Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2334816_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2017198
Dok. nr.: 1574847
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 550 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 550:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange plejehjem der gør brug af hurtigtest som supple-
ment og som middel til at sortere nogle smittede medarbejdere eller besøgende fra?”
Svar:
Regeringen besluttede medio december 2020 at ibrugtage antigentest som et supple-
ment til den offentlige testindsats, og i den forbindelse indgik regionerne samarbejds-
aftaler med fire private udbydere af antigentest.
Sundhedsministeriet har endnu ikke et komplet overblik over hvor mange plejehjem,
der gør brug af tilbuddet om udkørende antigentest (hurtigtest) ved private udby-
dere, som supplement til den systematiske screening med PCR-test. Der arbejdes ak-
tuelt sammen med Danske Regioner og de private udbydere på et format for syste-
matisk indrapportering ift. antigentest.
Sundhedsministeriet er imidlertid blevet orienteret om, at der i Region Hovedstaden
inden jul blev igangsat pilottest med antigentest på udvalgte plejehjem, og i uge 3 er
kommuner og private udbydere gået i gang med at udrulle antigentest til de største
plejehjem startende i de kommuner, hvor der ses meget smitte.
I forhold til test af pårørende, så opfordres de til at tage en test inden et besøg på et
plejehjem. Men en negativ test – uanset om det er en PCR-test eller antigentest –
ændrer ikke på, at de generelle smitteforebyggende råd om fysisk afstand og god hy-
giejne bør overholdes. Desuden er det også muligt at benytte PCR-testkapaciteten
ved Testcenter Danmark, hvor der også de seneste uger har været ledige tider.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm., om smitteopsporingsenheden har været i stand til at komme til bunds i, hvordan smitten kommer ind på landets plejehjem, som netop nu er hårdt ramt af en række smittetilfælde, til sundheds- og ældreministeren
2334816_0002.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2017198
Dok. nr.: 1575129
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 551 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 551:
”Vil ministeren genoverveje at gøre hurtigtest til en fast del af hverdagen på pleje-
hjemmene?”
Svar:
Regeringen har aftalt med kommunerne, at de skal øge frekvensen af den forebyg-
gende test af plejepersonale – både med antigentest og PCR test.
Der er fortsat et meget stort behov for at gøre alt, hvad vi kan for at holde smitten
ude af plejecentrene. Her er test et helt centralt værktøj. Vi skal teste så meget som
muligt, indtil vi kender effekten af COVID-19 vaccinerne på smittespredningen.
Derfor har regeringen også indskærpet over for kommunerne den 21. januar 2021, at
de skal sørge for at kontakte de private udbydere af offentligt betalte antigentest og
gøre brug af den mobile antigentestkapacitet.
Vi har aftalt med kommunerne og de private leverandører, at plejehjem er hovedpri-
oriteten de næste 14 dage, og at leverandørerne vil gøre alt, hvad de kan for at
komme ud til flest mulige plejehjem de dage, hvor personalet ikke i forvejen får en
PCR-test. Det forventes at lægge beslag på en stor del af den mobile antigentestkapa-
citet.
./.
Der er i forlængelse heraf den 29. januar 2021 blevet udmeldt kriterier for priorite-
ring af den mobile antigentestkapacitet (vedlagt) i tilfælde af, at alle efterspørgsler
ikke kan imødekommes. Disse er udarbejdet af regeringen i tæt samarbejde med KL
og Danske Regioner.
Der henvises i øvrigt til SUU alm del – svar på spm. 550.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 549: Spm., om smitteopsporingsenheden har været i stand til at komme til bunds i, hvordan smitten kommer ind på landets plejehjem, som netop nu er hårdt ramt af en række smittetilfælde, til sundheds- og ældreministeren
2334816_0003.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2017198
Dok. nr.: 1575169
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. januar 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 552 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 552:
”Vil ministeren oplyse, om ministeren har planer eller overvejelser om at skærpe de
retningslinjer, der i dag gælder for test af personalet på plejehjem, så personalet te-
stes ofte, selvom der ikke nødvendigvis er kendskab til smitte på plejehjemmet?”
Svar:
Frekvensen af forebyggende test af plejepersonale på plejehjem er løbende blevet
øget, da det er vigtigt, at vi beskytter de mest sårbare mod smitte - ikke mindst på
plejehjem. Regeringen har samtidig arbejdet intensivt med at øge testkapaciteten, og
Danmark er et af de lande, der tester mest.
Med aftalen mellem kommuner, regioner og regeringen af den 30. juni 2020 har der
på plejehjem været systematisk test af plejepersonale med PCR-test hver anden uge i
kommuner med høj smitte og hver 6. uge i kommuner med lav smitte.
Testindsatsen blandt plejepersonale blev i begyndelsen af januar øget til én gang om
ugen, grundet et højt smittetryk. Dette blev kort tid herefter justeret til to gange om
ugen for alle kommuner.
Dertil er plejehjem hovedprioriteten for udkørende antigentest de næste 14 dage,
hvor de private leverandører har fået til opgave at komme ud til flest mulige pleje-
hjem de dage, hvor personalet ikke i forvejen får en PCR-test.
Der henvises i øvrigt til SUU alm del – svar på spm. 551.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jeannette Nybo