Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-03-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 2100902
Dok. nr.: 1585098
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 609 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zim-
mer (UFG).
Spørgsmål nr. 609:
”Vil
ministeren sende et notat vedrørende helbredelsesprocenten fordelt på de for-
skellige kræftformer på børnecancerområdet, herunder med tilsvarende statistik for
de lande vi normalt sammenligner os med?”
Svar:
Til brug for besvarelsen har mit ministerium indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som oplyser følgende:
”Kræft hos bør i ddeles traditio elt i grupper e hæ atologiske kræftformer,
kræft
uden for centralnervesystemet, også kaldet solide tumorer, samt kræft i centralner-
vesystemet (CNS). Tilstandene er fordelt på 12 hoveddiagnose-grupper og mere end
30 forskellige underdiagnosegrupper, der hver for sig har flere undergrupper ud fra fx
genetik. Der er således tale om mange forskellige sygdomme, som alle er sjældne
med 10
–
15 eller færre nye tilfælde årligt i Danmark, bortset fra akut lymfoblastær
leukæmi (ALL), hvor der er ca. 40 tilfælde årligt.
Sygdommene kræver forskellige typer af udredning og behandling, behandlingsforlø-
bene er forskellige, og prognose og mortalitet varierer mellem de forskellige kræftty-
per.
Overlevelsen for børn og unge med kræft i Danmark samlet set ligger på niveau med
andre vestlige lande, som vi i øvrigt sammenligner os med. For nogle sygdomme lig-
ger Nordeuropa og Danmark blandt de bedste i verden i forhold til overlevelse.
Der er generelt sket en markant forbedring i overlevelsen for kræft hos børn fra
1980’erne til i dag. Den positive udvikling i overlevelsen tilskrives et vedvarende fokus
og en dedikeret indsats på området gennem mange år, faglig udvikling og udbredt an-
vendelse af behandlingsprotokoller, samt en forbedring af behandlingen af de svære
komplikationer, som den mere intensive behandling medfører.
Stort set al børneonkologisk behandling er baseret på internationale behandlingspro-
tokoller. Protokollerne indeholder specifikke og strikse krav til diagnostik, behandling,
monitorering og opfølgning, og stiller samtidig en række forskningsspørgsmål, hvor
resultaterne anvendes til at udarbejde den næste behandlingsprotokol, hvilket med-
fører, at der er en vedvarende udvikling af tilbuddet. Disse behandlingsprotokoller er
udviklet i internationalt samarbejde, hvor børneonkologer fra Norden, det øvrige Eu-
ropa eller fra hele verden mødes og sammen vurderer, hvad der p.t. betragtes som