SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om kommentar til præsentation fra HørNu fremvist under foretræde for udvalget 19/1-21 fsva. offentlige behandlingsudgifter i offentlig regi vs. tilskud til privat behandling, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 396

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 04-04-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPISH

Sagsnr.: 1800530

Dok. nr.: 559455

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 396 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 396:

”Rapporte ”Kulegrav i g af høreapparato rådet”, ta el . , fra ju i

viser,

der er en betydelig forskel på, hvad høreapparatbehandling koster det offentlige alt

efter om behandlingen håndteres af offentligt sygehus, puljelæger eller er tilskuds-

dækket i den private sektor, hvor omkostningen aktuelt er 6.414 kr. for udlevering af

to ”gratisapparater”. Mi istere edes på de aggrund

oplyse følgende:



Hvad koster det gennemsnitligt at høreapparatbehandle en borger med et ukom-

pliceret høretab på hhv. offentligt sygehus og hos en puljelæge. Prisen bedes op-

lyst for to apparater inkl. moms og bedes omfatte både de direkte og indirekte

udgifter til behandlingen.



Hvad koster det gennemsnitligt, opgjort pr. behandlet borger, at lade de kommu-

nale kommunikationscentre forestå justering af og rådgivning om høreapparater

udleveret fra sygehuse og puljelæger. Prisen bedes beregne med udgangspunkt i,

at en borger normalt har sine høreapparater i fire år.



Hvad koster det i gennemsnit det offentlige (regioner og kommuner) at behandle

et ukompliceret høretab hos en borger over en periode på fire år inklusive udred-

ning, apparater, tilpasning, justeringer, erstatningsapparater ved bortkomst, of-

fentligt betalt transport til sygehus m.v.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som

jeg kan henholde mig til. Danske Regioner har oplyst følgende:

”Da ske Regio er har til rug for esvarelse af spørgs ålet i dhe tet idrag fra KL,

der har oplyst følgende angående opgørelsen af udgifter til høreapparatbehandling

på de kommunale kommunikationscentre:

”Det ikke er uligt for KL at bereg e ge e s itlige

udgifter for kommunale kommu-

nikationscentres justering af og rådgivning om høreapparater udleveret fra sygehuse

og puljelæger. Udgifterne hertil kan ikke isoleres, og borgere følges ikke på cpr-num-

mer med tilknyttede udgifter. Derfor er en opgørelse på tværs af årene eller i samme

år ikke er ulig”.

Besvarelsen af de øvrige spørgsmål vil følge under ét, da det kun har været muligt at

opgøre de omkostninger, der registreres i Landspatientregistret og i Sygesikringsregi-

stret, samt selve høreapparatprisen, og da det på basis af registrene ikke kan lade sig

gøre at udskille omkostninger til selve behandlingen fra omkostningerne til det reste-

rende forløb.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 662: Spm. om kommentar til præsentation fra HørNu fremvist under foretræde for udvalget 19/1-21 fsva. offentlige behandlingsudgifter i offentlig regi vs. tilskud til privat behandling, til sundhedsministeren

Omkostningerne i Landspatientregistret er i denne sammenhæng opgjort som pro-

duktionsværdien udtrykt ved DAGS-taksterne. Taksten er en årlig beregning af de

gennemsnitlige udgifter for en typisk behandling inden for en given takstgruppe. Tak-

sterne ændrer sig fra år til år, hvilket er en yderligere grund til, at nedenstående skal

læses med forbehold. Endvidere skelner taksterne ikke mellem ukompliceret og kom-

pliceret behandling, sådan som der ønskes i spørgsmålet, men de er den eneste mu-

lighed for at estimere udgifterne til hospitalsbehandling.

Omkostningerne i praksissektoren er opgjort som det bruttohonorar, regionerne ud-

betaler.

I registrene kan ikke ses egentlige patientforløb, hvilket er endnu en grund til, at op-

gørelse skal læses ed for ehold. Der er derfor søgt ide tifi eret ” ye” patie ter i

året 2015, og behandlingsudgifter til denne gruppe er så opgjort for 2015, 2016 og

2017. 2015 er valgt som grundår for så vidt muligt at komme på afstand af ændrin-

gerne i lovgrundlaget i 2013. Det har derfor heller ikke været muligt at følge en fire-

årig periode, men kun en treårig. Der skal desuden tages højde for, at 2017-data

endnu ikke er komplette.

Patienter defineres som nye i 2015, hvis de ikke har modtaget høreapparatrelateret

behandling i det offentlige sundhedsvæsen i årene 2011-2014

. Dette garanterer

imidlertid ikke, at de er nye patienter, idet de kan være behandlet i årene før 2011,

eller de kan have modtaget tilskud til privat høreapparatbehandling i perioden før

2015. Med disse forbehold in mente findes der cirka 40.000 patienter,, som blev be-

handlet i 2015 og som ikke modtog behandling i årene 2011-2014.

Denne gruppe har estimerede gennemsnitsomkostninger i perioden 2015-17 til hos-

pitalsbehandling på cirka 4.850 kroner fordelt på cirka 35.000 af patienterne og esti-

merede gennemsnitsomkostninger i praksissektoren på 4.250 kroner fordelt på cirka

5.000 af patienterne.

Omkostningerne er beregnet i 2017-takstniveau for hospitalsomkostningerne. Ligele-

des er omkostningerne i praksissektoren opskrevet til 2017-niveau.

Gennemsnitsprisen for et høreapparat på et offentligt sygehus er 1.471 kroner ekskl.

moms. Inklusive moms bliver det 1.839 kroner. Momsen refunderes dog senere til re-

gionen.

Gennemsnitsprisen for et apparat i en puljeklinik er 1.333 kroner. Inkl. moms bliver

det 1.666 kroner. Momsen refunderes dog senere til regionen.

De estimerede omkostninger til en høreapparatpatient med to høreapparater bliver

altså i alt cirka 8.500 kroner hen over tre år på hospitalerne og cirka 7.600 kroner i

puljeklinikkerne.

Man bør imidlertid ikke sammenligne tallene, da det ene tal for så vidt angår omkost-

ningerne til behandling, bygger på en beregning af produktionsværdi, som i høj grad

er en beregningsteknisk størrelse og ikke et konkret pengebeløb, mens det andet tal

bygger på de udbetalte bruttohonorarer, som er en faktisk udgift for regionen.

Defineret

som DAGS-grupperne SP10D, DG30S og PG10N (i 2011 SP01P, DG30U og PG10N) og

ydelseskoderne 5007, 5008, 5107, 5108, 5226, 5227, 5231, 5232, 5233 og 5234.

Side 2

Derudover bør tallene ikke sammenlignes, da der kan være variation i patientsam-

mensætningen mellem hospitalerne og puljeklinikkerne. I estimatet af hospitalsudgif-

terne indgår for eksempel både udgifter til behandling af patienter med kompliceret

og ukompliceret høretab. I opgørelsen tages heller ikke højde for, at nogle patienter

kan overgå fra behandling i den ene sektor til den anden.

Når tallene opgøres med moms, kommer eventuelle forskelle desuden til at se større

ud e d de reelt er, på gru d af o srefusio e .”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ida Stube Holst

Side 3