne taler engelsk på et passende højt niveau til, at behandlingen kan varetages

fuldt forsvarligt.

Respirationscenter Vest oplyser,



at centret har varetaget opgaven siden 1990 og behandler årligt ca. 400 bor-

gere med respiratorisk betinget overvågning i eget hjem i hhv. Region

Midtjylland, Nordjylland og Syddanmark. Der er ca. 2.400 hjælpere tilknyt-

tede disse ordninger



at centret ikke tidligere er blevet bedt om at undervise hjælpere i engelsk.



at centret ikke oplever, at der aktuelt ikke kan rekrutteres hjælperhold til

borgere med behov for respiratorisk betinget overvågning i eget hjem

Der kan desuden henvises til



Afgørelse

fra Ligebehandlingsnævnet, hvor regionen får medhold i en sag,

hvor en region havde tillagt en læges sprogkundskaber betydning ved be-

dømmelsen af, om regionen ville ansætte lægen.



Regler

om autorisation samt Styrelsen for Patientsikkerheds, hvor der er

krav om sproglige kommunikative kompetencer i dansk”.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:

”Indledningsvist kan

Styrelsen for Patientsikkerhed bekræfte, at der stilles sprogkrav i

forbindelse med autorisationsprocessen af sundhedspersoner, der er statsborgere i

og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS.

Sprogkravene i forbindelse med autorisationsprocessen af sundhedspersoner, der er

statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS følger af:



§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autorisation af

visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande

Side 2



uden for EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1129 af 26. august

2016 og bekendtgørelse nr. 218 af 27. februar 2019.

§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om autorisa-

tion af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for

EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1128 af 26. august 2016 og be-

kendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2019.

§ 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 97 af 09. februar 2011 om autorisation

af tandlæger, der er statsborgere i og/ eller uddannet i lande uden for

EU/EØS, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1130 af 26. august 2016 og be-

kendtgørelse nr. 217 af 27. februar 2019.

Der er ikke sprogkrav i forbindelse EU- og EØS-statsborgeres autorisationsproces. Det

følger dog af § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-

statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

med senere ændringer, at en person der meddeles dansk autorisation på baggrund af

EU/EØS-reglerne,

skal ”have

sproglig færdighed til at udøve virksomheden med den i

autorisationslovens § 17 forudsatte omhu og samvittighedsfuldhed”.

STPS kan hertil tilføje, at det fremgår af autorisationsloven § 22, stk. 4, at styrelsen

for Patientsikkerhed fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter

vedrørende journalføring og i den forbindelse har fastsat, at journalen skal føres på

dansk, jf. journalføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Det vil sige, at også udenlandsk

uddannede sundhedspersoner skal journalføre på dansk.

Der kan ikke dispenseres fra kravet om, at

journalen skal føres på dansk”.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Aysu Altuntas

Side 3