Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
bSu dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
E hed: NAERSOM 
Sagsbeh.: DEPLSL 
Koordi eret  ed:  
Sags r.: 
8  
Dok.  r.: 
 
Dato:  ‐ ‐
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Torsdag den 22. oktober 2020, Sundheds- og Ældreudvalget, lokale 1-133]
Samråd B og C om aftaler om indkøb af test og
værnemidler
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL)
Samrådsspørgsmål BV:
”Vil ministeren redegøre for de aftaler, der er indgået med private
leverandører i forbindelse med indkøb af værnemidler og test i foråret
2020. Herunder hvordan Sundheds- og Ældreministeriet har sikret, at
de indkøb man betalte for overholdt et minimum af krav til kvalitet,
hvilken betaling og modydelser de private leverandører har fået samt
hvad der er gjort for at sikre, at staten og regionerne ikke er bundet af
en aftale, når det ikke længere er nødvendigt?”
Samrådsspørgsmål BW:
” Vil ministeren redegøre for aftalen med Nine United om at købe
antistoftests for 1,4 mio. kr.?”
I forbindelse med min besvarelse har jeg har fået input fra
en lang række af de involverede – samtlige involverede.
Input fra: Rigspolitiet, Styrelsen for Forsyningssikkerhed,
Region Hovedstaden, Kommunal Værnemiddel Indkøb, det
er det som bliver kaldet KVIk, Kommunal værnemiddel
Indkøb ved Århus kommune, Statens Serum Institut og
Lægemiddelstyrelsen.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
Indledningsvist vil jeg opsummere den overordnede ansvars-
og opgavefordeling i forhold til indkøb af værnemidler i
forbindelse med coronaepidemien:
Som led i Danmarks håndtering af COVID-19 pandemien
blev den nationale krisestyringsorganisation i Rigspolitiet,
National Operativ Stab, den som vi kalder NOST’en i daglig
tale. NOST’en, aktiveret den 1. marts 2020. Som del af den
etablerede stabsstruktur blev den nationale logistiske stab
(NLS) umiddelbart efter igangsættelsen udvidet til National
Samfundsrobusthed (NSR).
Midt i marts blev det vurderet nødvendigt at udbygge
krisestyringsorganisationen yderligere med en dedikeret
forsyningscelle (NSR Forsyning) med henblik på akut at
styrke forsyningssikkerheden for kritiske værnemidler og
udstyr i Danmark. For at løse denne opgave bedst og hurtigst
muligt blev NSR Forsyning etableret med deltagere fra
erhvervsliv og brancheorganisationer.
Som et væsentligt greb til sikring af forsyningssikkerhed
blev der i regi af NSR Forsyning etableret en ny og mere
konsolideret organisering af indkøbsansvaret end hidtil.
Den 16. april 2020 godkendte Folketingets finansudvalg et
aktstykke udarbejdet af Justitsministeriet. Af aktstykket
fremgår det, og det citerer jeg fra:
”Alle indkøbende myndigheder har til opgave at disponere
med henblik på, at der etableres rigelighed
af værnemidler og kritisk udstyr med det mål om at etablere
lagre til minimum 6 måneder. Opgaven
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
med indkøb af værnemidler og kritisk udstyr til regioner,
kommunale aktører og øvrige samfundskritiske
funktioner er i udgangspunktet delegeret til Region
Hovedstaden. Andre aktører, herunder andre
kommuner og regioner, vil imidlertid også kunne foretage
fælles indkøb, hvis det af operative
eller øvrige hensyn vurderes hensigtsmæssigt eller
nødvendigt. NOST sikrer det tværgående samarbejde
og koordinering mellem myndighederne.” Citat slut.
Region Hovedstaden fik altså til opgave at koordinere det
samlede behov på vegne af alle regioner, og således få det
samlede overblik over mangler på tværs af alle regioner,
samtidig med, at regionen stod og stadig står for indkøb af
større samlede ordrer på vegne af alle regioner.
Region Hovedstaden har i den forbindelse indgået
samarbejde med Mærsk og med Bestseller, som jo har store
indkøbsorganisationer i det kinesiske marked. Det vender jeg
tilbage til.
Aarhus Kommune fik i den forbindelse til opgave at
koordinere indkøb på vegne af alle kommunerne.
