Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2357090_0001.png
24. februar 2021
Sag: 21/00419
ASØ
FRLM,
MAHM, JEPM
Bidrag til besvarelse af SUU alm. del
spm.
614 af 13. januar 2021
Spørger: Liselott Blixt (DF)
Spørgsmål 614
Hvor mange skizofrenipatienter går i behandling med psykosemedicin (i antal og procent), hvor
mange skizofrenipatienter, som har været i behandling med medicin, stopper med at tage me-
dicinen (i antal og procent), og hvor længe efter behandlingens start stopper skizofrenipatien-
terne med at tage medicinen (opgjort i antal i relevante intervaller)?
Bidrag til svar:
Første delspørgsmål: Hvor mange skizofrenipatienter går i behandling med psykosemedicin (i
antal og procent)?
Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har som bidrag til besvarelse af første delspørgsmål udarbejdet en
opgørelse på baggrund af data i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) og Registeret for Udvalgte
Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Lidelser (RUKS).
Opgørelsen omfatter personer, som er registreret med skizofreni i RUKS i perioden 2010 til 2019.
Det vil sige personer, som frem til 2019 mindst én gang er blevet behandlet på en psykiatrisk
hospitalsafdeling med skizofreni som aktions- eller bidiagnose. For denne gruppe er det opgjort,
hvor stor en andel der har indløst mindst én recept på antipsykotika i perioden 2010 til 2019
(tabel 1).
Tabel 1 viser, at andelen af borgere med skizofreni i behandling med antipsykotika har været
faldende i perioden. I 2019 svarer andelen til 65 pct. I hele perioden har antallet af borgere med
skizofreni og antallet i behandling med antipsykotiske lægemidler været stigende. Opgørelsen
omfatter ikke borgere, som udelukkende har fået antipsykotisk medicin under hospitalsindlæg-
gelse eller ambulant gennem ordningen om vederlagsfri medicin.
1,2
Danske Regioner, 2019. https://www.regioner.dk/media/12700/principnotat-udlevering-af-vederlagsfri-medicin-december-
2019.pdf. Tilgået 18. februar, 2021.
2
Danske Regioner, 2021. https://www.regioner.dk/media/14714/vederlagsfri-liste-februar-2021.pdf. Tilgået 23. februar, 2021.
1
1/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor mange skizofrenipatienter går i behandling med psykosemedicin, hvor mange skizofrenipatienter, som har været i behandling med medicin, stopper med at tage medicinen, og hvor længe efter behandlingens start stopper skizofrenipatienterne med at tage medicinen, til sundheds- og ældreministeren
2357090_0002.png
En opgørelse over mængdeforbruget af antipsykotika solgt til hospitaler viser, at der i perioden
2010 til 2019 har været en stigning i forbruget,
jf.
tabel 2. Ligeledes har forbruget på hospitaler
som andel af det samlede forbrug af antipsykotika været stigende. Fordi opgørelsen er baseret
på salget til hospitalsafdelinger, er det ikke muligt at henføre mængdeforbruget til borgere med
skizofreni. Det kan derfor ikke udelukkes, at faldet i andelen af borgere med skizofreni, som er i
behandling med antipsykotiske lægemidler (jf. tabel 1), delvist afspejler, at flere bliver behandlet
på hospitaler. Det er derfor vigtigt at være påpasselig med at konkludere på baggrund af tallene
i tabel 1.
Tabel 1
Antal borgere med skizofreni samt antal og andel, som har ind-
løst recept på antipsykotika, 2010-2019
Antal borgere med skizofreni som indløser
recept på antipsykotika
18.597
18.929
19.256
19.380
19.558
19.249
19.479
19.855
20.235
20.235
Samlet antal
borgere med skizofreni
22.459
23.538
24.653
25.798
26.873
27.768
28.718
29.599
30.487
30.988
Andel i pct.
83
80
78
75
73
69
68
67
66
65
År
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
Lægemiddelstatistikregisteret pr. 8. februar 2021 og Registeret over Udvalgte Kroniske Sygdomme og Svære Psykiske Li-
delser (RUKS), pr. 23. august 2019, Sundhedsdatastyrelsen.
Tabellen omfatter personer, som er registreret med minimum én aktions- eller bidiagnose med skizofreni fra en psykiatrisk
hospitalafdeling til og med 1. januar 2019. Personer ekskluderes fra RUKS, hvis de registreres med komplet remission uden
efterfølgende skizofrenidiagnose eller receptindløsning på antipsykotika, hvis de i 10 år hverken er registreret med skizo-
frenidiagnose eller receptindløsning på antipsykotika, eller hvis de afgår ved døden. For hvert år er det opgjort, hvor
mange borgere med skizofreni der har indløst recept på antipsykotika (ATC-gruppe N05A) bortset fra litium på et apotek.
Borgere, som udelukkende har modtaget lægemidler på en hospitalsafdeling eller som vederlagsfri medicin, vil ikke indgå
opgørelsen som brugere af antipsykotika i det pågældende år.
