Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-02-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPMHT
Sagsnr.: 2102186
Dok. nr.: 1593996
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 669 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 669:
Kan ministeren bekræfte, om det er korrekt, at et firma, der udfører kviktests, som
beskrevet
i artiklen B.T. afslører testskandale: Dybt private oplysninger flyder frit
den 24. januar2021, anvender WhatsApp til at dele personlige oplysninger om de te-
stede? Hvis det er korrekt, hvordan er denne praksis så blevet godkendt, og hvilke
konsekvenser vil det få?
Svar:
Sundhedsministeriet kan oplyse, at det desværre er korrekt, at en privat testudbyder,
Medicals Nordic, har anvendt WhatsApp til at dele følsomme personoplysninger i for-
bindelse med, at de har foretaget antigentest (lyntest) af danskere. Det er selvfølgelig
under al kritik, da det er afgørende for vores testindsats, at borgerne kan have tillid til
systemet, og herunder at deres følsomme oplysninger bliver behandlet sikkert og in-
den for rammerne i databeskyttelsesreglerne.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at det er Region Midtjylland på vegne af regionerne,
der har indgået aftale med SOS International, hvortil Medicals Nordic er en underle-
verandør.
Sundhedsministeriet bad den 25. januar Danske Regioner og Region Midtjylland om
en redegørelse for sagen. Region Midtjylland oplyste
i den forbindelse, at i alle de
gældende aftaler med leverandørerne indestår leverandøren for, at de persondata-
retlige regler efterleves .
Da det er Region Midtjylland på vegne af regionerne, som har forestået udbuddet, er
de ansvarlige for at sikre at kontrakten med leverandøren overholdes.
Region Midtjylland har sidenhen opsagt kontrakten med SOS international og under-
leverandøren Medicals Nordic.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Malte Harbou Thyssen