Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2103193
Dok. nr.: 1604701
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 692 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 692:
”Vil
ministeren kommentere henvendelse af 13/1-21 fra Danes Worldwide om vacci-
nationsstrategi for COVID-19, jf. SUU alm. del - bilag 229.”
Svar:
Med hensyn til henvendelsen af 13. januar 2021 fra Danes Worldwide kan det indled-
ningsvist bemærkes, at det afhænger af reglerne i det land, hvor den pågældende
borger er bosat, hvorvidt vedkommende vil kunne få adgang til vaccination mod co-
vid-19.
For så vidt angår udlandsdanskeres adgang til vaccination mod covid-19 i Danmark
kan det oplyses, at udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i
Danmark, har ret til sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bo-
pæl forstås i sundhedslovens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens § 7,
stk. 2. Det gælder også adgangen til de offentlige vaccinationsprogrammer efter
sundhedslovens § 158.
Det bemærkes dog, at der i henhold til bekendtgørelse nr. 2293 af 30. december
2020 om gratis vaccination mod covid-19, der er fastsat i medfør af § 8, stk. 2, og §
158, stk. 2 og 3, i sundhedsloven tilbydes gratis vaccination til alle personer, der har
bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør
af EU-retten eller internationale aftaler.
Det betyder i praksis, at hvis en udlandsdansker, bor i et andet EU-/EØS-land, Schweiz
eller Storbritannien, og vedkommende er offentligt sygesikret i bopælslandet, vil den
pågældende have ret til den behandling, der vurderes medicinsk nødvendig under
ophold i Danmark, og som ikke kan vente, til vedkommende er retur i sit bopælsland.
Vaccination kan derfor ydes til sådanne borgere under midlertidigt ophold i Danmark
forudsat, at vaccinationen vurderes at være nødvendig. Denne ret dokumenteres ved
et gyldigt EU-sygesikringskort eller et britisk udstedt sygesikringskort.
Borgere, der er dansk socialt sikrede, herunder sygesikrede, i medfør af EU-reglerne
eller EU’s aftaler ed Storbrita ie so f.eks. græ searbejdere, der arbejder i Da -
mark, men bor i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien og borgere, der
er udstationeret eller udsendt fra Danmark til et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien vil desuden have ret til alle offentlige sundhedsydelser i Danmark på
lige fod med herboende sikrede borgere. Dokumentationen for denne ret er et sær-
ligt sundhedskort. Det samme gør sig gældende for dansk sikrede borgere, som i op
til et år er udrejst og på midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, f.eks. som studerende.