Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPAMLA
Sagsnr.: 2100971
Dok. nr.: 1580791
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 599 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).
Spørgsmål nr. 599:
”Voksne
udviklingshæmmede borgere på institutioner og bosteder har siden marts
2020 levet under cirka samme restriktive og isolerede forhold som alle øvrige pleje-
hjemsbeboere. De har været afskåret fra omverdenen, deres familier, sociale relatio-
ner og på grund af restriktioner og nedlukning fra deres dags- og aktivitetstilbud.
Disse store forandringer i hverdagen, mange medarbejderes anvendelse af mundbind
og Covid-19-afstandsrestriktionerne og stor udskiftning af medarbejdere og omfat-
tende brug af vikarer har for mange udviklingshæmmede skabt stor frustration. Trods
coronasituationen er den tætte fysiske kontakt med medarbejderne en nødvendig
del af hverdagen for mange udviklingshæmmede borgere, som hver eneste dag risi-
kerer, at en medarbejder eller en udviklingshæmmet borger i aflastning m.v. tager
smitten med ind på bostedet. Hvilken offentlig instans har ansvar for og fører tilsyn
med, at institutionernes medarbejdere og øvrige udefrakommende instrueres i, tilde-
les ressourcer til og muligheder for, at bosteder og institutioner for udviklingshæm-
mede kan efterleve de nationale Covid-19-smitterestriktioner? Er det ministerens op-
fattelse, at der føres tilsyn med, at institutioner og bosteder for udviklingshæmmede
borgere efterlever de nationale Covid-19-smitterestriktioner og tildeles nødvendige
ressourcer til det?”
Svar:
Til at svare på spørgsmålet har jeg anmodet om bidrag fra Social- og Ældreministeriet,
som oplyser:
”Socialtilsynet
har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de til-
bud, som er omfattet af lov om socialtilsyn § 4, stk. 1. Det omfatter bl.a. botilbud til
udviklingshæmmede, hvorimod aktivitets- og samværstilbud som udgangspunkt ikke
er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn. Socialtilsynet ser i den forbin-
delse bl.a. på personalegennemstrømning, personalets kompetencer og borgernes
trivsel i tilbuddet og i de fysiske rammer.
Social- og Ældreministeriet har under COVID-19 opfordret socialtilsynet samt de kom-
muner og regioner, som fører driftsorienteret tilsyn med de enkelte tilbud, om at
have fokus på tilbuddenes generelle administration af de fastsatte restriktioner.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at besøgsrestriktionerne på socialområdet i en
stor del af perioden under Covid-19 har været lagt ud til den lokale ledelse på det en-
kelte sociale tilbud med henblik på at give mulighed for at foretage en konkret vurde-
ring af de enkelte borgeres og målgruppers risikoprofiler og udsathed, hvilket det sta-
dig i høj grad er. Derudover har det i hele perioden været muligt for borgerne på de