Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2355382_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2102075
Dok. nr.: 1628651
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 667 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 667:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget de sidste 6
mdr. for at sikre tilstrækkelig privat lyntestkapacitet til kommunale plejehjem?
Svar:
Regeringen har hele vejen igennem haft det klare mål at holde smitten mest muligt
ude af plejehjem og andre steder, hvor der bor personer i risiko for alvorlige covid-19
forløb. På grund af stigende smitte på plejehjemmene og fremkomsten af nye mere
smitsomme COVID-19 virusvarianter, blev der ved årsskiftet et større behov for at te-
ste på plejehjemmene og andre institutioner, og også udnytte antigentestene, hvor
det var muligt.
I en situation med begrænset mobil kapacitet var det på den helt korte bane kun mu-
ligt at få antigentest ud til enkelte plejehjem. Der var tale om en ny model for test på
plejehjem, som mødte logistiske og praktiske udfordringer i implementeringen ude i
kommunerne. Udgangspunktet var hurtig handling i lyset af den alvorlige situation
med smitte på plejehjem.
Sundhedsministeriet og Styrelsen for Forsyningssikkerhed afholdte møde med bl.a. KL
og Danske Regioner den 5. januar 2021 om test på plejehjem. Her blev det, at kom-
munerne fordoblede PCR-testfrekvensen til minimum en ugentlig test. Cirka 10 dage
efter blev det fordoblet endnu engang til minimum to ugentlige test på alle pleje-
hjem.
Testindsatsen vil fortsat løbende blive tilpasset i takt med, at vi gør os erfaringer. Vi
har konstant for øje at tilpasse indsatsen, så testindsatsen følger den sundhedsfaglige
rådgivning. Og én ting er sikkert; vi slipper ikke grebet om testindsatsen på plejehjem
før det sundhedsfagligt vurderes at være forsvarligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau