Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-03-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEHO
Sagsnr.: 2100980
Dok. nr.: 1625661
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 621 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Phil Lorentzen
(V).
Spørgsmål nr. 621:
”Er
ministeren enig i, såfremt screeningen af lungekræft indføres, at det må være en
selvfølge, at de praktiserende læger i stedet for røntgen af lungerne får mulighed for
at henvise direkte til lavdosis CT-skanning, hvis lungekræft kun er en mindre sandsyn-
lig differentialdiagnose, hvor der ikke findes indikation for henvisning til lunge-kræft-
pakken med fulddosis-CT med kontrast?
”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrel-
sen, som oplyser følgende:
”I forhold til opspori g af lu gekræft hos perso er ude sy pto er, e so har ri-
sikofaktorer, vil der være tale om screening, der som systematisk tilbud kun bør gives
som led i et screeningsprogram, en videnskabelig protokol eller lignende. Når nye na-
tionale screeningsprogrammer overvejes indført, må det vurderes, om fordelene op-
vejer ulemperne. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet kriterier og anbefalinger, der bør
lægges til grund ved beslutning om at indføre, ændre eller afvikle et nationalt scree-
ningsprogram, herunder krav til testmetode.
Ved evt. vurdering af indførelse af et nationalt screeningsprogram for lungekræft vil
det således blive vurderet, hvilken testmetode, der er den rette i forhold til de krav,
testmetoden skal leve op til, herunder hvorvidt lavdosis-CT er den rette testmetode
til screening af lungekræft.
Den patientgruppe, som udredes i almen praksis uden for et pakkeforløb, er forskellig
fra screeningspopulationen. Det drejer sig om patienter med uspecifikke symptomer,
men hvor lægen ikke har konkret mistanke om alvorlig sygdom. Her er sigtet bred dif-
ferential-diagnostik, og der vil typisk vælges billeddiagnostisk modalitet ud fra en
konkret vurdering og visitation. Der mangler robust dokumentation for, hvilken bil-
leddiagnostik der bør anvendes i sådanne situationer, og der er derfor behov for at
sikre udvikling og faglig afklaring på området. I det omfang, der systematisk indføres
nyt tilbud, som f.eks. lavdosis-CT, bør balancen mellem gavnlige og skadelige virknin-
ger dokumenteres, eller systematiske tilbud bør gives i protokolleret regi med klart
definerede kriterier, effektmål, dataa
alyse, publikatio
.v.”