SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm., om helbredelsesprocenten fordelt på de forskellige kræftformer på børnecancerområdet, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 01-03-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPLSB

Sagsnr.: 2100902

Dok. nr.: 1585098

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 609 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

endeligt af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zim-

mer (UFG).

Spørgsmål nr. 609:

”Vil

ministeren sende et notat vedrørende helbredelsesprocenten fordelt på de for-

skellige kræftformer på børnecancerområdet, herunder med tilsvarende statistik for

de lande vi normalt sammenligner os med?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,

som oplyser følgende:

”Kræft hos bør i ddeles traditio elt i grupper e hæ atologiske kræftformer,

kræft

uden for centralnervesystemet, også kaldet solide tumorer, samt kræft i centralner-

vesystemet (CNS). Tilstandene er fordelt på 12 hoveddiagnose-grupper og mere end

30 forskellige underdiagnosegrupper, der hver for sig har flere undergrupper ud fra fx

genetik. Der er således tale om mange forskellige sygdomme, som alle er sjældne

med 10

–

15 eller færre nye tilfælde årligt i Danmark, bortset fra akut lymfoblastær

leukæmi (ALL), hvor der er ca. 40 tilfælde årligt.

Sygdommene kræver forskellige typer af udredning og behandling, behandlingsforlø-

bene er forskellige, og prognose og mortalitet varierer mellem de forskellige kræftty-

per.

Overlevelsen for børn og unge med kræft i Danmark samlet set ligger på niveau med

andre vestlige lande, som vi i øvrigt sammenligner os med. For nogle sygdomme lig-

ger Nordeuropa og Danmark blandt de bedste i verden i forhold til overlevelse.

Der er generelt sket en markant forbedring i overlevelsen for kræft hos børn fra

1980’erne til i dag. Den positive udvikling i overlevelsen tilskrives et vedvarende fokus

og en dedikeret indsats på området gennem mange år, faglig udvikling og udbredt an-

vendelse af behandlingsprotokoller, samt en forbedring af behandlingen af de svære

komplikationer, som den mere intensive behandling medfører.

Stort set al børneonkologisk behandling er baseret på internationale behandlingspro-

tokoller. Protokollerne indeholder specifikke og strikse krav til diagnostik, behandling,

monitorering og opfølgning, og stiller samtidig en række forskningsspørgsmål, hvor

resultaterne anvendes til at udarbejde den næste behandlingsprotokol, hvilket med-

fører, at der er en vedvarende udvikling af tilbuddet. Disse behandlingsprotokoller er

udviklet i internationalt samarbejde, hvor børneonkologer fra Norden, det øvrige Eu-

ropa eller fra hele verden mødes og sammen vurderer, hvad der p.t. betragtes som

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm., om helbredelsesprocenten fordelt på de forskellige kræftformer på børnecancerområdet, til sundheds- og ældreministeren

den bedste standardbehandling, samt hvilke videnskabelige spørgsmål der er vigtigst

at få besvaret fremadrettet.

Ved deltagelse i disse protokoller sikres det, at behandleren får adgang til og indsigt i

et langt større datamateriale og kender den nyeste viden på området, ofte år før den

publiceres i internationale tidsskrifter. Dertil kommer, at man får mulighed for inter-

national sparring om komplekse patientforløb og en vurdering af eksempelvis skan-

ningsbilleder ved internationale multidisciplinære teamkonferencer.

Helbredelsesprocent

Dansk Børnecancerregister udarbejder hvert år en rapport over forekomst af kræft

hos børn og unge under 18 år, herunder opgørelse over femårsoverlevelsen for ho-

vedgrupperne og en række undergrupper opgjort for årene 1985

–

1993, 1994

–

2002

og 2003

–

2019.

Tabel 1. 5 års-overlevelse for alle børn i Danmark med en primær kræftdiagnose,

som var under 18 år på diagnosetidspunktet, opgjort på tre tidsperioder

Antal patienter

1985

–

1993

1994

–

2002

2003

–

2019

1339

1528

2730

5-års overlevelse

71%

78%

86%

Kilde: Årsrapport fra Dansk Børnecancer Register 2019

Data for mortalitet i årsrapporten fra Dansk Børnecancer Register viser, at ca. 15 pro-

cent af danske børn og unge med kræft dør, og langt hovedparten dør inden for de

første fem år. Omkring 20 procent af dødsfaldene skyldes toksicitet, dvs. af komplika-

tioner til den meget intensive behandling.

Selvom overlevelsen for børn med kræft er øget, er kræft stadig den hyppigste døds-

årsag i barndommen (efter 1 års alderen) og hvert femte dødsfald i aldersgruppen

sker som følge af kræft. Der er stor variation i overlevelsen mellem de forskellige

kræfttyper; og hvor der inden for visse sygdomme er sket store fremskridt, både i

Danmark og internationalt, så er der sygdomme, hvor der ikke er sket forbedring af

overlevelsen i mange år, eksempelvis bløddelssarkom, hvor 5 års overlevelsen var

hhv 71%, 75% og 75 % i tidsperioderne nævnt i tabel 1. Enkelte sygdomme kan fort-

sat stort set aldrig helbredes.

Den intensive behandling af kræft giver øget risiko for alvorlige bivirkninger såsom

toksiske reaktioner, infektioner mv. og kan være årsag til dødsfald. For patienter med

hæmatologiske kræftformer skyldes over halvdelen af dødsfald bivirkninger til be-

handlingen.

Hæmatologiske kræftformer

Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform hos børn med omkring

40 nye tilfælde årligt i Danmark. Behandlingen foregår efter en fælles vesteuropæisk

behandlingsprotokol og behandlingsvarigheden er omkring to år. Akut Myeloid leu-

kæmi (AML) er den næsthyppigste hæmatologiske kræftform blandt børn med 5

–

nye patienter årligt i Danmark. Patienterne behandles efter en international protokol

og behandlingsvarigheden er typisk seks måneder.

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm., om helbredelsesprocenten fordelt på de forskellige kræftformer på børnecancerområdet, til sundheds- og ældreministeren

Antal nye patienter med de to diagnoser og femårsoverlevelsen for de to diagnose-

grupper fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2. Antal patienter og 5 års overlevelse for ALL og AML i Danmark, opgjort på

tre tidsperioder

ALL

AML

1985 - 1993

1994 - 2002

2003 - 2019

(313) 78%

(345) 87%

(651) 91%

(63) 35%

(64) 58%

(126) 76%

Kilde: Årsrapport fra Dansk Børnecancer Register 2019

Femårsoverlevelsen efter ALL har været jævnt stigende siden 1985. Halvdelen af

dødsfaldene skyldes bivirkninger ved behandlingen, og den anden halvdel af dødsfald

i denne gruppe er direkte relateret til selve sygdommen eller skyldes tilbagefald (reci-

div).

Femårs overlevelsen efter AML er på ca. 76 % og har ligeledes været støt stigende si-

den 1985. Norden

–

og Danmark - ligger i den absolutte top internationalt med hen-

syn til overlevelse efter ALL og AML.

I 2018 var femårs overlevelsen efter ALL i Danmark 93 % og i Sverige, Norge og Fin-

land var overlevelsen mellem 91 % og 95 %.

Øvrige kræftformer

De øvrige kræftformer er sjældne med under 10 - 15 nye patienter årligt. For en

række af kræftformerne inkluderes patienterne i internationale behandlingsprotokol-

ler, og for kræftformer, hvor der ikke er en åben protokol, behandles efter de seneste

internationale retningslinjer.

I nedenstående tabel 3 fremgår antallet af nye patienter og femårsoverlevelsen ved-

udvalgte kræftformer i Danmark. Bemærk at eksempelvis CNS tumorer dækker over

en række undergrupper. Den største undergruppe er lavgradsgliomer med ca. 15 nye

patienter årligt. De øvrige undergrupper har fem eller færre nye patienter hver år.

