Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 2100497
Dok. nr.: 1580309
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 586 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares af
sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 586:
”Vil
ministeren oplyse, om plejehjemmet Huset Nyvang skal igennem et obligatorisk
læringsforløb, jf. aftalen om reserven, i forlængelse af de mange påbud, det har fået,
og vil ministeren følge op på dette?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra social- og ældreministeren,
som oplyser følgende:
”Regeringen,
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance indgik den 24.
november 2020 aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024.
Af den politiske aftale følger bl.a., at den nuværende forsøgsordning med Styrelsen
for Patientsikkerheds Ældretilsyn videreføres for perioden 2022-2024. Det følger også
af den politiske aftale, at der indføres krav om obligatoriske opfølgnings- og lærings-
forløb til plejeenheder, der har fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerheds Ældre-
tilsyn. Formålet er at understøtte forandring og læring hos de plejeenheder, som får
påbud fra Ældretilsynet, så kvaliteten i ældreplejen bliver løftet.
Udmøntningen af den politiske aftale forudsætter lovgivning. Lovforslaget om obli-
gatoriske opfølgnings- og læringsforløb efter påbud fra Styrelsen for Patientsikker-
heds Ældretilsyn forventes fremsat febr. II med ikrafttrædelse den 1. juli 2021. Hvis
lovforslaget vedtages, vil det altså først være fra dette tidspunkt, at det er muligt at
iværksætte et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb ude på de enkelte plejeen-
heder, der har fået påbud fra Ældretilsynet. Det følger af den politiske aftale, at lo-
ven ikke har tilbagevirkende kraft.
Det kan oplyses, Ældretilsynet fortsætter med at komme på tilsyn, så længe der er
problemer med den social- og plejefaglige indsats det pågældende sted. Et påbud op-
hæves først, når tilsynet konstaterer, at problemerne det pågældende sted er løst.
Der er ikke hjemmel til, at jeg som minister kan blande mig i, hvordan Styrelsen for
Patientsikkerheds Ældretilsyn tilrettelægger deres tilsyn. Tilsvarende gælder i forhold
til, hvornår Ældretilsynet udsteder et påbud.”
Jeg kan henholde mig til social- og ældreministerens bidrag.