Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2015601
Dok. nr.: 1497435
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 64:
”Kan
ministeren redegøre for, hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort
før gennemført graviditet, og hvor mange der oplever to eller tre?
Derudover bedes ministeren redegøre for, hvilke betingelser der gælder for udred-
ningen af ufrivillige aborter, samt hvorfor det er besluttet at påbegynde udredningen
efter tredje abort og ikke anden eller første. Herunder bedes ministeren også rede-
gøre for, om der er forhold, der indikerer, at man med fordel kan starte udredningen
før tredje abort.
”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som har oplyst, at Sundhedsstyrelsen ikke har udarbejdet anbefa-
linger vedrørende udredning af gentagne ufrivillige aborter. De gældende retningslin-
jer vedrørende udredning af gentagne ufrivillige aborter i Danmark er udarbejdet af
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), som har oplyst følgende:
Ad) Hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort før gennemført graviditet,
og hvor mange der oplever to eller tre
”Begrebet
graviditetstab anvendes som en samlet betegnelse for graviditeter, der går
til grunde før graviditetsuge 22, og omfatter spontane aborter og fosterdød i livmo-
deren. Efter graviditetsuge 22 er det en dødfødsel.
Et nyt dansk registerstudie, hvor man har opgjort graviditetstab gennem de sidste 40
år, viser, at 76,9% aldrig oplever graviditetstab, 17,9% oplever ét, 3,9% oplever to,
0,87% oplever tre og 0,35% oplever fire. Imidlertid dækker registrene kun data fra sy-
gehusvæsenet. Mange graviditetstab behandles i almen praksis eller speciallægeprak-
sis og i nogle tilfælde kommer kvinden slet ikke i kontakt med sundhedsvæsenet. De
reelle tal er således højere, og der er generelt international konsensus om, at om-
kring 25-30% af alle graviditeter går til grunde. Der er også gode tal fra fertilitetspati-
enter, hvor 27-29% af alle opnåede graviditeter tabes. Det vurderes derfor, at et kva-
lificeret bud på de reelle antal graviditetstab vil være at fordoble tallene fra ovenstå-
ende registerstudie for bedst muligt at estimere de tab, der sker i hjemmet, i almen
og gynækologisk praksis.”
Ad) Hvilke betingelser der gælder for udredningen af ufrivillige aborter
”I
Danmark tilbydes udredning til kvinder/par, hvor kvinden er under 41 år og har op-
levet tre på hinanden følgende tab og er begrænset til kvinder, der enten ingen børn
har inden (60%) eller har oplevet tabene efter en fødsel (levende eller dødfødsel).
Kvinder/par med to sene tab (2. trimesters tab) kan også henvises. I de få tilfælde