Side 3

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm., om helbredelsesprocenten fordelt på de forskellige kræftformer på børnecancerområdet, til sundheds- og ældreministeren

Tabel 3. Antal patienter og 5 års overlevelse for udvalgte kræftdiagnoser i Danmark,

opgjort på tre tidsperioder

CNS-tumo-

Neurobla-

Bløddelssar- Knoglesar- Lymfom

rer

stom

kom

1985 -

(375) 71%

(90) 39%

(91) 71%

(49) 65%

(93) 73%

1993

1994 -

(472) 73%

(84) 61%

(71) 75%

(66) 52% (129) 88%

2002

2003 -

(692) 81%

(126) 75%

(160) 75% (149) 73% (291) 93%

2019

Kilde: Årsrapport fra Dansk Børnecancer Register 2019

Sammenligning mellem lande for udvalgte kræftformer

Det er vanskeligt at sammenligne overlevelsestal for hoveddiagnosegrupper mellem

forskellige lande, fordi grupperne dækker over en lang række selvstændige syg-

domme og hver af disses undergrupper, alle med deres specifikke udfordringer og

stor variation i overlevelse. Det beskedne antal patienter i hver undergruppe betyder,

at der ikke foreligger sammenligninger af overlevelsen inden for alle undergrupperne.

Sammenligningerne nedenfor er baseret på data fra Nordic Society of Paediatric Hae-

matology and Oncology (NOPHO) og kommer fra databaser i de nordiske lande. Data

er ikke justeret for køn og alder og direkte sammenligninger er derfor behæftet med

en vis usikkerhed.

Af tabel 4 fremgår femårsoverlevelsen for hovedgrupperne CNS tumorer og Solide

Tumorer for Danmark, Norge, Sverige og Finland, som er lande vi normalt sammenlig-

ner os med i forhold til kræftbehandling. Af tabel 5 fremgår femårsoverlevelsen for

udvalgte kræftformer under disse hovedgrupper.

Tabel 4. 5-års overlevelse for hovedgrupperne CNS tumorer og solide tumorer for

børn under 15 år, 2005

–

2014. Ujusterede data.

CNS tumorer

Solide tumorer

Danmark

Sverige

Norge

Finland

Kilde: NOPHO

Tabel 5. 5-års overlevelse for udvalgte kræftformer for børn under 15 år, 2005

–

2014. Ujusterede data.

Hodg- Non-

Burkitts Epen-

Embryo- Astrocy- Neuro-

kins

hodgkins

dymom nal CNS

tom

blastom

tumor

Danmark

95%

82%

90%

81%

63%

91%

71%

Sverige

Norge

Finland

Kilde: NOPHO

100%

97%

96%

88%

87%

80%

88%

93%

92%

85%

86%

88%

60%

68%

87%

73%

84%

74%

88%

68%

82%

80%

74%

83%

86%

87%

82%

Wilms

tumor

97%

91%

87%

92%

Knogle-

tumorer

69%

80%

73%

66%

Side 4

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 609: Spm., om helbredelsesprocenten fordelt på de forskellige kræftformer på børnecancerområdet, til sundheds- og ældreministeren

Generelt ligger de nordiske lande højt i forhold til overlevelse efter kræft hos børn. På

baggrund af de foreliggende ujusterede tal for de nordiske lande kan der ikke umid-

delbart konstateres signifikante forskelle mellem landene.

For CNS tumorer og solide tumorer er der meget få patienter og mange forskellige ri-

sikogrupper. En egentlig sammenligning af Danmark og andre lande vil kræve en

større, og kompleks, analyse på grund af meget få patienter i de enkelte risikogrup-

per. ”

Jeg kan henholde mig til styrelsens bidrag.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Louise Steiner Bruun

Side 5