I august 2020 blev Styrelsen for Forsyningssikkerhed
oprettet som en styrelse. Den er under Justitsministeriet. Som
navnet også indikerer, så har styrelsen ansvar for sikring af
forsyninger og koordinerer dermed også indkøb af
værnemidler i samarbejde med Region Hovedstaden og
Aarhus kommune.
***
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
I forhold til det første og brede spørgsmål om, hvilke aftaler
der er indgået med private leverandører i forbindelse med
indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, så oplyser
Region Hovedstaden, at der fra marts 2020 til og med august
2020 er indkøbt værnemidler og kritiske varer af 40
forskellige leverandører. Århus kommune oplyser, at
Kommunalt Værnemiddel Indkøb, det er KVIk, har anvendt
50 forskellige leverandører til og med midten af september
2020.
Derudover oplyser Region Hovedstaden følgende – og jeg
citerer:
”Som følge af markedssituationen på værnemiddelsområdet,
fra pandemiens start i Danmark i marts 2020 og frem til nu,
har det været nødvendigt at engagere bistand, der er til stede
i Kina, og som har erfaring med det kinesiske marked.
Der blev på den baggrund indgået aftaler med Mærsk og
Nine United, som begge har stor erfaring med det kinesiske
marked og havde mulighed for fysisk at besøge fabrikker i
Kina med henblik på at vurdere de enkelte potentielle
leverandører ift. leveringsevne, kvalitet og eksporterfaring.
Aftalerne med Mærsk og Nine United gjaldt nationalt, både
for regioner og kommuner, og sikrede mulighed for hurtig
aftaleindgåelse inden for de produkter og kvalitetsstandarder,
som Region Hovedstaden havde specificeret.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
Aftalerne sikrede samtidig, at Mærsk og Nine United foretog
de juridiske vurderinger af kontrakten med leverandøren
inkl. compliance i forhold til kinesisk lovgivning mv. En del
af aftalerne var, at Mærsk eller Nine United modtog honorar
på 2,5% af købesummen alt afhængig af, hvem der
formidlede aftalen.
Det bemærkes i den forbindelse, at alle kontrakter først var
gældende efter underskrift fra regionen.” Citat slut.
***
Og nu til spørgsmålet om, hvordan man sikrede, at
indkøbene overholdt et minimum af kvalitetskrav.
Region Hovedstaden oplyser – og jeg citerer:
”Under hele samarbejdet med Mærsk og Nine United sikrede
Mærsk og Nine United validiteten af producenten og
kvaliteten af produktet iht. specificerede
certificeringsniveauer. Alle produkter blev med foto og
certifikater godkendt af en til lejligheden nedsat klinisk task
force på Rigshospitalet med repræsentation af læger og
hygiejnesygeplejersker.
Sourcingen i Kina foregik efter en fast proces, hvor der blev
foretaget en afdækning af markedet for de enkelte produkter
i Kina og gennemført besøg på mange forskellige fabrikker. I
denne fase blev det vurderet om
1) leverandøren kunne levere varerne i store mængder,
2) at varerne kunne komme ud af landet,
3) at varerne var af en ordentlig kvalitet,
4) at certifikater og testrapporter var til stede og
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
5) at prisen var rimelig i forhold til verdensmarkedet.
Region Hovedstaden sikrede – og sikrer fortsat – derudover
efterfølgende kvaliteten ved kvalitetstest af varerne. Det
foregår ved, at Region Hovedstaden ved modtagelse sender
varerne til test hos akkrediterede testbureauer i Europa.
Disse eksterne parter foretager herefter kvalitetstjekket og
afrapporterer med standardiserede testrapporter. Den
standardiserede kvalitetssikringsproces blev besluttet i
forbindelse med indgåelse af kontrakterne.” Citat slut.
Også kommer også det input, som vi har fået fra Århus
kommune, som oplyser – og jeg citerer:
”I KVIk, altså det Kommunale Værnemiddel Indkøb. I KVIk
er der gennemført forskellige test af de indkøbte
værnemidler, ligesom der har været etableret et tæt
samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen for at sikre høj kvalitet
i forbindelse med indkøb af værnemidler. KVIk har fået
testet mundbind fra ikke kendte leverandører hos Force
Technologies.
Der er konstateret udfordringer med en mindre del af de
indkøbte værnemidler, som indtil videre er blevet løst i
samarbejde med leverandørerne.
