Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2342098_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-02-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPBAF
Sagsnr.: 2102253
Dok. nr.: 1602131
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 716 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 716:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at der ikke er fuld dataadgang til de borgere, der testes
positivt?
Der henvises til artiklen fra altinget.dk 29/1-
: ”Private data på coro as ittede lig-
ger åbent fremme i månedsvis for ansatte i smitteopsporing”.
https://www.altinget.dk/artikel/private-data-paa-coronasmittede-ligger-aabent-
fremme-i-maanedsvis-for-ansatte-i-sporingsenhed”
Svar:
Der er i anledning af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed kan oplyse, at alle ansatte i smitteopsporingen er om-
fattet af tavshedspligt, herunder forvaltningslovens regler om alene at tilgå relevante
oplysninger i opgavevaretagelsen, ligesom der er etableret logning i systemet.
Pr. 29. januar 2021 er der etableret en skærmning i smitteopsporingssystemet, såle-
des at medarbejdere, der alene arbejder med kontaktopsporing, ikke kan se lukkede
sager i oversigter, og alene kan fremsøge sager 3 måneder tilbage. Pr. den 10. februar
2021 er systemet yderligere ændret til, at alle sager ældre end 3 uger er skærmet for
de pågældende medarbejdere. En afgrænset brugergruppe ansat i styrelsen, der
håndterer udbrudssager, kan se sager længere tilbage i tid. Dette skyldes, at udbrud
involverer flere smittede over en længere tidsperiode, og adgangen er derfor nød-
vendig for deres opgavevaretagelse. Administratorer samt personer, der foretager
dataanalyser over tid, kan af samme årsag også se længere tid tilbage.”
Styrelsen har endvidere oplyst, at 3 uger er den periode, der umiddelbart vurderes
relevant i forhold til den kontaktopsporing, medarbejderne i smitteopsporingsenhe-
den skal foretage.
Jeg henholder mig til svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Berit Andersen Faber