SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om begrundelsen for, at der er mange med anden etnisk oprindelse end dansk, der er indlagt med covid-19, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:

SUU alm. del, spm. 590

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. januar 2021 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 590 (Alm. del) til sundhedsministeren.

a. Hvad er begrundelsen for, at der er mange med anden etnisk oprindelse

end dansk, der er indlagt med covid-19?

b. Er det fordi de er mere syge, så de ikke kan være hjemme?

c. Er årsagen til, at flere personer med anden etnisk oprindelse end dansk er

indlagt med corona, at flere af dem procentvis er blevet smittet, så der er en

tilsvarende stor andel af personer med anden etnisk herkomst end dansk, der

er smittet med corona, som er i hjemmet?

d. Har man undersøgt, om det er på grund af arbejdsforhold, at der er mange

med anden etnisk oprindelse end dansk, der er indlagt

Sundhedsstyrelsen er ved mail af 18-01-2021 fra Sundheds- og Ældremini-

steriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål

Sundhedsstyrelsen kan i den anledning oplyse følgende:

03-02-2021

Sagsnr. 05-0601-989

Reference NTTO

T 2339 5847

E [email protected]

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om begrundelsen for, at der er mange med anden etnisk oprindelse end dansk, der er indlagt med covid-19, til sundheds- og ældreministeren

Vedr. spørgsmål a, b og c

COVID-19 tilfælde blandt borgere med dansk og ikke-dansk herkomst

Statens Serum Institut offentliggjorde i oktober 2020 en opdateret fokusrap-

port om COVID-19 og herkomst, som dækkede perioden frem til uge 36, se

COVID19-og-herkomst-oktober-2020 (ssi.dk).

Rapporten viste, at personer med dansk herkomst udgjorde 69,2% af COVID-

19-tilfældene (86,2% andel i befolkningen), mens personer med vestlig her-

komst udgjorde 5,1% af tilfældene (4,9% andel i befolkningen), og at perso-

ner med ikke-vestlig herkomst udgjorde 25,7% af tilfældene (8,9% andel i

befolkningen).

Der har ikke været væsentlige ændringer i disse tal siden oktober 2020, ande-

len af bekræftede tilfælde blandt personer med dansk herkomst har de seneste

måneder ligget mellem 70-80%.

Der er således en skævhed i forhold til andelen af borgere med ikke-vestlig

herkomst, som har en højere incidens af COVID-19 i forhold til personer af

dansk herkomst og personer med anden vestlig herkomst. Incidens defineres

som antal nye tilfælde/100.000 personer i den givne gruppe.

Figur 1: Positiv-incidens per 100.000 indbyggere for hele landet opgjort for

dansk, vestlig og ikke-vestlig herkomst pr. måned, marts 2020-januar 2021

Kilde: Statens Serum Institut, 30.01.2021

Der kan være flere forskellige sociale determinanter, som har betydning for

denne forskel, se svar under spørgsmål d for uddybelse af dette.

Efterhånden som epidemien har udviklet sig, kunne der ses et billede hvor der

var øget smitteforekomst i kommuner med mange borgere med anden etnisk

baggrund end dansk, samt større andel af personer med lav indkomst og lavt

uddannelsesniveau. Dette billede skyldes formodentlig en kombination af

Side 2

kommunernes socioøkonomiske profil (fx uddannelse, erhverv, familiestør-

relse og boligforhold), og indbyggernes sammensætning ift. dansk-sproglige

kundskaber samt kulturelt betingede mønstre og vaner.

COVID-19-indlæggelser hos borgere med dansk og ikke-vestlig her-

komst

Som redegjort ovenfor er der forskel på andelen af COVID-19 tilfælde blandt

borgere med dansk og ikke-vestlig herkomst. Men der er ikke væsentlig for-

skel på, hvilken andel, der bliver indlagt, blandt hhv. borgere med dansk og

ikke-vestlig herkomst, der er smittet med COVID-19.

Data fra Statens Serum Institut viser, at ca. 5% af de COVID-19-diagnostice-

rede er blevet indlagt de seneste måneder.

Figur 2: Andelen af indlagte blandt covid-19-diagnosticerede med hhv. dansk

og ikke-vestlig herkomst fordelt på måneder.

Kilde: Statens Serum Institut, 27.01.2021

Side 3

Vedr. spørgsmål d

Der kan være forhold af socioøkonomisk, adfærdsmæssig eller kulturel ka-

rakter og evner ift. danskkundskaber, der knytter sig til etnisk baggrund, som

øger risikoen for smitte.

