SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvilke konsekvenser nødbekendtgørelsen får for de ældre, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 08-01-2021

Enhed: NAERSOM

Sagsbeh.: DEPBHK

Sagsnr.: 2100016

Dok. nr.: 1536031

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. december 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 532 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 532:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke konsekvenser nødbekendtgørelsen får for de

ældre? Vil der være ældre, der risikerer at miste færdigheder, f.eks. hvis de ikke får

den genoptræning, som de har behov for?”

Svar:

Det følger af bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældre-

området i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), at

kommunalbestyrelsen kan fravige visse rettigheder og forpligtelser, som følger af ser-

viceloven og sundhedsloven.

Efter servicelovens § 86, stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde genoptræning

og vedligeholdelsestræning til voksne efter en konkret individuel vurdering af træ-

ningsbehovet.

Det følger af bekendtgørelse § 11, stk. 1, at kommunen midlertidigt kan beslutte at

fravige trufne afgørelser efter servicelovens § 86 helt eller delvist.

Det betyder, at kommunen kan beslutte at aflyse eller udskyde planlagt genoptræ-

ning, samt at kommunen kan levere mindre genoptræning end fastsat i den enkelte

borgers afgørelse.

Det er en betingelse for, at kommunen kan beslutte at fravige trufne afgørelser om

genoptræning, at det sker på baggrund af en samlet vurdering af, at det på grund af

kommunens samlede pleje- og personalemæssige kapacitet er nødvendigt i forbin-

delse med håndteringen af COVID-19, og at genoptræningen af den enkelte borger

ud fra en konkret og individuel vurdering af dennes behov vurderes at være af mere

underordnet betydning i forhold til det pågældende kapacitetsbehov, jf. bekendtgø-

relsens § 9, stk. 1.

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte

borger og dennes behov for hjælp og støtte, således at der ikke sker begrænsninger i

den hjælp og støtte, borgeren modtager, ud over hvad der er nødvendigt for at opnå

formålet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1, og således at begrænsningerne holdes på et

minimum, og den enkelte borger ikke udsættes for sundheds- eller sikkerhedsmæs-

sige risici som følge af afgørelsen, jf. § 9, stk. 2.

Kommunen kan således ikke blot ophøre med at levere genoptræning efter servicelo-

vens § 86 med henvisning til, at det er nødvendigt af hensyn til det samlede pleje- og

personalemæssige kapacitet er nødvendigt i forbindelse med håndteringen af COVID-

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 532: Spm. om, hvilke konsekvenser nødbekendtgørelsen får for de ældre, til sundheds- og ældreministeren

19, men må foretage en vurdering af om den enkelte borger kan undvære genoptræ-

ningen helt eller delvist for en kortere periode.

Kommunen skal anvende den behandlings- og personalemæssige kapacitet, der frigø-

res som følge af en beslutning om at fravige trufne afgørelser om genoptræning eller

vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 1 og stk. 2, til borgere med livsnødvendige,

kritiske og akutte støttebehov, herunder patienter med COVID-19, jf. bekendtgørel-

sens § 9, stk. 3.

Kommunen skal løbende vurdere nødvendigheden af en beslutning om fravige trufne

afgørelser om genoptræning efter servicelovens § 86, og om betingelserne for beslut-

ningen fortsat er opfyldt, og beslutningen skal ophæves straks, når betingelserne ikke

længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Efter sundhedslovens § 140, stk. 4, har borgere, der udskrives med en genoptræ-

ningsplan til kommunal genoptræning ret til at vælge et genoptræningstilbud i privat

regi, hvis bopælskommunen ikke er i stand til at tilbyde opstart af genoptræningen

inden for senest syv kalenderdage efter udskrivningen fra sygehuset. Ordningen om-

fatter almen genoptræning samt rehabilitering på specialiseret niveau, mens ordnin-

gen ikke vil omfatte genoptræning på specialiseret niveau.

Med bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, er det fastsat, at kommunen kan beslutte at

se bort fra tidsfristen efter sundhedslovens § 140, stk. 4, om genoptræning med en

genoptræning efter sundhedsloven.

Kommunen kan således beslutte at se bort fra fristen på syv kalenderdage for tilbud

om opstart af genoptræning, såfremt betingelserne i bekendtgørelsens § 7, stk. 1, er

opfyldt.

Det betyder, at der kan være patienter, der først vil få et tilbud om opstart af genop-

træning efter der er gået syv kalenderdage. Retten til frit valg af leverandør af genop-

træning indtræder først fra den dag, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde opstart

af genoptræning. De almindelige betingelser for frit valg skal fortsat være opfyldt.

Kommunen skal anvende den behandlings- og personalemæssige kapacitet, der frigø-

res som følge af en beslutning om at se bort fra 7-dagesfristen, til behandling af pati-

enter med livsnødvendige, kritiske og akutte støttebehov, herunder patienter med

Coronavirussygdom 2019 (COVID-19), jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Kommunen skal løbende vurdere nødvendigheden af en beslutning om at se bort fra

7-dagesfristen, og om betingelserne for beslutningen fortsat er opfyldt, og beslutnin-

gen skal ophæves straks, når betingelserne ikke længere er opfyldt, jf. § 7, stk. 3.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Benjamin Haslund-Krog

Side 2