Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPHSJE
Sagsnr.: 2101079
Dok. nr.: 1572088
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 557 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares af
sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 557:
”Mener
ministeren, at det er sikkert at vente op til 6 uger efter den første
vaccination med den anden vaccination på plejehjem, hvor man er mere udsat for
smitte end andre pga. det nære miljø?”
Svar:
Det følger af notat af 11. januar 2021 udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, at Sundheds-
styrelsen har noteret, at størstedelen af studiedeltagerne i godkendelsesstudierne for
Comirnaty® og COVID-19 Vaccine Moderna® blev vaccineret 2. gang omkring tids-
punktet for den protokollerede anbefaling, dvs. omkring dag 21 for Comirnaty® og
omkring dag 28 for COVID-19 Vaccine Moderna®.
På den baggrund er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at 2. vaccination som ud-
gangspunkt skal planlægges dag 21. for Comirnaty® og dag 28 for COVID-19 Vaccine
Moderna®.
Sundhedsstyrelsen understreger, at fuld beskyttelse først kan forventes 7 dage hhv.
14 dage efter 2. vaccination. Der er ikke sikker dokumentation for, at øget interval gi-
ver risiko for lavere effektivitet efter 2. vaccination.
Sundhedsstyrelsen noterer sig dog, at studiedeltagere, der modtog 2. vaccination op
til 42 dage hhv. 43 dage efter første vaccination indgik i opgørelsen af effektivitet. I
lyset af det finder Sundhedsstyrelsen det rimeligt, at 2. vaccination undtagelsesvist
planlægges op til 42 dage hhv. 43 dage efter 1. vaccination.
Sundhedsstyrelsen har i et brev til regionerne af 26. januar 2021 udmeldt prioriterin-
gen af de kommende vaccineleverancer. Heraf fremgår, at alle de doser, der leveres i
uge 4 af Comirnaty®, anvendes til færdigvaccination med 2. dosis. Det fremgår også,
at der vil være et antal planlagte genvaccinationer, som ikke kan gennemføres nu
men udsættes til snarest herefter.
Om vaccinationsgruppe 1, dvs. personer der bor i plejebolig, fremgår, at personer i
gruppen, som blev vaccineret i uge 52, 53 eller uge 1, kan af uge 4-leverancen af
Comirnaty® tilbydes genvaccination. Antallet estimeres sammenlagt til cirka 18.000
personer. Desuden kan vaccination af denne uges leverance prioriteres ift. en mindre
gruppe af personer i målgruppen, som endnu ikke er vaccineret første gang jf. Sund-
hedsstyrelsens brev af 9. januar 2021.