2. februar 2021
j.nr. 21/00894
Statens Serum Instituts bidrag til besvarelse af SUU alm. del spm. 631
Sundhedsministeriet (SUM) har bedt Statens Serum Institut (SSI) udarbejde et notat, der kan
vedlægges som bilag til ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
”Spørgsmål 631: Ministeren bedes oversende et notat til udvalget, som beskriver omkostnin-
gerne for smitteopsporing via persontest og et estimat for, hvad prisen for smitteopsporing via
spildevandsprøver vil være.”
Det antages, at der spørges om omkostningerne ved overvågning af covid-19 dels på spildevand,
dels på personprøver.
SSI’s svar følger nedenfor.
Omkostningerne ved overvågning af SARS-CoV-2 på spildevand
Overvågning af covid-19 ved hjælp af spildevand kan ske
dels med henblik på en generel overvågning af niveauet af SARS-CoV-2 ved hjælp af
indsamling af spildevand i rensningsanlæg
dels med henblik på overvågning af mindre geografiske områder ved hjælp af opsam-
ling af spildevand fra rørnet i disse områder
dels med henblik på overvågning af lukkede kredsløb fra bygninger, som fx plejehjem,
fængsler, skoler og virksomheder.
Omkostningerne ved overvågning af SARS-CoV-2 på spildevand afhænger af det ønskede over-
vågningsniveau.
SSI arbejder aktuelt på beskrivelsen af et projekt, hvis formål det skal være at evaluere spilde-
vandsovervågning som metode i Danmark. Som led i denne projektbeskrivelse vil SSI udfær-
dige et groft estimat af de formodede økonomiske omkostninger ved spildevandsovervågningen
i projektet. Dette arbejdes forventes afsluttet medio februar 2021, og det vil herefter være muligt
ud fra de anslåede omkostninger ved projektet at ekstrapolere omkostningerne ved overvågning
af SARS-CoV-2 på landsplan ved hjælp af spildevand, om end dette vil være med stor usikker-
hed.
Det skal understreges, at spildevandsovervågning ikke kan erstatte test af personprøver, idet
man ved et positivt signal vil have behov for at identificere de smittede med henblik på effektiv
afgrænsning af smittespredningen.
Omkostningerne ved overvågning af SARS-CoV-2 ved test af personprøver
Nedenstående angiver SSI’s omkostninger vedr. overvågning af SARS-CoV-2 ved test af per-
sonprøver. SSI’s bidrag i forbindelse med smitteopsporingen omfatter PCR-test i regi af Test-
Center Danmark.