Det kan generelt oplyses, at indgåede kontrakter ikke kan
hæves med mindre en af parterne ikke overholder deres
forpligtelser.” Citat slut.
***
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
Og afslutningsvist stilles der også spørgsmål til betaling af
leverandørerne og her oplyser Region Hovedstaden:
”Grundet markedssituation under COVID-19 har det været
nødvendigt at foretage forudbetaling for at sikre varerne.
Dette gælder langt størstedelen af indkøbene foretaget i
perioden medio marts til primo maj. Da markedssituationen
stadig er presset for nogle værnemidler, er det i enkelte
tilfælde stadig nødvendigt med forudbetaling. I flere tilfælde
er der indgået aftaler med leverandører, der har indeholdt
vilkårene om delleverancer.”
Århus kommune oplyser følgende:
”Kommunen har i nogle tilfælde benyttet sig af
forudbetaling, men det er udelukkende sket i forhold til
leverandører, som kommunen har haft tillid til.
Udgangspunktet for KVIk/Aarhus Kommune har været at
indgå enkeltstående kontrakter på indkøb og ikke at forpligte
sig til længerevarende kontrakter. De værnemidler som er
leveret på disse kontrakter har kommunen kunne returnere,
hvis ikke de lever op til de stillede kvalitetskrav, hvilket
kommunen har gjort brug af i ganske få tilfælde.” Citat slut.
***
Ift. det særskilte spørgsmål om indkøbsaften med Nine
United om antistoftests, så oplyser Region Hovedstaden:
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
”At indledningsvis skal det fastslås, at der ikke er tale om
indkøb af antistoftest for 1,4 mio. kroner, men derimod 1,4
mio. antistoftest, der er indkøbt af leverandøren Nine United.
Indkøbet af de 1,4 mio. antistoftest beløber sig i alt til 60
mio. kr.
Region Hovedstaden har indkøbt i alt 1,4 mio. antistoftest af
typen Livzon af leverandøren Nine United, som fordeler sig
på to ordrer:
- Første ordre omfatter 0,4 mio. antistoftests. Kontrakten
på købet er indgået den 7. april 2020, og leveringsdato
for de 0,4 mio. testkits var den 15. april 2020.
- Den anden ordre på de resterende 1 mio. testkits blev
foretaget kort tid efter, og kontrakten er ligeledes
dateret til den 7. april 2020. Det aftales i kontrakten, at
de 1 mio. testkits leveres i 3 delleverancer hhv.
300.000 stk. den 25. april 2020, yderligere 350.000 stk.
den 7. maj 2020 og de resterende 350.000 den 15. maj
2020.
Der er senere aftalt en reduktion af leverancerne på 0,35 mio.
test andragende 15 mio. kroner.
Den samlede ordreværdi var på 60 mio. danske kroner.”
***
Side 8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 22/10-20 om indkøb af værnemidler og test i foråret 2020, til sundheds- og ældreministeren
 
Og så til slut, så vil jeg bemærke: Blev de normale
procedurer og udbudsregler fulgt? Der er det helt klare svar
nej. De blev ikke fulgt. Det gjorde de ikke, fordi det var ikke
i en normal situation.
Det var en ekstraordinær situation - det kaldte på
ekstraordinær handling. Det var en særlig akut situation, som
var uforudsigelig, hvor man så agerede derefter. Det er i fuld
overensstemmelse med udbudsreglerne, at der kan være tale
om force majeure, som man gjorde her.
Og så for mit eget vedkommende, vil jeg så supplere med at
sige til sidst her. At man kommer i sådan en situation, hvor
vi er så ekstremt pressede om noget så fundmentalt som
værnemidler og test, og det er jo noget, som vi har været
presset på i Danmark og i stort set alle andre lande. En af de
store ting vi har arbejdet med, det er at sikre os, at vi ikke
skal presses på det igen – heller ikke her i anden bølge og
heller ikke fremadrettet. Det er et kæmpe arbejde, som stadig
foregår, men det er jo ekstremt vigtigt, at vi altså har lagre af
den nødvendige størrelse, så vi er langt bedre rustet nu her
aktuelt til den kommende efterår- og vintersæson og også
fremover til lignende sundhedskriser.
***
Tak for ordet.
Side 9