Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2017198
Dok. nr.: 1575169
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 552 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 552:
”Vil
ministeren oplyse, om ministeren har planer eller overvejelser om at skærpe de
retningslinjer, der i dag gælder for test af personalet på plejehjem, så personalet te-
stes ofte, selvom der ikke nødvendigvis er kendskab til smitte på plejehjemmet?”
Svar:
Frekvensen af forebyggende test af plejepersonale på plejehjem er løbende blevet
øget, da det er vigtigt, at vi beskytter de mest sårbare mod smitte - ikke mindst på
plejehjem. Regeringen har samtidig arbejdet intensivt med at øge testkapaciteten, og
Danmark er et af de lande, der tester mest.
Med aftalen mellem kommuner, regioner og regeringen af den 30. juni 2020 har der
på plejehjem været systematisk test af plejepersonale med PCR-test hver anden uge i
kommuner med høj smitte og hver 6. uge i kommuner med lav smitte.
Testindsatsen blandt plejepersonale blev i begyndelsen af januar øget til én gang om
ugen, grundet et højt smittetryk. Dette blev kort tid herefter justeret til to gange om
ugen for alle kommuner.
Dertil er plejehjem hovedprioriteten for udkørende antigentest de næste 14 dage,
hvor de private leverandører har fået til opgave at komme ud til flest mulige pleje-
hjem de dage, hvor personalet ikke i forvejen får en PCR-test.
Der henvises i øvrigt til SUU alm del
–
svar på spm. 551.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo