SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort før gennemført graviditet, og hvor mange der oplever to eller tre, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-12-2020

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Sagsnr.: 2015601

Dok. nr.: 1497435

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 64 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 64:

”Kan

ministeren redegøre for, hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort

før gennemført graviditet, og hvor mange der oplever to eller tre?

Derudover bedes ministeren redegøre for, hvilke betingelser der gælder for udred-

ningen af ufrivillige aborter, samt hvorfor det er besluttet at påbegynde udredningen

efter tredje abort og ikke anden eller første. Herunder bedes ministeren også rede-

gøre for, om der er forhold, der indikerer, at man med fordel kan starte udredningen

før tredje abort.

”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som har oplyst, at Sundhedsstyrelsen ikke har udarbejdet anbefa-

linger vedrørende udredning af gentagne ufrivillige aborter. De gældende retningslin-

jer vedrørende udredning af gentagne ufrivillige aborter i Danmark er udarbejdet af

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), som har oplyst følgende:

Ad) Hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort før gennemført graviditet,

og hvor mange der oplever to eller tre

”Begrebet

graviditetstab anvendes som en samlet betegnelse for graviditeter, der går

til grunde før graviditetsuge 22, og omfatter spontane aborter og fosterdød i livmo-

deren. Efter graviditetsuge 22 er det en dødfødsel.

Et nyt dansk registerstudie, hvor man har opgjort graviditetstab gennem de sidste 40

år, viser, at 76,9% aldrig oplever graviditetstab, 17,9% oplever ét, 3,9% oplever to,

0,87% oplever tre og 0,35% oplever fire. Imidlertid dækker registrene kun data fra sy-

gehusvæsenet. Mange graviditetstab behandles i almen praksis eller speciallægeprak-

sis og i nogle tilfælde kommer kvinden slet ikke i kontakt med sundhedsvæsenet. De

reelle tal er således højere, og der er generelt international konsensus om, at om-

kring 25-30% af alle graviditeter går til grunde. Der er også gode tal fra fertilitetspati-

enter, hvor 27-29% af alle opnåede graviditeter tabes. Det vurderes derfor, at et kva-

lificeret bud på de reelle antal graviditetstab vil være at fordoble tallene fra ovenstå-

ende registerstudie for bedst muligt at estimere de tab, der sker i hjemmet, i almen

og gynækologisk praksis.”

Ad) Hvilke betingelser der gælder for udredningen af ufrivillige aborter

”I

Danmark tilbydes udredning til kvinder/par, hvor kvinden er under 41 år og har op-

levet tre på hinanden følgende tab og er begrænset til kvinder, der enten ingen børn

har inden (60%) eller har oplevet tabene efter en fødsel (levende eller dødfødsel).

Kvinder/par med to sene tab (2. trimesters tab) kan også henvises. I de få tilfælde

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvor mange kvinder der oplever henholdsvis én abort før gennemført graviditet, og hvor mange der oplever to eller tre, til sundheds- og ældreministeren

hvor graviditetstabene er sket efter ægdonation fra yngre kvinder, kan kvinden blive

udredt til og med det 45. år.”

Ad) Hvorfor det er besluttet at påbegynde udredningen efter tredje abort og ikke an-

den eller første

”Der

har været en holdning til, at graviditetstab ofte er tab af syge, ikke levedygtige

fostre, og at det er naturens gang og et kvalitetssystem, der sikrer, at sunde og raske

børn overlever. 50-60% af graviditetstab skyldes, at fosteret har en kromosomfejl, og

andelen stiger med kvindens alder. Jo flere graviditetstab en kvinde har oplevet, jo

større er sandsynligheden for, at fosteret ikke har en kromosomfejl og dermed, at

man kan finde en anden årsag til tabet. Udredningen i dag er fokuseret på at finde

faktorer hos kvinden, der kan forklare, at genetisk raske fostre afstødes.

