Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2355699_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPJEWE
Sagsnr.: 2104154
Dok. nr.: 1606093
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 701 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 701:
”Hvilke
restriktioner igangsætter ministeren på den dag, hvor det første tilfælde af
Cluster B.1.1.7 blev fundet i Danmark?
Svar:
Som det blandt andet fremgår af samtidig besvarelse af SUU alm. del spm. 698 læg-
ger Statens Serum Institut (SSI) nyhed om tilfælde af B.1.1.7 på deres hjemmesiden
d. 16. december. Forud herfor var Sundhedsministeren blevet orienteret herom.
Som følge af alvoren af B.1.1.7 blev det på baggrund af sundhedsmyndighedernes
vurderinger besluttet af lukke ned for det engelske luftrum d. 20. december og 48 ti-
mer frem for at inddæmme smitten med B.1.1.7. Endvidere blev der igangsat dialog
med luftshavnsmyndighederne og lufthavsselskaber for at opspore personer med rej-
sehistorik til England. Personer med rejsehistorik til England blev kraftigt opfordret til
selvisolation og test som forsigtighedsprincip. Information og anbefalinger til rej-
sende til og fra England blev ligeledes kommunikeret ud på myndighedernes kanaler.
Hertil bemærkes, at forekomsten af B.1.1.7 var sammenfaldenden med regeringens
beslutning om at indføre skærpede restriktioner i hele landet som følge af udviklin-
gen i smitten med covid-19. Således blev der fra d. 16. december indført tiltag gæl-
dende for hele landet frem til og med d. 3. januar 2021. I risikovurderingen af 20. de-
cember vedrørende den nye variant - på daværende tidspunkt kendt som N501Y -
henviser SSI til, at den generelle nedlukning af samfundet kan forebygge smittespred-
ningen af den nye variant i Danmark.
Slutteligt skal det understreges, at regeringen følger udviklingen af B.1.1.7 i Danmark
tæt og ser alvorligt på situationen. Regeringen har løbende dialog med sundheds-
myndighederne og udenlandske kollegaer om, hvordan situationen håndteres mest
hensigtsmæssigt.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jens Wermuth