2/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor mange skizofrenipatienter går i behandling med psykosemedicin, hvor mange skizofrenipatienter, som har været i behandling med medicin, stopper med at tage medicinen, og hvor længe efter behandlingens start stopper skizofrenipatienterne med at tage medicinen, til sundheds- og ældreministeren
2357090_0003.png
Tabel 2
Årligt mængdeforbrug af antipsykotika i hospitalssektoren og
samlet, 2010-2019
Hospitalssektor (1.000 DDD)
3.316
3.614
4.070
4.025
4.147
4.602
4.703
4.752
4.955
4.950
Samlet (1.000 DDD)
26.020
26.845
27.749
27.133
26.797
26.452
26.262
26.281
26.465
26.326
Hospitalssektor som andel af
samlet (pct.)
13
13
15
15
15
17
18
18
19
19
År
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde:
Note:
Lægemiddelstatitstikregisteret pr. 8. februar 2021.
Tabellen omfatter antipsykotiske lægemidler (ATC-gruppe N05A) fraregnet litium. Mængdeforbruget er opgjort i Define-
rede Døgndoser (DDD). DDD er en teoretisk måleenhed fastsat af WHO, som anvendes til at kunne sammenligne salget af
lægemidler fra et år til et andet og mellem forskellige lægemidler. DDD afspejler ikke nødvendigvis den anbefalede eller
faktiske daglige dosis og tager ikke højde for behandlingsvarigheden.
Andet og tredje delspørgsmål: Hvor mange skizofrenipatienter, som har været i behandling med
medicin, stopper med at tage medicinen (i antal og procent), og hvor længe efter behandlingens
start stopper skizofrenipatienterne med at tage medicinen (opgjort i antal i relevante interval-
ler)?
En retvisende besvarelse af andet og tredje delspørgsmål vil kræve et større forskningsprojekt
med sammenstilling af flere kilder for at afgøre, om der tale om et reelt behandlingsstop og
behandlingens varighed.
På nuværende tidspunkt er det kun muligt at følge personer, som har indløst recept på antipsy-
kotika. Ud fra de data kan det ikke opgøres, om ophør af receptindløsninger betyder, at borgeren
reelt er stoppet med behandlingen. Ophør af receptindløsninger kan også skyldes, at borgeren
f.eks. er i behandling på et hospital, er i behandling med vederlagsfri medicin, tager mindre do-
ser end lægen har ordineret eller holder pause i behandlingen. Der er derfor ikke nogen metode,
som kan anvendes til, ud fra de tilgængelige registre, at give en fagligt valid vurdering af, hvornår
behandlingen er begyndt og ophørt. Et dansk registerstudie fra 2016 opgjorde, hvor længe bor-
gere var i behandling med antipsykotika efter behandlingsstart, men forfatterne angav, at deres
metode ikke var egnet til at vurdere borgere med skizofreni.
3
3
Baandrup, L., & Kruse, M. (2016). New users of antipsychotic medication: A population-based cohort study of occupational out-
come measures in relation to antipsychotic on-label and off-label prescribing practices.
European psychiatry : the journal of the
Association of European Psychiatrists, 31,
66–71.
3/4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 614: Spm. om, hvor mange skizofrenipatienter går i behandling med psykosemedicin, hvor mange skizofrenipatienter, som har været i behandling med medicin, stopper med at tage medicinen, og hvor længe efter behandlingens start stopper skizofrenipatienterne med at tage medicinen, til sundheds- og ældreministeren
2357090_0004.png
Dokumentation
Vederlagsfri medicin
Borgere med skizofreni har mulighed for at få vederlagsfri medicin, som er lægemidler, der ud-
leveres eller administreres gratis til borgeren på en hospitalsafdeling, selvom borgeren ikke er
indlagt. Disse lægemidler er ikke med i tabel 1, men er med i det samlede mængdeforbrug i
hospitalssektoren, som er opgjort i tabel 2. To grupper blandt borgere med skizofreni har mulig-
hed for at blive behandlet vederlagsfrit: Borgere, som er diagnosticeret med skizofreni for min-
dre end to år siden og borgere med en behandlingsdom eller anden retslig foranstaltning.
For at imødegå denne usikkerhed har SDS opgjort andelen af borgere, som har indløst recept i
hele perioden og som er diagnosticeret med skizofreni for mere end to år siden. Dette adskiller
sig ikke væsentligt fra opgørelsen inklusiv borgere diagnosticeret med skizofreni for mindre end
to år siden, som er vist i tabel 1. Dernæst har SDS opgjort det samlede antal af retspsykiatriske
patienter i 2018 til at være 4.375 personer. Af denne gruppe havde 2.440 personer en skizofre-
nidiagnose og af disse havde 1.465 personer ikke indløst recept på antipsykotika i 2018. I 2018
er det derfor maksimalt 1.465 personer, som kan indgå i tabel med skizofreni men uden recept-
indløsning.
4/4