SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm., om Sundhedsstyrelsen har modtaget information fra Danske Regioner, som giver anledning til bekymring for kvaliteten i børnecancer behandlingen, og som giver anledning til at centralisere børnecancerbehandlingen eller dele af den, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-02-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLSB

Sagsnr.: 2100902

Dok. nr.: 1582120

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 611 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).

Spørgsmål nr. 611:

”Mi istere edes oplyse ed udga gspu kt i su dhedslove s § 208, stk. 5, o

Sundhedsstyrelsen har modtaget information fra Danske Regioner, som giver anled-

ning til bekymring for kvaliteten i børnecancer behandlingen, og som giver anledning

til at e tralisere ør e a er eha dli ge eller dele af de ?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

der oplyser følgende:

”Su dhedsstyrelse sikrer, at spe ialepla e er tidssvare de og fagligt opdateret

ved

at gennemgå og revidere specialeplanen med faste mellemrum samt ved løbende

gennemgang af udvalgte faglige områder.

Sundhedsstyrelsen ser løbende på udvalgte faglige områder i specialeplanen, for at

sikre kvalitet i behandlingen og hensigtsmæssig varetagelse af området.

Det drejer sig om områder, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer, at den faglige udvikling

eller udviklingen i befolknings- eller patientgrundlag tilsiger, at der er

grundlag for at revidere specialeplanen på området mellem de faste revisioner.

Sundhedsstyrelsen har således fx gennemgået varetagelsen af funktionelle lidelser,

variationer i kønskarakteristika og partikelterapi.

I forbindelse med de faste revisioner af specialeplanen gennemgås alle specialer,

og varetagelsen af de faglige områder i specialet drøftes med de faglige eksperter.

De enkelte specialfunktioner fastsættes ud fra en vurdering af, hvor mange patienter

det drejer sig om, hvor kompleks behandlingen er, samarbejde mellem forskellige

fagfolk sa t de faglige udvikli g på o rådet. Udga gspu ktet er at ’øvelse gør e-

ster’, således at a sikrer,

at den sundhedsperson, der behandler patienten, ser et

tilstrækkeligt antal patienter til at de kan opretholde kompetencer og kan sikre den

faglige udvikling.

Det betyder, at et fagligt område ikke bør varetages flere steder end det er nødven-

digt for at sikre, at der er den fornødne og hensigtsmæssige viden, rutine, erfaring og

volumen, samt de nødvendige faciliteter til at funktionen kan varetages med en til-

strækkelig høj kvalitet. Specialeplanlægning foretages så vidt muligt på et evidensba-

seret grundlag. Der er solid dokumentation for sammenhæng mellem volumen og

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 611: Spm., om Sundhedsstyrelsen har modtaget information fra Danske Regioner, som giver anledning til bekymring for kvaliteten i børnecancer behandlingen, og som giver anledning til at centralisere børnecancerbehandlingen eller dele af den, til sundheds- og ældreministeren

kvalitet på både individ-, enheds- og sygehusniveau samt for nytten af tæt multidisci-

plinært samarbejde mellem flere specialer.

En specialfunktion placeres som regionsfunktion eller højt specialiseret funktion

på baggrund af en samlet vurdering af hvor kompleks funktionen er, hyppighed

- antal patienter eller indgreb i funktionen - og ressourceforbruget. Endvidere

indgår overordnede hensyn til det samlede danske sygehusvæsen samt forskellige re-

gionale forhold eller særlige forhold i de pågældende speciale. Det kan eksempelvis

være hensyn til geografiske forhold eller hensyn til kapacitet eller faglig udvikling i

specialet.

Kompleksiteten i en specialfunktion vurderes ud fra, hvor vanskelig, fx teknisk

eller vurderingsmæssigt, en funktion er samt behovet for samarbejde med andre

specialer/funktioner, herunder også multidisciplinært samarbejde, og behovet

for akutberedskab. Hyppighed vurderes på baggrund af antallet af sygdomstilfælde

eller antallet af behandlinger inden for den pågældende funktion og den forventede

aktivitet aktuelt og i fremtiden. I vurderingen af ressourceforbruget indgår overvejel-

ser om samfundsøkonomiske, driftsøkonomiske (fx udstyr eller særlige lægemidler)

og personalemæssige forhold (fx særligt fagligt kvalificeret eller specialuddannet per-

sonale).

Når de enkelte specialfunktioner er fastlagt, ansøger regioner og private sygehuse

Sundhedsstyrelsen om varetagelse heraf på konkrete sygehusmatrikler.

Med godkendelse til varetagelse af en specialfunktioner følger en række forpligtelser

og krav. Sundhedsstyrelsen følger op på varetagelsen og har mulighed for at fratage

en godkendelse, hvis et sygehus ikke lever op til de fastsatte krav.

Regionsråd og private sygehuse, der har godkendelse til varetagelse af specialfunktio-

ner, afgiver årligt i henhold til sundhedsloven §208, stk. 5 en statusrapport til Sund-

hedsstyrelsen over opfyldelsen af krav til varetagelsen af specialfunktioner.

I statusrapporterne skal regioner og private sygehuse redegøre for, om de lever op til

kravene i specialevejledningen for de specialfunktioner, som de enkelte sygehusma-

trikler er godkendt til. Det kan fx dreje sig om antallet af speciallæger, der varetager

funktionen, eller antallet af patienter eller indgreb i funktionen. Sundhedsstyrelsen

bruger statusrapporterne til at vurdere, om der er afvigelser i forhold til de sundheds-

faglige krav og forudsætninger. Såfremt der er afvigelser vil det give anledning til fx

krav om at der sikres de nødvendige kompetencer. I sidste ende kan afvigelser give

anledning til fratagelse af en funktion, hvis der fx ikke behandles et tilstrækkeligt an-

tal patienter.

Sundhedsstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at det er sjældent at en statusrapporter giver

anledning til at det besluttes fagligt at gennemgå et område.

Regioner og private sygehuse er også forpligtet til løbende at informere Sundhedssty-

relsen ved væsentlige ændringer i varetagelsen, så specialeplanen ikke overholdes i

henhold til beskrivelsen i den oprindelige ansøgning og de i godkendelsen

angivne forudsætninger.

Statusrapporterne for perioden 2018

–

2020 fra Region Hovedstaden, Region

Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland oplyser, at specialeplanen

Side 2

er overholdt for pædiatri. Styrelsen har ikke modtaget henvendelser om

væsentlige ændringer i varetagelsen af specialfunktionen for børneonkologi.

Det skal bemærkes, at statusrapporter vedrørende specialeplanen ikke afgives af

Da ske Regio er.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne i Sundhedsstyrelsens bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Steiner Bruun

Side 3