Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2283025_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-11-2020
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPMAGH
Sagsnr.: 2015173
Dok. nr.: 1434844
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 61 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 61:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan man vil sikre influenzavacciner til borgere, der ifølge
myndighederne bør vaccineres for influenza? Nogle steder i landet er man allerede
løbet tør for vacciner, og borgere, der anbefales en vaccine får besked på, at de først
kan vaccineres næste år.
Svar:
Der er for tiden stor global efterspørgsel på influenzavacciner, og producenter verden
over melder, at de ikke har flere vaccinedoser på lager. Sundhedsmyndighederne har
spurgt og spørger fortsat producenterne med jævne mellemrum, om de har fået le-
dige vacciner. Det har imidlertid ind til videre ikke være muligt at indkøbe yderligere
vaccinedoser.
På grund af coronasituationen i Danmark har regeringen forventet et behov for et
øget antal influenzavacciner. Der er derfor til influenzasæsonen 2020/21 indkøbt 1,6
millioner doser influenzavaccine. Dette er en væsentlig øgning i forhold til tidligere
år. Til sammenligning er der tidligere år indkøbt omkring 1 million doser influenzavac-
cine.
Med det indkøbte antal influenzavacciner er det estimeret, at 75 % af personer
omfattet af anbefalingen om vaccination (personer i særlig risiko for alvorlige
sygdomsforløb og sundheds- og plejepersonale) vil kunne vaccineres. Det svarer
til den vaccinationstilslutning, som WHO og Sundhedsstyrelsen har som
målsætning. Disse grupper tilbydes vaccinen gratis.
Den store efterspørgsmål på og tilslutning til vaccinationsprogrammet er således ud-
tryk for en succes, som er med til at skabe en beskyttelse med influenza i samfundet,
der er så effektiv, som det aktuelt er praktisk muligt.
Statens Serum Institut har tilbageholdt et mindre lager af influenzavacciner på ca.
100.000 doser 4-valente influenzavacciner. Statens Serum Institut har igen åbnet op
for bestilling af influenzavacciner den 4. november 2020.
For at sikre en geografisk jævn fordeling af vaccinerne, vil der blive sat et loft for be-
stillingerne, således at hver af Statens Serums Institut godt 3.000 eksisterende kunder
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, hvordan man vil sikre influenzavacciner til borgere, der ifølge myndighederne bør vaccineres for influenza, til sundheds- og ældreministeren
maksimalt kan bestille 30 doser. Det er meget væsentligt at også disse vacciner an-
vendes til personer inden for den anbefalede målgruppe. Såfremt alle doser ikke bli-
ver bestilt, kan der åbnes for genbestilling.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Malte Glerup Hockenhull
Side 2