Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2355380_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2102075
Dok. nr.: 1628643
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 25. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 666 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 666:
”Ministeren
bedes oplyse, hvornår regeringen første gang har kontaktet KL mhp. en
bedre udnyttelse af eksisterende privat testkapacitet på plejehjem?”
Svar:
Sundhedsministeriet havde henover jul og nytår dialog med KL og Danske Regioner
om mulighederne for at få antigentest ud til personalet på plejehjemmene.
Region Hovedstaden iværksatte den 29.-31. december 2020 et pilotforsøg med
antigentest på i alt 10 plejecentre i Københavns, Frederiksberg, Hillerød og Helsingør
kommuner.
Sundhedsministeriet og Styrelsen for Forsyningssikkerhed afholdte møde med bl.a. KL
og Danske Regioner den 5. januar 2021 om test på plejehjem. Regeringens ønske om
at få hurtigtest ud på plejehjem blev tilkendegivet på mødet.
Udgangspunktet var hurtig handling i lyset af den alvorlige situation med smitte på
plejehjem og derfor blev det aftalt på mødet den 5. januar 2021, at kommunerne
fordoblede PCR-testfrekvensen til minimum ugentlig test. Cirka 10 dage efter blev det
fordoblet endnu engang til minimum to test ugentligt.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau