Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2333340_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2101557
Dok. nr.: 1585196
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 605 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 605:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor man ikke har valgt hurtige PCR-test frem for antigen-
test? Spørgsmålet er foranlediget af mail til spørger med dette spørgsmål: Vi har
igennem mange måneder, stort set siden pandemien satte ind, forsøgt at råbe myn-
dighederne op (alt materiale er sendt til de relevante myndigheder, men uden held),
vi kan igennem vores amerikanske samarbejdspartner en PCR-test, der giver svar på
30 minutter, ydermere har de udviklet et mobilt laboratorium, der leveres i en flig-
htcase, og som indeholder alt man skal bruge for at udføre testen, både selve swap-
pet
og behandling af det indsamlede materiale. Man kunne således nemt og hurtigt
f.eks. foretage sikre test på plejehjem, daginstitutioner og andre steder, hvor hurtigt
og sikkert svar er nødvendigt, som ikke baserer sig på en usikker antigentest
Svar:
Statens Serum Institut følger den teknologiske udvikling af nye testmetoder, herun-
der hurtigtest for SARS-CoV-2, og der bliver løbende taget stilling til, om teknologiske
udviklinger giver anledning til justeringer af det danske test set‐up.
Sundhedsministeriet har indhentet et bidrag til besvarelsen fra Statens Serum Insti-
tut. Statens Serum Institut oplyser følgende:
”Der er e række forskelle på hhv. hurtige PCR-test
og antigentest. For det første er
analyseprocessen for hurtige PCR-test mere kompliceret og kræver særligt apparatur
på testtagningsstedet, hvilket gør PCR-test vanskeligt skalerbare i forhold til antigen-
test, som har en meget simpel analyseproces og ikke kræver særligt apparatur. Det
betyder bl.a., at antigentest kan håndteres af ufaglært personale, der har modtaget
den nødvendige oplæring, mens analysen for hurtige PCR-test skal foretages af ud-
dannet fagpersonale. Samtidig har svartiden for antigentest typisk været hurtigere
end for selv hurtige PCR-test, hvilket gør antigentest yderligere fleksible i anvendelse.
Antigentest har desuden været lettilgængelige på markederne. Dette er relevant i en
situation, hvor hurtigtest som screeningsredskab skal supplere det faste PCR-setup
med
test i eget stor skala.”
Jeg henholder mig til svarbidraget fra Statens Serum Institut.
Derudover kan det oplyses, at Sundhedsministeriet i forbindelse med beslutningen
om at bruge antigentest vurderede, at disse med deres korte svartid og særligt uaf-
hængighed af laboratoriekapacitet og maskiner havde størst potentiale som supple-
ment til det massivt velbyggede PCR-testkapacitet, som udgør grundstenen i den na-
tionale teststrategi, frem for andre diagnostiske løsninger, herunder hurtige PCR-test.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 605: Spm. om, hvorfor man ikke har valgt hurtige PCR-test frem for antigentest, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
Side 2