Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-11-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 2015874
Dok. nr.: 1449230
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 62 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 62:
”
Kan ministeren oplyse, om der er hjemmel til, at et plejehjem kan kræve en beboer
isoleret i 14 dage på egen stue på plejehjemmet, hvis vedkommende har været uden
for plejehjemmet f.eks. for at besøge pårørende? Der ønskes et svar, som dækker
henholdsvis den situation, hvor beboeren har været tæt på en konstateret smittet, og
den situation, hvor der ikke er grund til at tro, at beboeren har været i nærheden af
en smittet.”
Svar:
Med hjemmel i epidemiloven har jeg bemyndiget Styrelsen for Patientsikkerhed til
påbyde enhver, der lider covid-19, eller som formodes at kunne være smittet med co-
vid-19, at lade sig isolere i en egnet facilitet. Hvis en beboer har været i tæt kontakt
med en person, som er konstateret smittet med covid-19, vil der efter en konkret
vurdering kunne være tale om en formodning om smitte.
Et plejehjem kan ikke med hjemmel i epidemiloven kræve, at en beboer skal lade sig
isolere uden styrelsens vurdering af, om der er grundlag for at påbyde isolation.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Charlotte Beierholm Olsen