SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en lettere og hurtigere løsning for indberetning af utilsigtede hændelser, da flere sundhedspersoner undlader at rapportere, da det er for bøvlet og tager for lang tid, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-02-2021

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPAYA

Sagsnr.: 2100392

Dok. nr.: 1576131

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 572 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares af

sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 572:

”Hvordan

vil ministeren sikre en lettere og hurtigere løsning for indberetning af util-

sigtede hændelser, da flere sundhedspersoner undlader at rapportere, da det er for

bøvlet og tager for lang tid?”.

Svar:

Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed

om bidrag.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:

”Styrelsen

for Patientsikkerhed har iværksat flere tiltag, som bl.a. har til hensigt at

gøre det lettere og mere effektivt at rapportere en utilsigtet hændelse til

Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

Udvikling af Dansk Patientsikkerhedsdatabase

Styrelsen for Patientsikkerhed er i gang med en større indsats med at udvikle både

den tilgrundliggende rapporteringspligt for sundhedspersoner og den tekniske plat-

form - Dansk Patientsikkerhedsdatabase - med fokus på brugerinddragelse og bruger-

venlighed uden at gå på kompromis med sikkerhed og muligheden for at drage læ-

ring. Det er en omfattende og kompleks proces, da indsatsen skal munde ud i en

langt bedre understøttelse af rapporteringer, der tilgodeser behov i alle dele af sund-

hedsvæsenet, hvorfor det er nødvendigt med en bred inddragelse af klinisk personale

fra flere forskellige områder som sygehuse, lægepraksis og ældreområde.

Samlerapportering

Et tiltag for at gøre rapporteri ger lettere er ”Sa lerapporteri g”, so er e

metode

udviklet til kommunerne til at rapportere de utilsigtede hændelser, hvor patienten er

faldet eller medicinen ikke givet, uden at det havde alvorlige konsekvenser for patien-

ten. Metoden blev pilottestet i 2016-2017 og har fra 2019 været en mulighed for alle

kommuner. Før blev hændelserne rapporteret ind enkeltvis (over 60.000 om året),

men med samlerapportering skal medarbejderen blot give nogle enkelte oplysninger

for hver hændelse på et papirskema, som derefter samlet bliver rapporteret til Dansk

Patientsikkerhedsdatabase én gang om måneden. Det betyder, at arbejdsgangen for

hændelser, der sker ofte, er blevet lettet betydeligt, da der er mulighed for at rappor-

tere flere hændelser samtidig med få oplysninger. Derudover har samlerapportering

været med til at øge den lokale læring, da behandlingsstederne har fået et lettere

overblik over en række relaterede hændelser over en periode og dermed har kunnet

handle mere målrettet med at forbedre og dermed øge patientsikkerheden og fore-

bygge, at utilsigtede hændelser gentager sig.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 572: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre en lettere og hurtigere løsning for indberetning af utilsigtede hændelser, da flere sundhedspersoner undlader at rapportere, da det er for bøvlet og tager for lang tid, til sundheds- og ældreministeren

Rapporteringsordningen

9 påbegy dte projektet ”Utilsigtede hæ delser og læri g i su dhedsvæs et”

som et led i at forbedre rapporteringsordningen ud fra sundhedsvæsnets behov for

lettere rapportering med mest mulig læring. Projektet er et samarbejde mellem

Styrelsen for Patientsikkerhed, regioner og kommuner. Her arbejdes på at forbedre

rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser ved bl.a. at gøre rapporteringen

nemmere gennem en kortere rapporteringsform, så det bliver både lettere og hurti-

gere at rapportere. Dertil kommer, at der i samme projekt er udarbejdet et forslag til

en ny udgave af sundhedspersoners rapporteringspligt til DPSD, så der kommer mest

mulig læring ud af det.

Den ændrede rapporteringsform og -pligt har været pilottestet i 100 kliniske enheder

i sundhedsvæsnet fra marts 2020 til og med december 2020, og er i gang med at blive

evalueret. Projektet skal munde ud i en revidering af lovgivningen om utilsigtede

hændelser, som forventes at træde i kraft 1. januar 2022.

Den tekniske udvikling

Udvikling af en ny teknisk platform for DPSD er et stort it-projekt, der skal bygge på

erfaringerne fra det gamle system og tage højde for de ændringsønsker, brugerne har

haft de sidste år. Herunder forventes bl.a. en langt bedre understøttelse af rapporte-

ring via tablet eller mobiltelefon, som bidrager til, at sundhedspersoner hurtigere og

lettere kan rapportere utilsigtede hændelser.

Samtidig vil der i den nye tekniske platform være stor fokus på forbedring af lokati-

onsopslaget, så det bliver nemmere at angive det sted, som hændelsen er sket.

Samlet set forventer styrelsen, at indsatsen med de flere forskellige delprojekter

strækker sig over 2-3 år, før det endelige produkt er udviklet og implementeret bredt

i sundhedsvæsnet”.

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Aysu Altuntas

Side 2