SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-12-2020

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 2017266

Dok. nr.: 1492387

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 359 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 359:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra medarbejdere i psykiatrien om navne-

beskyttelse for alle medarbejdere i psykiatrien, jf. SUU alm. del bilag 78, hvoraf bl.a.

fremgår, at medarbejdere i løbet af de seneste år har oplevet en stigende tendens til,

at kollegaer bliver udsat for trusler, vold eller anden krænkende adfærd i relation til,

at deres fulde navne står skrevet i journalsystemet?”

Svar:

Personalet i psykiatrien skal lige som alle andre kunne føle sig trygge både på og uden

for deres arbejde, men desværre er det ikke altid tilfældet i dag, og det vidner de

henvendelser, der henvises til i spørgsmålet også om. Det er vigtigt, at vi passer godt

på personalet i psykiatrien, for de gør et helt uundværligt arbejde hver eneste dag.

Det er derfor fuldstændigt uacceptabelt, at medarbejdere oplever utryghed, chikane,

trusler mv. alene, fordi de passer deres arbejde.

./.

Det er regionerne, der er arbejdsgiver for personalet i psykiatrien, og regionerne har

dermed ansvar for at skabe et trygt og sikkert arbejdsmiljø. Som det fremgår af mit

svar på SUU alm. del spm. 454 (1. samling, 2019-2020) den 26. februar 2020, så har

regionerne en række tiltag, der skal forebygge chikane, trusler og vold mod medar-

bejdere i sundhedsvæsenet. Derudover vil jeg opfordre til, at medarbejdere, der op-

lever at blive opsøgt, chikaneret, truet eller endda udsat for vold melder det til poli-

tiet og informerer deres arbejdsgiver.

Jeg er klar over, at patienternes relativt lette adgang til enkelte medarbejderes fulde

navn via patientjournalen kan være medvirkende til, at nogle patienter fx i affekt op-

søger og chikanerer konkrete medarbejdere. I den forbindelse kan jeg oplyse, at Sty-

relsen for Patientsikkerhed den 24. november 2020 har sendt en revideret journalfø-

ringsbekendtgørelse i høring, som kan findes på høringsportalen på følgende link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64615.

Med den reviderede bekendtgø-

relse foreslås det bl.a. at ændre identifikationskravet, så det med bekendtgørelsens

§ 12, stk. 3, fremover vil være muligt at skrive en anden entydig identifikation i jour-

nalen, f.eks. initialer, i stedet for sundhedspersonens fulde navn.

Men der er også et andet væsentligt hensyn at tage til alle patienter, nemlig retten til

fuld aktindsigt i egen journal, jf. jf. sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt. Herved vil pa-

tienten kunne få oplyst de informationer, som fremgår i journalen fx initialer på de

sundhedspersoner, der har noteret i journalen. Patienten vil på denne baggrund

kunne anmode om at få oplyst, hvilke personer initialerne dækker over, og dermed vil

patient i sidste ende fortsat kunne få oplyst konkrete sundhedspersoners fulde navn.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren

Der er derfor alene tale om en foreløbig beskyttelse, når det forslås at ændre identifi-

kationskravet. Den foreløbige beskyttelse af bl.a. oplysninger om navne medfører

dog, at oplysningerne vil være mindre umiddelbart tilgængelige for patienterne. Gra-

den af oplysningers tilgængelighed må dog bestemt være relevant, når vi taler om

personer, der handler i affekt. For let tilgængelige oplysninger bliver formentligt i hø-

jere grad anvendt i affekt end oplysninger, der kræver mere arbejde at få oplyst fx via

aktindsigt. Derfor vil den foreløbige beskyttelse i form af ændring af identifikations-

kravet forhåbentligt bidrage til at reducere antallet af tilfælde af chikane, trusler, vold

mv.

Det er også vigtigt at fremhæve, at navnebeskyttelse i patienternes journaler imidler-

tid ikke er den eneste måde at håndtere problemet med, at medarbejdere i psykia-

trien udsættes for chikane, trusler, vold mv. Der er en række parametre, der har en

betydning. Jeg mener, at vi også skal have øje for betydningen af de vilkår, som per-

sonalet og patienterne i psykiatrien har i dag. Psykiatrien har i mange år været pres-

set, og en presset psykiatri kan næppe undgå at have en betydning for patienternes

tilstand, eskalering af konflikter, som ellers ville kunne være håndteret, og sandsynlig-

vis også hyppigheden af patienter, som i affekt får handlet på en meget uhensigts-

mæssig måde, fx ved at opsøge og chikanere medarbejdere.

Regeringen arbejder allerede på at styrke den pressede psykiatri. Med finansloven for

2020 afsatte regeringen sammen med aftalepartierne 600 mio. kr. årligt til at styrke

psykiatrien herunder til mere personale og flere sengepladser. Penge, som nu og her

gør en mærkbar forskel for både personale, patienter og pårørende i den regionale

psykiatri. Derudover er arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien også allerede i

gang. 10-års planen skal sikre, at psykiatrien de kommende år får et tiltrængt løft til

gavn for medarbejdere, patienter og pårørende. Det er mit håb at disse markante løft

af psykiatrien vil kunne mærkes af medarbejderne bl.a. i form af, at færre patienter

ender med at chikanere, true eller udøve vold over for personale, andre patienter

mv.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sofie Dencker

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 26-02-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSHM

Sagsnr.: 2000673

Dok. nr.: 1113108

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. januar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 454 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).

Spørgsmål nr. 454:

”Mener ministeren, det er nødvendigt at gribe ind for at beskytte vores sundhedsper-

sonale bedre mod trusler og overgreb, jf. artiklen »Vrede patienter forfølger sund-

hedsansatte derhjemme: »Man er bange for at gå hen til sin bil på parkeringsplad-

sen«« fra Berlingske, den 15. januar 2020? I så fald: Hvilke konkrete initiativer har mi-

nisteren tænkt sig at tage?”

Svar:

Det er helt afgørende, at vores dygtige sundhedspersonale har et sikkert og sundt ar-

bejdsmiljø. Derfor er det også dybt bekymrende, hver gang der er medarbejdere i

sundhedsvæsenet, der udsættes for trusler og overgreb både i og uden for arbejdstid.

Mit ministerium har indhentet bidrag fra Danske Regioner i forhold til, hvilke kon-

krete initiativer regioner tager i den forbindelse. Danske Regioner oplyser følgende:

”Danske Regioner skal indledningsvis bemærke, at regionerne påtager sig arbejdsgi-

veransvaret og tager opgaven med at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt arbejdsmiljø yderst alvorligt. Helt generelt oplever de ansatte på de regio-

nale arbejdspladser høj overordnet jobtilfredshed og et godt arbejdsmiljø.

Der er også arbejdspladser, der er udfordret. Regionerne arbejder målrettet og syste-

matisk med de områder. Vold, trusler og chikane er ingen undtagelse. Nedenfor er en

række eksempler på forebyggelsestiltag. Det er dog udelukkende eksempler, og der-

for ikke en udtømmende liste over forebyggelsesindsatser.

Det systematiske forebyggelsesarbejde i forhold til vold og trusler drejer sig bl.a. om

at foretage analyser af de konkrete situationer, der enten har ført til tilfælde af vold

eller trusler eller har været tæt på. Eksempelvis er der i Region Nordjylland udarbej-

det en række materialer og guides til analysearbejdet, og regionen tilbyder hjælp til

et såkaldt analyseværksted, der har til formål at understøtte arbejdet.

Regionerne arbejder ud fra deres respektive arbejdsmiljøpolitikker og retningslinjer. I

Region Sjælland er der eksempelvis en fælles politik for indsats mod vold, trusler,

mobning og chikane. Her sendes et tydeligt signal om, at medarbejdernes sikkerhed

skal tages yderst alvorligt, og at der skal være lokale rammer for en meningsfuld fore-

byggelsesindsats. Politikken implementeres bl.a. ved, at alle enheder med en risiko

for vold, trusler, mobning og chikane skal vedtage lokale retningslinjer for lokale ind-

satser. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de konkrete arbejdssituationer, der

medfører en voldsrisiko.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren

Et konkret eksempel er Region Hovedstadens psykiatri, der har udarbejdet konkret

materiale vedr. navneskilte, anklager og sociale medier. Materialerne beskriver dels

gode råd og opgaver, hvis en ansat udsættes for anklager fra en patient. Det indehol-

der også ti gode råd til de ansatte om, hvordan man kan tage sig visse forholdsregler i

sin brug af sociale medier for at undgå chikane og trusler.

Et andet eksempel er Region Syddanmark, der i budgetaftalen for 2020 har afsat fem

millioner kroner over to år til nye forebyggelsesindsatser på tværs af regionens ar-

bejdspladser.

Et tredje eksempel er Region Midtjylland, der siden 2009 har arbejdet fokuseret med

ulykkesforebyggelse. Det har resulteret i en række konkrete indsatser, hvoraf en

række eksempler findes i den årlige arbejdsmiljøredegørelse. I 2019 har man på tværs

af hospitalsenheder udviklet ’Systematisk og tværgående kompetenceudvikling ved-

rørende volds-og konfliktforebyggelse for medarbejdere ved de somatiske hospitaler’

netop med det formål at reducere vold og trusler. Arbejdet er initieret med inspira-

tion fra Psykiatrien i Region Midtjylland, der i mange år har haft obligatorisk kompe-

tenceløft i konflikt- og voldsforebyggelse for nye medarbejdere. Hele konceptet bliver

samlet på en portal, hvor både kurser, viden, redskaber m.m. er tilgængelige, og ud-

vikling og implementering står klar i april 2020. Et netværk af arbejdsmiljøkonsulenter

på de somatiske enheder understøtter implementering af det nye koncept.

Danske Regioner understøtter regionernes indsats gennem bl.a. facilitering af viden-

deling og ved overenskomstforhandlingerne. Ved forhandlingerne i 2018 aftalte RLTN

og Forhandlingsfællesskabet at afsætte 22 mio. kr. til arbejdsmiljøområdet. Pengene

anvendes til en ambitiøs forskningsindsats og til ekspert-rådgivning. Forskningsindsat-

sen skal bidrage med ny viden om, hvad der rent faktisk virker under de særlige for-

udsætninger, der er på de regionale arbejdspladser. Ekspertrådgivningen betyder, at

de enkelte arbejdspladser kan rekvirere bistand til at løse konkrete udfordringer fra

dygtige forskere eller proces-konsulenter.

Danske Regioner stiller sig naturligvis til rådighed for uddybende spørgsmål vedr.

forebyggelsesindsatserne eller konkrete eksempler inden for nærmere specificerede

geografiske og sundheds- eller arbejdsmiljøfaglige områder.

I artiklen ’Vrede patienter forfølger sundhedsansatte derhjemme: ”Man er bange for

at gå hen til sin bil på parkeringspladsen”’ henvises der i øvrigt til drøftelserne om,

der er behov for en drøftelse af mulige tiltag i forhold til patientjournalen. Danske Re-

gioner vil i den forbindelse henvise til afrapporteringen fra arbejdsgruppen om jour-

nalføring.”

Jeg kan oplyse, at den omtalte journalføringsrapport indeholder en lang række for-

slag, der nu skal udmøntes i en ændring af journalføringsbekendtgørelsen. Dette ar-

bejde er forankret i Styrelsen for Patientsikkerhed under inddragelse af en faglig refe-

rencegruppe.

Et af arbejdsgruppens forslag er, at kravene til identifikation af deltagende sundheds-

personer lettes, så det fremadrettet er tilstrækkeligt at registrere sundhedspersonens

initialer i journalen, forudsat at behandlingsstedet til enhver tid inden for journalens

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om kommentar til henvendelse om navnebeskyttelse af sundhedspersonale, til sundhedsministeren

opbevaringsperiode kan identificere de enkelte sundhedspersoner på baggrund af ini-

tialerne. Det er min opfattelse, at forslaget vil kunne vil kunne bidrage til at reducere

spontane reaktioner mod det sundhedsfaglige personale.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Sandra Husted Manata

Side 3