Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-04-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2101545
Dok. nr.: 1654913
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 636 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Ambo-Rasmus-
sen (V).
Spørgsmål nr. 636:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke krav og rettigheder, man har som forældre til
et for tidligt født barn?
Svar:
Børn, der er født for tidligt, har de samme patientrettigheder som alle andre borgere
i Danmark. Der er ikke i sundhedsloven særlige rettigheder for patienters pårørende.
Forældre til for tidligt fødte børn har ofte været indlagt i en længere periode under
graviditeten og igen efter fødslen. De kan derfor have et behov for at komme hjem i
vante omgivelser og starte livet som en familie.
Når for tidligt fødte børn udskrives fra hospitalet til tidligt hjemmeophold, er de sta-
dig neonatalafdelingens ansvar, idet der er behov for specialistkompetencer og me-
get tæt kontakt mellem det sundhedsfaglige personale og familierne. Forældre til et
barn på tidligt hjemmeophold står for sondeernæring, medicinadministration, ud-
malkning af modermælk og ammeetablering, samt evt. lysbehandling for gulsot og ilt-
behandling. De observerer selv deres børn tæt. Men de har også en ofte daglig kon-
takt
–
på telefon, video eller hospitalet
–
med neonatalafdelingen, da specialistbe-
handling, tæt monitorering af vækst, samt regulering af ernæring og medicin er nød-
vendig.
Efter udskrivelse fra sygehus har det for tidligt fødte barn ret til ekstra ydelser fra
egen læge og ekstra besøg af sundhedsplejeske. Børn født for tidligt er børn med
særlige behov og tilbydes på den baggrund de ekstra besøg, som barnet og familien
har behov for. Vurderingen af, hvor mange besøg der er behov for, sker ud fra såvel
fysiske behov for opfølgning hos barnet og mentale behov for støtte hos forældrene.
Hvis barnets for tidlige fødsel har medført en alvorlig lidelse hos barnet, kan foræl-
drene have behov for psykologbehandling. Der ydes tilskud til psykologbehandling til
blandt andet personer, der er pårørende til alvorligt psykisk syge personer og pårø-
rende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom. For at opnå til-
skud til psykologbehandling skal personen henvises af sin alment praktiserende læge
til psykologbehandlingen hos privat praktiserende psykolog.