Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2341731_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2103270
Dok. nr.: 1605749
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 710 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 710:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at ledelse rundt i landet ikke stiller sig først i køen til en
vaccine, foran ældre og sårbare samt frontpersonalet, samt oplyse, hvilke repressalier
det vil afstedkomme?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har i et brev til regionerne af 25. januar 2021 indskærpet, at det er
afgørende for effekten af vaccinationsindsatsen, som har til formål at forebygge al-
vorligt forløb eller død efter covid-19, at vaccinerne anvendes til de angivne målgrup-
per.
Det bemærkes i brevet, at sundhedspersoner i funktioner, der ikke indebærer kon-
takt med uvisiterede patienter samt i funktioner, hvor der kan anvendes relevant
smitteforebyggende foranstaltninger, ikke tilbydes vaccination på nuværende tids-
punkt.
Det bemærkes også, at en vaccine undtagelsesvis, for at undgå spild af vaccine, som
allerede er trukket op og herefter har meget kort holdbarhed, kan anvendes til en an-
den person inden for samme målgruppe, end den i første omgang var tiltænkt. Kun
hvis der ikke er nogle i samme målgruppe i nærheden, hvor den optrukne vaccine er
holdbar, kan den anvendes til en person i en anden målgruppe.
På den baggrund er det min klare forventning, at regionerne efterlever Sundhedssty-
relsens løbende udmeldinger om, hvilke målgrupper der skal prioriteres i vaccinati-
onsindsatsen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Skude Jensen