Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2100762
Dok. nr.: 1550999
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 11. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 591 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares af
sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 591:
”Ministeren
bedes oplyse, hvornår den gruppe af kronisk syge som ikke falder inden
for gruppe 5 eller gruppe 10, og som ikke er i risiko for at dø, men som har en kronisk
sygdom som f.eks. diabetes, der kan blive forværret i tilfælde af covid-19 smitte, kan
forvente at blive vaccineret
–
og i forlængelse heraf oplyse om ministeren eller Sund-
hedsstyrelsen har overvejelser om differentiering i gruppe 12 udover alder, f.eks. kro-
nisk sygdom?”
Svar:
Alle borgere i Danmark, som vaccinerne er godkendt til, vil i løbet af 2021 blive til-
budt vaccination mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en sundhedsfag-
lig prioriteret rækkefølge over målgrupper, der består af en liste med 12 grupper. Pri-
oriteringsrækkefølgen er primært udarbejdet ud fra en primær målsætning om at fo-
rebygge alvorlig sygdom med indlæggelse og død som følge af COVID-19.
Målgrupperne 1,2,3,5,7,8,9 og 10 er alle grupper, der omfatter personer, der kan
have tilstand eller sygdom, der medfører en øget risiko for et alvorligt forløb ved CO-
VID-19, fx grundet alder eller sygdom. For overblik over målgrupperne henvises til
Sundhedsstyrelsens
Retningsliner for håndtering af vaccination mod COVID-19.
Sundhedsministeriet kan oplyse, at håndteringen af personer, der er kronisk syge,
men ikke falder inden for gruppe 5 eller gruppe 10 pt overvejes, ligesom det også
overvejes, hvorledes vaccinerne skal udrulles til målgruppe 12. Regeringen orienterer
løbende COVID-19-følgegruppen om udrulningen af vaccinationsprogrammet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau