Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2333338_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-02-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2102485
Dok. nr.: 1585403
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 602 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 602:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke overvejelser ministeren har i forhold til corona
vaccination af ældre beboere på de danske småøer, og om ministeren vil overveje at
lade f.eks. hjemmeplejen vaccinere ældre borgere nu, hvor der bliver adgang til
corona vaccine, som kan opbevares under almindelige køleskabstemperaturer?”
Svar:
Hver gang vaccinen udrulles til nye målgrupper, herunder borgere over 65 år, der
modtager personlig pleje og praktisk hjælp i deres eget hjem, giver det nye logistiske
udfordringer. Udover at nogle vacciner skal opbevares på en særlig måde, skal det
samtidig sikres, at der ikke sker spild.
Derfor koordineres og planlægges vaccineudrulningen tæt mellem sundhedsmyndig-
hederne, regioner og kommuner. Man håndterer løbende udfordringer i forhold til
vaccination af målgrupperne og aftaler lokalt tilpassede løsninger, herunder også den
konkrete udførelse af vaccinationen.
Det er kommunerne, der er ansvarlige for at tilbyde befordring til vaccinationsstedet
for borgere, som på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke selv
er i stand til at komme til vaccinationsstedet, og som ikke kan få hjælp hertil af fx fa-
milie og venner. Det gælder naturligvis også borgere, der er bosat i udkanten af land-
distrikter og øer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Skude Jensen