Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMOST
Sagsnr.: 2015235
Dok. nr.: 1501661
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 59 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 59:
”Ministeren
bedes oplyse, hvad det koster at gennemføre en synshandlingsplan, der
ressourcevurderer hele synsområdet i begge sektorer - hospitalsbemanding og antal
ydernumre - særligt med henblik på at indføre synspakker med maksimale ventetider
til blindhedstruende sygdomme som våd AMD og nethindeløsning, i forlængelse af,
at udfordringerne med uacceptable ventetider på synområdet betyder, at der er be-
hov for en synshandlingsplan, der skal vurdere ressourcesammenhæng mellem be-
folkningens størrelse og behovet for synsbehandling?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen
skal indledningsvis bemærke, at vi ikke har modtaget henven-
delse fra regionerne eller faglige selskaber vedrørende problematikker med visitation
eller ventetider til behandling for våd AMD. Således bliver Sundhedsstyrelsens besva-
relse på et overordnet niveau.
Sundhedsstyrelsen har tidligere udarbejdet handlingsplaner på flere områder. Eksem-
pelvis har Sundhedsstyrelsen bidraget med det faglige oplæg til en national hand-
lingsplan for en styrket indsats for mennesker med diabetes i 2017
1
. Sundhedsstyrel-
sen inddrog en bred gruppe af organisationer og fagpersoner i arbejdet. Målet var at
beskrive udfordringer i den daværende diabetesindsats og løsninger på, hvordan dia-
betesindsatsen kunne løftes til gavn for mennesker med diabetes over hele landet.
Udarbejdelse af en handlingsplan kræver et indgående kendskab til det problem en
sådan plan skal løse. Således kræver det en større analyse og afdækning af området
med ventetider på behandling og korrekt rettidig visitation for våd AMD samt andre
problemstillinger på synsområdet. Herefter vil det kræve et nyt arbejde at vurdere
omkostningerne for at gennemføre en relevant handlingsplan.
1
https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2017/Styrket-indsats-for-mennesker-med-diabetes-Fag-
ligt-oplaeg-til-en-national-handlingsplan-2017-2020