Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2366194_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPLMML
Sagsnr.: 2017266
Dok. nr.: 1495971
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 361 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 361:
”Hvilke lovgivningsmæssige barrierer er der for at indføre en ordning med navnebe-
skyttelse i journalsystemet for medarbejdere i psykiatrien som nævnt i spørgsmål
360?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2, at journa-
len skal indeholde oplysninger om, hvem der har foretaget journalnotatet (fulde
navn, titelbetegnelse og afdelingstilknytning).
Patientjournalen skal endvidere i henhold til journalføringsbekendtgørelsens § 10,
stk. 3, nr. 1 og 2, i fornødent omfang indeholde oplysninger om navnet på patientens
sundhedsfaglige kontaktperson, og om hvem der har foretaget behandling m.v., her-
under varetaget delopgaver ved f.eks. operative indgreb.
Oplysninger om de sundhedspersoner, der har deltaget i behandlingen af patienten,
vil således fremgå af patientjournalen.
Jeg kan desuden oplyse, at patienter har ret til at få aktindsigt i patientens journal,
jf. sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt.
For så vidt angår optegnelser i journalen, der er journalført før den 1. januar 2010,
kan patientens ret til aktindsigt begrænses efter sundhedslovens § 37, stk. 3, i det
omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at
burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private inter-
esser.
Patientens ret til aktindsigt kan derimod ikke begrænses efter sundhedslovens regler
om aktindsigt, for så vidt angår optegnelser i journalen, der er journalført efter den 1.
januar 2010, bortset fra de særlige tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverens
adgang til aktindsigt kan begrænses. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor forældre-
myndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige.
Det vil i praksis betyde, at hvis patienten anmoder om aktindsigt i sin patientjournal,
vil patienten få oplyst navnet på patientens sundhedsfaglige kontaktperson, den per-
son, der har behandlet patienten, og den person, der har foretaget journalnotatet.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren
Med henblik på en ændring af journalføringsbekendtgørelsen blev der i 2018 nedsat
en arbejdsgruppe, som skulle komme med en række forslag og anbefalinger, der skal
sikre de retlige rammer for en tidsvarende og effektiv journalføringspraksis, som ta-
ger højde for de arbejdsvilkår, som sundhedspersonalet arbejder under, men som
ikke går på kompromis med den faglige kvalitet og patientsikkerheden.
Der kan være beskyttelseshensyn til sundhedspersonalet i konkrete tilfælde, hvor det
ikke er hensigtsmæssigt, at det fulde navn fremgår af journalen. Dette giver bekendt-
gørelsens regler for nuværende principielt ikke mulighed for.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen indeholder anbefalinger om, at registrering af
initialer skal være tilstrækkeligt, hvis der samtidigt indføres en pligt til, at det af ar-
bejdsgiver skal sikres, at det ud fra initialerne er muligt at identificere sundhedsper-
sonen entydigt i hele den periode, hvor der er opbevaringspligt for journalen.
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger, pågår der i øjeblikket en revision af
journalføringsbekendtgørelsen, hvor der arbejdes på at åbne op for, at sundhedsper-
sonerne alene skal fremstå i journalen med entydig identifikation.
Men der er også et andet væsentligt hensyn at tage til alle patienter, nemlig retten til
fuld aktindsigt i egen journal. Herved vil patienten kunne få oplyst de informationer,
som fremgår i journalen fx initialer på de sundhedspersoner, der har noteret i journa-
len. Patienten vil på denne baggrund kunne anmode om at få oplyst, hvilke personer
initialerne dækker over, og dermed vil patient i sidste ende fortsat kunne få oplyst
konkrete sundhedspersoners fulde navn.
Muligheden for at anvende fx initialer frem for det fulde navn i journaler vil derfor
alene give en foreløbig beskyttelse, når de fulde navne på medarbejdere kan oplyses
via aktindsigt, men oplysningerne vil være mindre umiddelbart tilgængelige.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lisa Maria Margrethe Larsen
Side 2