Udredning efter tre graviditetstab består derfor i dag af afdækning af forhold hos

kvinden for at finde en systematisk årsag til tab af fostre uden kromosomfejl. Det kan

f.eks. være en stofskiftesygdom, som kan behandles, eller immunologiske forstyrrel-

ser hos moderen, som kan dæmpes, anatomiske forhold i livmoderen, der kan kirur-

gisk korrigeres eller blodstørkningsforstyrrelser, der kan behandles med blodfortyn-

dende medicin. Derudover undersøges begge forældre for kromosomfejl, som kan

forklare gentagne graviditetstab. Udredningen efter tre tab giver en mulig forklaring i

ca. halvdelen af tilfældene.

Som nævnt er graviditetstab hyppigt forekommende - hver fjerde graviditet afsluttes

med tab, og ca. 10-12% af alle kvinder vil opleve to eller flere tab. Den valgte udred-

ningsgrænse afspejler således flere faktorer og er en fornuftig afvejning af eksiste-

rende evidens.”

Ad) Om der er forhold, der indikerer, at man med fordel kan starte udredningen før

tredje abort

”Formålet

med udredning og opfølgning er at finde tilstande eller sygdomme hos

kvinden eller manden, som kan behandles. Således at chancen for, at parret kan gen-

nemføre en levedygtig graviditet øges, samt at risikoen for udvikling af stress og de-

pression associeret til graviditetstab mindskes. Med nuværende grænse på tre spon-

tane aborter før udredning findes en årsag i ca. halvdelen af tilfældene.

I nogle europæiske lande har man valgt, at to ikke nødvendigvis på hinanden føl-

gende tab bør udredes, hvilket begrundes med den psykiske påvirkning af kvinden

(ESHRE guideline), idet kvinder med tre eller flere graviditetstab har en fem gange

øget forekomst af moderat til svær depression.

Der mangler viden for at kunne tilbyde udredning og behandling tidligere. De allerfle-

ste data inden for dette felt stammer fra kvinder med gentagne graviditetstab (to el-

ler oftere tre på hinanden følgende tab). Optimalt burde alle involverede parter un-

dersøges i udredningen - således foster, far og mor.

Der mangler viden om, hvor mange behandlelige tilstande, der findes, hvis kvinder

udredes for endokrine (stofskifte), metaboliske (blodsukker, kolesterol), koagulation

og anatomiske forhold allerede efter andet tab. Det er vist, at kvinderne med tre gra-

viditetstab har en øget risiko for en række sygdomme senere i livet, herunder hjerte-

kar, stofskifte, autoimmune, tidlig død og mentale lidelser. De sygdomme udvikles ca.

10-15 år efter tabene. En årsagssammenhæng mellem disse tilstande og gentagne

aborter er ikke klarlagt.

Side 2

Der mangler herudover viden om årsager til graviditetstab hos fædre og hos fostre.

Nye undersøgelser peger i retningen af, at skrøbeligt DNA i sædcellen forekommer

hos 40% af mænd i par med gentagne graviditetstab. En forskningshypotese er, at

skrøbeligt DNA hos manden kan medføre øget risiko for kromosomfejl og manglende

levedygtighed hos fostret. I denne viden ligger et forebyggelsesperspektiv, da der er

studier, der tyder på, at skrøbeligheden kan nedbringes med sund livsstil (normalt

BMI, motion, begrænset alkohol og ingen tobak).

Med hensyn til fosterdiagnostik kræver det opsamling og undersøgelse af fosteret.

Metoden til at undersøge fosterets kromosomer kræver, at cellerne kan vokse i labo-

ratoriet. Det er vanskeligt og behæftet med risiko for fejl, da fosterets væv ofte har

været gået til og der er forurening med mors celler. Men nye genetiske metoder vil

det fremover formentligt være muligt at gennemføre fosterdiagnostik billigere og

mere korrekt.

Der er netop iværksat et stort forskningsprojekt af graviditetstab på Hvidovre hospital

for at belyse årsagerne hos fosteret, manden og kvinden til graviditetstab, herunder

at give en bedre forståelse af de genetiske årsager.

Det forventes i de kommende år at opnå større viden om emnet, som højst sandsyn-

ligt vil øge mulighederne for tidligere udredning og forbedre mulighederne for at

hjælpe par til at gennemføre en graviditet.”

Jeg kan henholde mig til det anførte.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Signe Struberga

Side 3