Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2342066_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 26-02-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPMZO
Sagsnr.: 2102108
Dok. nr.: 1603009
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 714 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (UFG).
Spørgsmål nr. 714:
”Når
Sundhedsstyrelsen i "Fysisk træning som behandling" oplyser, at der udover
nogle pilotstudier med MR-spektroskopi endnu ikke findes billeddiagnostisk udstyr,
som kan påvise den lave grad af inflammation i hjernen hos ME/CFS-patienter, og at
kun få patienter har inflammatoriske komponenter i spinalvæsken, hvordan skal det
danske sundhedspersonale da kunne sandsynliggøre en inflammation i hjernen via en
MR-skanning eller en spinalvæskeprøve? Der henvises til, at ingen af de 9 offentlig-
gjorte definitioner af ME/CFS (G93.3) har det som et diagnostisk kriterie, at der skal
være fund på en skanning eller en spinalvæskeprøve.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Styrelsen
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er de faglige iljøer, der afgør, hvorda diag oser ør stilles. Hvad a går
hro-
nic fatigue syndrome (CFS)/ myalgisk encefalomyelitis (ME), er der ikke faglig enighed
om diagnosekriterierne, hvilket afspejler sig i de mange offentliggjorte bud på defini-
tioner. Alle de foreslåede definitioner omfatter vedvarende træthed, samt yderligere
kliniske tegn og symptomer, der ikke alle behøver at være til stede for at stille diagno-
sen. Samtidigt skal andre relevante sygdomme være udelukkede.
Det er almindelig klinisk praksis, at inflammationstilstande i hjernen undersøges ved
hjælp af blandt andet MR scanning og prøver af spinalvæsken.
Det er karakteristisk for CFS/ME, at der ikke findes specifikke undersøgelser eller di-
agnostiske test, der gør det muligt entydigt at stille diagnosen. Diagnosen kan således
ikke stilles alene på baggrund af fx en skanning eller en undersøgelse af spinalvæske,
men beror på en samlet klinisk vurdering på baggrund af sygehistorien og undersø-
gelse af patienten, som kan inkludere fx billediagnostiske undersøgelser og laborato-
rieundersøgelser.
Sundhedsstyrelsen skriver i Kodning af funktionelle lidelser - Vejledning til sundheds-
personale i forhold til CFS/ME, at hvis en patient har kronisk træthed, som, efter en
grundig klinisk vurdering, kan sandsynliggøres som forårsaget af en tidligere viral in-
fektion, kan koden DG933 Postviralt træthedssyndrom være relevant. Hvis udredning
og den kliniske vurdering derudover sandsynliggør, at der er er en inflammatorisk til-
stand i hjernen, kan underkoden DG933A Benign myalgisk encephalomyelitis overve-
jes.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 714: Spm. om, hvordan det danske sundhedspersonale skal kunne sandsynliggøre en inflammation i hjernen via en MR-skanning eller en spinalvæskeprøve, når der endnu ikke findes billeddiagnostisk udstyr, som kan påvise den lave grad af inflammation i hjernen hos ME/CFS-patienter, til sundhedsministeren
I særlige tilfælde, hvor man måtte mistænke en inflammatorisk tilstand i hjernen hos
en patient, der udredes for CFS/ME, vil tilstanden kunne sandsynliggøres eksempelvis
på baggrund af en scanning eller ved undersøgelse af spinalvæsken sammenholdt
med sygehistorien og den øvrige kliniske vurdering.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Martin Zohar
Side 2