Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2342068_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-02-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2102108
Dok. nr.: 1603073
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 715 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 715:
”I
forbindelse med Folketingets vedtagelse V 82 om at adskille den somatiske sygdom
ME/CFS (G93.3) fra samlebetegnelsen funktionelle lidelser og forankre sygdommen i
somatikken, bedes ministeren redegøre for, om alvorligt fysisk syge sengeliggende
ME/CFS-patienter fortsat risikerer at blive tvangsindlagt og tvangsbehandlet med
f.eks. GET, selv om privatpraktiserende læger og privatpraktiserende psykiatere har
vurderet, at patienterne er habile og ikke fejler noget psykisk.
Svar:
Jeg kan oplyse, at for at blive tvangsindlagt og tvangsbehandlet skal man
uanset
hvilken medicinsk indikation, der måtte være tale om
opfylde betingelserne i psyki-
atriloven. Det betyder helt grundlæggende, at opfylder patienten ikke disse betingel-
ser, må tvangsindlæggelse og
–behandling
ikke foretages.
Det fremgår således af psykiatrilovens § 5, at tvangsindlæggelse, jf. §§ 6-9, eller
tvangstilbageholdelse, jf. § 10, kun må finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller
befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvar-
ligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi:
1) udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers
vil blive væsentlig forringet eller
2) den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller an-
dre.
Jeg kan herudover oplyse, at psykiatrilovens § 13 alene giver mulighed for at tvangs-
behandle en somatisk lidelse, hvis patienten opfylder psykiatrilovens betingelser for
frihedsberøvelse, jf. § 5, og såfremt den somatiske lidelse udsætter patientens liv el-
ler helbred for væsentlig fare.
Det er en lægelig vurdering, om betingelserne i psykiatrilovens § 5 er opfyldt, samt
hvornår patientens liv eller helbred er udsat for væsentlig fare. Denne vurdering er
altså ikke betinget af, om patienten er diagnosticeret med en bestemt diagnose.
Endelig kan jeg oplyse om, at de regionale centre for funktionelle lidelser er forankret
i somatikken i alle fem regioner.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar