Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2358764_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-03-2021
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPMKDP
Sagsnr.: 2102023
Dok. nr.: 1603597
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 695 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 695:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan fertilitetspatienter er stillet ift. patienterstatning og
klagesystemet, hvis der opstår en behandlingsskade under en behandling, der betrag-
tes so e tillægsydelse, fordi der ikke fi des evide s for de ?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som vedrører klagemuligheder in-
den for sundhedsvæsenet, har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientklager,
som har oplyst følgende:
”Styrelse for Patie tklager beha dler klager fra patie ter over su dhedsvæse ets
sundhedsfaglige virksomhed. Derudover behandler Sundhedsvæsenets Disciplinær-
nævn klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virk-
somhed.
En klage til Styrelsen for Patientklager er rettet mod behandlingsstedets sundheds-
faglige virksomhed, mens en klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er rettet
mod en eller flere autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed. Sty-
relsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn tager ved sagens be-
handling stilling til, om behandlingen var i overensstemmelse med normen for almin-
delig anerkendt faglig standard.
Styrelsen for Patientklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns kompetence til
at behandle klager afhænger ikke af, at den foretagne behandling er evidensbaseret.
Styrelsen og nævnet kan således behandle klager over behandling, der ikke måtte
være evidens for, herunder fertilitetsbehandling. Det gælder uanset, om behandlin-
gen er foretaget på et offentligt sygehus eller i en privat klinik.
Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn foretager ikke en
vurdering af, om patienten er blevet påført en skade, da styrelsen og nævnet ikke ta-
ger stilli g til eve tuelle erstat i gsspørgs ål. Det gør deri od Patie terstat i ge .”
Til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet, som vedrører erstatning for be-
handlingsskader, har jeg indhentet bidrag fra Patienterstatningen, som har oplyst føl-
gende:
”Patienterstatningsordningen
er lovfæstet i klage-og erstatningslovens kapitel 3 og
dækker personskader ved behandling i sundhedsvæsenet. Dækningen omfatter både
offentlige og private fertilitetsklinikker, hvor der udføres behandling af autoriserede
 SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvordan fertilitetspatienter er stillet ift. patienterstatning og klagesystemet, hvis der opstår en behandlingsskade under en behandling, der betragtes som en tillægsydelse, fordi der ikke findes evidens for den, til sundhedsministeren
sundhedspersoner. Der er dækning efter loven, uanset om skaden er sket i forbin-
delse med en hovedydelse eller en tillægsydelse uden dokumenteret effekt.
Der vil således kunne tilkendes erstatning til kvinder, der påføres komplikationer ved
fertilitetsbehandling, hvor der indgår tillægsydelser som fx assisted hatching eller
endometrieskrab.
Det er en forudsætning for erstatning, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag
i klage-og erstatningslovens § 20, fx fordi skaden skyldes, at behandlingen er udført i
strid med erfaren specialiststandard eller fordi skaden er så alvorlig, at den oversti-
ger, hvad der må tåles ved behandlingen. Der ydes ikke erstatning for formuetab, der
skyldes, at behandlingen ikke har haft effekt.
Patienterstatningen har behandlet sager, hvor endometrieskrab er indgået som en
del af fertilitetsbehandlingen. I ingen af sagerne er der indtrådt komplikationer. Pati-
enterstatningen har ikke registreret sager om assisted hatching.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Mie Damgård Hersbøll
Side 2