Vi har endnu ikke danske tal for smitte med COVID-19, hvor man har under-

søgt betydningen af sociale determinanter som uddannelse, økonomi og bo-

ligforhold. Vi kan således ikke sige noget om, hvorvidt disse forklarer hele

skævheden ift. smitte med COVID-19 hos borgere med ikke-vestlig her-

komst. Statens Serum Institut har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de vil lave

en analyse af sammenhængen mellem økonomi, uddannelse og de øvrige so-

ciale variable som fx boligforhold, i forhold til risikoen for at blive smittet

med COVID-19. Undersøgelsen er ikke sat i værk endnu, så der går noget tid,

før vi kan oplyse om resultaterne af denne undersøgelse.

Nedenfor uddybes de faktorer, der kan være med til at forklare skævheden i

smitte hos borgere med ikke-vestligt herkomst.

Betydningen af arbejdsforhold/branche

Smitterisikoen kan være højere i erhverv, hvor der ikke mulighed for hjem-

mearbejde, og hvor arbejdet kræver, at man er tæt på andre mennesker. I rap-

porten ”Corona

rammer skævt

– etnicitet og smitte” fra Institut for Menne-

skerettigheder, beskrives det, at der i de brancher, hvor man finder de højeste

smitteandele (sundheds- og socialvæsen, transport, rengøring og anden ope-

rationel service) er en overrepræsentation af personale med ikke-vestlig her-

komst (Institut for Menneskerettigheder, juni 2020).

Boligforhold og husstandssmitte

Ny coronavirus smitter gennem dråbe- og kontaktsmitte, og derfor stiger risi-

koen for smitte, når man bor tæt. Dels fordi det er vanskeligere at holde af-

stand, og dels fordi flere personer vil dele kontaktpunkter som fx håndtag,

gelændre og stikkontakter. Dertil kommer, at jo flere personer man er i kon-

takt med, jo større er risikoen for at blive udsat for smitte. I husstande med

høj beboelsestæthed vil antallet af nære kontakter naturligt være højere, og i

tilfælde af sygdom, vil det være vanskeligt at opretholde den nødvendige iso-

lation fra resten af husstanden, med øget risiko for smitte til følge.

Sammenlignet med borgere med dansk herkomst bor borgere med ikke-vest-

lig herkomst ofte på færre kvadratmeter, og de bor også oftere flere

generationer sammen i samme bolig (Institut for Menneskerettigheder, juni

2020). Det billede der ses med højere forekomst af smitte blandt borgere med

ikke-vestlig herkomst kan givetvis til dels tilskrives beboelsestæthed, herun-

der tendensen til, at der er flere smittede på samme adresse.

Side 4

Andre forklaringer

Skævheden i COVID-19 smitte kan også knyttes til manglende danskkund-

skaber og kulturelle faktorer. Det kan være andre familie og samværsmønstre,

andre mønstre for informationssøgning og alternative kilder til viden om

sundhed, forebyggelse og smitte, som kan føre til manglende eller faktuel for-

kert viden om coronasmitte og smitteforebyggelse. Desuden kan sundheds-

kompetence fx viden om egen krop, og hvordan man navigerer i det danske

sundhedsvæsen have betydning.

Internationale undersøgelser

Det engelske

Office for National Statistics

har på baggrund af engelske data

beregnet et ”COVID-19-risikoindeks”. Indekset giver hvert erhverv en værdi

for smitterisiko, afhængigt af i hvor høj grad erhvervet kræver fysisk nærhed,

kontakt til andre, og hvor ofte man eksponeres for sygdomme. Data viser en

klar sammenhæng mellem erhverv med høj eksponering for smitte, og er-

hverv med fysisk nærhed til andre i jobbet. Ikke overraskende viser kortlæg-

ningen af britiske erhverv, at sundhedspersonale generelt er i en højrisiko-

gruppe

–

sygeplejersker, læger, tandlæger, fysioterapeuter, social- og sund-

hedsassistenter, plejere mv. De engelske data viser, at 20 pct. i erhverv med

de højeste indeksværdier har etnisk minoritetsbaggrund, mens etniske mino-

riteter blot udgør 11 procent af arbejdsstyrken i England. Etniske minoriteter

er således væsentligt overrepræsenteret i højrisikoerhverv (Institut for Men-

neskerettigheder, juni 2020).

Se desuden besvarelse SUU alm. del, spm. 1007-1009. vedr. risiko for smitte

med COVID-19 og etnisk baggrund og sociale forhold, som omhandler

samme tema.

Side 5