Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. februar 2021
Besvarelse af spørgsmål 721 alm. del stillet af udvalget den 29. januar
2021 efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte forståelsen af WTO´s udlægning af TRIPS afta-
len, artikel 31, som at alle medlemslande, herunder Danmark, kan udstede
en nødlicens til patenter, såfremt medlemslandet vurderer, der er tale om
en nødsituation, og som resultat af udstedelsen af nødlicensen skal betale
kompensation til patentholderen, men ikke behøver forsøge at indgå en af-
tale med patentholderen forinden udstedelsen af nødlicensen?
https://www.wto.org/english/tratop_e/trips_e/public_health_faq_e.htm.
Svar:
WTO TRIPS–aftalen (Agreement on Trade-Related aspects of Intellectual
Property) en international aftale, der blandt andet opstiller en række mini-
mumskrav for den patentbeskyttelse, der skal være til stede i de enkelte
medlemsstaters nationale lovgivning. Dette gælder også bestemmelsen om
muligheden for at opnå tvangslicens (benævnt nødlicens i spørgsmålet).
Den konkrete udmøntning af TRIPS kan derfor variere i de enkelte WTO-
medlemsstater også hvad angår tvangslicens. I Danmark findes reglerne om
tvangslicens i den danske patentlovs §§ 45-50.
Det ligger inden for rammen af TRIPS art. 31 at udstede tvangslicens på
baggrund af nationale katastrofesituationer. Efter TRIPS-aftalen kan der i
disse tilfælde fraviges fra hovedkravet om en forudgående forhandling om
indgåelse af frivillig aftale med rettighedshaver.
I Danmark fremgår det af patentlovens § 47, at når vigtige almene interes-
ser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt vil udnytte en opfin-
delse, på hvilken en anden har patent, få tvangslicens hertil. Af forarbej-
derne til patentloven fremgår det, at ved vigtige almene interesser forstås
bl.a. forsyningen af befolkningen med medicinalvarer. Det skal bemærkes,
at vurderingen af, om betingelserne for at meddele tvangslicens er til stede,
afgøres af domstolene.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk