Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
<Vælg dato>
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPEHO
Sagsnr.: 2018465
Dok. nr.: 1566714
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 496 (Alm. del) til sundheds-og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Phil Lorentzen
(V).
Spørgsmål nr. 496:
”I ministerens svar på SUU, alm. del - spørgsmål 409, mangler der svar på spørgsmå-
let, om hvorvidt Sundhedsstyrelsens afslag (begrundet med prisen 1 mio. kr.) på at
lave en Medicinsk Teknologivurdering (MTV-rapport) for at afgøre, om den omfat-
tende foreliggende videnskabelige litteratur om lavdosis CT er tilstrækkelig eller ej til
at indføre lavdosis CT som erstatning for almindelig røntgen af lungerne i en patient-
gruppe med lav lungekræfthyppighed (laprævalensområde). Mener ministeren, at
prisen på 1 mio. kr. er for høj, når der over en 3-årig periode muligvis kunne være
reddet 1000 lungekræftpatienters liv? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Sundhedssty-
relsen, som oplyser følgende:
”Det fremgår af Sundhedsstyrelsens ’Vejledning vedr. henvisning og visitation til
billeddiagnostisk udredning af symptomer fra lunger med særligt fokus ved mistanke
om kræft’ af den 20. november 2020, at der ikke er fastlagt en faglig standard
for billeddiagnostisk udredning af lunger, når denne foretages med et bredere diffe-
rential-diagnostisk sigte. Det understreges i vejledningen, at der mangler robust do-
kumentation for, om der generelt bør tilbydes lavdosis CT-skanning eller røntgen
af thorax i sådanne situationer.
Det kan være relevant at overveje en mere systematisk udbredelse af nye billeddiag-
nostiske tilbud som led i den billeddiagnostiske udredning af lunger med et bredere
differential-diagnostisk sigte. Men før en ny undersøgelsesmetode, f.eks. nye
indikationer for lavdosis CT-skanning, tages systematisk i brug, skal balancen mellem
gavnlige og skadelige virkninger dokumenteres. En sådan dokumentation kan
f.eks. produceres gennem udarbejdelse af en medicinsk teknologivurdering (MTV)
eller anden form for systematisk udarbejdelse af evidensbaserede anbefalinger. Så-
fremt der ikke foreligger sådan dokumentation, skal det nye systematiske tilbud gives
i protokolleret regi med klart definerede kriterier for undersøgelse, registrering
af data, beskrivelse af effektmål og mulige skadevirkninger, principper for dataana-
lyse m.v., ligesom der bør sikres fagfællebedømt offentliggørelse af resultater i viden-
skabelige tidskifter.
Det er ikke inden for Sundhedsstyrelsens opgaveområde og ressourcer selv at udføre
eller lede egentlige forskningsprojekter mhp. at opsamle protokolleret viden. Dette
ansvar ligger hos regioner, universiteter, faglige miljøer m.v. Sundhedsstyrelsen har