Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2328302_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDPE
Sagsnr.: 2019185
Dok. nr.: 1569343
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 538 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 538:
”Kan
ministeren oplyse, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed rekrutterer ansatte til
smitteopsporingen, hvilke kvalifikationer der påkræves, og om det sikres, at ansættel-
sen foregår på overenskomstmæssige vilkår?
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
De oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen
for Patientsikkerhed kan oplyse, at vi har rekrutteret ad to kanaler: direkte
ansættelser og via vikarbureauet Moment. Størstedelen af medarbejderne er direkte
ansatte.
De direkte ansættelser vi selv har forestået foregår med bistand fra Sundheds- og Æl-
dreministeriets Koncern-HR og i henhold til statens overenskomster, hvor der er an-
vendt en lang række organisationsaftaler afhængigt af den enkelte ansøgers kvalifika-
tioner.
Stillingerne er overvejende besat via stillingsopslag. Der har været opslag oppe på
medarbejdere med sundhedsfaglig uddannelse. Dette er blevet tolket bredere efter-
hånden som man skulle bruge flere medarbejdere, men den store gruppe er sygeple-
jersker. Der er også jordemødre, ergoterapeuter og fysioterapeuter, altså overve-
jende folk med mellemlang videregående uddannelse. Endvidere SOSU-assistenter
med kort videregående uddannelse. Derudover er der nogle ACere med sundhedsfag-
lig uddannelse, fx folkesundhedsvidenskabere, farmaceuter mv. En til to læger og
tandlæger er også blevet ansat.
Endelig er man ultimo november og december begyndt at ansætte folk uden sund-
hedsfaglig baggrund som ufaglærte HKere. Der er dog også ansat nogle enkelte ACere
uden sundhedsfaglig baggrund da man begyndte at se bredere på ansøgerne. Da de-
res AC-uddannelse (som ikke er sundhedsfaglig) jo ikke er nødvendig for deres vareta-
gelse af jobbet tilbydes de nu ansættelse som ufaglærte HKere. Derudover var der i
november/december et opslag på sundhedsfaglige studerende til 15 timer pr. uge,
som især skal hjælpe med at dække aften og weekend. Disse ansættes på HK-over-
enskomsten.
Der har været løbende dialog med især DSR om vilkår og der er bl.a. indgået en aftale
med både DSR, HK og de øvrige organisationer om bedre honorering end overens-
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed rekrutterer ansatte til smitteopsporingen, hvilke kvalifikationer der påkræves, og om det sikres, at ansættelsen foregår på overenskomstmæssige vilkår, til sundheds- og ældreministeren
komstens på søgnehelligdage. Der er også indgået lokalaftaler med en del AC-organi-
sationer om aften- og weekendtillæg, da AC-overenskomsten ikke har bestemmelser
herom.
I samarbejdet med Moment rekrutterer Moment vikarer med en serviceorienteret
profil der har erfaring med kunde/borger kontakt og call center arbejde. Det kan
være med en sundhedsfaglig baggrund, erfaring fra rejsebranchen, lægesekretær, so-
cialrådgiver, kundeservice eller anden relevant baggrund.
Vikarerne bliver af Moment ansat under Funktionæroverenskomst for Handel, Viden
og Service mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat og HK Handel. Moment er
medlem af Dansk Erhverv og har tiltrådt ovenstående overenskomst, og følger den til
enhver tid for vikarer der falder under overenskomsten. Moment er endvidere med-
lem af Vikarbureauernes brancheforening.”
Der er yderligere indhentet bidrag fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, som
har bidraget i et fælles svar, da de bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med corona-
opsporingen. Jeg henholder mig til deres besvarelse:
”Justits i isteriet har til brug for besvarelse i dhe tet e udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet ka oplyse, at Styrelse for Patie tsikkerhed har a odet Rigspolitiet
om bistand til at rekruttere medarbejdere til smitteopsporing. Rigspolitiet har på
denne baggrund rekrutteret medarbejdere til smitteopsporing via rekrutteringsfir-
maet Moment.
Rekrutteringsfirmaet Moment er benyttet, idet firmaet er leverandør på Statens Ind-
købsaftale (SKI 17.17). Det er aftalt mellem Rigspolitiet og Moment, at de kvalifikatio-
ner til smitteopsporing, der skal rekrutteres efter, er svarende til faggruppe 2 i ram-
meaftalen SKI 17.17 (taster, kontorassistent, kundeservicemedarbejder, call center
medarbejder mv.). Desuden er der præciseret nogle specifikke kompetencer til re-
krutteringen i forhold til den konkrete opgave med smitteopsporing.
Moment har til Rigspolitiet oplyst, at alle vikaransættelserne er ansat af vikarbu-
reauet på Funktionæroverenskomst for Handel, Viden og Service mellem Dansk Er-
hverv Arbejdsgiver og HK/Privat og HK Handel samt lokalaftale mellem Moment og
HK.
Rigspolitiet har
i forbindelse med politiets bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed
med smitteopsporing
valgt at anvende vikarer fra et vikarbureau, da dette var nød-
vendigt for på kort tid at kunne øge antallet af medarbejdere i smitteopsporingen,
hvilket Rigspolitiet ikke selv havde mulighed for, ligesom anvendelsen af vikarer giver
mulighed for hurtigt at kunne tilpasse antallet af medarbejdere afhængig af behovet.
Vikarene er alle uddannet efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere retningslin-
jer og har løst opgaven som støtte til og under Styrelsen for Patientsikkerheds faglige
ansvar.
Derudover er der indlånt medarbejdere fra Forsvaret til at hjælpe med smitteopspo-
ring.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed rekrutterer ansatte til smitteopsporingen, hvilke kvalifikationer der påkræves, og om det sikres, at ansættelsen foregår på overenskomstmæssige vilkår, til sundheds- og ældreministeren
Forsvarsministeriet har til Rigspolitiet oplyst, at medarbejderne fra Forsvaret er ansat
efter overenskomster, med mindre der er tale om Hjemmeværnets frivillige eller
medarbejdere ansat på individuel kontrakt som følge af, at de pågældende modtager
statspension og derfor ikke kan være ansat i henhold til en overenskomst. Ansættelse
på individuel kontrakt er sket på lønvilkår svarende til overenskomstansatte.
Forsvarsministeriet har endvidere oplyst til Rigspolitiet, at medarbejderne ved Call
Centret i Jonstrup i overvejende grad er ansat, jf. aftaler, som Forsvarsministeriets
Personalestyrelse har indgået med hhv. Centralforeningen for Stampersonel (CS) og
Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) om midlertidig ansættelse i Hjemme-
værnet i forbindelse med COVID-19 beredskabet.
Medarbejderne består af korttidsansatte med baggrund i Hjemmeværnet og Bered-
skabsstyrelsen. Derudover har frivillige fra Hjemmeværnet i perioder deltaget i opga-
ven.
Både korttidsansatte og frivillige har deltaget i smitteopsporing efter rekvisition fra
Rigspolitiet og til støtte for Styrelsen for Patientsikkerhed.
Korttidsansatte og frivillige, som deltager i smitteopsporingsindsatsen, er alle uddan-
net efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere retningslinjer og har løst opgaven
so støtte til og u der Styrelse for Patie tsikkerheds faglige a svar.””
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Signe Dilling-Larsen
Side 3