SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om, hvilke muligheder man har for at gøre brug af frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 18-01-2021

Enhed: FOPS

Sagsbeh.: SUMLPE

Sagsnr.: 2100303

Dok. nr.: 1541172

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. januar 2021 stillet følgende spørgs-

mål 539 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål 539:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke muligheder man har for at gøre brug af frit

valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling. Kan en kommune fx afslå dette med

henvisning til, at kommunen ikke har indgået en samarbejdsaftale med det pågæl-

dende sted?”

Svar:

Både sundhedsloven og serviceloven indeholder regler om frit valg i forbindelse med

stofmisbrugsbehandling. Nedenfor redegøres først for reglerne i sundhedsloven og

dernæst for reglerne i serviceloven.

Efter sundhedsloven er den enkelte kommune forpligtet til at tilbyde personer, som

har bopæl i kommunen, og som har et stofmisbrug, lægelig stofmisbrugsbehandling,

hvilket i praksis vil sige substitutionsbehandling for misbrug af heroin og andre

opioider, under forudsætning af, at der er indikation for behandlingen.

Personer, som efter henvendelse til bopælskommunen visiteres til lægelig stofmis-

brugsbehandling, har ret til at vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller

privat behandlingsinstitution end den, hvortil der er visiteret, med mindre der er tale

om lægelig behandling med heroin.

Når retten til frit at vælge behandlingsinstitution ikke omfatter lægelig stofmisbrugs-

behandling med heroin, skyldes det, at denne behandling er særegen og adskiller sig

fra anden lægelig stofmisbrugsbehandling ved bl.a. kun at finde sted på nogle få be-

handlingsinstitutioner, som opfylder særlige krav med hensyn til bl.a. organisation og

personale, og i overensstemmelse med særlige regler om bl.a. indikation for og inklu-

sion i behandling.

Det er en forudsætning, at der på den valgte behandlingsinstitution er etableret til-

bud om lægelig stofmisbrugsbehandling. Det vil der kunne være på kommunale insti-

tutioner såvel som på regionale og private institutioner, hvormed en kommune har

indgået aftale om tilvejebringelse af behandlingstilbud. Derfor vil en person også

kunne vælge en institution, hvormed en anden kommune end personens bopæls-

kommune har indgået aftale. Bopælskommunen vil således ikke kunne afslå perso-

nens valg med henvisning til, at kommunen ikke selv har indgået en aftale med insti-

tutionen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 539: Spm. om, hvilke muligheder man har for at gøre brug af frit valg i forbindelse med stofmisbrugsbehandling, til sundheds- og ældreministeren

Retten til frit at vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat behand-

lingsinstitution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, omfatter også en ret

til at vælge en af kommunens andre institutioner, hvis kommunen har etableret flere,

såvel som en ret til at vælge bopælskommunens egen institution, hvis kommunen har

etableret en sådan, men har visiteret til en anden kommunal, regional eller privat in-

stitution.

Retten til frit valg modsvares ikke af en pligt for den anden offentlige eller private be-

handlingsinstitution, som en person ønsker at vælge, til at tilbyde personen behand-

ling. En institution kan således afvise at modtage en person, som har valgt institutio-

nen.

Dette gælder uden begrænsninger for private behandlingsinstitutioner, mens offent-

lige institutioner, herunder bopælskommunens egen eller egne, kun kan afvise at

modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitets-

mæssige hensyn. En afvisning kan fx begrundes i, at modtagelse af en person, som

har valgt institutionen, vil indebære en risiko for, at en kommune ikke vil kunne op-

fylde sin forpligtelse til at tilbyde egne borgere lægelig stofmisbrugsbehandling, hvor

behandlingen i overensstemmelse med kommunens tilrettelæggelse af tilbuddet

sædvanligvis finder sted, eller en risiko for, at en kommune eller en region ikke vil

kunne opfylde sin forpligtelse til efter aftale med en kommune at tilvejebringe tilbud

om lægelig stofmisbrugsbehandling til denne kommunes borgere.

Retten til frit at vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat behand-

lingsinstitution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, gælder for alle per-

soner, som visiteres til lægelig stofmisbrugsbehandling. Retten kan således ikke be-

grænses med den begrundelse, at hensynet til personen, som er visiteret til lægelig

stofmisbrugsbehandling, taler herfor. Autorisationslovens krav om, at læger er for-

pligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, vil dog kunne være til hinder for,

at den lægelige stofmisbrugsbehandling kan finde sted på den valgte institution. Det

vil fx kunne være tilfældet, hvis den ordinerende læge på den valgte institution vur-

derer, at geografisk afstand mellem bopæl og institution umuliggør tilstrækkelig hyp-

pig kontakt med den konkrete person, eller at der ikke kan sikres den fornødne sam-

menhæng mellem på den ene side den lægelige stofmisbrugsbehandling og på den

anden side den sociale stofmisbrugsbehandling og indsatsen mod de sociale proble-

mer, som personen i øvrigt måtte have.

Om reglerne i serviceloven har Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende, hvortil

Sundheds- og Ældreministeriet kan henvise:

”Kommunerne

er efter servicelovens § 101 forpligtet til at tilbyde social behandling til

personer med et stofmisbrug.

Personer med et stofmisbrug, der er visiteret til behandling, har ret til at vælge mel-

lem offentlige eller private behandlingstilbud, som er godkendt af socialtilsynet og re-

gistreret i Tilbudsportalen. Det valgte tilbud skal være af tilsvarende karakter som

det, kommunen har visiteret til. Der vil derfor ikke være frit valg mellem ambulant,

dag- og døgnbehandling, og det vil heller ikke nødvendigvis være alle godkendte be-

handlingssteder, som er relevante for det planlagte behandlingsforløb.

Side 2

Godkendte private, ambulante behandlingstilbud er også omfattet af det frie valg.

Det frie valg er således ikke indskrænket til de lokale tilbud eller til tilbud, som kom-

munen normalt anvender. Det frie valg gælder alle tilbud, forudsat at der er tale om

tilsvarende tilbud, der kan opfylde det, som borgeren er visiteret til. En kommune kan

ikke afvise valg af et andet tilbud med den begrundelse, at der er tale om et for dyrt

tilbud. Et afslag vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Retten til at vælge gælder for alle visiterede personer med et stofmisbrug. Efter be-

stemmelsen i servicelovens § 101, stk. 7, kan retten til at vælge imidlertid begrænses,

hvis hensynet til personen med et stofmisbrug taler herfor. Med undtagelsesbestem-

melsen er der taget hensyn til situationer, hvor personer med et stofmisbrug, der

også har svære psykiatriske lidelser, i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et

rationelt valg i en sådan grad, at personen med et stofmisbrugs valg ikke tilgodeser

behandlingsbehovet.

Kommunen skal informere borgeren om muligheden for at vælge mellem offentlige

og private behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret

til.

Kommunen skal efter servicelovens § 101 a tilbyde anonym, ambulant behandling af

stofmisbrug. Kommunen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om

anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, hvoraf mindst ét tilbud skal være be-

liggende uden for kommunen. Borgeren kan benytte de behandlingstilbud, som kom-

u e har i dgået aftale ed.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Lars Petersen

Side 3